Huaráz – Andesbjergenes Kathmandu

Besøg Huaráz – Andesbjergenes Kathmandu – med bjergtinder, gletchere og smaragdgrønne søer. I besøger smukke gletchersøer, lavineramte landsbyer og Chavinfolkets 3000 år gamle underjordiske gange.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Denne morgen rejser I med offentlig bus fra Lima og nordpå, først langs Stillehavet for senere at dreje fra kystvejen og ind i den smukke Andesregion. Ad bjergveje gennem smukke landskaber fortsætter I op i højderne mod bjergbyen Huaráz, som ligger i 3.100 meters højde i Santa River-dalen. Huaráz kaldes også Andesbjergenes Kathmandu, en livlig by med provinsiel charme og en ubeskrivelig smuk beliggenhed flankeret af snedækkede Cordillera Blanca (Den hvide bjergkæde) og Cordillera Negra (Den sorte bjergkæde). Byen er udgangspunkt for noget af Perus bedste trekking i Andesbjergene med naturscenerier præget af snedækkede bjergtinder, smaragdgrønne søer, gamle inkaruiner og charmerende huse med røde tegltage. I ankommer til Huaráz hen på eftermiddagen, hvor I indlogeres på jeres hotel for de næste tre nætter.

Peru - Huaraz

Inkakulturen er den mest kendte at Perus tidligere kulturer, men længe før denne fandtes flere andre store civilisationer som også satte deres præg på landets historie og udvikling. En af dem var Chavin-folket, som levede i området omkring Huaráz fra ca 1000-300 f.Kr og menes at være den første højlandskultur i Andesbjergene. Den 3000 år gamle tempelruin ved Chavin de Huantar er den bedst bevarede ruin fra Chavinkulturen, og det er den I skal besøge i dag. Stedet fungerede som et administrativt og religiøst centrum og udsmykningerne viser tydeligt at de guder, som folket tilbad, var kattelignende dyr som jaguarer og pumaer, men også kondoren og slangen var højt værdsat. Chavinfolket var, modsat mange andre civilisationer, ikke et folk der erobrede territorier ved at bekrige andre folkeslag. De udviklede sig og fik på den måde stor indflydelse i området. Især på landbrugsområdet skete der i denne periode stor udvikling, Chavinfolket var utroligt dygtige agerbrugere og afgrøder som majs, squash og avokado blev introduceret og blev en hovedbestanddel i madkulturen. Succesen i agerbruget gav mere fritid, og det betød at kunsten og religionen blomstrede. At de også var gode arkitekter, får I fornemmelsen af, når I udforsker de underjordiske gange i komplekset, hvor I blandt andet kan se udhuggede stenhoveder og en meter-høj obelisk. Efter rundvisningen er der en lille gåtur i den lille by, Chavin de Huantar, som ligger tæt ved ruinerne. Først på eftermiddagen returnerer I til Huaráz.

Cordillera Blanca er uden tvivl et af Perus smukkeste bjergområder med en skønhed og en naturrigdom, der vil tage pusten fra de fleste. Den 180 km lange bjergkæde har over 20 bjergtoppe i over 6 kilometers højde, og med over 600 gletchere er det den bjergkæde i verden, der har det største antal gletcere i det tropiske klimabælte. Dertil kommer de mange bjerg- og gletchersøer. I 1975 blev Huascaran Nationalpark, der dækker en stor del af Cordillera Blanca, oprettet, og 10 år senere blev nationalparken optaget på UNESCO’s liste over særlig bevaringsværdig natur. Efter morgenmaden går turen mod Huascaran Nationalpark. Undervejs besøger I de billedskønne små landsbyer Carhuaz og Yungay. Yungay kom for alvor på verdenskortet i 1970, da byen oplevede den værste naturkatastrofe i Andesbjergene. Et jordskælv satte en lavine i gang af klipper og is, som styrtede med 300 km/t ned over byen. I løbet af få minutter var hele byen og næsten alle dens indbyggere begravet. Fra vejen I følger, er der fantastiske udsigter til de omkringliggende bjerge, hvoraf Huascaran med sine 6.768 meter er det højeste. Vejen snor sig nu ind i Llanganuco-dalen til de to billedskønne gletchersøer Chinancocha og Orconcocha. Natursceneriet er intet mindre end betagende med søernes turkise og smaragdgrønne farver der lyser op midt mellem himmelstræbende sneklædte bjerge. Efter besøget her går turen tilbage til hotellet i Huaráz.

Peru - Laguna llanganuco

Det er tid til afrejse, og I køres til busstationen for at tage bussen tilbage til Lima eller til jeres næste destination.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Peru

Vi kender de skønneste steder i Peru og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Bus fra Lima til Huaráz
  • Privat transfer mellem hotel og busstation ifølge program
  • Hotel i Huaráz i 3 nætter inkl. morgenmad
  • Heldagsudflugt til Chavin de Huantar inkl. entre og guide
  • Heldagsudflugt til Huascaran Nationalpark og Llanganuco inkl. guide
Ikke inkluderet i prisen
  • Fly eller anden transport til Lima og fra Huaráz
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
4.295 kr.
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel