Karneval i Rio, Iguazu-vandfaldene og Buenos Aires

Karnevallet i Rio er en oplevelse helt udover det sædvanlige. Hele byen er på den anden ende, og du oplever den fantastiske brasilianske livsglæde for fuld udblæsning, når sambatrommerne buldrer, og Rio forvandles til én stor folkefest. Du har billetter til den store parade, så du kommer helt tæt på festlighederne. Med fire nætter i Rio de Janeiro har du god tid til også at opleve de legendariske strande og kigge nærmere på byens øvrige seværdigheder.

Fra Rio de Janeiro flyver du sydpå til det mægtige vandfald Foz do Iguazu på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Du oplever vandmasserne fra både den brasilianske og den argentinske side, inden rejsen slutter med tre dage i Argentinas spændende hovedstad, Buenos Aires.

Rejsen er kun mulig med afrejse den 28. februar 2019 eller 1. marts 2019, men den kan naturligvis forlænges, hvis du ønsker det.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du mod Rio de Janeiro i Brasilien.

Ved ankomsten bliver du hentet i lufthavnen og kørt til et førsteklasses hotel i hjertet af byen.
Efter tjek ind er resten af dagen på egen hånd.

Du har hele dagen til at nyde fantastiske Rio på egen hånd. Det helt store overblik kan du få fra toppen af bjerget Corcovado, hvor den berømte Kristus-statue velsigner byen med sine udstrakte arme. Statuen er 30 meter høj og blev i 2007 udnævnt som et af verdens syv nye vidundere. Statuen er imponerende, men udsigten over Rios smukke landskaber er mindst lige så vidunderlige.

Det er også værd at tage svævebanen til toppen af  Sukkertoppen, der rejser sig dramatisk over byens strande. Her ligger Rio bogstavelig talt for dine fødder, og du belønnes med en guddommelig udsigt over de berømte strande 396 meter under dig. På den ene side rejser de grønne bjerge sig bag byen, og på den anden forsvinder Atlanterhavets blå bølger i den fjerne horisont. Midt imellem ligger Rio i al sin pragt.

Helt andre oplevelser kan fås i  Tijuca Atlantic Forest, der er verdens største skovområde midt i en storby. Eller i Rios flotte botaniske have, der i mere end 200 år har huset en imponerende samling af tropiske og subtropiske planter. Det er med tiden blevet til mere end 6.000 arter. Deriblandt omkring 900 forskellige typer palmer. For mange lokale er den botaniske have dog først og fremmest et populært åndehul midt i byen, hvor man kommer for at slappe af og nyde de skønne omgivelser.

Du har to yderligere dage til at nyde stemningen i Rio på egen hånd. Der er rig mulighed for at tage en dag på stranden side om side med de lokale brasilianere, der nærmest har gjort strandlivet til en nationalsport.

Du kan også besøge nogle af Rios spændende bydele. Det kunne være det maleriske kvarter Santa Teresa, der ligger på en lille høj med en forrygende udsigt over Rios midtby. Santa Teresa var i 1800-tallet hjem for byens bedre borgerskab, der byggede flotte villaer i de brostensbelagte gader. Siden 1960’erne har området tiltrukket kunstnere og andre kreative kræfter, der har pustet nyt liv i de gamle gader og skabt et meget atmosfærefyldt og inspirerende miljø. Et andet godt bud er Lapa-distriktet, der i disse år er under kraftig forandring fra beboelseskvarter til et af de mest livlige og folkelige områder af byen. Lokale kommer her for at hygge sig, feste og have det sjovt – kort sagt alt det Rios befolkning elsker, og netop under karnevallet er der ekstra meget liv i gaderne!

Den ene af aftenerne har du billet til den store parade, der er højdepunktet i karnevallet. Paraden er et kæmpe udstyrsstykke med overdådige kostumer, masser af musik, kæmpe vogne og tusindvis af dansere. Efter paraden fortsætter festen i gader og stræder rundt om i Rio til den lyse morgen.

Brasilien - Rio de Janeiro - Karneval

Fra Rio flyver du sydpå mod Foz do Iguazu på grænsen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay. Foz do Iguazu er et af verdens største vandfald, og måske det smukkeste af dem alle. Faktisk består Foz do Iguazu af utallige mindre vandfald, der vælter ud over en to kilometer bred klippekant og styrter 70 meter i dybet med voldsom kraft. Den kraftige vanddamp giver optimale vækstbetingelser for en række planter, og området omkring vandfaldet er dækket af tæt regnskov. Vel fremme indlogeres du på et godt førsteklasses hotel på den brasilianske side af grænsen.

Argentina_Foz do Iguazu

Dagens heldagstur fører dig til den argentinske side af vandfaldene, hvor en serie af gangbroer fører dig helt tæt på de brusende vandmasser. En af gangbroerne snor sig helt ud på kanten af den såkaldte ”Djævlens Hals”, hvor du kan kigge direkte ned i dybet. Undervejs oplever du også orkideer og de mange andre planter, der nyder godt af de store vandmængder. Fuglelivet er ligeledes rigt, og med held ser du måske nogle af de andre dyr, der også holder til omkring vandfaldet. Tilbage på hotellet i Brasilien er aftenen fri til egne eventyr.

Foz do Iguazu fra luften

Morgenen er dedikeret til den brasilianske side af vandfaldene, hvor du får det bedste overblik. Du bliver hentet på hotellet efter morgenmaden og kørt til Iguaçu National Park. Her fører guiden dig ad en sti ned i kløften, hvorfra du har en forrygende udsigt mod de mere end 200 vandfald, der tilsammen udgør Foz do Iguazu. Flere flotte udsigter venter, inden turen går tilbage på hotellet tids nok til at tjekke ud og flyve mod Buenos Aires.

I Argentinas hovedstad bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel for de kommende tre nætter. Resten er dagen er fri til at få de første indtryk af Buenos Aires på egen hånd. Eksempelvis på en gåtur i det kvarter, du bor i. Dette er en god måde at få en fornemmelse af byens særlige rytme. Buenos Aires er Argentinas finansielle og kulturelle centrum og huser cirka en tredjedel af landets befolkning. Nogle steder virker byen næsten europæisk. Men ligegyldigt hvor du befinder dig, vil du mærke den særlige argentinske stemning.

Argentina - Buenos Aires fra søsiden

I dag dykker du dybere ned i denne fascinerende storby sammen med en lokal guide, der vil vise dig en række af Buenos Aires’ største seværdigheder og mest interessante bydele. Du besøger blandt andet Northern Quarters og trendy Palermo samt Recoleta, der er kendt for sin franskinspirerede arkitektur og hyggelige caféer. Du ser også det imponerende Teatro Colón og mærker den historiske stemning på den centrale Plaza de Mayo med katedralen, rådhuset samt præsidentpaladset, der er tæt knyttet til historien om præsidentfruen Evita.

Et særligt træk ved Buenos Aires er de mange forskellige bydele med hver deres charme og personlighed. I området omkring Plaza de Mayo er gaderne præget af prægtige officielle bygninger. I den gamle bydel San Telmo ligger tangobarerne tæt, og i bydelen La Boca er fodbold den helt store lidenskab.

La Boca er egentlig et gammelt arbejderkvarter, hvor spanske og italienske immigranter byggede huse af bølgeblik og malede dem i strålende farver. Mange af bygninger står endnu, og det giver området en særlig stemning. Rundturen slutter i den fashionable bydel Puerto Madero, der huser mange trendy barer og restauranter. Tilbage på hotellet er resten af dagen fri til at nyde byen på egen hånd. Restauranter er der masser af i Buenos Aires, og dette er et godt sted at smage de store bøffer, Argentina er så kendt for.

Rejser til Argentina

Hele dagen er fri til at udforske Buenos Aires på egen hånd. Du kunne eksempelvis tage på en guidet tur i Teatro Colón, eller beundre samlingen på kunstmuseet Malba, der fokuserer på latinamerikansk kunst fra starten af det 20. århundrede til i dag. Der er også mulighed for at shoppe på byens to hovedstrøg Calle Florida og Lavalle. Eller nyde udsigten og folkelivet langs promenaden Constanera Norte, der følger floden Rio de la Plata. På en klar dag kan du se Uruguays kyst herfra. En anden spændende oplevelse er Recoleta-kirkegården, hvor Argentinas berømte præsidentpar Eva (Evita) og Juan Domingo Perón ligger begravet. Mulighederne i Buenos Aires er uendelige, og når du trænger til et hvil, er du aldrig langt fra en hyggelig café eller restaurant.

Hvis du har lyst, kan vi arrangere billetter til et af byens berømte tango-shows. Her vil du opleve tangoens rytmer og sødmefyldte lyrik udført af de dygtigste dansere og sangere. Showet fuldedes med en god middag.

Argentina - Buenos Aires

Når tid er, bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Efter et flyskifte ankommer du til Danmark med masser musik og eksotiske oplevelser i bagagen.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Rio de Janeiro og retur fra Buenos Aires
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Transport fra Rio de Janeiro Lufthavn til hotel t/r
  • 4 nætter på førsteklasses hotel i Rio de Janeiro inkl. morgenmad
  • Transport fra hotel i Rio de Janeiro til Sambodrome t/r.
  • Billet til Sambodrome sektor 2 eller 3 den 3. eller 4. marts 2019 (unummererede pladser)*
  •  Flyrejse fra Rio de Janeiro til Foz do Iguacu
  • Privat transport fra Foz do Iguacu lufthavn til hotel på den argentinske side
  • 2 nætter på førsteklasses hotel i Puerto Iguazu inkl. morgenmad
  • Privat heldagstur til de Argentinske Vandfald
  • Privat halvdagstur til de Brasilianske Vandfald
  • Privat transport fra hotel til Puerto Iguazu Lufthavn
  • Flyrejse fra Puerto Iguazu til Buenos Aires
  • Privat transport fra Buenos Aires Lufthavn til hotel t/r
  • 3 nætter på førsteklasses hotel i Buenos Aires inkl. morgenmad
  • Privat byrundtur i Buenos Aires
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Visum hvis påkrævet

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
28 feb 2019 - 11 mar 2019
ved 2 voksne
fra 19.995 kr.
Tillæg for 5-stjernede hoteller
fra 4.200 kr.
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Sydamerika

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Se lignende rejser

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Sydamerika

Vi kender de skønneste steder i Sydamerika og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Inspiration

Du kan få mere inspiration til dine rejser i disse artikler.
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel