Chile og Argentina - vin og tango

Oplev Sydamerikas enorme variation af landskaber og kultur på denne rejse tværs over Sydamerika fra kyst til kyst. Undervejs bor du på en perlerække af luksushoteller fyldt med stil og personlighed.

Rejsen starter i den populære strandby La Serena ud til Chiles Stillehavskyst, der også byder på lokale vinområder og levn fra en kultur, der blomstrede her for 4.000 år siden. Fortsæt til storbyen Santiago de Chile samt vinområderne Maipo Valley og Casablanca Valley, hvor du naturligvis smager på den lokale høst. Helt andre oplevelser venter i den historiske kystby Valparaiso, hvis gamle huse og snoede veje spreder sig ud over stejle bjergsider ned mod havet. Byen er uden tvivl blandt Chiles mest interessante, og den er i dag optaget på UNESCOs kulturarvsliste.

Fra Chile fører en forrygende flot køretur dig tværs over Andesbjergene til Mendoza i Argentina. Her bader vinstokkene sig i masser af sol for foden af bjergene, og i de mange lokale vingårde byder vinbønderne indenfor til smagsprøver. Her bor du tre nætter på et af Sydamerikas bedste hoteller, så du har god tid til at nyde herlighederne. Rejsen slutter med tre hele dage i charmerende Buenos Aires, der byder på masser af oplevelser, spændende kvarterer, glimrende shopping og ikke mindst lidenskabelig tango.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Fra Danmark går turen vestpå mod Chile, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Vel fremme i La Serena står en chauffør og guide klar i lufthavnen til at køre dig til Coquimbo Hotel de la Bahia; et moderne 5-stjernet hotel med udsigt over Stillehavet. Her kan du hvile ud oven på flyrejsen eller måske strække benene på en gåtur langs havet.

Du bliver hentet på hotellet efter morgenmaden, og snart går turen igennem Rio Hurtado-dalen. Dette område er meget frugtbart, og agurkemarker ligger side om side med store kvægfarme. Men snart begynder også vinstokke at dukke op i landskabet. Dagens mål er vingården Tabali, der ligger lige ved Valle del Encanto; en lille sidedal, der har været beboet af mennesker siden tidernes morgen. Mere end 50 indridsninger i klipperne er fundet i området, og de kaster lys over molle-kulturen, der blomstrede her for op til 4.000 år siden. Vel fremme ved Tabali bliver du vist rundt på vingården, hvor otte forskellige druer dyrkes. Der bliver naturligvis også mulighed for at smage på den seneste høst, inden turen går tilbage gennem de flotte landskaber til hotellet i La Serena. Frokosten er inkluderet i dag og nydes undervejs på turen.

Australien - Vindruer

Hele dagen er fri til egne eventyr. La Serena er en af Chiles mest populære stranddestinationer, så der er rig mulighed for at tage en dukkert i Stillehavet og slappe af på stranden. Byens hovedstrand Playa el Faro er opkaldt efter det ikoniske fyrtårn, som det er muligt at bestige for at nyde udsigten over stranden og havet. Væk fra kysten venter helt andre oplevelser. La Serena er en af Chiles ældste byer, og den huser ikke mindre end 29 kirker. Besøg eksempelvis katedralen på den centrale plads eller byens ældste kirke Iglesia San Francisco, der er fra starten af 1600-tallet. Du kan også besøge parken Jardin del Corazón eller lære om stjernehimlens mysterier på Observatorio Turístico Collowara. Eller tag en tur ud af byen til Parque Nacional Fray Jorge, der er beskyttet af UNESCO.

Chile - La Serena

Efter morgenmaden står din chauffør klar til at køre dig sydpå til Chiles hovedstad Santiago de Chile. Det er en flot storby, der ligger ualmindeligt smukt mellem de høje sneklædte Andesbjerge. Vel fremme får du en privat guidet tur, der vil vise dig både Santiagos moderne og mere traditionelle sider. Første stop er Præsidentpaladset Palacio de la Moneda. Navnet betyder “Møntens palads”. Det særprægede navn stammer fra bygningens oprindelse i det 18. århundrede, hvor det husede landets møntproduktion. Skudhullerne i facaden stammer fra den blodige dag i 1973, hvor den daværende præsident Salvador Allende blev afsat ved et militærkup under ledelse af general Pinochet. Mange andre fine bygninger pryder det historiske centrum omkring den altid travle plads Plaza de Armas. Deriblandt den imponerende katedral fra 1700-tallet, byens ældste og meget fine postkontor samt en række caféer og restauranter, der oftest syder af liv.

Guiden fører dig rundt i de gamle gader, inden turen fortsætter vestpå mod Andesbjergene. Du kører forbi Cerro San Cristóbal, hvor en stor hvid statue af Jomfru Maria velsigner byen fra en bjergtop, til de eksklusive forretningsdistrikter Providencia og Las Condes. Her flankeres de brede boulevarder af moderne skyskrabere, fine restauranter og trendy butikker. Turen slutter ved det charmerende Hotel Boutique Le Reve, hvor du indlogeres for de kommende to nætter. Aftenen er fri til at nyde byen på egen hånd.

Chile - Santiago

Flere store vinoplevelser venter i dag, når du besøger vinområdet Maipo Valley syd for hovedstaden. Her besøges vingården Viña Cousiño Macul, der har en særlig plads i Chiles vinhistorie. Vingården er blandt de ældste og vigtigste i landet, og området anses for den chilenske vinindustris vugge. Trods storbyen i dag har bredt sig ud over området omkring vingården, holder Viña Cousiño Macul fast ved mange af sine gamle familietraditioner. Det hører du meget mere om på din guidede rundtur på vingården. Tilbage ved hotellet har du stadig en god del af dagen til at nyde Santiago på egen hånd. Det kunne være på en gåtur i det historiske centrum. Eller måske med et besøg på La Chascona, museet om nobelprismodtageren Pablo Neruda, i den smukke bydel Bellavista. Området er med rette berømt for sine smukke huse, hvoraf mange er indrettet til restauranter og kunstgallerier. Dette område er et af byens livligste. Ikke mindst når mørket falder på, og Santiago overgiver sig til natten.

Chile - Santiago

Din chauffør henter dig efter morgenmaden, og inden længe har du lagt storbyen bag dig. Dagens mål er den charmerende kystby Valparaiso. Men på vejen ligger Casablanca Valley, der byder på frugtplantager og vinmarker. Du besøger et af de lokale vinhuse, inden turen fortsætter til det elegante boutiquehotel Casa Higueras i Valparaiso, hvor du indlogeres for de kommende to nætter. Herefter er resten af dagen fri til at få de første indtryk af denne smukke havneby, der uden tvivl er en af landets mest charmerende og unikke byer.

Valparaiso ligger som et amfiteater rundt om en bugt ud til Stillehavet. På skråningerne af de 17 små bjerge, der omgiver bugten, findes labyrinter af smalle, snoede gader med farverige gamle huse, bortgemte pladser og vakkelvorne elevatorsporvogne. Den nedre og øvre bydel er forbundet med 15 tovbaner – hvoraf den ældste er helt tilbage fra 1883. Valparaiso blev grundlagt i 1542 som havneby for den nye spanske koloni. Men på grund af de mange handelsrestriktioner i kolonitiden oplevede byen først sin storhedstid efter selvstændigheden – det vil sige i begyndelsen af 1800-tallet. Valparaiso fik stor betydning som forsyningshavn for skibe, der sejlede fra Europa via Kap Horn til den amerikanske Stillehavskyst, og forretningsfolk fra nær og fjern tjente store penge på handel i den travle havneby. Men i 1906 kom den skæbnesvangre dag, hvor Valparaiso blev næsten fuldstændig ødelagt af et kraftigt jordskælv. Ydermere blev Panama-kanalen åbnet i 1914. Dette blev enden på Valparaisos storhedstid, der aldrig genvandt sin tidligere betydning. Lidt oprejsning fik byen dog i 2003, da Valparaiso blev indskrevet på UNESCOs kulturarvsliste.

Chile - Valparaiso

Du har hele dagen til at udforske Valparaiso. Byens guldalder er forbi, men du kan stadig fornemme fordums storhed, når du vandrer på må og få i de gamle gader. Stemningen i byen er helt sin egen, og det hele fuldendes af den billedskønne beliggenhed mellem havet og bjergene. Alternativt kan du tage en tur til nabobyen Viña del Mar, der er kendt som Chiles mest fashionable badeby. Omkring århundredeskiftet byggede velstående familier ekstravagante palæer til deres sommerophold her, hvor de kunne nyde det sociale liv og ikke mindst byens tre en halv kilometer lange badestrand. En del af de gamle bygninger er bevaret. Det samme er de overdådige haver og brede boulevarder flankeret af træer, der har givet byen kælenavnet “Havebyen”.

Chile - Valparaiso

Fra Valparaiso går turen med privatchauffør tilbage til Santiago, hvor bussen mod Mendoza i Argentina holder klar til afgang. Turen til Mendoza varer det meste af dagen. Men vejen fører dig tværs over Andesbjergene, og langs hele ruten afløser den ene smukke udsigt den næste. Fra Santiago løber vejen gennem en smuk floddal med vulkaner og sneklædte bjerge på begge sider, mens den langsomt arbejder sig op ad de vestlige skråninger af bjergkæden. Gradvist afløses de frodige dale af vilde bjerglandskaber, og snart befinder du dig i en rå verden af sten og sne. Lige efter grænsen til Argentina nås Libertador-passet, der med sine 2.720 meter over havet er turens højeste punkt. Herfra er der en forrygende udsigt til Puente del Inca, en naturskabt klippebro, der strækker sig hen over Mendoza-floden. Forude slynger vejen sig videre gennem bjergene, hvoraf Aconcagua på 6.962 meter er det højeste. Nu begynder nedstigningen mod Mendoza. Igen skifter landskaberne karakter og bliver frodigere, jo længere ned i dalene du kommer. Snart dukker de første vinmarker op som et umiskendeligt tegn på, at Mendoza er ganske tæt på. Ved ankomsten bliver du mødt af en chauffør på busstationen, der kører dig til det luksuriøse boutique-hotel Cavas Wine Lodge, der ligger forrygende mellem vinmarker med udsigt til Andesbjergene. Hotellet har vundet et hav af priser. Blandt andet titlen som Sydamerikas bedste hotel. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at nyde de skønne omgivelser. Middagen er inkluderet på hotellet, og du kan roligt glæde dig!

Mendoza og omegn er Argentinas vigtigste vindistrikt. Her ligger den ene vingård efter den anden og nyder godt af den sandede jords mineraler. Kølende vinde blæser fra bjergene ned over vinstokkene, som får masser af sol og varme året rundt. Området har i gennemsnit mere end 320 solskinsdage om året. Dette skaber ideelle vækstbetingelser for en lang række druesorter. Både rødvine, hvidvine, rosévine samt dessertvine produceres her, og det er netop vinene fra denne del af landet, der for alvor har været med til at placere Argentina på vinens verdenskort. Ikke mindst de berømte vine på malbec-druen, der har fundet optimale betingelser her. Dagen byder på en guidet tur til området Lujan de Cuyo, hvor du sammen med guiden besøger de bedste af områdets mere end 30 vinhuse. Frokosten nydes i de smukke omgivelser, inden turen går tilbage til Cavas Wine Lodge, hvor endnu en fantastisk middag venter.

Argentina - Mendoza - Mad

Dagen er fri til at nyde Mendoza på egen hånd. Måske foretrækker du en afslappende dag på hotellet, hvor du kan slentre mellem vinmarkerne med udsigt til bjergene, eller måske lader du dig forkæle i hotellets spa-afdeling. Hotellet kan også arrangere en runde på en af de lokale golfbaner eller en ridetur på hesteryg. Lidt længere væk byder bjergene på white water rafting, vandreture og sågar ziplines. Du kan også låne cykler, hvilket er en fin måde at nyde landskaberne på, når du triller mellem de lokale vingårde. De fleste vingårde er familieejede og er gået i arv i generationer. Mange er åbne for besøgende, hvilket er en fantastisk mulighed for at smage på den seneste høst og møde nogle af Mendozas mange entusiastiske vinmagere. Mellem vinmarkerne fuldender oliven, figen- og ferskenlunde de glansbilledsmukke landskaber, der indrammes på dramatisk vis af Andesbjergenes sneklædte tinder i baggrunden. Tilbage på Cavas Wine Lodge fuldendes dagen med en lækker middag.

Argentina - Mendoza - Vin

Fra Mendoza flyver du til Buenos Aires og direkte ind i hjertet af den argentinske sjæl. Buenos Aires er Argentinas finansielle og kulturelle centrum og huser ca. en tredjedel af landets befolkning. Byen er også Sydamerikas mest europæiske – og det kan ses. Nogle steder er stemningen næsten helt parisisk. Men ligegyldigt hvor du befinder dig, vil du mærke den særlige argentinske stemning under de europæiske træk. Ved ankomsten står en chauffør klar i lufthavnen til at køre dig til Legado Mitico; et meget lækkert 4-stjernet hotel fyldt med charme og personlighed i hjertet af storbyen. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at slappe af eller få de første indtryk af Buenos Aires på egen hånd. Hotellet ligger i det spændende område Palermo Soho, der indbyder til en gåtur.

I dag får du den fulde introduktion til Buenos Aires, når du med en lokal guide udforsker en række af byens største seværdigheder og mest interessante kvarterer. Du besøger blandt andet Northern Quarters og Palermo samt Recoleta, der er kendt for sin franskinspirerede arkitektur og mange hyggelige caféer. Du ser naturligvis også det store Teatro Colón, der af mange regnes for at være et af verdens fem vigtigste operahuse. På Plaza de Mayo har mange af de største begivenheder i Argentinas historie udspillet sig. På pladsen ligger La Casa Rosada (Det Lyserøde Hus), hvor præsidenten har sit virke. Husets balkon er kendt som “Evitas balkon”, da det var her, den berømte præsidentfrue hilste på den jublende befolkning.

Et af de særlige træk ved Buenos Aires er byens vidt forskellige bydele, der alle har hver deres charme. I området omkring Plaza de Mayo er byen præget af prægtige officielle bygninger. I San Telmo, der er byens ældste del, ligger tangobarerne derimod tæt. Det er her, man skal komme for at opleve den lidenskabelige dans i sit rette element. I bydelen La Boca vil du opleve en anden form for lidenskab – der om muligt er endnu dybere. For det er her, fodboldklubben La Boca (Diego Maradonas gamle hjemmebane) ligger, og klubbens kampe og stjerner er det vigtigste samtaleemne i kvarterets gader. La Boca er egentlig et gammelt arbejderkvarter. Her byggede spanske og italienske immigranter huse i flere etager af bølgeblik og malede dem i strålende farver. Husene er stadig beboede, og tangomusikken strømmer ud af alle sprækker. Rundturen slutter i den fashionable bydel Puerto Madero, der huser mange trendy barer og restauranter. Aftenen er fri til at nyde byen på egen hånd.

Argentina_Buenos Aires_Caminito

Hele dagen er fri til at udforske Buenos Aires på egen hand. Du kan eksempelvis tage en guidet tur i operahuset eller beundre samlingen på kunstmuseet Malba, der fokuserer på latinamerikansk kunst fra starten af det 20. århundrede til i dag. Det er også værd at gå en tur ad byens to hovedstrøg Calle Florida og Lavalle. Når du har fået nok af at shoppe og se på gadelivet, byder promenaden Constanera Norte på en fin gåtur med udsigt over floden Rio de la Plata. På en klar dag kan man se Uruguays kyst herfra. Eller du kan besøge Recoleta-kirkegården, hvor Argentinas berømte præsidentpar Eva (Evita) og Juan Domingo Perón ligger begravet. Mulighederne i Buenos Aires er uendelige, og du er aldrig langt fra lækker frokost eller et godt glas vin.

Argentina - Buenos Aires - National Congress building

Du har endnu en dag til at nyde alt, hvad denne fascinerende, smukke og lidenskabelige storby har at tilbyde. Men sørg for at være frisk til om aftenen, hvor du overværer et af byens berømte tango-shows. Her vil du opleve tangoens inciterende rytmer, markante trin og sangens sødmefyldte lyrik udført af de dygtigste dansere og sangere. Det er umuligt ikke at lade sig rive med, når musikken spiller, og lidenskaben i den kraftfulde dans fylder salen. Aftenen fuldedes med en god middag, og efter showet står chaufføren klar til at køre dig tilbage til hotellet.

Argentina - Buenos Aires - Tango

Nyd den sidste morgen i Argentina, inden du bliver kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Argentina - Buenos Aires - La Boca bydelen

Efter et flyskifte ankommer du til Danmark efter at have krydset Sydamerika fra vest til øst.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til La Serena og retur fra Buenos Aires
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra La Serena Lufthavn til hotel t/r
  • 3 nætter på Coquimbo Hotel de la Bahia inkl. morgenmad
  • Heldagstur til Tabali Vineyard by Valle del Encanto inkl. frokost
  • Flyrejse fra La Serena Lufthavn til Santiago de Chile
  • Privat transport fra Santiago de Chile lufthavn til hotel med byrundtur undervejs
  • 2 nætter på Hotel Boutique Le Reve i Santiago de Chile inkl. morgenmad
  • Privat udflugt til Viña Cousiño Macul
  • Privat transport fra Santiago de Chile til Valparaiso inkl. stop ved Viña Odfjell undervejs
  • 2 nætter på Casa Higueras i Valparaiso inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotel til busstationen i Valparaiso
  • Busbillet fra Valparaiso til Mendoza
  • Privat transport fra busstationen i Mendoza til hotel
  • 3 nætter på Cavas Wine Lodge i Mendoza inkl. all inclusive
  • Privat vinsmagningstur i Mendoza
  • Privat transport fra hotel til Mendoza Lufthavn
  • Flyrejse fra Mendoza til Buenos Aires
  • Privat transport fra Buenos Aires Lufthavn til hotel t/r
  • 4 nætter på Legado Mitico i Buenos Aires inkl. morgenmad
  • Privat halvdagsbyrundtur i Buenos Aires
  • Tangoshow og dinner i Buenos Aires
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 jan 2018 - 16 dec 2018
ved 2 voksne
fra 49.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Argentina

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Argentina

Vi kender de skønneste steder i Argentina og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Inspiration

Du kan få mere inspiration til dine rejser i disse artikler.
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel