70 12 03 03
Åben:

Vietnam på cykel

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Vietnam på Cykel er en enestående tur, der kombinerer nogle af de bedste cykelruter i Vietnam med tid til hvile og udforskning. På cykel kommer I helt tæt på dagligdagslivet og på de udadvendte og gæstfrie vietnamesere, der deler vores forkærlighed for cyklen. De tilfældige møder med lokale cyklister er med til at give jer nogle af jeres stærkeste oplevelser. Læg dertil selve Vietnam, som er et smukt land med en lang kystlinje af brede sandstrande, flimrende rismarker og bjerge indhyllet i skove.
Vietnam på Cykel tager jer fra Ho Chi Minhs hektiske gader i syd til den mere konservative hovedstad Hanoi i nord. Når I ikke cykler, bliver der tid til at slappe af i livlige Nha Trang, nyde den afslappede atmosfære og de gode shopping muligheder i Hoi An og sejle rundt i det utrolige landskab af kalkstensformationer i Ha Long Bay.
Vietnam på Cykel er tilrettelagt i samarbejde med britiske Exodus, som er verdensførende inden for cykelrejser. Denne tur er gennemtestet, så I har sikkerhed for de bedst mulige oplevelser.

Kom til gratis foredrag om Vietnam, Cambodia og Laos – læs mere her.

16 dage fra 22.195 kr. 

Turens højdepunkter

  • Med guide og følgebil
  • Gode cykelruter på gode veje
  • Kræver kun almindelig, god form
  • Tæt på lokalbefolkningen
  • Fascinerende landskaber
  • Et møde med det vietnamesiske køkken
  • Mange måltider inkluderet
  • Læs minikatalog om Exodus

 

Dagsprogram

Dag 1: Danmark – Ho Chi Minh City

Flyrejse fra Danmark til Ho Chi Minh City.

Dag 2: Ho Chi Minh City

 Ho Chi Minh City

I ankommer til Ho Chi Minh City, tidligere kendt som Saigon, hvorfra cykelturen med den internationale gruppe starter. I drager på egen hånd fra lufthavnen til hotellet i Ho Chi Minh City, hvorfra turen begynder.

Ho Chi Minh City er en spændende og kontrastfyldt by, hvor cykler kæmper med lastbiler, og templer stå trodsigt ved siden af moderne bebyggelse. Efter Vietnam-krigens ødelæggelser er Ho Chi Minh City nu en travl by i det frie marked, hvor alt er tilladt. Ben Thanh markedet og Notre Dame katedralen ligger inden for gåafstand fra vores hotel, og et besøg kan stærkt anbefales.

Dag 3: Cu Chi tunnellerne (35 km på cykel)

 Cu Chi tunnellerne (35 km på cykel)

Denne morgen køres I ud af byen i bil, før I cykler til Cu Chi Tunnels. Det giver en fantastisk introduktion til cykling i Vietnam og en chance for at finjustere cyklerne.

Tunnelerne var Viet Cong helligdomme, der under Vietnamkrigen blev anvendt af guerillaen som beboelse og flugtveje. Tunnel systemet er i tre niveauer og ca. 240 km lange. De var oprindeligt meget smalle men nogle dele er blevet udvidet for turisternes skyld – det er dog stadig nødvendigt at kravle på hænder og knæ for at komme ind i tunnellerne. Hvis man lider af klaustrofobi foretrækker man nok at blive udenfor i solen!

Hvis I foretrækker slet ikke at besøge tunnelerne, kan I holde en fridag på egen hånd i Saigon. Steder af interesse omfatter: Kejseren af Jade og Giac Lam pagoderne, det tidligere præsidentpalads (nu Genforenings Hallen), Ben Thanh markedet og War Remnants krigsmuseet.

Dag 4: Ho Chi Minh City - Mui Ne (50 km på cykel)

 Ho Chi Minh City - Mui Ne (50 km på cykel)

Efter en tidlig morgenmad går turen i bus ud af Ho Chi Minh City mod Mui Ne ved kysten.

Vel ude af byen starter cykelturen, som tager bagvejen ind igennem landet, hvor I cykler igennem tropiske frugt- og gummitræsplantager. Efterhånden som I kommer tættere på kysten begynder de små fiskerbyer at dukke op. Som en dejlig afslutning på dagen, kan I nyde en svømmetur ved Mui Nes dejlige sandstrand og forhåbentlig se jeres første solnedgang over det Sydkinesiske hav.

Dag 5: Mui Ne - Dalat (50 km på cykel)

 Mui Ne - Dalat (50 km på cykel)

I dag cykler I mod Dalat – en kuperet og lejlighedsvis stejl rute.

Undervejs passerer I blomsterhaver samt kaffe- og te-plantager. I takt med at I kommer op i højden begynder fyrreskovene at dominere vegetationen. I mødes med bussen igen, inden vejen klatrer stejlt opad til bjergbyen Dalat.

Dalat er en behagelig bjergby, tidligere kendt som Le Petit Paris (Det lille Paris), og er blevet beskrevet som den smukkeste by i Vietnam. Den var elsket af franskmændene på grund af sit klima, og er nu et populært bryllupsrejsemål for vietnameserne.

Dag 6: Dalat – Nha Trang (100 km på cykel)

 Dalat – Nha Trang (100 km på cykel)

Dagens tur er overvejende ned ad bakke, idet turen i alt resulterer i et fald på 1.500 m. Ruten går gennem fyrreskove og rismarker samt Bidoup-Nui Ba nationalparken.
Dette område i det centrale højland er kendetegnet ved små landsbyer beboet af etniske minoriteter samt som hjemsted for sjældne fyrretræsarter.
Når I ankommer til kysten, kører I med bus til Nha Trang. Denne by ved stranden er idyllisk med svajende palmer, gyldent sand og det Sydkinesiske Havs smukke dybblå vand.

Dag 7: Afslapning i Nha Trang

 Afslapning i Nha Trang

I dag er der cykelpause og I tilbydes en sejltur rundt om øerne, hvor der er mulighed for at svømme og snorkle blandt de mange koralrev. Dette er en vidunderlig oplevelse, og fra båden er der en fantastisk udsigt over den bjergrige kyststrækning, der ligger nord for Nha Trang. Bådturen giver tilbyder også rig mulighed for at spise de friskeste fisk og skaldyr, som området byder på.

Hvis I ikke ønsker at deltage i sejlturen kan I slappe af på stranden, få massage, dykke eller cykle ud til andre nærliggende strande såsom Hon Chong, hvor der ligger en lille fiskerby omkranset af kokospalmer, mango- og bananplantager.

Dag 8: Nha Trang – Quy Nhon (90 km på cykel)

 Nha Trang – Quy Nhon (90 km på cykel)

I tager af sted tidligt om morgenen for at cykle til den smukke fiskerby Dai Lanh. En kort køretur ud af byen forbi Po Nagar Cham-tårnene bringer jer til dagens højeste punkt, hvorfra dagens cykeltur er overvejende flad.

Den smukke strand ved Dai Lanh er et perfekt sted at stoppe for en svømmetur og frokost, før der fortsættes med bus ad den spektakulære kystvej mod byen Tuy Hoa og videre til Quy Nhon.

Dag 9: Quy Nhon – Hoi An (50 km på cykel)

 Quy Nhon – Hoi An (50 km på cykel)

Endnu en tidlig start på dagens cykeltur, der fører over Thi Nai halvøen og Nhon Hoi broen. Kystlinjen fremstår med mange små bugter, sandklitter og strande samt med farvestrålende fiskerbåde sejlende i det Sydkinesiske Hav. Undervejs besøger I et lokalt marked, hvor lokal befolkningen slet ikke er vant til at se fremmede. Når I ankommer til Phu Ly stiger I om bord i supportbussen og kører til Hoi An. Hvis tiden tillader det, kan I cykle de sidste 12 km, efter bussen drejer fra Highway 1 mod Hoi An.

Det maleriske fiskerleje Hoi An var i det 17. og 18. århundrede en af Sydøstasiens vigtigste handelsbyer i handlen med Europa. Købmænd fra Holland, Spanien, Portugal, Kina og Japan sejlede hertil for at handle silke, papir, porcelæn, krydderier, medicin, perler og meget andet. I dag står Hoi An tilbage som en smukt bevaret asiatisk handelsby med atmosfærefyldte gader, farvestrålende handelshuse og gamle templer. Så speciel er Hoi An, at mange uden forbehold kalder den for Vietnams smukkeste by. Dette syntes UNESCO enig i, og i 2000 blev Hoi An optaget på listen over Verdens Kulturarv.

Det er et vidunderligt sted at vandre rundt og nyde det blomstrende marked ved flodbredden. I tilbringer to nætter i Hoi An, som også er et fantastisk sted at købe lokal kunst eller få lavet skræddersyet tøj. Det er bedst at medbringe et billede eller et udsnit af det tøj, I ønsker syet.

Dag 10: Hoi An

Denne morgen tager I på en guidet rundtur i Hoi An for at udforske nogle af de flotte, historiske bygninger i den gamle bydel, herunder broer, templer, brønde og huse.

De, der er mindre interesseret i arkitektur, kan cykle de 5 km til den dejlige Cua Dai strand eller de 19 km til Marble Mountains (Marmor Bjergene). De fem marmorbakker indeholder mange naturlige huler, hvoraf nogle er blevet brugt som buddhistiske helligdomme samt Viet Cong tilflugtssteder. I nærheden ligger også China Beach, et berømt amerikansk hvile- og rekreationssted under krigen.

Cham museet i Danang er også meget interessant, til trods for, at det er i dårlig stand. En anden meget spændende udflugtsmulighed i området er My Son, et af de vigtigste Cham tempel områder i Vietnam, hvor Cham konger blev begravet så tidligt som i det fjerde århundrede. Selv om krigens bombardementer har ødelagt en stor del af området, er der en række interessante stentårne og helligdomme.

Dag 11: Hoi An - Hue (80 km på cykel)

 Hoi An - Hue (80 km på cykel)

I dag vender I mod nord igen for at køre og cykle til Hue.

Ruten går over det spektakulære Hai Van pas, kaldet “Pass of the Ocean Clouds”, hvorfra udsigten er overvældende. De, der foretrækker ikke at klatre opad de 580 m, kan altid få et lift af følgekøretøjet. Når I når toppen, vil det dog være alle anstrengelserne værd, idet I belønnes med en fantastisk udsigt – og en forrygende nedkørsel! I styrtdykker tilbage til havet og fortsætter gennem små landsbyer og tidløse landlige kulisser til udkanten af Hue, hvorfra I transporteres til jeres hotel i byens centrum.

Dag 12: Hue og Nattog til Hanoi (25 km på cykel)

 Hue og Nattog til Hanoi (25 km på cykel)

Hue hævdes at være det kulturelle og historiske centrum af Vietnam, og der er rigtig meget at se her. I får en guidet tur rundt i byen og de omkringliggende kongegrave. Den mest mindeværdige seværdighed er fortet, der er omgivet af en 10 km lang beskyttende fæstningsmur og en 30 m bred voldgrav. Fortet indeholder blandt andet Den Forbudte By, som var kejserfamiliens private bolig, og hvor kun kejseren, hans eunukker og konkubiner var tilladt adgang.

I sejler herefter ad Parfume-floden til de omfattende kongegrave for Nguyen kejsere, der regerede Vietnam fra Hue. Alene sejlturen er meget behagelig. Særligt Tu Ic’s grav er kunstfærdigt anlagt, og det fortælles, at det tog 3.000 håndværkere tre år at opføre Tu Ic’s mausoleum. Det stod færdigt i 1867. Resultatet er et palads med smukke pavilloner og søer med lotusblomster.

I besøger også den syv etager høje Thien Mu pagode, som ligger smukt placeret ved flodens bred. Pagoden huser en statue af den smilende Buddha. Denne pagode var centrum for protester mod regeringen i begyndelsen af 1960’erne, og den huser den Austin, der transporterede en munk, Thich Quang Ic, til Saigon i 1963, hvor han brændte sig selv som en protest mod præsidenten. Fotografiet af hans ofring af sig selv blev trykt i aviser over hele verden.

Om eftermiddagen stiger I på toget, Reunification Express, hvor I overnatter undervejs til Hanoi, 600 km mod nord. En tur med dette tog er en stor oplevelse.

Dag 13: Hanoi – Ha Long Bay

 Hanoi – Ha Long Bay

I ankommer normalt til Hanoi tidligt om morgenen og stopper for at få lidt lokal morgenmad og mulighed for at strække benene, før I mødes med bussen til en ca. 4 timer køretur til Ha Long Bay.

Halong Bay er en af de utroligste og smukkeste seværdigheder i Sydøstasien med omkring 3.000 kalkstensklipper stigende direkte op fra det klare smaragdgrønne vand. I sejler blandt dette fantastiske sceneri og stopper for at svømme. Hvis vejret tillader det kan I sejle i en tur i havkajak, der gør at I kan komme til steder, der er utilgængelige med båd. I nyder en “seafood” frokost om bord, og overnatter på båden denne nat.

Dag 14: Ha Long Bay - Hanoi

 Ha Long Bay - Hanoi

I fortsætter med at cruise rundt i Ha Long Bay her til morgen, før I vender tilbage til havnen.

I kører tilbage til Hanoi, og tager på en sightseeing tur i byen. Turen omfatter et besøg i Templet for Litteratur, Hoa Lo fængslet og den gamle bydel. Denne charmerende by rummer mange smukke gamle bygninger, og atmosfæren er helt anderledes end i Ho Chi Minh City i syd, hovedsageligt på grund af den meget mere konservative nordvietnamesiske karakter. Centrum af Hanoi har, i modsætning til sit industrielle modstykke, en falmet charme med brede alléer stammende fra den franske periode samt nogle attraktive søer og pagoder. Om aftenen er der mulighed for at nyde en opførelse af Hanoi’s berømte vanddukke teater.

Dag 15: Hanoi - Danmark

Vietnam på Cykel med den internationale gruppe er slut, og I drager på egen hånd til lufthavnen i Hanoi, hvorfra hjemrejsen begynder.

Forlæng rejsen
I kan vælge at forlænge jeres rejse på egen hånd. Kontakt os venligst for mere information.

SÆRLIGT OM REJSEN

Denne rejse er udarbejdet i samarbejde med det britiske rejsebureau Exodus, der gennem mere end tre årtier har været blandt verdens førende udbydere af aktive rejser til alle hjørner af kloden.

I dag tilbyder Exodus næsten 500 unikke og eksotiske rejser, der lader jer opleve verdens mest fantastiske destinationer, kulturer, landskaber og dyreliv på en både aktiv, komfortabel og spændende måde.

Alle Exodus rejser foregår i mindre internationale grupper, og der er engelsktalende guide med på dem alle. Læs mere om disse unikke rejser her.

Exodus kode: MOV

Prisinformation

Vietnam på cykel - 16 dage fra 22.195 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Ho Chi Mihn City og retur fra Hanoi
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • 13 x morgenmad
  • 10 x frokost
  • 1 x middag
  • Cykeltur som beskrevet i programmet
  • Engelsktalende guide og support-bil
  • 11 overnatninger på simple turistklasse hoteller
  • 1 overnatning på nattoget mellem Húe og Hanoi
  • 1 overnatning på båden i Halong Bay
  • Leje af cykel
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Transport fra lufthavnen i Ho Chi Minh City til hotellet ved ankomst
  • Transport fra hotellet i Hanoi og til lufthavnen i Hanoi ved afrejse

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Rejseperiode 2016-17
ved 2 voksne
22.195 kr.
Tillæg i højsæson fra kr.
1.200 kr.

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg i højsæson fra kr.
Kontakt os for pris

Afrejser

Rejsen Vietnam på Cykel har afrejse hver uge næsten alle uger om året. Landarrangementet starter i Ho Chi Minh City på søndage. Se afrejsedatoer og yderligere information om Vietnam på Cykel her.

Fraprisen er vejledende

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Lignende rejser


Ekspedition til Nordpolen

Ekspedition til Nordpolen

Rejs i de legendariske opdagelsesrejsendes fodspor til Nordpolen med verdens kraftigste isbryder og plant dit eget flag på 90 grader nord. På vejen besøges også Franz Josef Land.

 

LÆS MERE

14 dage fra 215.000 kr.

Krydstogt til Svalbard - isbjørnenes rige

Krydstogt til Svalbard - isbjørnenes rige

Tag med på polarkrydstogt til Svalbard, hvor havfugle i tusindvis yngler på klippesiderne, og isbjørne jager sæler på isflagerne. På dette krydstogt oplever I det bedste af Svalbard på komfortabel vis.

 

LÆS MERE

13 dage fra 67.395 kr.

Syd for den sydlige polarcirkel

Syd for den sydlige polarcirkel

Denne ekspedition tager dig dybt ind i Antarktis’ forunderlige verden. Målet er at sejle længere mod syd end på vores øvrige krydstogter og krydse den sydlige polarcirkel.

LÆS MERE

18 dage fra 115.200 kr.

Oplevelsesrejse til Sydthailand

Oplevelsesrejse til Sydthailand

Her venter jer de bedste oplevelser i Andamanhavet fra Krabi, Phi Phi og Phuket på krydstogt i traditionelt sejlskib og afslutning hos elefanterne dybt inde Khao Soks jungle.

LÆS MERE

15 dage fra 24.895 kr.

Krydstogt til Antarktis

Krydstogt til Antarktis

Denne ekspedition byder på det bedste af  Antarktis. Pingviner, sæler og hvaler ledsager jer på rejsen langs den antarktiske kystlinje.

LÆS MERE

15 dage fra 65.295 kr.

Bestil tilbud