Luksusrejse til Ecuador og Galapagos

På denne luksusrejse til Ecuador og Galapagosøerne kan du se frem til en perlerække af unikke oplevelser. Med private guider og chauffører bliver du ført gennem spændende storbyoplevelser i Quito og eventyr i Amazon-junglen. Og ikke mindst venter et eventyrligt krydstogt til Galapagosøerne på en lille eksklusiv yacht.

Turen starter i næsten tre kilometers højde i Quito, hvor du bor på et luksuriøst hotel i hjertet af byens historiske centrum. Quito er verdens næsthøjest beliggende hovedstad, og her venter kulturelle skatte, smukke udsigter og den hyggelige gamle bydel, der er udnævnt af UNESCO som verdens kulturarv, på at blive udforsket.

Fra Quito fortsætter du turen dybt ind i junglen til et ultimativt øko-luksushotel. Herfra får du rig mulighed for at opleve Amazonas’ spektakulære plante- og dyreliv på helt nært hold, ligesom du oplever de indfødtes dagligdag med gamle skikke og traditioner.

Din Ecuador-rejse fortsætter 1.000 km vestpå på et eksklusivt krydstogt blandt de uforglemmelige Galapagosøer, der med sit unikke dyreliv og mystiske aura fanger alle besøgende.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Velankommet til Quito bliver du hentet i lufthavnen og kørt til det luksuriøse Hotel Casa Gangotena, der er bygget i imponerende kolonistil. Her midt i hjertet af byens historiske centrum indlogeres du for de næste tre nætter, og du kan eventuelt slutte aftenerne af på hotellets tagterrasse og nyde panoramaudsigten over Quitos skyline med de omkringliggende vulkaner i baggrunden.

Dagen står på en guidet byrundtur i den gamle bydel i Quito, der emmer af spændende historie, smukke bygninger og ikke mindst masser af hygge, kultur og charme. Det er ikke underligt, at hele den gamle bydel er udnævnt af UNESCO som verdens kulturarv.
Du kommer blandt andet forbi hyggelige torve som Quitos centrale torve Plaza de la Independencia og Plaza San Francisco. Du ser og hører historier bag imponerende kirker som La Compañia, hvor det anslås, at der er brugt 7.000 kilo guld til at udsmykke kirkens indre, og La Catedral, der pryder gadebilledet med sit kridhvide tårn.
På toppen af Panecillo-højen kan du fra 3.016 meters højde, side om side med en statue af Jomfruen af Quito, nyde den pragtfulde udsigt over byen. Her kan du tydeligt se, hvordan den gamle bydel står i kontrast til skyskraberne i det nyere business-distrikt, alt imens Pichincha-vulkanen majestætisk hæver sig mod himlen i baggrunden.
Resten af dagen er fri til at sammensætte dit eget program. Måske har gåturen og den tynde luft i Quitos højder gjort dig kaffetørstig, så afslapning på en hyggelig café eller tilbage på hotellet lyder mest fristende. Eller måske er du klar til endnu flere oplevelser. Tag for eksempel til Middle of the World i udkanten af Quito, hvor du kan gå frem og tilbage fra den nordlige halvkugle til den sydlige over ækvator, der er markeret med et monument og en tydelig gul streg.

Ecuador - Quito - Panecillo

I dag besøger du La Capilla del Hombre, der er en symbolsk bygning, dedikeret til det latinamerikanske folk. Det store kompleks var i sin tid hjem og arbejdsplads for den berømte ecuadorianske maler Oswaldo Guayasamín. Siden er stedet, med økonomisk støtte fra UNESCO, blevet til et museum, hvor der er udstillet over 1.000 af Guayasmíns værker, der portrætterer historien om vold og lidelse i Latinamerika og resten af verden. I gulvet brænder ”Den evige flamme” som symbol for evigt håb om fred og menneskerettigheder. Frokosten får du serveret på den nærtliggende restaurant Rincon la Ronda, inden du bliver kørt tilbage til dit hotel.
Resten af dagen har du fri til at opleve endnu mere af Quito på egen hånd. Tag for eksempel på souvenirshopping på markeder med indianere i farverige dragter, eller tag på bar og hør musikere fremføre deres musik, mens gæsterne danser til panfløjtens forførende toner. Quito byder på et hav af kulturelle perler og spændende oplevelser. Så du kommer ikke til at kede dig den sidste aften i Quito, inden turen i morgen går videre mod nye eventyr i Amazonas’ frodige regnskov.

Det er blevet tid til at sige på gensyn til Quito. Du bliver kørt til lufthavnen, og efter 30 minutters flyvetur ankommer du til junglebyen Coca, hvor dit jungleeventyr for alvor begynder. For at nå frem til dit hotel ved Añangu Lake sejler du med to forskellige kanoer, hvoraf kun den ene er med motor. Undervejs får du serveret frokost og har rig mulighed for at nyde synet af den vilde og smukke Amazon-jungle, der åbner sig for dine øjne, mens du flyder gennem landskabet. Med lidt held får du måske øje på nogle af de dyr, der lever langs floden.
Sent om eftermiddagen når du frem til lodgen Napo Wildlife Center, hvor du bliver budt velkommen med en drink, og du kan slappe af i din suite resten af aftenen. Napo Wildlife Center er det ultimative øko-luksushotel. Lodgen er bygget fra bunden af indianerne selv, der lever en bæredygtig livsstil uden at skade naturens ressourcer. Som et led i at bevare områdets smukke natur kan lodgen også kun nås med kano uden motor.

Ecuador - Amazonas - Kano

Junglen sover aldrig, og du får også en tidlig start på dagen, da du skal opleve det fantastiske fænomen ”parrot clay licks”, hvor en farveeksplosion, i form af en stor flok papegøjer, dagligt er samlet for at slikke ler, der er fyldt med mineraler. Herfra går turen videre til Kichwa Añangu-samfundet, hvor du lærer om de indfødtes dagligdag med gamle skikke og traditioner.

Native Brazilian child eating food at Tupi Guarani Tribe

I dag skal du udforske Amazonas’ spektakulære dyreliv – både til lands, til vands og i luften. Om morgen, efter en tidlig morgenmad, går du til det 36 m høje Canopy Observation Tower, hvorfra du kan opleve en ubeskriveligt smuk udsigt over junglen. Og udover den flotte udsigt kommer du også i øjenhøjde med nogle af Amazons’ mest farverige og eksotiske fugle som tukaner og papegøjer.
Efter frokost tilbage på lodgen vil du om eftermiddagen have mulighed for at opleve nogle af junglens smukke og mystiske vilde dyr på landjorden. Med lidt held kan du både se slanger, forskellige aber og sjældne insekter. Til vands får du også mulighed for at se forskellige fisk og med lidt held også den unikke kæmpeodder, der kan blive op til to meter lang.

Peru - Amazonas

Efter en tidlig morgenmad hopper du atter i kanoen og tager på en sidste tur gennem junglen tilbage mod Coca, hvor flyet mod Quito venter.

Brasilien - Amazonas - båd sejlads

Fra Quito venter endnu en flyvetur. Denne gang med kurs mod Galapagosøerne. Velankommet bliver du transporteret til krydstogtskibet og kan se frem til syv dages spændende sejlads og oplevelser på de vulkanske øer ca. 1.000 km vest for Ecuadors fastland.

Turen foregår på luksus-katamaranen Treasure of Galapagos, der har plads til blot 16 passagerer. De luksuriøse kahytter har aircondition og et moderne badeværelse samt en privat balkon, hvorfra du kan nyde udsigten over de landskaber, du sejler igennem. Med held får du måske øje på legesyge delfiner eller hvaler i havoverfladen. Et andet godt sted at nyde udsigten er skibets lækre soldæk, der indbyder til afslapning over en kølig drink, mens skibet sejler fra ø til ø.

Den præcise rute kan variere fra afgang til afgang. Men ligegyldigt ruten kan du se frem til naturoplevelser i absolut verdensklasse. Øernes afsides beliggenhed og særlige vulkanske oprindelse har sikret hver ø sin helt egen unikke fauna og flora. Der er derfor stor forskel mellem øerne. Nogle er frodige og fulde af liv. Mens andre er forrevne klippeøer formet af sort lava. Men overalt er der liv. Kæmpeskildpadder nipper til friske skud, søløver soler sig på stranden, og pingviner søger føde i det næringsrige vand. Andre steder græsser leguaner mellem bølgerne og fugle af forskellig art bygger rede mellem klipperne. Fælles for dem alle er, at dyrene på Galapagos-øerne er ualmindeligt tillidsfulde, og ofte er det muligt at komme forbavsende tæt på. Så der er lagt op til et uforglemmeligt eventyr.

De kommende syv dage vil være fyldte med fantastiske naturoplevelser, hvor du besøger mange forskellige øer, der har hver sit særpræg inden for både geologi, flora og fauna. Du kommer på vandreture i frodige dale og imponerende vulkanske landskaber, mens du spejder efter nogle af øernes unikke dyr, der på fascinerende vis har tilpasset sig de lokale livsbetingelser. Du besøger betagende lange hvide sandstrande, hvor du kan slænge dig med store kolonier af søløver, der tager et hvil på stranden. Du må heller ikke snyde dig selv for en tur i bølgen blå og opleve det farvestrålende dyreliv under vand. Er du heldig, kan du snorkle eller dykke side om side med blandt andet hammerhajer og havskildpadder. Selv pingviner lever i disse farvande på trods af beliggenheden ved ækvator.

Ecuador - Galapagos - Bartolome Island

Efter en fantastisk rejse til Ecuador og Galapagosøerne starter turen i dag tilbage til Danmark.

Du ankommer i dag til Danmark.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Quito og retur fra Guayaquil
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Quito Lufthavn til hotel t/r
  • 3 nætter på Casa Gangotena i Quito inkl. morgenmad
  • Privat byrundtur i Quito med engelsktalende guide
  • Privat tur til Capilla del Hombre med engelsktalende guide
  • Flyrejse fra Quito til Coca t/r
  • 4 dage/3 nætters Napo Lodge ophold inkl. alle måltider og aktiviteter
  • Transport fra Quito Lufthavn til hotel t/r
  • 1 nat på Hotel Wyndham i Quito inkl. morgenmad
  • Flyrejse fra Quito til Galapagos
  • 7 dage/6 nætter Galapagos Cruise på Treasure of Galapagos inkl. alle måltider og aktiviteter
  • Flyrejse fra Galapagos til Guayaquil
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Sygdsoms- afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Parkskat på Galapagos USD 100
  • Indrejseafgift til Galapagos USD 20

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Ecuador

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Ecuador

Vi kender de skønneste steder i Ecuador og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel