Ægte Indiana Jones-eventyr i det uturistede Peru

Rejs langt væk fra de gængse turistruter oplev et spektakulært naturområde rigt på levn fra fortidens civilisationer. Nyd udsigten fra poolen over et af verdens højeste vandfald, og find den indre Indiana Jones frem, når I udforsker fantastiske begravelsesstatuer, mystiske klippegrave, velbevarede mumier og ikke mindst den mægtige bjergfæstning Kuelap, der med rette anses som Perus ukendte Machu Picchu.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Først på aftenen bliver I hentet på hotellet og kørt til busstationen, hvor natbussen til Chachapoyas holder klar til afgang. Omkring kl. 21 triller I ud fra stationen og påbegynder rejsen gennem den peruvianske nat. Hvis I ikke ønsker at køre med natbus, er det muligt at arrangere en privat transfer i bil med chauffør. I så fald vil køreturen foregå om dagen. Det er en flot køretur, der tager jer fra kysten over Porculla-passet mod byen Chachapoyas, der er hovedstad i Amazonas-provinsen. Undervejs passerer I afsidesliggende områder, der sjældent besøges af turister.

Abra de Porculla

Bussen ankommer til Chachapoyas tidligt om morgenen, hvor jeres chauffør står klar til at køre jer den sidste times tid til Gocta Lodge nær byen Cocachimba. Her står både morgenmad og værelse klar til jer ved ankomsten, så I kan hvile ud ovenpå rejsen. Resten af dagen er fri til at nyde de skønne omgivelser omkring lodgen, der ligger i 1.800 meters højde med en fabelagtig udsigt mod Gocta-vandfaldet og de omkringliggende bjerge. Vandfaldet er et storslået syn. Her vælter vandet ud over klippekanten og falder 771 meter ned i en dramatisk grønklædt kløft. Vandfaldet er det 15. højeste i verden, og det er uden tvivl blandt Perus mest oversete naturvidundere. Hotellet ligger helt perfekt, og selv fra poolen har I et ugeneret udsyn over vandfaldet og kløften. Brug dagen på at slappe af i de vidunderlige omgivelser inden morgendagens vandretur. Eller snør vandreskoene allerede i dag og udforsk stierne omkring lodgen på egen hånd.

Gocha Lodge Peru

Efter morgenmaden begiver I jer sammen med en guide ud på en spektakulær vandretur mod vandfaldet. Turen tager ca. fire timer, og fører igennem frodige bjergskove med vilde orkideer og mægtige bregner. Også i trækronerne er der liv, og både aber og tukaner ses af og til langs stien. Så tag jer god tid til at nyde naturen samt naturligvis udsynet over vandfaldet, inden I vender tilbage til lodgen. Her er resten af dagen fri til at slappe af eller udforske omgivelser på egen hånd.

Gocta-vandfaldet

Det er ikke let at løsrive sig fra den fantastiske udsigt over Gocta-vandfaldet. Men efter morgenmaden står bilen klar til at køre jer til Karajia, hvor en kort vandretur fører til en af Perus ukendte arkæologiske skatte. Omkring år 800 opstod Chachapoyas-kulturen i disse afsidesliggende tågeskove. Meget lidt vides om disse folk, der anses for at være garvede krigere og handelsfolk. De var også dygtige bygmestre, der opførte adskillige avancerede bygningsværker i disse afsidesliggende bjerge. Hvor folket blev af, vides ikke med sikkerhed. Men man regner med, at civilisationen blev indlemmet i det hurtigt ekspanderende Inkarige omkring 1470erne. Chachapoyas-civilisationen gravskikke er som taget ud af Indiana Jones. Højt op på en lodret klippe står seks bemalede statuer af menneskelignende skikkelser. Disse er begravelsesstatuer rejst til minde om højtstående høvdinge, krigere og hellige mænd, hvis mumier blev stedt til hvile i hulen bag statuerne sammen med udvalgte personlige effekter. Kigger I godt efter, kan I på klipperne over statuerne se menneskekranier. Hvad disse kranier betyder, er stadig uvist. Men man regner med, at de enten er trofæer af slagne fjender eller stammer fra menneskeofringer. Fra Karajia går turen til Chachapoyas, hvor I indlogeres på jeres hotel for de kommende to nætter.

Begravelsesstatuer ved Karajia

I dag venter et af turens absolutte højdepunkter, når I besøger bjergfæstningen Kuelap. Med sin spektakulære beliggenhed på en dramatisk bjergtop i 3.000 meters højde, sammenlignes Kuelap ofte med verdensberømte Machu Picchu. Men trods fæstningen er en af Sydamerikas mest storslåede præcolombianske ruiner, finder forbavsende få turister hertil. Det betyder, at I meget vel kan have ruinen næsten for jer selv. Det mest iøjnefaldende ved Kuelap er den 700 meter lange og op til 12 meter høje forsvarsmur samt naturligvis udsigten over bjergerne og de frodige dale, der tidligere udgjorde Chachapoyas-folkets rige. Bag murene er identificeret mere end 400 bygninger af forskellig art. Deriblandt templer og runde beboelseshuse, hvor af nogle er pyntet med mønstre i murværket. Men Kuelap var først og fremmest et fæstningsværk, og det ses tydeligt på den strategiske placering og de uindtagelige mure og byporte. Man regner med at op mod 10.000 tons sten er blevet hugget til og sat sammen, så det har krævet en yderst velorganiseret civilisation at opføre et bygningsværk af denne målestok for omkring 1.000 år siden. Tag jer god tid til at nyde dette enestående sted, der uden tvivl vil blive en stor turistattraktion i fremtiden, inden turen går tilbage til hotellet.

Udsigt fra Kuelap

Flere eventyr venter i dag, hvor en ca. tre timer lang gåtur fører jer til de fantastiske klippegrave ved Revash. Gravene blev bygget af Chacha-folket fra omkring år 1100 – 1300, og det er tydeligt forskellige fra gravene ved Karajia. Også disse grave ligger på ufremkommelige klippehylder, men i stedet for statuer består gravmælerne ved Revash af små bygninger i røde og hvide nuancer, der synes at hænge direkte på klippemuren. De fleste grave blev plyndret af gravrøvere for længe siden. Men det lykkedes alligevel arkæologer at finde skeletterne af 11 voksne og 1 barn, der i sin tid blev begravet med musikinstrumenter, redskaber og andre genstande. Der er ingen mumier at se ved Revash. Men det er der til gengæld på museet i den lille by Leymebamba. I 1996 gjorde lokale bønder et sensationelt fund af seks velbevarede grave ved en smuk bjergsø nogle dagsrejser fra byen. Gravene viste sig at indeholde hele 219 mumier og mere end 2000 genstande, der har kastet nyt lys over Chachapoyas-civilisationen. Det er disse fund, I oplever på museet i Leymebamba. I har god tid til at udforske museet og byen, for I overnatter i Leymebamba på et simpelt men hyggeligt pensionat.

Klippegrave ved Revash

I bliver hentet efter morgenmaden, og snart triller I ad snoede bjergveje mod Cajamarca. Turen tager det meste af dagen, men det er en flot køretur forbi bjerge og brusende floder. Vel fremme i Cajamarca, indlogeres I på jeres hotel for natten. Med sine knap 150.000 indbyggere er Cajamarca blandt de største og vigtigste byer i denne del af Peru. Sådan var det også under Inkariget, og det var her, det første møde mellem den spanske hærføre Pizarro og inkaen Atahualpa fandt sted. Pizarros hær var klart i undertal, men gennem list lykkedes det at fange Atahualpa, der tilbød at fylde et rum med guld og sølv mod at få sin frihed. Spanierne accepterede, og i løbet af et år blev 6.000 kg guld og 12.000 kg sølv leveret. Men Atahualpa blev alligevel henrettet på byens centrale plads, trods han i sidste øjeblik ”konverterede” til kristendom. Atahualpas fangerum er stadig intakt. Men resten af inkabyen blev jævnet med jorden og erstattet af den spanske by, I kan se i dag. Et godt sted at strække benene ovenpå køreturen kunne være den fine centrale plads, der flankeres af flere flotte kirker fra den spanske kolonitid.

Nyd morgenen i Cajamarca, inden turen går mod lufthavnen, hvorfra I kan flyve til Lima. Alt efter hvornår jeres fly afgår, er der mulighed for at tilkøbe en udflugt til en velbevaret inka-akvædukt omgivet af forunderlige stenlandskaber ved Cumbemayo. Udflugten slutter med en spændende byvandring i historiske Cajamarca.

Cajamarca

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Peru

Vi kender de skønneste steder i Peru og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  •  6 overnatninger på turistklassehoteller
  • Natbus fra Chiclayo til Chachapoyas
  • 1 halvdagsudflugt til Gocta-vandfaldet
  • 1 heldagsudflugt til begravelsesstatuer ved Ka h rajia
  • 1 heldagsudflugt til bjergfæstningen Kuelap
  • 1 heldagsudflugt til Klippegrave ved Revash og mumier i Leymebamba
  • Alle transporter mellem lufthavn/busstation og hotel
  • Alle transport er nævnt i programmet med i privat bil undtagelsesvis med natbus fra Chiclayo til Chachapoyas
  • Entré til alle nævnte seværdigheder og nationalparker
  • Morgenmad alle dage
  • Aftensmad på dag 6
  • Lokal engelsktalende guide på alle udflugter
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Rejseforsikring
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Privat transfer i bil fra Chiclayo til Chachapoyas ( dagstimerne ) kr. 995 per person
  • Indenrigsfly i Peru
  • Fly Danmark-Peru t/r
  • Dag 8 – Byrundtur i historiske Cajamarca og inka-akvædukt ved Cumbemayo kr. 850 per person

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel