Brasiliens højdepunkter

Brasilien er et fantastisk rejseland, og på denne rejse oplever du en række af Brasiliens højdepunkter. Rejsen starter i Rio de Janeiro, hvor du har god tid til at udforske byen både på egen hånd og på guidede ture. Du nyder udsigten fra Kristus-statuen og Sukkertoppen og kører i jeep til Tijuca Atlantic Forest, der er verdens største skov i en storby. Du dykker også ned i Rios historie på en guidet gåtur gennem den gamle bydel, og nyder stemningen ved de legendariske strande.
Fra Rio flyver du til Foz do Iguazu, hvor enorme vandmasser falder i dybet på grænsen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay. Du oplever de smukke vandfald helt tæt på fra den argentinske side og får det fulde overblik fra den brasilianske. Dernæst venter eventyrlige dage på en junglelodge dybt inde i Amazon-junglen. Her bor du i en komfortabel pælehytte og udforsker regnskoven både til fods og med båd. Du fisker også efter piratfisk og hører om den lokale kultur fra de folk, der bor der.
Rejsen fuldendes med spændende dage i Salvador de Bahia, der var Brasiliens første hovedstad. Det var i Salvador, at den brasilianske kultur for alvor opstod, og intet andet sted opleves den brasilianske folkesjæl bedre end i den gamle bydels brolagte gader.
Undervejs bor du på gode førsteklasseshoteller, og rigtig mange udflugter og måltider er inkluderet.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du til Rio de Janeiro, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Vel fremme bliver du hentet i lufthavnen og kørt til hotellet PortoBay Rio Internacional, der ligger helt ned til den berømte strand Copacabana. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at slappe af oven på flyrejsen. Eller gå en tur på stranden og nyd den særlige brasilianske stemning.

Du har en spændende dag foran dig, når du bliver hentet på hotellet fra morgenstunden i en stor, åben firehjulstrækker. Snart suser du gennem byen med kurs mod Tijuca Atlantic Forest, der er verdens største skovområde midt i en storby. Undervejs gennem nationalparken stopper du flere gange for at nyde udsigten over de smukke strande, byen og bugten med de karakteristiske bjerge. Vejen fører dig op til toppen af Corcovado-bjerget, hvor den berømte Kristus-statue velsigner Rio de Janeiro med sine udstrakte arme. Statuen er 30 meter høj og blev i 2007 udnævnt som et af verdens syv nye vidundere. Statuen er imponerende, men udsigten over Rios smukke landskaber er mindst lige så vidunderlige.
Tilbage i byen venter en lækker frokost, inden turen fortsætter til Sukkertoppen, der rejser sig dramatisk over byens strande. Turen til toppen foregår med svævebane. Her ligger Rio bogstavelig talt for dine fødder, og du belønnes med en guddommelig udsigt over de berømte strande 396 meter under dig. På den ene side rejser de grønne bjerge sig bag byen, og på den anden forsvinder Atlanterhavets blå bølger i den fjerne horisont. Midt imellem ligger Rio i al sin pragt. Fra Sukkertoppen er der ingen tvivl om, hvorfor mange anser Rio som verdens flottest beliggende storby.
Rundturen slutter i den botaniske have, der i mere end 200 år har huset en imponerende samling af tropiske og subtropiske planter. Det er med tiden blevet til mere end 6.000 arter. Deriblandt omkring 900 forskellige typer palmer. For mange lokale er den botaniske have dog først og fremmest et populært åndehul midt i byen, hvor man kommer for at slappe af og nyde de skønne omgivelser.

Brasilien - Rio de Janeiro

Dagen er fri til at udforske Rio på egen hånd. Der er rig mulighed for at tage en dag på stranden side om side med de lokale brasilianere, der nærmest har gjort strandliv til en nationalsport. Du kan også besøge nogle af Rios spændende bydele. Det kunne være det maleriske kvarter Santa Teresa, der ligger på en lille høj med en forrygende udsigt over Rios midtby. Santa Teresa var i 1800tallet hjem for byens bedre borgerskab, der byggede flotte villaer i de brostensbelagte gader. Siden 1960’erne har området tiltrukket kunstnere og andre kreative kræfter, der har pustet nyt i liv i de gamle gader og skabt et meget atmosfærefyldt og inspirerende miljø. Et andet godt bud kunne være Lapa-distriktet, der i disse år er under kraftig forandring fra beboelseskvarter til et af de mest livlige og folkelige områder af byen. Lokale kommer her for at hygge sig, feste og have det sjovt – kort sagt alt det Rios befolkning elsker!

Brasilien - Rio de Janeiro - Ipanema stranden

Rio de Janeiro er en by med mange ansigter, og især det gamle centrum er fyldt med spændende historier. Dette område er fyldt med snævre gader og historiske bygninger som dykker ned i sammen med en lokalkendt guide. Turen foregår primært til fods, og undervejs ser du blandt andet São Bento-klosteret, kirken Candelária og pladsen Praça XV. Du går igennem de små gader med butikker og caféer, og du kigger forbi historiske bygninger såsom Paço Imperial, Casa França-Brasil og den smukt restaurerede Banco do Brasil, der i dag huser et kulturcenter. Turen fortsætter dybere ind i labyrinten af små gyder, og lige pludselig står du foran den store katedral. Her slutter gåturen, og du bliver kørt tilbage til hotellet. Resten af dagen er fri til egne eventyr i Rio.

Brasilien - Rio de Janeiro

Fra Rio flyver du sydpå mod et af Sydamerikas største naturmæssige vidundere; Foz do Iguazu. Foz do Iguazu er et af verdens største vandfald, og måske det smukkeste af dem alle. Over en mere end to kilometer bred klippekant styrter enorme vandmasser 70 m i dybet med en sådan kraft, at jorden ryster. Faktisk består Foz do Iguazu af utallige mindre vandfald, der tilsammen skaber en fortryllende verden af vand midt i regnskoven, hvor Argentina, Brasilien og Paraguay mødes. Vel fremme indlogeres du på det førsteklasses hotel San Martin, der ligger omgivet af smuk natur nær vandfaldene på den brasilianske side af grænsen.

Brasilien - Foz do Iguaçu

Dagen byder på en lille smuttur ind i Argentina for at opleve den argentinske side af vandfaldene, hvor du kommer helt tæt på de brusende vandmasser. Det sidste stykke foregår med et lille gasdrevet tog, hvorefter guiden fører dig henover en serie af gangbroer både oven for vandfaldene og nede mellem dem. En af gangbroerne fører helt hen til kanten af den såkaldte ”Djævlens Hals”, hvor du kan kigge direkte ned i de frådende vandmasser langt under dig. Her fornemmer du virkelig vandets kraft. Undervejs oplever du også orkideer og de mange andre planter, der nyder godt af de store vandmængder. Fuglelivet er ligeledes rigt, og med held ser du måske nogle af de andre dyr, der også holder til omkring vandfaldet. Tilbage på hotellet i Brasilien er resten af dagen fri til egne eventyr.

Argentina - Foz do Iguazu

Oplevelsen af Foz do Iguazu er helt anderledes på den brasilianske side, hvor du er lidt længere væk fra vandfaldene og derfor får det bedste overblik. Du bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og kørt til Iguaçu National Park, der er præget af subtropisk vegetation. Fremme ved vandfaldene fører guiden dig ad en sti ned i kløften, hvorfra du har en forrygende udsigt mod de mere end 200 vandfald, der tilsammen udgør Foz do Iguazu. Herfra fører en glaselevator til et andet udsigtspunkt, hvor flere flotte udsigter venter. Efter omkring tre timer er du atter tilbage på hotellet, hvor resten af dagen er fri til at slappe af ved poolen eller se nærmere på området på egen hånd.

Brasilien - Foz do Iguaçu

Fra Foz do Iguazu flyver du til Manaus i hjertet af Amazon-junglen. Her bliver du hentet i lufthavnen og kørt til det komfortable førsteklasses hotel Villa Amazonia i den gamle bydel få minutters gang fra Manaus’ berømte operahus.
Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at kigge nærmere på Manaus, der uden tvivl er en af verdens mest afsidesliggende storbyer. Beliggenheden kan byen takke portugiserne for. I 1669 blev fortet São José da Barra bygget her, og langsomt voksede en landsby op rundt om fæstningen. Længe forblev byen en fjern udpost befolket af indianere, handelsfolk, slaver og naturligvis soldater. Men så kom der gang i gummiproduktionen, og Manaus oplevede sin første rigtige storhedstid. Folk strømmede til byen med drømme om hurtige penge og et liv i overdådig luksus. Dette var gummibaronernes æra, og de havde kronede dage indtil midten af det 20. århundrede, hvor efterspørgslen på gummi faldt. Befolkningen i Manaus måtte se deres eksistensgrundlag smuldre, og byen sank ned i en dyb krise. I 1967 kom den brasilianske regering Manaus til undsætning ved at gøre hele området til frihandelszone. Mange firmaer er sidenhen flyttet til Manaus for at drage fordel af de lempelige skatteregler, og i dag er Manaus en driftig millionby.

Brasilien - Manaus - operahuset

Helt andre oplevelser venter rundt om Manaus, hvor Amazon-junglen strækker sig hundredvis af kilometer i alle retninger. Amazonas er som en verden for sig fuld af hemmeligheder. Mellem træerne lurer sky jaguarer og de mærkværdigt udseende myreslugere side om side med piratfisk, papegøjer og højlydte brøleaber. Gennem det hele løber Amazon-floden og utallige bifloder tværs over kontinentet fra Perus bjerge til Atlanterhavet.
Eventyret lever stadig i bedste velgående mellem Amazonaa, hvilket du oplever ved selvsyn, når du bliver hentet i Manaus fra morgenstunden og begiver dig dybt ind i regnskoven. Turen foregår delvis med bil og delvis med båd. Det er en flot tur, og med held får du måske øje på lyserøde floddelfiner i vandskorpen eller dyr i trækronerne langs floden. Du passerer også ‘Vandenes Møde’, hvor det mørke vand fra floden Rio Negro mødes med det brune vand fra Amazonfloden.
Sidst på formiddagen er du fremme ved Juma Lodge, hvor du bydes velkommen med en kølig drink. Lodgen ligger helt ned til vandet og består af 19 komfortable hytter på pæle forbundet af gangbroer. Lodgen byder desuden på en lille lobby, en pool med soldæk ud til floden samt hængekøjer, der er det perfekte sted at tilbringe de varme timer midt på dagen. Her er naturligvis også en restaurant, hvor frokosten serveres. Opholdet inkluderer helpension og alle udflugter rundt i junglen.
Efter frokost venter en sejltur i motoriseret kano på vandvejene omkring lodgen. Dette er et godt sted at kigge efter dyr, der ofte holder til nær vandet. Middagen serveres på lodgen, hvorefter det er tid til endnu en sejltur i ly natten. Det er en helt særlig følelse at glide lydløst gennem mørket til lyden af cikader og kvækkende frøer, og når lyskeglen fejer hen over flodens mørke vand, ser du pludselig de skinnende øjne fra de mange alligatorer, som lydløst glider gennem vandet omkring dig. Tilbage på lodgen kan dagen fuldendes med en drink til lyden af junglenatten.

Dagene starter tidligt i regnskoven, da dyrelivet er mest aktivt i det tidlige morgengry. Det er en smuk oplevelse at se solopgangen over junglen. Trods det stadig er halvmørkt, er skoven allerede fyldt med lyde. Men pludselig stiger solen op over trætoppene og forvandler søens mørke vand til en spejlblank overflade. Guiden har kikkerter med, så I kan se efter de mange fugle, der søger mod vandet på denne tid af dagen.
Tilbage på lodgen venter et velfortjent morgenmåltid, inden det er tid til en vandretur i junglen. På gåben fornemmer du tydeligt skovens dufte, og du vil få øje på detaljer, man typisk overser fra en båd. Guiden kender skoven ud og ind og vil fortælle om dette fantastiske økosystem.
Efter frokost får du en lille rundvisning på lodgen, hvor du hører om udfordringerne ved at bygge en lodge midt i regnskoven ned til en sø, hvor vandstanden kan stige op til 15 meter i regntiden. Alt efter vandstanden foregår turen til fods eller med båd.
Midt på eftermiddagen kan du sætte dig til rette i en traditionel træbåd, som de lokale fiskere bruger på disse kanter. Du får selv lov at prøve lykken med fiskestangen, og med held får du måske en piratfisk på krogen. Piratfiskene er små kødædende fisk med knivskarpe tænder, der bliver tiltrukket af duften af blod. Men trods deres frygtindgydende ry, er piratfisk en populær spise. Har du heldet med dig, får du naturligvis serveret din friskfangede piratfisk til aftensmad. Dernæst er du velkommen til at høre en af de lokale guider fortælle om livet i regnskoven. Alle guider stammer fra lokale landsbyer i området, og det er spændende at høre dem fortælle legender fra deres egen kultur.

Brasilien - Amazonas

Morgenmaden servers omkring kl. 7 efterfulgt af en gåtur med picnic i regnskoven. Frokosten laves på grill og servers i junglen efter gåturen. Dernæst er der mulighed for at slappe af i hængekøjen, inden du ud på eftermiddagen besøger et lokalt hus. Her bydes du indenfor og får et indblik i, hvordan det er at bo midt i verdens største regnskov. Du hører også om medicinplanter samt ser, hvordan spiselige planter som kassava bruges i det lokale køkken. Gummiboomet er måske nok slut i Manaus, men herude udvinder man stadig gummi på traditionel vis ved at tappe saften fra gummitræer. Dette oplever du også, inden turen går tilbage mod lodgen, hvor middagen venter.

Den gyldne løveabe

Det er tid at forlade Amazonas og vende tilbage til Manaus. Også denne gang foregår turen med skiftevis båd og bil, så der er rig mulighed for at kigge efter dyr undervejs. Omkring middagstid lægger du til i storbyen, hvor du bliver hentet og kørt til lufthavnen for at flyve mod Salvador da Bahia på Brasiliens Atlanterhavskyst. Her indlogeres du på Casa do Amaralindo, der er et fint førsteklasses boutiquehotel indrettet i en historisk bygning i Salvadors gamle bydel. Herefter er resten af dagen fri til at få de første indtryk af denne spændende og på mange måder unikke by.
Salvador har en smuk placering på en stejl skråning ved Bahia de Todos Los Santos, Allehelgens-bugten. Men det er lige så meget byens sjæl og historie, der gør Salvador så enestående. Her kan man i højere grad end i nogen anden by i landet fornemme de afrikanske rødder, der ligger til grund for mange af de kulturtræk, vi i dag forbinder med Brasilien. Det er fra Salvador, at sambaen, religionen candomblé og den brasilianske kampteknik capoeira udspringer. Det er også i Salvadors køkkener, at mange af de nationale retter er blevet til. At byen tilmed var Brasiliens første hovedstad, gør Salvador til en af de vigtigste kilder til den brasilianske folkelige identitet – og intet andet sted fornemmes den tydeligere end i Salvadors brolagt gader flankeret af pastelfarvede bygninger fra den portugisiske kolonitid.

Brasilien - Salvador

Dagen er til fri disposition. Hvis du har lyst til en afslappende dag, har Salvador adskillige fine strande. Eller brug dagen i Salvadors historiske centrum, der i 1985 blev optaget på UNESCO’s liste over Verdens kulturarv. Det var her portugiserne opførte den befæstede by, som senere blev Brasiliens første hovedstad. De gamle brostensbelagte gader rummer mange smukke bygninger samt adskillige kirker, der regnes blandt de fineste eksempler på portugisisk kolonitidsarkitektur i Sydamerika. Midt i det hele ligger Largo do Pelourinho, Gabestokspladsen, hvortil nyankomne slaver fra Afrika blev ført i lænker og bortauktioneret.
Af nyere dato er den særprægede Elevador Lacerda. Her bringer elevatorer dagligt mere end 50.000 passagerer op og ned gennem et 72 meter højt tårn. Allerede i 1610 indså man nødvendigheden af en elevator i Salvador til at bringe folk og varer fra havnen op til boligområderne højere oppe på bjergsiden. Siden dengang har der været adskillige forskellige elevatorer på dette sted. Den nuværende elevator stammer fra 1928. Der er utrolig meget at se i Salvadors gamle centrum, og blot stemningen i de krogede gader er et kapitel for sig.
Men sørg for at være frisk til om aftenen, hvor der venter en spændende oplevelse. Sammen med en lokal guide besøger du bydelen Rio Vermelho. Dette er et folkeligt område med en stærk boheme-karakter, hvor kunstnere, intellektuelle og alle mulige andre kommer for at hygge sig sammen på de mange barer, restauranter og tapas-barer. Dette er også et godt sted at smage på udvalget i de lokale gadekøkkener, der er kendt i hele Brasilien, samt lytte til live-musik på de små spillesteder. Guiden vil introducere dig til gadekøkkenerne og en lokal drink, inden flere delikatesser venter på en af de lokale tapas-barer. Hvis du har lyst, kan du lytte til noget lokalt musik på en af de små barer, inden turen går tilbage til hotellet. Turen varer omkring tre timer.  Første drink er inklusiv. Men øvrig mad, drikkevarer samt entreer til spillesteder betales lokalt.

Brasilien - Salvador

Hele dagen er til fri disposition, så du på egen hånd kan udforske Salvador. Du kunne for eksempel vælge at afslutte dagen på en ægte brasiliansk grillrestaurant kendt som churrascaria, hvor kødet grilles over åben ild på store spyd og skæres ud direkte på din tallerken.

Nyd den sidste morgen i troperne, inden hjemrejsen begynder. Eller forlæng rejsen med badeferie i de nærliggende strandbyer Praia do Forte eller Moro de Sao Paulo.

Brasilien - Salvador

Efter et flyskifte eller to ankommer du til Danmark.

Priseksempel

Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 jan 2019 - 23 jun 2019
ved 2 voksne
fra 32.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
kontakt os for pris
Rejseperiode
24 jun 2019 - 23 aug 2019
ved 2 voksne
fra 33.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
kontakt os for pris
Rejseperiode
24 aug 2019 - 10 dec 2019
ved 2 voksne
fra 32.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris
Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Rio de Janeiro og retur fra Salvador
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Rio de Janeiro Lufthavn til hotel t/r
  • 3 nætter på Portobay Rio Internacional inkl. morgenmad
  • Privat heldagstur med Jeep i Rio inkl. frokost
  • Privat halvdagstur i det gamle Rio
  • Flyrejse fra Rio de Janeiro til Foz do Iguacu
  • Privat transport fra Foz do Iguacu Lufthavn til hotel t/r
  • 3 nætter på Hotel San Martin i Foz do Iguacu inkl. morgenmad
  • Privat halvdsgtur til de argentinske vandfald
  • Privat halvdagstur til de brasilianske vandfald
  • Flyrejse fra Foz do Iguacu til Manaus
  • Privat transport fra Manaus Lufthavn til hotel
  • 1 nat på Villa Amazonia i Manaus inkl. morgenmad
  • 4 dage/3 nætter på Juma Lodge i Amazonas inkl. alle måltider samt aktiviteter ifølge program
  • Flyrejse fra Manaus til Salvador
  • Privat transport fra Salvador Lufthavn til hotel t/r.
  • 3 nætter på Casa do Amarelindo i Salvador inkl. morgenmad
  • Salvador by night tur
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere
Ikke inkluderet i prisen
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Visum hvis påkrævet

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Brasilien

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Brasilien

Vi kender de skønneste steder i Brasilien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der. Få et tilbud på din unikke rejse

Få et tilbud på din unikke rejse        Ring på 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel