Arequipa – Den Hvide By

I det sydlige Peru ligger en af Perus mest idylliske byer. Arequipa – den hvide by – ligger i 2.400 meters højde og emmer af ægte kolonitidscharme. En skøn by at spendere et par dage i.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Ved ankomst til Arequipas lufthavn eller busstation mødes I af en transfer-chauffør, der kører jer til jeres hotel, hvor I skal bo de næste to nætter. Resten af dagen er til fri disposition. Arequipa ligger smukt i 2.400 m højde ved foden af vulkanen El Misti. I kolonitiden var Arequipa forbindelsesled mellem de spanske sølvminer i Bolivia og udskibningshavnene på Stillehavskysten og blev med tiden den by i Peru, som havde den største spanske befolkning og de stærkeste europæiske traditioner. Byen er i dag landets næststørste med omkring en mio. indbyggere. Det er en smuk by fyldt med kolonitidsbygninger og omgivet af spektakulære vulkaner. Mange af byens huse er opført af hvide vulkanske sten, der har givet Arequipa tilnavnet “Den Hvide By”. Den centrale plads, Plaza de Armas, er blandt de smukkeste i landet. Den er omkranset af store hvide bygninger i kolonistil, som er med til at give byen sit charmerende særpræg. I dag rummer arkaderne og balkonerne omkring pladsen mange små caféer, der udgør et glimrende sted at sætte sig med kølig drink eller en kop kaffe og nyde synet af livet i byen.

Efter morgenmaden skal I på en guidet byrundtur i Arequipa, hvis historiske centrum består af betydningsfulde og smukke bygninger fra kolonitiden. Fra udsigtspunkterne El Carmen og Yanahuara kan I nyde den fantastiske udsigt over byen, inden I fortsætter til en af perlerne blandt Arequipas bygninger fra kolonitiden. Santa Catalina Klosteret, der blev grundlagt i 1580 af den rige enke Maria Guzman. I kolonitiden var det almindeligt, at den næstældste datter af velhavende familier blev nonne. Da klostertilværelsen ikke skulle stå tilbage for den tilværelse, som resten af familien nød, blev nonnernes løfter om fattigdom og bøn kun overholdt i meget ringe grad. Nonnerne levede tværtimod under luksuriøse forhold bag klosterets høje mure, og de mest velhavende kunne have helt op til fire tjenestepiger. I slutningen af 1800-tallet nåede beretningerne om det vilde liv i klosteret til Rom, og paven sendte en ny og meget skrap forstander til Peru for at sætte en stopper for udskejelserne. Herefter hørte man ikke meget om Santa Catalina indtil 1970, hvor det blev åbnet for offentligheden. Besøgende vil opleve en sjælden fredfyldthed i klosterets smalle blomsterprydede stræder mellem smukke plazaer. Vi runder af med et besøg i Museo Santuarios Andinos. Her opbevares mumien af en ung pige, Juanita, der for omkring 500 år siden blev ofret til guderne. Hun blev fundet i 1995 tæt på vulkanen Ambatos’ snedækkede top (6.288 m). Juanita opbevares i dag i en fryseboks på museet. Her skal vi høre mere om, hvordan og hvorfor unge inkaprinsesser blev ofret til guderne. Herefter returneres til hotellet.

Peru - Arequipa

I dag er det tid til at fortsætte til jeres næste destination.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Arequipa

Vi kender de skønneste steder i Arequipa og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Privat transfer til og fra lufthavnen eller busstationen
  • Hotel i Arequipa i 2 nætter inkl. morgenmad
  • Halvdagsudflugt i Arequipa inkl. entréer og guide
Ikke inkluderet i prisen
  • Fly eller anden transport til og fra Arequipa
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
1.950 kr.
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Se lignende rejser

Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel