Brasilien med stil

Oplev fire meget forskellige sider af Brasilien med overnatning på nøje udvalgte hoteller og lodges med masser af personlighed og stil. Rejsen starter i Salvador da Bahia, hvor du bor på et hyggeligt boutiquehotel indrettet i to byhuse fra 1600- og 1700-tallet i hjertet af Salvadors historiske bydel. Her besøger du to af byens markeder med en lokal guide og lærer om Salvadors særlige køkken. Du oplever også Salvador by night, og du har naturligvis tid til at udforske byen på egen hånd.

Fra Salvador flyver du dybt ind i Amazon-junglen, hvor du indlogeres på en lækker lodge omgivet af tæt regnskov. Fra lodgen har du første parket til et af Amazonas’ mest spændende områder; øgruppen Arquipélago de Anavilhanas, der består af mere end 400 regnskovsklædte øer. Dagene er fyldte med spændende naturoplevelser, og hvis du har lyst, kan du besøge en lokal landsby og få et indblik i den lokale kultur.

Helt andre oplevelser venter i Rio de Janeiro, hvor du også bor godt i det charmerende kvarter Santa Teresa. Du får et godt indtryk af byen på to guidede ture, men der er også tid til at nyde de legendariske strande og Rios mange gode restauranter.

Rejsen slutter med badeferie i den lille, ukendte kystby Trancoso, hvor du bor på et lækkert designhotel. Foruden sin dejlige strand, byder Trancosos på en hyggelig historisk bydel, der er optaget på UNESCO’s kulturarvsliste.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du mod Salvador da Bahia i Brasilien.

Ved ankomsten til Salvador bliver du hentet i lufthavnen og kørt til det charmerende boutiquehotel La Villa Bahia i hjertet af Salvadors gamle bydel. Hotellet er indrettet i to smukt restaurerede byhuse fra 1600 og 1700-tallet, der emmer af historisk charme. Bag de smukke facader gemmer sig vidunderlige små gårdhaver og 17 værelser, der er individuelt indrettet for at fremhæve bygningernes rige historie. Hotellet har også en lille plunge-pool samt en dejlig tagterrasse med udsigt over byens tage og kirketårne. Desuden er hotellets restaurant kendt for at kombinere lokale ingredienser med franske teknikker med stor succes. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at slappe af og få de første indtryk af denne spændende og på mange måder unikke by.

Salvador har en smuk placering på en stejl skråning ved Bahia de Todos Los Santos, Allehelgens-bugten. Men det er lige så meget byens sjæl og historie, der gør Salvador så enestående. Her kan man i højere grad end i nogen anden by i landet fornemme de afrikanske rødder, der ligger til grund for mange af de kulturtræk, vi i dag forbinder med Brasilien. Det er fra Salvador, at sambaen, religionen candomblé og den brasilianske kampteknik capoeira udspringer. Det er også i Salvadors køkkener, at mange af de nationale retter er blevet til. At byen tilmed var Brasiliens første hovedstad, gør Salvador til en af de vigtigste kilder til den folkelige brasilianske identitet – og intet andet sted fornemmes den tydeligere end i Salvadors brolagt gader flankeret af pastelfarvede bygninger fra den portugisiske kolonitid.

Brasilien - Salvador

Salvadors rige historie udmønter sig også i byens lokale køkken, som du dykker dybere ned i på formiddagens guidede morgentur. Salvador ligger ned til havet og har en rig tradition for fiskeri. Så det oplagte sted at starte turen er det store fiskemarked Agua dos Meninos. Det er her, dagens fangst bliver solgt til restauranter over hele landet, og store bunker af fisk og andre havdyr ligger til skue for potentielle købere. Fra fiskemarkedet fortsættes til markedet Sao Joaquim, hvor produkter fra landdistrikterne omkring Salvador sælges. Markedet er det største udendørs marked i Brasilien, og med næsten 800 stande er der nok at kigge på. Her faldbydes frugter, grønsager og krydderier side om side med vævede kurve, køkkengrej og medicinplanter. Turen fuldendes med en god frokost på en lokal restaurant, hvor du naturligvis smager nogle af de særlige retter fra området. Efter turen er resten af dagen fri til egne eventyr i Salvador da Bahia.

Brasilien - Salvador

Du har en god del af dagen til at nyde Salvador på egen hånd. Hvis du har lyst til en afslappende dag, har Salvador adskillige fine strande. Eller brug dagen i Salvadors historiske centrum, der i 1985 blev optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det var her portugiserne opførte den befæstede by, som senere blev Brasiliens første hovedstad. De gamle brostensbelagte gader rummer mange smukke bygninger samt adskillige kirker, der regnes blandt de fineste eksempler på portugisisk kolonitidsarkitektur i Sydamerika. Midt i det hele ligger Largo do Pelourinho, Gabestokspladsen, hvor nyankomne slaver fra Afrika blev bortauktioneret.

Salvador er hyggelig på alle tidspunkter af dagen. Men der er noget særligt over den gamle bydel, når mørket sænker sig, og lysene tændes i de mange caféer og restauranter. Denne aften får du en guidet rundvisning i det hyggelige kvarter Pelourinho, der bugner af smukke kolonitidsbygninger. Undervejs nydes en lækker middag på en af bydelens mange gode restauranter (ikke inkluderet), hvorefter guiden viser dig nogle af de gader, hvor lokale kommer for at lytte til musik, nyde en drink og have det sjovt. Livemusik spilles mange steder, og hvis du har lyst, er der rig mulighed for at finde et godt sted. Ellers er det også hyggeligt bare at slentre rundt og nyde stemningen og gadelivet.

Brasilien - Salvador

Fra Salvador flyver du til Manaus i hjertet af Amazon-junglen. Her bliver du hentet i lufthavnen af en chauffør, og snart er du omgivet af verdens største regnskov. Målet er den luksuriøse Anavilhanas Lodge, der ligger omgivet af tæt regnskov langs den store flod Rio Negro, der er en sideflod til Amazonas. Mere end 400 øer danner her øgruppen Arquipélago de Anavilhanas, hvis enestående natur er beskyttet som nationalpark. Lodgen er uden tvivl blandt de bedste i Amazonas og består af 22 stråtækte hytter spredt ud mellem regnskovens tætte vegetation. Men trods du er meget langt væk fra alting, kommer du ikke til at mangle noget. Hytterne er komfortabelt indrettet med blandt andet aircondition, minibar, varmt vand og en fin terrasse, hvor du kan ligge i hængekøjen og lytte til junglen. Men selv indenfor sikrer store panoramavinduer, at du altid føler dig tæt på naturen. Du kan vælge at opgradere til de store panoramahytter, der desuden byder på badekar, TV og panoramaudsigt over regnskoven gennem en 10 meter lang glasvæg. Lodgen byder desuden på et flot pool-område nær floden samt et 13 meter højt tårn med udsigt over floden og øerne i Anavilhanas-øgruppen. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at nyde de skønne omgivelser i ro og mag. Helpension er inkluderet under opholdet, så sidst på dagen kan du sætte dig til rette til det første af mange lækre måltider, mens natten sænker sig over Amazonas.

Brasilien - Amazonas - Anavilhanas Lodge

Amazonas er som en verden for sig fuld af hemmeligheder. Mellem træerne lurer sky jaguarer og de mærkværdigt udseende myreslugere side om side med papegøjer, tukaner og højlydte brøleaber. Gennem det hele løber Amazon-floden og utallige bifloder tværs over kontinentet fra Perus bjerge til Atlanterhavet. Du har to hele dage til at udforske regnskovens fantastiske verden. På lodgen arrangeres en række aktiviteter, som du frit kan deltage i. Det fulde program og tidspunkter kan variere, men typisk vil du kunne vælge mellem følgende aktiviteter:

Sejl ud på de utallige kanaler mellem øerne i verdens største flod-øgruppe på udkig efter floddelfiner og de mange øvrige dyr, der lever her.

Tag på vandretur med lodgens naturguider, der fortæller om det fantastiske økosystem og de mange dyr og planter, der lever i det. Du hører også om medicinplanter samt overlevelse i junglen.

Prøv lykken med fiskestangen. Med held får du måske en piratfisk på krogen. Piratfiskene er små kødædende fisk med knivskarpe tænder, der bliver tiltrukket af duften af blod. Men trods deres frygtindgydende ry, er piratfisk en populær spise på disse kanter.

Øgruppen og de mange vandveje mellem øerne er oplagte til udforskning i kano. Her kan du stille og roligt nyde landskaberne og kigge efter dyr i trækronerne.

Sammen med en lokal guide kan du besøge en af caboclo-folkets små landsbyer, hvor du hører om deres kultur og livet i regnskoven.

Du kan også lære at skyde med bue og pil, som folkene i Amazonas har gjort det siden tidernes morgen.

Byd dagen velkommen med en sejltur i det tidligste morgengry. I båd sejler du ind mellem øerne i Anavilhanas, hvor kigger efter fugle og nyder solopgangens strålende farver. Når mørket sænker sig over regnskoven, vågner natdyrene op. Det er en magisk oplevelse at sejle gennem mørket med kraftige lommelygter på udkig efter dovendyr, fugle, slanger og ikke mindst caymaner, hvis øjne lyser rødt i mørket

Brasilien - Amazonas - Anavilhanas Lodge

Nyd den sidste morgen i Amazonas, inden turen går med bil tilbage mod lufthavnen i Manaus, hvorfra du flyver til Rio de Janeiro. Her står en chauffør klar til at køre dig til MGallery Santa Teresa Hotel, der er et lækkert 5-stjernet hotel med en flot udsigt over byen i Santa Teresa-kvarteret. Foruden sine stilfulde værelser byder hotellet på et indbydende poolområde, en gourmet-restaurant og en populær bar.

Beliggenheden i Santa Teresa er helt perfekt. Santa Teresa var i 1800-tallet hjem for byens bedre borgerskab, der byggede flotte villaer i de brostensbelagte gader. Siden 1960’erne har området tiltrukket kunstnere og andre kreative kræfter, der har pustet nyt i liv i de gamle gader og skabt et meget stemningsfyldt og inspirerende miljø.

Brasilien - Rio de Janeiro - Santa Teresa Sofitel

På dagens byrundtur får du et godt overblik over Rios højdepunkter og forskellige bydele. Turen rundt i byen foregår på lokal vis i taxa, men du har naturligvis en guide med, der sørger for alt det praktiske. Første stop er bjerget Sukkertoppen, der rejser sig dramatisk over byens strande. Turen til toppen foregår med svævebane. Her ligger Rio bogstavelig talt for dine fødder, og du belønnes med en guddommelig udsigt over de berømte strande 396 meter under dig. På den ene side rejser de grønne bjerge sig bag byen, og på den anden forsvinder Atlanterhavets blå bølger i den fjerne horisont. Midt imellem ligger Rio i al sin pragt. Fra Sukkertoppen er der ingen tvivl om, hvorfor mange anser Rio som verdens flottest beliggende storby.

Tilbage på gadeniveau er det kun en kort køretur til bydelen Urca. Her gør du frokoststop på en typisk bar og restaurant, der er populær hos de lokale. Dette er et godt sted at spise frokost (for egen regning), mens du nyder udsigten og stemningen.

Efter frokost fortsætter du i taxa fra Urca til bydelen Cosme Velho for foden af Corcovado-bjerget. Herfra fortsættes med tog op ad de stejle, grønklædte bjergsider og siden med elevator helt op til toppen af bjerget, hvor den berømte Kristus-statue velsigner Rio og dens indbyggere med sine udstrakte arme. Statuen er 30 meter høj og blev i 2007 udnævnt som et af verdens syv nye vidundere. Statuen er imponerende, men udsigten over Rios smukke landskaber er mindst lige så vidunderlig.

Du har god tid til at nyde udsigten, inden turen igen går ned mod byen for foden af bjerget. Sidste stop på vejen er området Paineiras, der er et roligt område omgivet af rig, tropisk natur. Her er adskillige vandfald og smukke udsigter over byen. Turen tilbage til hotellet foregår med bus eller metro, hvilket giver et indtryk af hverdagslivet i Rio de Janeiro.

Brasilien - Rio de Janeiro

Rio de Janeiro er en by med mange ansigter, og især den gamle centrum er fyldt med spændende historier. Dette område består af snævre gader og historiske bygninger, som du oplever sammen med en lokalkendt guide. Turen foregår primært til fods, og undervejs ser du blandt andet São Bento-klosteret, kirken Candelária og pladsen Praça XV. Du går igennem de små gader med butikker og caféer, og du kigger forbi historiske bygninger såsom Paço Imperial, Casa França-Brasil og den smukt restaurerede Banco do Brasil, der i dag huser et kulturcenter. Turen fortsætter dybere ind i labyrinten af små gyder, og lige pludselig står du foran den store katedral. Her slutter gåturen, og du bliver kørt tilbage til hotellet. Resten af dagen er fri til egne eventyr i Rio.

Brasilien - Rio de Janeiro - Santa Teresa Sofitel

Fra Rio flyver du op langs kysten til den lille by Porto Seguro, hvorfra du fortsætter i bil til designhotellet Uxua i den lille by Trancoso. Trancoso er et charmerende bekendtskab med en afslappet stemning og en velbevarede historisk midtby, der er optaget på UNESCO’s kulturarvsliste. Men det er i lige så høj grad den flotte strand, der lokker folk til dette sjældent besøgte hjørne af landet.

Hotellet er en oplevelse af sig selv. Nogle af bygningerne har en lang historie bag sig, mens andre er af nyere dato. Alle er de nænsomt restaureret af designen Wilbert Das, så de på samme tid fanger følelsen af moderne luksus og afslappet strandhus. Resultatet er utrolig vellykket, og Uxua har masser af charme og personlighed. Foruden faciliteter såsom en spa-afdeling, en lækker restaurant samt en rustik beach lounge på stranden.

Brasilien-Trancoso

Kom helt ned i gear og nyd dagene i fred og ro på stranden og omkring poolen. Eller gå på opdagelse i den lille historiske kolonitidsby, der ikke ser mange udenlandske turister.

Brasilien-Trancoso

Det er tid at tage afsked med Brasilien. Fra Trancoso bliver du kørt tilbage til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Du ankommer til Danmark efter spændende rejse i Brasilien fyldt med forkælelse og eksotiske oplevelser.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Salvador og retur fra Porto Seguro
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Salvador lufthavn til hotel t/r.
  • 3 nætter på Villa Bahia i Salvador inkl. morgenmad
  • Halvdagstur “Smag på Salvador” inkl. frokost
  • Aftentur “Salvador by Night”
  • Flyrejse fra Salvador til Manaus
  • 4 dage/3 nætter Anavilhanas Lodge inkl. alle måltider samt aktiviteter ifølge program
  • Flyrejse fra Manaus til Rio de Janeiro
  • Privat transport fra Rio de Janeiro Lufthavn t/r.
  • 3 nætter på MGallery Santa Teresa Hotel inkl. morgenmad
  • Heldagstur til Rios vidundere inkl. frokost
  • Halvdagstur til det gamle Rio
  • Flyrejse fra Rio de Janeiro til Porto Seguro
  • Privat transport fra Porto Seguro lufthavn til Trancoso t/r.
  • 4 nætter på Uxua Trancoso inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Visum hvis påkrævet

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 jan 2019 - 31 jan 2019
ved 2 voksne
fra 41.695 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 feb 2019 - 23 jun 2019
ved 2 voksne
fra 38.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
24 jun 2019 - 23 aug 2019
ved 2 voksne
fra 39.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
24 aug 2019 - 10 dec 2019
ved 2 voksne
fra 38.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Brasilien

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Brasilien

Vi kender de skønneste steder i Brasilien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel