70 12 03 03
Åben:

Vietnam for hele familien

Vietnam for hele familien er en rejse til Vietnam, der er specielt sat sammen til familier. Vietnameserne elsker børn, og landet har masser af eksotiske oplevelser for både børn og voksne. Rejsen gennem Vietnam tager jer forbi flere af de store højdepunkter, men der er også tid til cykelture og afslapning. I kommer desuden til at prøve kræfter med keramik i en lille landsby. I bor på et fantastisk homestay ved landsbyen Ky Son, hvor I kommer på kokkeskole og på cykeltur. Undervejs kommer I i tæt kontakt med den hårdtarbejdende lokalbefolkning.

Kom til gratis foredrag om Vietnam, Cambodia og Laos – læs mere her.

15 dage fra 20.695 kr. 

Turens højdepunkter

  • Kom tæt på lokalbefolkningen med home stay i Ky Son
  • Sejl i traditionel junke i Ha Long Bay
  • Oplev Hanoi i cykeltaxi
  • Rejs med nattog fra Hanoi til Hué
  • Private udflugter med guide

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

I flyver fra København med et flyskift undervejs til Hanoi i det nordlige Vietnam.

Dag 2: Med cykeltaxa gennem Hanoi

 Med cykeltaxa gennem Hanoi

Ved ankomst til Hanoi bliver I modtaget i lufthavnen og kørt til det valgte hotel. Vietnams pulserende hovedstad har sin helt egen stemning, og få andre steder i landet fanger den charmerende blanding af fransk elegance og asiatisk tradition som Hanoi. Om eftermiddagen bliver I hentet på hotellet og taget med på en tur gennem Hanois gamle kvarter. Turen foregår i cykeltaxa, hvilket er den perfekte måde at opleve kvarteret på. Fra cykeltaxaen kan I nyde byens liv og skiftende farver, mens chaufføren styrer cyklen sikkert gennem mylderet. I besøger også et traditionelt vietnamesisk “long house”, inden turen ender ved jeres hotel.

Dag 3: Byrundtur i Hanoi

 Byrundtur i Hanoi

Efter morgenmaden indledes byrundturen ved Ho Chi Minhs mausoleum og herefter hans enkle hjem. Den lokale guide fortæller om Ho Chi Minhs liv og hans kamp for et selvstændigt og kommunistisk Vietnam. I fortsætter til Pagoden på én søjle, Quan Thanh templet og Litteraturens Tempel.
Om eftermiddagen besøger I det etnologiske museum, inden turen afsluttes med en tur på gåben gennem de hyggelige gader i Hanois gamle bydel.
Om aftenen oplever I en forestilling i Hanois vand-dukketeater, der er en lokal kunstform fra denne del af landet.

OBS! Bemærk venligst, at Ho Chi Minhs mausoleum er lukket hver mandag og fredag. Mausoleet holder også lukket en måned for vedligeholdelse i september, oktober eller november.

Dag 4: Landsbyliv, picnic og vand-dukketeater

 Landsbyliv, picnic og vand-dukketeater

I dag lægger I storbyen bag jer og kører på landet. Første stop er landsbyen Dong Ho. Beboerne her har siden det 17. århundrede specialiseret sig i at lave smukke aftryk på papir. Herefter kører I stille og roligt langs digerne til Den Røde Flod til den imponerende pagode But Thap. Videre til Dinh To-landsbyen, hvor I besøger en traditionel vietnamesisk familie og oplever deres dagligdag. Det er også her, I nyder en picnic-frokost. Dagens sidste mål er en lille landsby i deltaet, der er kendt som fødestedet for det traditionelle vand-dukketeater.  Her skal I overvære en fantastisk forestilling med dukker og en scene lavet af vand, hvilket giver en spektakulær effekt. Teaterformen kan ses mange steder i Vietnam, men intet er mere atmosfærefyldt end at sidde udendørs i landsbyen og se det på den måde, det oprindeligt var tiltænkt.

Dag 5: Videre til Ha Long Bugten

 Videre til Ha Long Bugten

Ha Long-bugten ligger tre timers kørsel øst for Hanoi og ligner intet andet sted på jorden. At sejle her er som at sejle rundt mellem toppene af en oversvømmet bjergkæde.
Hanoi forlades om morgenen, og turen går mod øst til Ha Long-bugten. Her går I om bord på en traditionel vietnamesisk junke og sejler ud i den sagnomspundne bugt, hvor hundredvis af forunderlige kalkstensbjerge på dramatisk vis rejser sig op af det dybe vand. I tilbringer natten under fine forhold om bord på det smukke skib i hyggelige kahytter og får frokost og aftensmad serveret på dækket.

Dag 6: Med traditionel junke rundt i Ha Long Bugten

 Med traditionel junke rundt i Ha Long Bugten

I nyder jeres morgenmad ombord, inden en spændende heldagstur i bugten begynder.
Der er i dag lejlighed til at besøge Luon Cave med en lille bambusbåd. I kan møde lokale fiskere og ser de små flydende dampbrug, der ligger spredt i bugten, og som medvirker til at give Ha Long et helt unikt præg. Hvis vejret tillader det, sejles der til Three Peach-stranden og Ba Ham-søen, hvor der er masser af tid til afslapning på stranden. Der spises frokost undervejs, og om eftermiddagen returnerer I til junken, hvor endnu en rolig aften og nat tilbringes under stjernerne.

Dag 7: Home Stay i Ky Son

 Home Stay i Ky Son

Kaptajnen sætter atter kursen mod Ha Long. Samtidig åbnes dørene til skibets restaurant, hvor I kan tage for jer af morgenmadsbuffeten og nyde en kop friskbrygget kaffe.
Efter 3 timers sejlads ankrer skibet op ud for Ha Long. Ved kajen venter en bil på at køre jer til den lille landsby Ky Son og det unikke homestay, Moon Garden House. Ved ankomsten bliver I indlogeret i et traditionelt hus, rustikt og hyggeligt indrettet med lokale antikviteter.
Resten af dagen er fri til at lære landsbyen og dens beboere bedre at kende. Den fabelagtige aftensmad indtager I i jeres hus.

Dag 8: Livet på landet i Ky Son

 Livet på landet i Ky Son

Efter morgenmaden er det tid til en guidet cykeltur i området. I oplever forskellige landsbyer og templer. Nær byen findes både temarker og urtehaver, hvor de lokale afgrøder spirer frem fra den frugtbare jord. Så her er alle muligheder for at få et indblik i hverdagslivet på landet i Vietnam. Efter frokost i Moon Garden House er der igen om eftermiddagen tid til en guidet cykeltur. Her besøger I igen landsbyer og stopper flere steder, hvor I bliver inviteret ind til te. Alt efter sæsonens afgrøder inviteres I med til at deltage i bønnernes daglige arbejde på marken.  De lokale arbejder til mørket falder på, hvor det er tid til at cykle hjem. Når I vender tilbage til Moon Garden House med trætte ben, kan I se frem til et forfriskende, traditionelt fodbad med lokale urter.

Dag 9: Kokkeskole og videre til Hué med nattog

 Kokkeskole og videre til Hué med nattog

Start evt. morgenen på terrassen med Yi Jin Jing. En lokal form for Tai Chi, der gennem koordinerede bevægelser, koncentration og særlig vejrtrækning ruster kroppen til dagens udfordringer. Besøg børnehaven, eller tag en tur på markedet for at købe ind til frokosten, som I i dag selv er med til at fremtrylle.
Efter frokost bliver bilen kørt frem, og det er tid at tage afsked med Ky Son og landsbyens beboere.
Kursen sættes mod Hanoi, men på vejen stoppes i Ha Noi, hvor I besøger Thay-pagoden.
Tilbage i Hanoi går turen til hovedbanegården, hvor I stiger ombord på vietnamesernes stolthed; toget de kalder “Genforeningsekspressen”. På togrejsen til Hué overnattes i firepersoners sovekupéer med køjesenge, der alle er udstyrede med læselampe, hovedpuder og tæpper.

Dag 10: Ankomst Hué

 Ankomst Hué

Toget ankommer til Hué omkring kl. 08 om morgenen, hvor I bliver hentet på stationen og kørt til en lokal restaurant. Her indtages morgenmaden. Forude venter en spændende dag i Vietnams kejserby. Sammen med jeres engelsktalende guide begynder dagen med en byrundtur i Hué, og hvad ville være mere nærliggende end at starte ved det kejserlige citadel. Herefter lægger I Hués centrum bag jer og kører til Thien Mu-pagoden. Den ottekantede og syv etager høje pagode ligger smukt på en bakketop over Duftenes Flod og huser en statue af Den Smilende Buddha. I står til søs og sejler ad Duftenes Flod mellem grønne bakkedrag, mens solnedgangen bader Hué i solnedgangens skær.

Dag 11: Fra Hué til Hoi An – med besøg i lokal børnehave

 Fra Hué til Hoi An – med besøg i lokal børnehave

I lægger Hué bag jer og kører sydpå mod Hoi An. Turen går over det billedskønne Hai Van Pas. Mod vest ligger høje bjerge, og mod øst slår bølgerne fra Det Sydkinesiske Hav ind mod kysten. I gør stop i landets fjerdestørste by Danang. Herefter fortsætter I sydpå mod Hoi An; byen der af mange kaldes Vietnams smukkeste. Efter indkvartering går turen til en lokal børnehave, hvor I kan få et indblik i hverdagslivet i nutidens Vietnam. Har I mindre børn med, er her alle tiders mulighed for at lege med de lokale børn. Ellers er resten af dagen fri til på egen hånd at nyde stemningen i byens smukke, gamle gader eller slappe af på stranden.

Dag 12: Hoi An og landsbyen Thanh Ha

 Hoi An og landsbyen Thanh Ha

Livlige markeder, smukt bevarede handelshuse og himmelstræbende pagoder kæmper om jeres opmærksomhed, når I denne morgen tager på en guidet gåtur gennem den hyggelige by.
I krydser også den 400 år gamle japanske bro på vej mod en lille familiedrevet virksomhed. Her producerer familien de traditionelle lanterner, man ofte ser hænge på bygningerne i Hoi An. Senere går turen i båd til den lille landsby Thanh Ha, der har specialiseret sig i at lave keramik. Landsbyboerne viser gerne deres landsby og produkter frem, og I er mere end velkommen til selv at lave jeres egne mesterværker.

Dag 13: Afslapning i Hoi An

 Afslapning i Hoi An

Hele dagen er fri til afslapning og hygge i Hoi An. Eller ved Hoi An Beach – en glimrende strand, der helt sikkert vil være et hit på varme dage.
En anden sjov mulighed for hele familien er at deltage i et kokkekursus. Her får I lov til at udforske det lokale køkken, og det er svært ikke at blive imponeret over sig selv, når det ene eksotiske mesterværk efter det andet fremtrylles fra wokken. Hoi An har mange flere muligheder at byde på, så spørg endelig vores rejsekonsulent for flere forslag.

Dag 14: Afrejse fra Vietnam

Det er tid til at køre til lufthavnen og påbegynde hjemrejsen. I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra der flyves til Hanoi og videre mod Danmark.
I kan også vælge at fortsætte til Phu Quoc eller Danang og slappe af ved stranden, inden turen går hjem.

Dag 15: Ankomst til København

I ankommer til København tidligt om morgenen efter en oplevelsesrig rejse rundt i Vietnam.

SÆRLIGT OM REJSEN

Bemærk:
Børn i alderen 2 – 6 år deler eksisterende seng med de voksne.
Børn i alderen 7 – 11 år har egen seng på værelset.

Prisinformation

Vietnam for hele familien - 15 dage fra 20.695 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Hanoi t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Al transport og alle udflugter på privat basis med lokal engelsktalende guide
  • 3 nætter på turistklasse hotel i Hanoi inkl. morgenmad
  • Sightseeing med cykeltaxi i Hanoi dag 2
  • Sightseeing i Hanoi dag 3
  • Landsbytur og dukketeater dag 4
  • 3 dages/2 nætter sejlads med Junke i Ha Long Bugten inkl. helpension
  • Aktiviteter og udflugter i Ha Long Bugten ifølge program
  • 2 nætters homestay på Moon Garden Guest House i Ky Son inkl. helpension
  • Aktiviteter og udflugter i Ky Son ifølge program
  • Aftensmad dag 9
  • Togrejse med nattog fra Hanoi til Hué i standard kupé med plads til 4 personer
  • Morgenmad på lokal restaurant dag 10
  • Sightseeing i Hué dag 10
  • 1 nat på turistklasse hotel i Hué inkl. morgenmad
  • Besøg i børnehave i Hoi An dag 11
  • 3 nætter på turistklasse hotel i Hoi An inkl. morgenmad
  • Sightseeing i og omkring Hoi An dag 12
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Højsæson
10 jan 2017 - 30 apr 2017
1 okt 2017 - 31 okt 2017
ved 2 voksne
fra 20.995 kr.
Pris for børn under 12 år
fra 11.395 kr.

Lavsæson
1 maj 2017 - 30 sep 2017
ved 2 voksne
fra 20.695 kr.
Pris for børn under 12 år
fra 11.295 kr.

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Pris for børn under 12 år
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Forkælelse på Bali og Lombok

Forkælelse på Bali og Lombok

Oplev to af Indonesiens smukkeste øer på denne rejse til Bali og Lombok. Først venter tre nætter i Balis hyggelige kulturby Ubud, der bugner af små gallerier, hyggelige restauranter og aktive templer. Fra Bali går turen mod Lombok, hvor I indlogeres seks nætter på det luksuriøse Jeeva Klui Resort, der ligger helt ned til en rolig og uturistet strand.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Mad og Vin, Strandferie

12 dage fra 17.995 kr.

Ho Chi Minh, Mekong og badeferie

Ho Chi Minh, Mekong og badeferie

Fra Ho Chi Minh Citys brede boulevarder går rejsen til Mekong Deltaet, hvor I sejler ud med den charmerende båd Cai Be Princess og besøger deltaets flydende markeder og oplever livet langs deltaets bredder inden turen går mod de gyldne sandstrande ved Phan Thiet, hvor en uges badeferie i luksuriøse omgivelser venter jer. I slutter med et ophold i Singapore, hvor I har gratis adgang til et væld af byens attraktioner.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Storby, Strandferie

15 dage fra 17.995 kr.

Forkælelse på Veranda Resorts

Forkælelse på Veranda Resorts

Tag på en dejlig forkælelserejse til de lækre Veranda Resorts i Chiang Mai og Cha Am – langt væk fra hverdagen! En skøn kombination af landlig idyl og afslapning i tropiske omgivelser.

LÆS MERE
Rejsetype: Forkælelse, Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Strandferie

14 dage fra 16.595 kr.

Mexicos kulturelle hjerte

Mexicos kulturelle hjerte

Læg de gængse turistruter i Mexico bag jer, og oplev en sand perlerække af storslåede ruinbyer, hyggelige kolonitidsbyer og ægte mexicansk kultur.

LÆS MERE
Rejsetype: Historie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser

11 dage fra 21.450 kr.

Pulserende Singapore og magiske Malaysia

Pulserende Singapore og magiske Malaysia

En spændende rundrejse fra Singapore til Malaysia hvor I oplever alt fra pulserende storbyliv til frodigt højland, regnskovens mystik og tropiske strande.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Storby

14 dage fra 19.495 kr.

Bestil tilbud