Trujillo og Chiclayo

Besøg Trujillo og Chiclayo i Peru. Op ad kysten nord for Lima ligger Trujillo, byen med det evige forår og de smukke farverige bygninger fra kolonitiden. Herfra går turen til moche-folkets fascinerende pyramider for solen og månen. Længere nordpå skal I blandt andet besøge et traditionelt fiskersamfund.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Ved ankomst til Trujillo køres I til jeres hotel, hvor I skal bo i to nætter. Trujillo, 560 km nord for Lima, er den tredjestørste by i Peru, og byen rummer en række af Perus smukkeste og mest farverige bygninger fra kolonitiden. Det gamle centrum i Trujillo er et overflødighedshorn af smukke indtryk. Pastelfarvede huse, gamle kanonrør indstøbt i portåbninger, smukke udskårede balkoner, kunstneriske støbejernslåger og åbne blomstrende patioer giver Trujillo et andet udseende end Perus øvrige byer fra kolonitiden.

Efter morgenmaden aflægges besøg ved muddercitadellet Chan Chan, som er et tydeligt bevis på, at der har levet andre store civilisationer i Peru før inkaerne. Denne befæstede by blev bygget af chimu-folket fra det 12. til det 15. århundrede, hvor de blev undertvunget inkaerne. Ruinerne er enorme med et samlet areal på hele 20 km2, hvilket sandsynligvis gør Chan Chan til den største præcolumbianske by i Amerika. Man mener, at omkring 60.000 mennesker boede inden for disse smukt udsmykkede mure. Desværre fik spanierne nys om byens rigdom og plyndrede den. I dag står murene stadig tilbage fulde af detaljer, som vidne om fordums storhed. Chan Chan er indskrevet på UNESCO liste over verdens kulturarv. Mere end 700 år før Chan Chan blev bygget, lod moche-folket opføre storslåede pyramider ikke langt derfra, og dem skal I besøge denne eftermiddag. Solpyramiden er blandt de største præcolumbianske bygningsværker overhovedet, trods meget i dag er vasket væk af elementernes rasen. Mere interessant er nok den mindre Månepyramide, hvor man har fundet nogle meget smukke bemalede vægge i det klassiske moche-design. Pyramiderne regnes for det vigtigste religiøse centrum for moche-folket. Efter besøget her returneres til hotellet.

Peru - Trujilo - Chan Chan Ruiner

Dagen begynder med en byrundtur i Trujillo, hvor I besøger byens centrale plads, Plaza de Armas, omgivet af koloniale bygninger og andre hovedattraktioner i byen. Om eftermiddagen fortsætter rejsen nordpå mod Chiclayo. I kører mod kysten, hvor vejen lægges forbi Brujo komplekset som rummer 3 templer, hvor I kan se hvordan arkæologer stadig arbejder på at restaurere nogle imponerende malerier på murene med symboler og scener, der illustrerer Moche-folkets levevis. I fortsætter herefter til det moderne Museo Tumbas Reales De Sipan i den lille by Lambayeque 11 km nord for Chiclayo. I 1987 fandt en lille gruppe peruvianske arkæologer adskillige overdådige moche-grave i Sipan. Deriblandt den fantastiske omkring 1800 år gamle intakte grav for moche-herskeren, kendt som Sipans Herre. Graven mindede mest af alt om et skatkammer, og mange anser dette fund for Sydamerikas svar på Tutankhamons grav i Egypten. De fine guld- og sølvhåndværk kan ses i museet, deriblandt halskæder, hjelme, armbånd og kroner. Museets bygninger, hvis arkitektur er inspireret af den klassiske Moche-arkitektur, er en oplevelse i sig selv. Sidst på eftermiddagen ankommer I til hotellet i Chiclayo.

Efter morgenmaden går turen til Túcume, også kendt som pyramidernes dal. Over et kolossalt område på mere end 200 ha ligger eroderede rester af mure, villaer og pladser fra lambayeque-kulturen, der levede her fra 750-1375 e.Kr. Dertil intet mindre end 26 pyramider med højder på op til næsten 40 meter. Herefter fortsætter I til Ferreñafe city, hvor I besøger Sican-museet, hvor I kan se forskellige ejendele der har tilhørt Lambayeque-kulturen og Sican. Dagens udflugt slutter med et besøg i Pimentel. Denne lille fiskerby ligger kun 8 km fra Chiclayo, men er af en helt anden verden. Byen er en populær badeby for de lokale og er udover de gode surfingbølger også kendt for dens seafood. De lokale fiskere sejler ud i bølgerne fra morgenstunden, mange af dem stadig i de traditionelle “caballitos del mar”, som direkte oversat betyder de små havheste. Det er små flåder lavet af to bundter siv og rør. Sen eftermiddag vender de tilbage til land og sælger deres fangst på stranden. Efter besøget her er det tid til at returnere til Lima eller fortsætte rejsen til jeres næste destination, og I køres til lufthavnen eller busstationen.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Trujillo og Chan Chan

Vi kender de skønneste steder i Trujillo og Chan Chan og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Privat transfer til og fra lufthavnen eller busstationen
  • Hotel i Trujillo i 2 nætter inkl. morgenmad
  • Hotel i Chiclayo i 1 nat inkl. morgenmad
  • Halvdagsudflugt til Chan Chan inkl. entre og guide
  • Halvdagsudflugt til Sol & og Måne-pyramiderne inkl. entre og guide
  • Halvdagsudflugt i Trujillo med guide
  • Halvdagsudflugt til Tucume, Pimental og Sican inkl. guide
  • 1 frokost i Chiclayo
  • Privat transfer fra Trujillo til Chiclayo
Ikke inkluderet i prisen
  • Fly eller anden transport til Trujillo og fra Chiclayo
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
5.375 kr.
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Rejseforedrag om Peru og Galapagos

Oplev den fantastiske ruinby Machu Picchu, dramatiske bjerglandskaber i Andesbjergene og de flydende øer på Titicaca-søens dybblå vand. Vi kigger også efter dyreliv i junglen, besøger en af verdens største kløfter og tager ud på ægte Indiana Jones-eventyr til ukendte ruinbyer langt væk fra de gængse turistruter. Til aftenens foredrag om Peru hører du om landets mange seværdigheder samt om muligheden for at kombinere med Galapagos-øerne eller andre store seværdigheder i Sydamerika. Foredraget byder desuden på en mængde praktisk information.

Læs mere her

Se lignende rejser

Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel