Den store naturrejse i Brasilien

Brasilien er en drøm for enhver naturelsker, og på denne store naturrejse oplever du fire meget forskellige naturområder i Brasilien. Rejsen starter i Rio de Janeiro, hvor du besøger byens regnskov og nyder udsigten over kysten fra både Kristus-statuen og Sukkertoppen. Du besøger også den botaniske have og har god tid til at opleve stemningen langs Rios legendariske strande på egen hånd.

Fra Rio de Janeiro flyver du dybt ind i verdens største regnskov, som du udforsker på et fire dages krydstogt. Ombord på en komfortabel flodbåd sejler du ad små bifloder for at opleve dyrelivet, naturen og de folk, der lever ved og af Amazon-floden. Du fisker også efter piratfisk, vandrer i regnskoven og bader ved smukke sandstrande omgivet af den uendelige jungle. Helt andre oplevelser venter, når natten sænker sig over junglen, og du glider i små kanoer gennem mørket på udkig efter alligatorernes lysende øjne. Amazonas har altid været ensbetydende med det ultimative eventyr, og eventyret lever i bedste velgående mellem skovens træer.

Flere store naturopleelser venter i det enorme vådområde Pantanal, der er blandt de bedste safariområder i verden. Kaimaner, myreslugere, tapirer, kæmpeoddere og et mylder af tukaner, papegøjer og andre eksotiske fugle lever i Pantanal. Deriblandt de store arapapegøjer. Øverst i fødekæden er jaguaren, og der findes ikke ret mange andre steder i verden, hvor chancerne for at se det sky kattedyr i fri natur er større end her. Du bor tre nætter på en simpel lodge midt i naturen, hvorfra du udforsker naturen både fra en safaribil, på hesteryg, med båd og på vandreture gennem de åbne vidder.

Rejsen fuldendes med to hele dage ved det mægtige vandfald Foz do Iguazu, der ligger på grænsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay. Du oplever vandmasserne fra både den argentinske og den brasilianske side for at få den fulde oplevelse af dette enestående naturvidunder.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du mod Brasiliens hovedstad Rio de Janeiro, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Her bliver du mødt i lufthavnen af en chauffør, der kører dig til Rio Othon Palace; et moderne 5-stjernet hotel med en perfekt beliggenhed ved den berømte strand Copacabana. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at slappe af oven på flyrejsen. Eller gå en tur langs stranden og mærk den særlige brasilianske stemning.

En spændende dag venter, når du bliver hentet på hotellet fra morgenstunden i en stor, åben firehjulstrækker. Snart suser du gennem byen med kurs mod Tijuca Atlantic Forest, der er verdens største skovområde midt i en storby. Undervejs gennem nationalparken stopper du flere gange for at nyde udsigten over de smukke strande, byen og bugten med de karakteristiske bjerge. Vejen fører dig op til toppen af Corcovado-bjerget, hvor den berømte Kristus-statue velsigner Rio de Janeiro med sine udstrakte arme. Statuen er 30 meter høj, og blev i 2007 udnævnt som et af verdens syv nye vidundere. Statuen er imponerende, men udsigten over Rios storslåede landskaber er mindst lige så vidunderlig.

Tilbage i byen venter en lækker frokost, inden turen fortsætter til Sukkertoppen, der rejser sig dramatisk over byens strande. Turen til toppen foregår med svævebane. Her ligger Rio bogstavelig talt for dine fødder, og du belønnes med en guddommelig udsigt over de berømte strande 396 meter under dig. På den ene side rejser de grønne bjerge sig bag byen, og på den anden forsvinder Atlanterhavets blå bølger i den fjerne horisont. Midt imellem ligger Rio i al sin pragt. Fra Sukkertoppen er der ingen tvivl om, hvorfor mange anser Rio som verdens flottest beliggende storby.

Dagens rundtur slutter i den botaniske have, der i mere end 200 år har huset en imponerende samling af tropiske og subtropiske plantearter. Mere end 6.000 arter kan opleves her. Deriblandt omkring 900 typer palmer. For mange lokale er dette dog først og fremmest et populært åndehul midt i byen, hvor man kommer for at slappe af og nyde de skønne omgivelser.

Brasilien - Rio de Janeiro

Dagen er fri til at udforske Rio på egen hånd. Der er rig mulighed for at tage en dag på stranden side om side med de lokale brasilianere, der nærmest har gjort strandliv til en nationalsport. Du kan også besøge nogle af Rios spændende bydele. Det kunne være det maleriske kvarter Santa Teresa, der ligger på en lille høj med en forrygende udsigt over Rios midtby. Santa Teresa var i 1800-tallet hjem for byens bedre borgerskab, der byggede flotte villaer i de brostensbelagte gader. Siden 1960’erne har området tiltrukket kunstnere og andre kreative kræfter, der har pustet nyt i liv i de gamle gader og skabt et meget atmosfærefyldt og inspirerende miljø. Et andet godt bud kunne være Lapa-distriktet, der i disse år er under kraftig forandring fra beboelseskvarter til et af de mest livlige og folkelige områder af byen. Lokale kommer her for at hygge sig, feste og have det sjovt – kort sagt alt det Rios befolkning elsker!

Velkommen til Rio de Janeiro

Fra Rio flyver du til Amazon-junglens største by Manaus. Ved ankomsten til lufthavnen bliver du hentet af en chauffør, der kører dig til hotellet Villa Amazonia i hjertet af den gamle bydel få minutters gang fra Manaus’ berømte operahus. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at kigge nærmere på denne afsidesliggende storby.

Manaus’ afsides beliggenhed kan de takke portugiserne for. I 1669 blev fortet São José da Barra bygget her, og langsomt voksede en landsby op rundt om fæstningen. Længe forblev byen en fjern udpost befolket af indianere, handelsfolk, slaver og naturligvis soldater. Men så kom der gang i gummiproduktionen, og Manaus oplevede sin første rigtige storhedstid. Folk strømmede til byen med drømme om hurtige penge og et liv i overdådig luksus. Dette var gummibaronernes æra, og de havde kronede dage indtil midten af det 20. århundrede, hvor efterspørgslen på gummi faldt. Befolkningen i Manaus måtte se deres eksistensgrundlag smuldre, og byen sank ned i en dyb krise. I 1967 kom den brasilianske regering Manaus til undsætning ved at gøre hele området til frihandelszone. Mange firmaer er sidenhen flyttet til Manaus for at drage fordel af de lempelige skatteregler, og i dag er Manaus en driftig millionby.

Brasilien - Manaus - operahuset

Nyd en stille og rolig formiddag på hotellet, inden det efter frokost er tid at gå om bord på den ventende flodbåd Amazon Clipper. Snart lægger skibet fra kaj og glider lydløst ind i Amazonas hemmelighedsfulde verden. Her bydes du velkommen over en drink, mens du hører om skibets faciliteter og de kommende dages program.

Båden er perfekt til udforskning af Amazonas. Skibet er indrettet med komfortable dobbeltkahytter, en hyggelig overdækket restaurant samt et indbydende soldæk, hvorfra du har en fantastisk udsigt til junglen omkring dig. Samtidig er skibet lille nok til at kunne udforske de små sidefloder, hvor de bedste naturoplevelser venter. Med dig har du også små motoriserede kanoer, der kan føre dig endnu dybere ind i skoven. Ruten og aktiviteterne kan variere alt afhængig af vandstanden i Amazonas. Men du kan roligt se frem til nogle indholdsrige dage fyldt med store naturoplevelser.

For at få mest muligt ud af de kommende oplevelser, byder eftermiddagen på et spændende foredrag om Amazonas, mens skibet lægger Manaus bag sig. Herefter serveres en caipirinha, der er Brasiliens nationaldrink, mens du nyder solnedgangen over floden og junglen. Nu er det tid at sætte dig til bords til det første af mange lækre måltider ombord. Efter middagen bliver kanoerne gjort klart, og snart glider du lydløst gennem mørket til lyden af cikader og kvækkende frøer. De lokale guider er mestre i at fange dyrene i projektørernes lyskegler, og med held får du måske øje på aber i trækronerne. Men også større dyr lurer mellem træerne, og når lyskeglen fejer hen over flodens mørke vand, ser du pludselig de skinnende øjne fra de mange alligatorer, som lydløst glider gennem vandet omkring dig.

Brasilien - Amazon Clipper

Det er stadig tidligt, når du sætter dig til rette i kanoen og sejler ud i det bløde morgenlys. Der er noget magisk over Amazon-junglen, når brøleabernes kald gjalder gennem skoven i det tidlige morgengry, og tukaner går på vingerne for at søge efter føde. Papegøjer kigger skrattende til fra trækronerne, og måske søger et dovendyr forsigtigt ned mod floden for at drikke. Også jaguarer, tapirer og andre store dyr lever her. Men de er sky, og det er svært at få øje på dyrene i den tætte vegetation. Så chancerne for at se dem er meget små. Men det til trods er junglen et fantastisk sted at tage på fotosafari. Her er fascinerende detaljer overalt, og det er en fortryllende oplevelse at sejle ad de mørke stille floder. Dette krydres med spændingen om, hvad der venter om det næste sving. For her er gode muligheder for at se dyr i sine naturlige omgivelser, og der er ikke noget, der kan få adrenalinen til at stige, som guidens stille indikation af, at der står et eller andet langs floden længere fremme.

Tilbage på båden serveres morgenmaden efterfulgt af en vandretur i junglen. På gåben fornemmer du endnu tydeligere skovens dufte, og du vil få øje på detaljer, man typisk overser fra kanoen. Midt på dagen er der mulighed for en svømmetur inden frokosten på båden. De næste par timer tilbringes ombord, mens skibet stille og roligt sejler ind i Anavilhanas National Park, der er en af verdens største ferskvands-øgrupper. Fra soldækket har du frit udsyn over de uberørte landskaber, der sidst på dagen udforskes nærmere i de små kanoer.

Fra morgenstunden har du mulighed for at prøve lykken med fiskestangen, når du fisker efter piratfisk og de mange andre fisk, der holder til i flodens vand. Piratfiskene er små kødædende fisk med knivskarpe tænder, der bliver tiltrukket af duften af blod. Men trods deres frygtindgydende ry, er piratfiskene en populær spise på disse kanter, hvor de også spiller en fremtrædende rolle i den indianske mytologi.

Efter morgenmaden besøger du et af de afsidesliggende, lokale samfund langs Amazonas bifloder. Her vil du opleve hverdagslivet samt høre om uddannelse, og hvordan de udnytter skovens ressourcer. Besøget vil også introducere dig til en række af de spiselige frugter og planter, der indgår i den lokale diæt. Deriblandt kassava, som males til mel. Efter frokost lægger du til ved en smuk hvid sandstrand, der indbyder til en svømmetur, mens du kigger efter lyserøde floddelfiner. Sidst på eftermiddagen kan du atter sætte dig til rette i kanoerne og sejle på udkig efter skovens dyreliv. Tilbage på båden serveres middagen, mens skibet fortsætter gennem tusmørket.

Panama - Dovendyr

Dagen starter tidligt med en smuk sejltur i kanoen på January-søen for at se den oversvømmede skov. Dette er et godt sted at se både dyr og fugle, samt de enorme vandliljer hvis runde blade kan blive op til tre meter i diameter. Tilbage på båden serveres morgenmaden, mens kursen sættes mod ”Vandenes møde”.  Navnet betegner det sted, hvor det mørke vand fra Rio Negro mødes med det lyse vand fra Rio Solimões. Inden de to floder blander sig med hinanden, løber de side om side adskillige kilometer. Herfra varer det ikke længe, før Manaus dukker op forude. Fra båden kan du se den flydende flodhavn. Måske får du også øje på markedsbygningen og den enorme kuppel på operahuset. Lige inden frokost lægger skibet til kaj ved Tropical Hotel. Her står en chauffør klar til at køre dig til lufthavnen, hvorfra du fortsætter mod Cuiaba. Vel fremme indlogeres du på det komfortable hotel Deville Cuiaba, hvor du kan vaske rejsestøvet af, inden flere store naturoplevelser i Brasiliens vilde natur venter i morgen.

Brasilien - Amazonas

Fra Cuiaba er der godt to timers kørsel til Araras Eco Lodge i hjertet af vådområdet Pantanal. Det er en flot køretur, der giver de første indtryk af Pantanals rige natur. Fugle ses ofte langs vejen, og med held får du måske øje på kaimaner eller andre dyr nær vandhullerne. Vel fremme indlogeres du på lodgen, der ligger omgivet af træer ned til en sø fyldt med kaimaner. Lodgen er opført i lave, rustikke bygninger med røde tegltage, der er så karakteristiske for denne del af Brasilien. De 19 dobbeltværelser har badeværelse og aircondition, hvilket er dejligt, når temperaturerne sniger sig op over de 35 grader midt på dagen. Trænger du til mere afkøling, indbyder lodgens swimmingpool til en svalende dukkert. Eller kig forbi den lille bar, hvor gæster mødes og udveksler dagens oplevelser. De varme timer midt på dagen kan naturligvis også tilbringes i hængekøjen.

Når temperaturerne falder ud på eftermiddagen, er det tid til at se nærmere på de eksotiske omgivelser. Med et areal på over fire gange Danmarks størrelse er Pantanal verdens største vådområde. Det er her, Amazonas’ regnskove møder den brasilianske savanne og Chacos tørre landskaber. Resultatet er Sydamerikas bedste safariområde med en fantastisk biomangfoldighed. Mere end 1.000 fuglearter, 300 arter af pattedyr, 480 typer af reptiler og mere end 9.000 underarter af hvirvelløse dyr er registreret i Pantanal, hvis åbne landskaber gør det meget lettere at få øje på dyrene end i regnskovene. Det gælder ikke mindst i tørtiden fra juni til september, når vegetationen er tørret ud, og dyrene samler sig ved de tilbageværende vandhuller.

En lokal naturguide fører dig fra lodgen til et 12 meter højt observationstårn, hvorfra du har en fantastisk udsigt over området og solnedgangen. Med held ser du måske en tukan og et par af de store, blå hyacintara-papegøjer gå på vingerne i en eksplosion af farver. Eller måske en myresluger, der snuser sig vej efter noget at spise. Tilbage på lodgen serveres en god middag efterfulgt af endnu en gåtur for at kigge efter natdyr og nyde den funklende klare stjernehimmel.

Brasilien - Pantanal - Kaiman krokodille

Efter en god morgenmad på lodgen holder safaribilen klar, og inden længe triller du gennem de åbne landskaber på udkig efter dyrelivet. Safaribilen er specielt konstrueret til vådområdets særlige forhold, og fra den høje vinkel har du et godt udsyn over de flade landskaber. Hvilke dyr, du ser, er naturligvis et spørgsmål om held. Men både myreslugere, tapirer, kæmpeoddere, kapivarer, anakondaer, jaguarer og et væld af andre dyr lever i området. Det samme gør en lang række mindre dyr, som der er større chancer for at se.

På et tidspunkt skiftes safaribilen ud med en båd, så du kan komme tæt på kaimaner og de mange fugle, der holder til på det lave vand. Der bliver også mulighed for at fiske efter piratfisk, der er en populær delikatesse på disse kanter. Frokosten serveres tilbage på lodgen eller nær floden alt efter vejret og tidspunktet på året, inden de varme timer byder på afslapning ved poolen eller en kølig drink på terrassen.

Flere naturoplevelser venter sidst på eftermiddagen, når guiden fører dig til et 25 meter højt udsigtstårn kaldet Howler Monkey Tower. Dette er et godt sted at kigge efter de brøleaber, tårnet er opkaldt efter. Sikkert er det i hvert fald, at du får en flot udsigt over Pantanal ved solnedgang. Derefter vender du tilbage til lodgen, hvor middagen serveres, mens natten sænker sig over Brasilien.

Brasilien - Amazonas -brøleabe

Formiddagen byder på endnu en spændende vandretur. Guiden kender området indgående og vil kunne fortælle om Pantanals mange spændende planter, der tæller mere end 3.500 arter. Dyrene er her naturligvis også, så hold øje med bevægelser i vegetationen. Målet er det 12 meter høje udsigtstårn Tuiuiu, hvorfra du har en flot udsigt over de flade, åbne landskaber. Frokosten serveres tilbage på lodgen efterfulgt af et par timers afslapning. Eftermiddagens udflugt foregår på hesteryg, hvilket gør det muligt at udforske områder, hvor hverken safaribilen eller kanoer kan komme. Undervejs vil du sandsynligvis støde på noget af det kvæg, der græsser i Pantanal. Kvæget er ikke vildt, men det ses ofte græsse side om side med områdets vilde dyr. Det er sidst på dagen, inden turen går tilbage mod lodgen og en hyggelig aften omkring bålet.

Pantanal - ridetur

Der er mulighed for en lille gåtur i det tidlige morgengry, når natdyrene går til ro, og de øvrige dyr vågner til endnu en dag. Måske støder du på firben, der nyder solens første stråler, eller flokke af fugle, der går på vingerne på jagt efter modne frugter. Tilbage på lodgen venter morgenmaden, hvorefter det er tid at tage afsked med Araras Eco Lodge og køre tilbage til Cuiaba. Herfra flyver du sydpå mod et af Sydamerikas største naturmæssige vidundere; de mægtige vandfald Foz do Iguazu. Vel fremme indlogeres du på det førsteklasses hotel San Martin, der ligger omgivet af smuk natur nær vandfaldene.

Brasilien - Pantanal - Hyracint ara papegoeje

Foz do Iguazu er et af verdens største vandfald, og måske det smukkeste af dem alle. Over en mere end to kilometer bred klippekant styrter enorme vandmasser 70 m i dybet med en sådan kraft, at jorden ryster. Faktisk består Foz do Iguazu af utallige mindre vandfald, der tilsammen skaber en fortryllende verden af vand midt i regnskoven, hvor Argentina, Brasilien og Paraguay mødes.

Dagens halvdagstur fører dig til den argentinske side af vandfaldene, hvor du kommer helt tæt på de brusende vandmasser. Det sidste stykke foregår med et lille gasdrevet tog, hvorefter guiden fører dig henover en serie af gangbroer både oven for vandfaldene og nede mellem dem. En af gangbroerne fører helt hen til kanten af den såkaldte ”Djævlens Hals”, hvor du kan kigge direkte ned i de frådende vandmasser langt under dig. Her fornemmer du virkelig vandets kraft. Undervejs oplever du også orkideer og de mange andre planter, der nyder godt af de store vandmængder. Fuglelivet er ligeledes rigt, og med held ser du måske nogle af de andre dyr, der også holder til omkring vandfaldet. Tilbage på hotellet i Brasilien er resten af dagen fri til egne eventyr.

Brasilien_Foz do Iguazu

Dagen er dedikeret til den brasilianske side af Foz do Iguazu, hvor du får det bedste overblik over vandfaldene. Du bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og kørt til Iguaçu National Park, der er præget af subtropisk vegetation. Fremme ved vandfaldene fører guiden dig ad en sti ned i kløften, hvorfra du har en forrygende udsigt mod de mere end 200 vandfald, der tilsammen udgør Foz do Iguazu. Herfra fører en glaselevator til et andet udsigtspunkt, hvor flere flotte udsigter venter. Efter omkring tre timer er du atter tilbage på hotellet, hvor resten af dagen er fri til at slappe af ved poolen eller se nærmere på området på egen hånd. Du kunne for eksempel vælge at afslutte dagen på en ægte brasiliansk grillrestaurant kendt som churrascaria, hvor kødet grilles over åben ild på store spyd og skæres ud direkte på din tallerken.

Argentina - Foz do Iguazú

Nyd den sidste morgen i Brasilien, inden turen går mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Du ankommer til Danmark med masser af store naturoplevelser i bagagen.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Rio de Janeiro og retur fra Foz do Iguassu
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Rio de Janeiro Lufthavn til hotel t/r.
  • 3 nætter på Rio Othon Palace i Rio de Janeiro inkl. morgenmad
  • Heldagstur med Jeep i Rio inkl. frokost
  • Flyrejse fra Rio de Janeiro til Manaus
  • Privat transport fra Manaus Lufthavn til hotel
  • 1 nat på Villa Amazonia i Manaus inkl. morgenmad
  • 4 dage/3 nætters sejlads med Amazon Clipper Premium inkl. alle måltider samt aktiviteter ifølge program
  • Flyrejse fra Manaus til Cuiaba
  • Privat transport fra Cuiaba Lufthavn til hotel
  • 1 nat på Deville Prime i Cuiaba inkl. morgenmad
  • 4 dage/3 nætters ophold på Araras Lodge i Pantanal inkl. alle måltider samt aktiviteter ifølge program
  • Flyrejse fra Cuiaba til Foz do Iguassu
  • Privat transport fra Foz do Iguassu Lufthavn til hotel t/r.
  • 3 nætter på San Martin i Foz do Iguassu inkl. morgenmad
  • Privat halvdagstur til de argentinske vandfald
  • Privat halvdagstur til de brasilianske vandfald
  • Privat transport fra hotel til Manaus Lufthavn
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Visum hvis påkrævet

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 jan 2019 - 23 jun 2019
ved 2 voksne
fra 36.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
24 jun 2019 - 23 aug 2019
ved 2 voksne
fra 39.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
24 aug 2019 - 10 dec 2019
ved 2 voksne
fra 38.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Brasilien

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Brasilien

Vi kender de skønneste steder i Brasilien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel