70 12 03 03
Åben:

Vin og natur i Australien

Denne unikke rejse tager jer til en række af Australiens mest berømte vinområder krydret med store naturoplevelser. Besøg Utzons berømte operahus i Sydney og nyd stemningen i sofistikerede Melbourne, inden I fortsætter i bil langs den dramatiske kyststrækning Great Ocean Road. I har god tid til at nyde turen og udforske en sand perlerække af Sydaustraliens mest berømte vinområder. Flere naturoplevelser venter i sjældent besøgte Gawler Ranges, der byder på vild natur, et rigt dyreliv og masser af outback-stemning langt væk fra de gængse turistruter. Her kan I blandt andet svømme med søløver, inden rejsen slutter i hyggelige Adelaide.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Skriv til os og få et tilbud
18 dage fra 39.790 kr.  

Turens højdepunkter

  • Se Utzon’s Operahus
  • Smag på nogle af Australiens bedste vine
  • Oplev det enestående australske landskab
  • Svøm med søløver
  • Bo på små, hyggelige B&B’s

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse Danmark

Afrejse fra Danmark mod Australien.

Dag 2: Ankomst Australien

Efter flyskifte ankommer I til Sydney.

Dag 3-4: Sydney

 Sydney

Dagene er til fri disposition. Sydney er en vidunderlig storby, helt med sin egen sjæl og puls. Bygget op omkring den enestående dybe naturhavn og historiske kerne The Rocks, indbyder byen til et nærmere bekendtskab, der let kan udvikle sig til en livslang forelskelse. Operahuset i Sydney startede som et skandaleprojekt og var forfærdelig udskældt. Men som i sin landsmands eventyr om den grimme ælling er Jørn Utzons Operahus i dag en af verdens mest beundrede og fotograferede bygninger. Operahuset ligger som en perle på havnefronten og er synlig fra alle sider. Gå turen til Operahuset langs havnefronten fra The Rocks ned omkring Circular Quay og oplev de imponerende hvide skalforme vokse for hvert skridt, til mønsteret i de enkelte kakler er synligt. Nyd en forestilling på en af scenerne – MarcoPolo bestiller gerne billetter. Den gamle havn ligger på The Rocks modsat Operahuset. Det var her, de første europæiske skibe lagde til kaj. Området er det mest maleriske i det moderne Sydney. I dag afgår turbåde på halv- eller heldags havnerundfart fra Circular Quay ved siden af The Rocks. Oplev havnen og hele byen fra toppen af det andet af byens vartegn: Sydney Harbour Bridge. Hver dag arrangeres brovandring på buen over den 1.149 meter lange bro. Det anbefales at bestille den tre timer lange klatretur hjemmefra.

Fra The Rocks kan man gå eller sejle til Sydney Aquarium. Her får tilskuerne mulighed for at gå rundt i store fem meter dybe vandtanke fyldt med hajer, rokker og tropefisk. De besøgende går på havbunden beskyttet af glastunneler med en enestående udsigt til fisk og havdyr. Sejl også til zoo, kør op i Sydney Tower og kig ud over byen, eller gå ned i undergrundsbanen, hvor forretninger og vaskerier har døgnåbent. Sydney er et sandt indkøbsparadis. Tag en tur med monorail i Darling Harbour, et moderne havnekompleks med butikker, smarte caféer og restauranter. Udsigten fra de store udendørs restauranter langs havnefronten er fantastisk. Besøg Queen Victoria-bygningen på George Street. Bygningen var førhen byens frugt- og grøntsagsmarked, men er nu et smukt storcenter med 200 butikker, restauranter og cafeer – også åbent om søndagen. Paddy’s Markets eller Paddington Bazaar-markederne er også et besøg værd. Designer-butikker findes nær Castlereagh og Elizabeth Street. De kulinariske oplevelser strækker fra ydmyge små caféer til gourmetrestauranter i verdensklasse. Man finder alle køkkener her fra fransk til mongolsk, fra kapmalay til argentinsk. Nogle steder skal man bestille i god tid, det gælder bl.a. drejerestauranten i Sydney Tower; 360, hvor man på en time får udsigten 360 grader rundt.

Dag 5: Sydney - Melbourne

 Sydney - Melbourne

I flyver fra Sydney til Melbourne.

Melbourne er en dejlig by med en stor etnisk mangfoldighed. Den italienske mad er næsten mere autentisk her end i Italien. I Melbourne nyder man det gode liv. Der bliver sat pris på god mad og vin, sport og kultur, og her er masser af gode restauranter og caféer. De bedste restauranter findes på Brunswick St. i bydelen Fitzroy. Yarra-floden flyder stille tværs gennem Melbourne, og langs promenaden cykler, løber eller slentrer folk af sted og nyder duften fra blomsterne i den botaniske have. Sporvognene kører stadig i byen og transporterer jer til strand-forstaden St. Kilda. I skal huske at kigge jer godt for, når I stiger ud af dem, for bilerne drøner ufortrødent af sted – og i venstre side af vejen. Som den næststørste by i Australien har byen et godt udbud af oplevelser for den besøgende. Her er fortrinlige kunstgallerier, og musikscenen er en af de bedste i Australien. Byen har hvert år en komedie-festival, så er I her i april, er der chance for et godt grin!

Dag 6: Melbourne

 Melbourne

Dagen er til rådighed til at udforske Melbourne på egen hånd. Besøg evt. det gamle fængsel “Old Melbourne Gaol”. Her blev en af de mest berygtede australske bushrangere, Ned Kelly, hængt i 1880 – som én af i de alt 135, der blev hængt på dette mørke, uhyggelige sted. Fængslet er nu indrettet til museum, hvor du bl.a. kan se Ned Kellys rustning.

Dag 7: Melbourne - Apollo Bay

 Melbourne - Apollo Bay

I henter jeres lejebil i Melbourne og sætter kursen mod den smukke kyststrækning Great Ocean Road.

Great Ocean Road er en af verdens smukkeste kystruter og går gennem tempereret regnskov og eukalyptusskove, langs dramatiske kyststrækninger, gennem idylliske småbyer og nationalparker. Tag også ud og se “De tolv Apostle” stå smukt i fuldt dagslys med bølgerne bragende ind mod kysten. På det forblæste Cape Otway står fyrtårnet og markerer den ene ende af kyststrækningen, der hurtigt af de tidligste pionerer blev døbt “Ship Wreck Coast”. I skoven lige bag Cape Otway er der mange koalaer, kig 10 til 15 m op i træerne, så sidder teddybjørnens forbillede stille og undrer sig over turisternes interesse. Byerne langs kysten er små kunstnerkolonier med et væld af fine gallerier. Mange steder langs kysten surfes året rundt, selv i de kølige vintermåneder. Flere steder på strækningen er der fine muligheder for korte vandreture i den smukke natur.

Dag 8: Apollo Bay - Port Fairy

 Apollo Bay - Port Fairy

Køreturen fra Apollo Bay til Port Fairy tager kun godt tre timer, så der er masser af tid til at stoppe undervejs.

Port Fairy er en hyggelig lille by med hummerfiskeri som vigtigste indtægtskilde. I overnatter på et hyggeligt turistklasse hotel i victoriansk stil, der ligger i det centrale Port Fairy tæt på strand, butikker, restauranter og havnen.

Dag 9: Port Fairy - Coonawarra

 Port Fairy - Coonawarra

Kursen sættes mod Coonawarra, et af Australiens bedste vindistrikter. Vi vil anbefale, I kører via Mount Gambier, der ligger i et dramatisk landskab med udslukte vulkaner, huler og dybe kratersøer. Her bør I besøge Blue Lake, der på mystisk vis skifter farve fra mørkegrå til klar blå hvert år mellem november og marts. Midt i byen ligger Cave Garden, hvor I kan gå en tur i den smukke rosenhave. Herfra kører I videre til Coonawarra. Gennem de sidste ca. 600.000 år har dette område set ikke færre end 12 istider, hvilket har skabt ganske særlige jordbundsforhold. I dag giver den rige undergrund næring til nogle af verdens absolut bedste Cabernet Sauvignon-marker. Andre druer dyrkes også, men Cabernet Sauvignon er stjernen på disse kanter, og mange af Australiens bedste – og dyreste – vine produceres på druer herfra. I bor en nat i et lille byhus i Penola – lige midt i det bedste vindistrikt.

Dag 10: Coonawarra - McLaren Vale

 Coonawarra - McLaren Vale

I dag kører I mod endnu et af Australiens fantastiske vindistrikter; McLaren Vale. Undervejs passerer I Naracoorte, hvor I finder en række fascinerende kalkstenshuler med fossiler af for længst uddøde pungdyr som f.eks. pungløver. I overnatter i McLaren Vale på et dejligt B&B.

Dag 11: McLaren Vale - Adelaide

 McLaren Vale - Adelaide

Der er kun en times kørsel til Adelaide, så I kan vælge at bruge formiddagen i vinområdet. Velankommet til Adelaide afleverer I bilen og tjekker ind på jeres hotel.

Dag 12: Adelaide

 Adelaide

Dagen er til rådighed i Adelaide. For de kulturelt interesserede er Adelaide absolut et besøg værd. Byen bærer tydeligt præg af en god byplanlægger; her er mange grønne områder, f.eks. den berømte Botanical Garden. Se også Adelaide Festival Center ved Torrens River, der tilbyder kulturelle aktiviteter for enhver smag.

Dag 13: Gawler Ranges

 Gawler Ranges

South Australia er en af de mindst besøgte australske stater, og de næste tre dage vil I bevæge jer langt væk fra de gængse turistruter og dybt ind i et af landets virkelig oversete hjørner; Gawler Ranges i den nordlige ende af Eyre-halvøen.

Fra Adelaide flyver I til Port Lincoln, hvor I bliver mødt af jeres turleder. Herfra går turen gennem afsidesliggende farme mod outback-landsbyen Wudinna med blot 600 indbyggere. Nær byen ligger Wudinna Rock, der er Australiens største granitmonolit. Den enorme sten kan ikke måle sig med den langt større monolit, Ayers Rock, men den er ikke desto mindre et imponerende syn. Frokost spises i bushen ved Kangaluna Camp, inden I fortsætter gennem storslåede outback-landskaber til Mt. Stuart og Corribinnie Lakes. Trods ørkenområdet ser tørt og øde ud, rummer det et forbavsende rigt dyreliv. Jeres dygtige guide kender området særdeles godt og er ekspert i at spotte både store og små dyr, der har formået at skabe sig et liv i den barske australske natur. Trods de hårde livsbetingelser har også lokale aboriginal-stammer levet i dette område igennem årtusinder. De farvede mineraler, der findes i jorden i dette område, var værdifulde for disse folk, der brugte dem til at dekorere sig selv med smukke farver og mønstre forud for deres religiøse ceremonier. Skulle I ønske det, får I mulighed for at gøre dem kunsten efter, inden dagen slutter i Kangaluna Camp, hvor I overnatter de næste to nætter.

Australierne er fantastiske til at kombinere komfort med eksklusive naturoplevelser, og Kangaluna Camp er ingen undtagelse. Rummelige og yderst komfortable permanente safaritelte danner rammerne om “lejrlivet”, der fuldendes med en lækker middag serveret udendørs under den krystalklare stjernehimmel. Herefter samles campens gæster typisk om bålet og hygger sig med at udveksle rejsehistorier krydret med guidens levende genfortællinger af lokale aboriginal-legender.

Dag 14: Gawler Ranges

 Gawler Ranges

Det er et storslået syn, at træde ud af safari-teltet og se morgensolens bløde lys forstærke outbackens røde nuancer. Men trods rød, grøn og blå synes at være de altdominerende farver i dette landskab, er de langt fra de eneste. Et pludseligt regnskyl kan forvandle ørkenen til et farvestrålende tæppe af vilde blomster, og fugle i stærke farver flyver kontant fra gren til gren. Men den mest overraskende farve i disse landskaber er og bliver den halvt udtørrede sø Lake Gairdner, hvis enorme hvide saltsletter glitrer og glimter som et stort stykke is midt i det røde ørkenlandskab. Dette område har engang været dækket af en stor saltvandssø. Men saltvandet fordamper i ørkenvarmen og efterlader saltet liggende som en stor, hvid slette. Området langs søen er fyldt med dyr og ikke færre end 146 fuglearter er observeret her. Nær søen ses desuden underlige cigar-formede klippeformationer, der er blevet dannet af vulkansk aktivitet for omkring 1.500 millioner år siden. I har god tid til at udforske området, inden I efter frokost besøger en privat fårefarm. Når I sidst på dagen atter vender tilbage til Kangaluna Camp, er der dækket op til endnu en lækker middag under stjernerne.

Dag 15: Gawler Ranges - Adelaide

 Gawler Ranges - Adelaide

Efter morgenmad i campen lægger I ørkenlandskaberne bag jer og kører til Baird Bay på Eyre-halvøens kyst. Her ligger skibet MV Investigator klar til at stå til søs til en uforglemmelig naturoplevelse. I sejler langs kysten til en lagune nær Cape Radstock, hvor op til 160 meter høje klipper gør kysten til et dramatisk syn. I disse farvande er det ikke ualmindeligt at se delfiner følge med båden. Er delfinerne i legehumør, vil der være mulighed for at hoppe i det lave vand og opleve disse enestående intelligente væsener på nært hold. På den anden side af bugten holder en koloni af sjældne australske søløver til. Disse har næsten altid lyst til selskab, og det er en unik oplevelse at bade side om side med de venlige og nysgerrige væsener. Sejlturen slutter ved Streaky Bay, hvis storslåede kystscenerier udgør en smuk finale på din sejltur. Skibet ligger til ved Ceduna, hvor I køres i lufthavnen. Først på aftenen flyver I den korte tur tilbage til Adelaide, hvor I indlogeres på jeres hotel for natten.

Dag 16: Barossa Valley

 Barossa Valley

Kan man lide god vin, er Barossa Valley, der ligger ca. 70 km fra Adelaide, et “must”. Her produceres en stor del af de bedste australske vine. På denne dagstur fra Adelaide køres via de smukke Adelaide Hills til Barossa Valley. Dagen byder på vinsmagning på flere af områdets vingårde. Barossa Valley ligger flot omgivet af bløde bakker og små maleriske landsbyer, der emmer af historie. Frokosten er inkluderet og serveres på en hyggelig restaurant. Sidst på dagen går turen tilbage til Adelaide.

Dag 17: Hjemrejse fra Adelaide

 Hjemrejse fra Adelaide

Dagen er til fri disposition indtil der er afgang mod Danmark.

Tag for eksempel med katamaranen Temptation ud på havet og svøm med delfiner. Turen afgår fra Glenelg ved Holdfast Bay – kun ti kilometer fra Adelaide centrum.

Dag 18: Ankomst Danmark

Efter flyskifte ankommer I i dag til Danmark.

Prisinformation

Vin og natur i Australien - 18 dage fra 39.790 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse København til Sydney og retur fra Adelaide til København
  • Flyrejse Sydney til Melbourne
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 3 nætter på Radisson Blu i Sydney
  • 2 nætter på The Rendesvous Hotel i Melbourne
  • 1 nat på Captains at the Bay i Apollo Bay inkl. morgenmad
  • 1 nat på 54 on Banks i Port Fairy
  • 1 nat på Georgie’s Cottage i Coonawarra
  • 1 nat på The Vintage, McLaren Vale inkl. morgenmad
  • 4 nætter på Majestic Roof Garden Hotel, Adelaide
  • 3 dages tur til Gawler Ranges inkl. fuld pension og returfly mellem Adelaide og Port Lincoln
  • Heldagstur til Barossa Valley inkl. frokost
  • 5 dages billeje Melbourne – Adelaide inkl. fri km og alle forsikringer
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Rejseperiode
Hele året
ved 2 voksne
39.790 - 42.495 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Det bedste af Australien

Det bedste af Australien

Den oplagte rejse for alle, der gerne vil opleve det bedste af Australien på én rejse. Se vandfald og dyreliv i Kakadu, udforsk Australiens røde hjerte ved Ayers Rock, og nyd stemningen i Utzons Operahus i Sydney, inden turen slutter med badeferie, regnskov og Great Barrier Reef i tropiske Queensland. I flyver rundt, så I har mest mulig tid til oplevelser.

LÆS MERE
Rejsetype: Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Storby

22 dage fra 31.995 kr.

Australien – Adelaide til Broome

Australien – Adelaide til Broome

Oplev Australiens rige dyreliv, vidtstrakte ørkenlandskaber og fantastiske vine på denne anderledes rejse til Australien. Fra Adelaide, Kangaroo Island og Barossa Valley går turen med luksustog til Perth i Vestaustralien, hvorfra du fortsætter i bil nordpå langs kysten til Broome.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kør-selv, Mad og Vin, Naturoplevelser, Togrejser, Unik rejse

22 dage fra 39.495 kr.

Sydney og Queenslands unikke natur

Sydney og Queenslands unikke natur

Forkælelse og naturoplevelser. I begynder på et lækkert hotel i Sydney og med dyresafaritur. Herefter kommer Brisbane, regnskov på O’Reilly’s i Lamington og verdens største sandø, Fraser Island.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kør-selv, Naturoplevelser, Storby

22 dage fra 27.295 kr

Sommerferie i det nordlige Australien

Sommerferie i det nordlige Australien

Vores sommerhalvår er et godt rejsetidspunkt til det tropiske nord og derfor er en sommerferie i det nordlige Australien et sikkert hit. I skal på campingsafari i Kakadu, bo på resort i Cairns og på tur til Great Barrier Reef. Rejsen slutter med strandferie ved Port Douglas.

LÆS MERE
Rejsetype: Børnevenlig ferie, Naturoplevelser, Storby, Strandferie

20 dage fra 29.895 kr.

Sydney, Rock and Reef

Sydney, Rock and Reef

Tur med de vigtigste højdepunkter. Sydney og tur til Blue Mountains, dyresafari, safaritur i outbacken inkl. Ayers Rock samt Cairns og tur til Great Barrier Reef. Meget fin førstegangstur.

LÆS MERE
Rejsetype: Børnevenlig ferie, Dyreliv, Kør-selv, Storby

20 dage fra 25.870 kr

Bestil tilbud