Via fantastiske Colca Canyon til Titicaca

Rejs via fantastiske Colca Canyon til Titicaca. Nær Arequipa ligger verdens næstdybeste kløft med noget af det mest storslåede natur i Peru. Landskabet er fantastisk med varme kilder og frodige terrasser, små primitive samfund og farverigt klædte bønder, og på himlen over kløften svæver de enorme andeskondorer. Denne tur slutter ved Titicacasøen.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Arequipa går det mod en af verdens dybeste kløfter Colca Canyon samt vulkanernes dal 170 km fra Arequipa. Undervejs kan I nyde den fantastiske udsigt til Andesbjergene. Turen når sit højeste punkt i Mirador de los Andes i ca. 4.800 m højde. Her gøres som regel stop og I vil mærke den tynde luft der er i disse højder. Det siges at chokolade samt the lavet på coca-blade kan modvirke de gener den tynde luft kan give. Efter at have kørt over de vidtstrakte højsletter, beboet af lamaer og de sky vicunaer, falder landskabet pludseligt ned mod en storslået kløft. På sit dybeste sted er der hele 3.191 m fra toppen til bunden af kløften, hvilket gør Colca Canyon til verdens næstdybeste. Gennem tiderne har lokale bønder udhugget terrasser, der på spektakulær vis klamrer sig til kløftens stejle sider. Turen fortsætter ned i dalen mod den lille by Chivay, hvor I skal bo en enkelt nat. Eftermiddagen er til fri disposition til vandreture i området, eller til et besøg ved byens termiske bade, der lokker med sit varme og mineralholdige vand (husk badetøj!)

Tidligt næste morgen fortsætter rejsen videre igennem Colca Canyon til punktet Cruz del Condor. Herfra er der den mest fantastiske udsigt, og 1.200 m under sig kan man se Colca-floden, som en smal streg. Det er også her, som navnet lyder, at I med lidt held, og vejrgudernes velvilje, har mulighed for at opleve andeskondorerne på allertætteste hold. Disse kondorer er verdens største flyvende fugle med et vingefang på op til 3 meter. Fuglene bygger rede på klippefremspring i den smalle kløft, og stiger op gennem kløften på de på varme vinde, som solens første stråler skaber. Et fantastisk syn! Undervejs gøres stop ved nogle af områdets små landsbyer. Fra Colca Canyons mageløse landskab fortsætter I gennem det bjergrige landskab ud på den flade højslette til byen Puno ved Titicacasøens bred, hvor turen ender. I indkvarteres på jeres hotel i Puno for en enkelt nat.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Colca Canyon

Vi kender de skønneste steder i Colca Canyon og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • 2 dages udflugt til Colca Canyon inkl. guide
  • Privat transport Arequipa – Colca Canyon – Puno
  • Hotel i Colca Canyon i 1 nat inkl. morgenmad
  • Hotel i Puno i 1 nat inkl. morgenmad
Ikke inkluderet i prisen
  • Fly eller anden transport til Arequipa og fra Puno
  • Transfer fra lufthavnen eller busstationen ved ankomst til Arequipa
  • Transfer til lufthavnen, bus- eller togstationen ved afrejse fra Puno
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
4.650 kr.
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Rejseforedrag om Peru og Galapagos

Oplev den fantastiske ruinby Machu Picchu, dramatiske bjerglandskaber i Andesbjergene og de flydende øer på Titicaca-søens dybblå vand. Vi kigger også efter dyreliv i junglen, besøger en af verdens største kløfter og tager ud på ægte Indiana Jones-eventyr til ukendte ruinbyer langt væk fra de gængse turistruter. Til aftenens foredrag om Peru hører du om landets mange seværdigheder samt om muligheden for at kombinere med Galapagos-øerne eller andre store seværdigheder i Sydamerika. Foredraget byder desuden på en mængde praktisk information.

Læs mere her

Se lignende rejser

Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel