70120303
Åben:

Udlev cowboy-drømmen i Det Vilde Vesten

Orangerøde klipper, slanke kaktusser og uendelige horisonter under en høj, blå himmel. Billederne af Det Vilde Vesten kender de fleste fra utallige Western-film, og på denne rejse får du alle muligheder for at udleve din indre cowboy. Du henter din bil i mormonernes hellige by Salt Lake City, og inden længe er kursen sat mod et luksuriøs ranch-resort nær byen Moab. Her kan du tage på rideture, vandre i den nærliggende Arches National Park eller blot slappe af med spabehandlinger og lækre middage.

Fortsæt ad småveje gennem dramatiske landskaber til nationalparkerne Bryce og Zion, som du har god tid til at udforske til fods. Ved Grand Canyon indlogeres du to nætter på det historiske El Tovar Hotel, hvis fantastiske beliggenhed helt ud til kanten af kløften har tiltrukket alt fra præsidenter til rockstjerner siden 1905. Længere mod syd venter Sedona, der ligger smukt mellem orangerøde bjerge, inden rejsen slutter med tre nætter på en ægte cowboy-ranch nær Tuscon i det sydlige Arizona.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Ring til os nu, og lad os skræddersy din individuelle drømmerejse.

Nyhed 16 dage fra 19.995 kr. 

Turens højdepunkter

  • Swing dig i sadlen omgivet af storslået natur på en ægte ranch
  • Udforsk nationalparkerne Bryce, Zion og Grand Canyon
  • Bo på det historiske hotel El Tovar ved Grand Canyon
  • Oplev neonlyset i Las Vegas
  • Nyd friheden i egen bil
  • Flere overnatninger hvert sted giver mere ro og tid til at opleve.

Dagsprogram

Dag 1: Danmark – Salt Lake City

 Danmark – Salt Lake City

Fra Danmark flyver du til Salt Lake City, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Her står en bil klar i lufthavnen, så du let kan køre til det luksuriøse Grand America Hotel i hjertet af storbyen. Her kan du hvile ud oven på rejsen eller gå en tur, og få et indtryk af denne unikke by, der adskiller sig fra andre amerikanske storbyer.

Salt Lake City er kendt som mormonernes hellige by og blev grundlagt i 1847 af en gruppe mormonske pionerer, som var flygtet fra den vold og fjendtlighed, de havde mødt længere mod øst. Her på kanten af den store saltsø fandt de, hvad de søgte, og med tiden blev et stort mormonsk samfund bygget op i byen. Et godt sted at starte udforskningen er det store mormon-tempel i centrum af byen, hvor du kan lære mere om mormonernes religion.

Dag 2: Salt Lake City – Sorrel River Ranch

 Salt Lake City – Sorrel River Ranch

Du lægger storbyen bag dig og sætter kurs mod Moab. Det er en flot tur, og nær Moab begynder de velkendte landskaber fra klassiske Westerns at dukke op langs vejen. Lige inden Moab er det værd at tage en lille omvej til to af de smukkeste naturområder i denne del af landet. Ved Dead Horse Point State Park belønnes du med en fantastisk udsigt over Colorado-floden, der snor sig gennem tørre ørkenlandskaber langt under dig. Flere vilde stenlandskaber venter få kilometer derfra i den del af Canyonland National Park, der er kendt som Island in the Sky. Ved begge områder kan du udforske små vandrestier og storslåede eroderede stenlandskaber, inden du fortsætter det sidste stykke mod Sorrel River Ranch lidt uden for Moab.

Det luksuriøse ranch-resort ligger på et stort privat stykke land ned mod Colorado-floden og fanger på bedste vis alt det, en ranch i Det Vilde Vesten skal. Her er der højt til himlen, og de storslåede landskaber strækker sig mod de fjerne bjerge i horisonten. Lyden af hestehove fylder luften, og om aftenen kan du nyde stemningen omkring bålet under den funklende stjernehimmel. Det eneste, der har ændret sig her siden de gamle cowboy-dage er komforten. For Sorrel River Ranch byder på masser af forkælelse i de vilde omgivelser. Lige fra lækre måltider og komfortable træhytter til vanedannende spabehandlinger.

Distance: Cirka 400 km fra Salt Lake City til Sorrel River Ranch.

Dag 3: Sorrel River Ranch

 Sorrel River Ranch

Start med en solid amerikansk morgenmad, og så er du klar til dagens eventyr. Hvordan du vælger at bruge dagen er helt op til dig. De storslåede omgivelser kan udforskes både til fods, men du kan også benytte dig at nogle af ranchens mange tilbud (ikke inkluderet). Tag for eksempel på opdagelse på mountainbike eller hvad med at opleve området fra en hest? Der er adskillige fantastiske rideture at vælge imellem, så der er noget for ryttere på alle niveauer. Også dem, der aldrig tidligere har siddet på en hest.

Du kan også se det hele ovenfra i en luftballon i det tidlige morgengry, eller suse ned ad Colorado-floden på en raftingtur i gummibåd (ikke inkluderet). Eller tag bilen, og udforsk den nærliggende Arches National Park, der har fået sit navn efter de mere end 2000 naturlige stenbuer eller stenbroer, der findes i området. Mest berømt er Delicate Arch. Men landskaberne er fulde af buer, orangerøde klipper, dramatiske kløfter, stenspir og balancerende kampesten, hvilket giver området det ægte Wild West-præg. Dele af parken kan udforskes i bil, men det er også værd at gå på opdagelse ad de små vandreture, der fører væk fra hovedvejen.

Lyder alt dette lidt for aktivt. Er du naturligvis også velkommen til at slappe af på ranchen og måske forkæle dig selv med en spa-behandling og en god frokost.

Dag 4: Sorrel River Ranch – Bryce Canyon

 Sorrel River Ranch – Bryce Canyon

Du kan vælge mellem flere forskellige ruter fra Moab til Bryce Canyon. Men det kan i høj grad anbefales af tage den lidt længere rute ad de små veje nummer 24 og scenic byway 12, der med rette anses for at være blandt de flotteste vejstrækninger i USA. Her snor vejen sig forbi orange klipper, gennem solbagte dale og over skovklædte højfjeldsplateauer. Du passerer lige igennem Capitol Reef National Park, og der er mange fine små omveje til mindre kendte statsparker såsom Goblin Valley State Park, Escalante Petrified Forest og Kodacrome Basin State Park, der alle er et besøg værd. Der er også rig mulighed for at gøre stop i hyggelige småbyer på vejen, og glem endelig ikke Scenic Drive lige syd for Fruita. Her kan du også besøge den gamle nybyggergård og plukke friske frugter i byens historiske frugtplantage med mere end 3.000 træer plantet af de tidligere nybyggere.

Vel fremme ved Bryce Canyon indlogeres du på Best Western Plus Bryce Canyon Grand, der er en komfortabel og hyggelig base for de kommende to nætter.

Distance: Cirka 475 km fra Sorrel River Ranch til Bryce via rute 24 og 12.

Dag 5: Bryce Canyon

 Bryce Canyon

Bryce Canyon er ikke nogen stor park. Men den er en af de flotteste i Det Vestlige USA. Her har elementerne gennem årtusinder eroderet Paunsagunt-plateauet og skabt et spektakulært, naturligt ‘amfiteater’ fyldt med rødlige klippespir. Mange legender og myter er knyttet til disse klipper, der bedst lader sig udforske på nogle af de mange vandreture rundt om i parken. En fin sti fører langs kanten af kløften til en række storslåede udsigtspunkter. Men det er også værd at udforske nogle af de stier, der fører ned i kløften. Det er en god ide at bruge den gratis shuttlebus, som kører fra besøgscenteret til de forskellige seværdigheder i parken. Ture på hesteryg er en anden spændende måde at opleve naturen på. Eller tag bilen, og kør ned til Rainbow Point i den sydlige del af parken, der byder på flere storslåede udsiger og en kort gåtur mellem hårdføre fyrretræer, der kan blive over 1.800 år gamle.

Dag 6: Bryce Canyon - Zion

 Bryce Canyon - Zion

Endnu en flot køretur venter i dag, når du fortsætter mod Zion. Især det sidste stykke ind i parken er storslået. Her snor vejen sig ned fra højlandets stenede landskaber mod dalen, der er hjertet i Zion National Park. Vel fremme indlogeres du på Driftwood Lodge i den lille by Springdale.

Zion blev navngivet af mormonerne i midten af 1800-tallet, og mange af mormonernes stednavne hænger stadig ved: Virgin River, Angel’s Landing, Temple of Sinawava og Great White Throne. En shuttlebus kører fra nationalparkens hovedkvarter dybt ind i parken. Men det er værd at hoppe af og udforske nogle af de mange gode vandrestier. The Narrows, Angles Landing og Observation Point er med rette berømte blandt eventyrlystne vandrer. Ved The Narrows er kløften kun seks til syv meter bred men tårner sig næsten 300 m lodret i vejret. Men parken har også mange lettere vandrestier såsom Riverside Walk, Emerald Pools og turen til Weeping Rock, hvor frodig vegetation næres af en ferskvandskilde, der drypper ud af et klippefremspring.

Distance: Cirka 150 km fra Bryce Canyon til Springdale.

Dag 7: Zion - Las Vegas

 Zion - Las Vegas

Nyd eventuelt endnu en gåtur i Zion, inden turen forsætter mod helt andre oplevelser i Las Vegas. Overvej at gøre stop i Valley of Fire State Park på vejen. I Las Vegas indlogeres du på det lækre resort-hotel JW Marriott. Hotellet ligger i rolige omgivelser væk fra The Strip og byder på et væld af faciliteter. Deriblandt en stor have med et flot poolområde. Foretrækker du at bo midt i det hele på The Strip, kan det naturligvis arrangeres.

Las Vegas har noget for alle. Fra ekstravagante shows til farverige kasinoer, og fra shopping i verdensklasse til nogle af landets bedste restauranter. Gå en tur ad Las Vegas Boulevard, også kendt som ‘The Strip’. Hvert hotel og kasino langs denne rute har sit eget tema, som de viser frem på forrygende og ofte meget fantasifuld vis. Her er ridderborge, romerske soldater og endda en pyramide i fuld størrelse samt en miniudgave af Venedig. Tag eventuelt turen op til toppen af Stratosphere Hotel Tower. Her kan du få serveret middag på toppen af verden, eller blot nyde den fantastiske udsigt fra observationsplatformen.

Distance: Cirka 275 km fra Zion til Las Vegas.

Dag 8: Las Vegas

 Las Vegas

Du har hele dagen i Las Vegas. Gå en tur langs The Strip, eller slap af ved hotellets pool. Er du på jagt efter gode tilbud, kan du køre ud til et af de såkaldte ‘outlet malls’, hvor designervarer udbydes til discountpriser. Glem heller ikke det majestætiske springvandsshow, der hver aften udspiller sig foran Bellagio Hotel. Eller kig forbi den historiske gade Fremont Street, der byder på butikker, restauranter og kasinoer med en lidt anden atmosfære end dem på The Strip. Las Vegas rummer uanede muligheder, og bliver det hele alligevel for meget, venter smukke ørkenlandskaber i Red Rock Canyon National Conservation Area lige uden for bygrænsen.

Dag 9: Las Vegas – Route 66 – Grand Canyon

 Las Vegas – Route 66 – Grand Canyon

Helt andre oplevelser venter i dag, når du lægger neonskæret bag dig og sætter kurs mod Grand Canyon. På vejen kan du overveje at gøre stop ved Hoover Dam og høre om det dristige og storstilede byggeprojekt fra 1930’erne.

Det er også værd at dreje ad hovedvejen ved Kingman og ind på den legendariske Route 66. Siden åbningen af den 3.917 km lange strækning fra Chicago til Santa Monica i 1926 har Route 66 være synonym med den amerikanske drøm. I dag er den historiske rute erstattet af moderne motorveje. Men enkelte steder kan man stadig fornemme nostalgien fra road trips i de glade 50’ere og 60’ere. Ikke mindst ved Hackburry General Store og i byen Seligman.

Fortsæt det sidste stykke til Grand Canyon, hvor du indlogeres på områdets mest berømte historiske hotel. Da El Tovar slog dørene op i 1905 blev det anset for at være det mest luksuriøse hotel vest for Mississippi. Siden dengang har det taget imod alt fra præsidenter til rockstjerner. Sågar Albert Einstein har boet her. I dag er hotellet blevet overhalet indenom af andre luksushoteller i USA. Men når det kommer til historisk charme og en fabelagtig beliggenhed helt ud til kanten af Grand Canyon, bliver det stadig ikke bedre end El Tovar. Her kan du afslutte dagen med solnedgang over kløften fra en gyngestol på terrassen efterfulgt af middag i den gamle spisesal.

Distance: Cirka 500 fra Las Vegas via Hoover Dam og Route 66 til Grand Canyon.

Dag 10: Grand Canyon

 Grand Canyon

Dagen er fri til at udforske Grand Canyon. Her har Colorado-floden skåret sig igennem sandstensklipperne i årtusinder og skabt et surrealistisk landskab i røde og orange nuancer. Særlig smuk er den dybe kløft ved solopgang og solnedgang, når solen hænger lavt på himlen, og det bløde lys får klipperne til at gløde gyldent. Men også i løbet af dagen, er der masser at give sig til. Tag en helikoptertur, og se Grand Canyon ovenfra, eller tag turen ned i kløften på enten gåben eller på ryggen af et mulddyr. Mindre anstrengende er en gåtur langs kanten, hvor fortællinger om Jordens udvikling ligger aflejret i de blotlagte klipper. Med held får du måske øje på en af de mægtige californiske kondorer, der svæver på opvindene over kløften. I 1987 var der kun 22 af disse majestætiske fugle tilbage, men med en dedikeret indsats blev kondoren reddet på målstregen, og Grand Canyon er et af de bedste steder at få øje på den enorme fugl.

Dag 11: Grand Canyon – Sedona

 Grand Canyon – Sedona

Det er værd at stå tidligt op for at nyde endnu en solopgang over Grand Canyon, inden turen fortsætter sydpå mod Sedona. Turen går gennem Sedona-ørkenen, hvor de karakteristiske grønne kaktusser og orangerøde stenmonolitter rager op i landskaberne, hvilket får området til at ligne kulisserne til en John Wayne-film. Lige inden Sedona er det værd at gøre stop ved kløften Oak Creek Canyon, der er et godt sted at strække benene.

Vel fremme ved Sedona indlogeres du på Poco Diable Resort, der ligger omgivet af knejsende ørkenbjerge et par kilometer syd for byen. Resortet byder blandt andet på en opvarmet udendørs pool, en spa-afdeling, 9 hullers golfbane og muligheden for at leje cykler. Så om resten af dagen står på afslapning eller eventyr, er helt op til dig.

Sedona tiltrækker en masse forskellige typer rejsende. Nogle er naturelskere, der kommer for at nyde de storslåede landskaber i bil, til fods eller på mountainbike. Andre er på en spirituel rejse for at opleve de kræftfelter omkring byen, der siges at udsende nogle særlige energier. Endnu andre falder for Sedonas udvalg af små gallerier, mens madelskere kan se frem til en række spændende restauranter. Sedona favner dem alle, og det hele fuldendes af den fantastiske beliggenhed.

Distance: Cirka 200 km fra Grand Canyon til Sedona.

Dag 12: Sedona – White Stallion Ranch

 Sedona – White Stallion Ranch

Fortsæt sydpå gennem storbyen Phoenix og den hyggelige bydel Scottsdale, der er berømt for sine luksuriøse spa-resorts og mere end 300 solskinsdage om året. På den anden side af Phoenix tager ørkenen hurtigt over igen, og du fortsætter helt ned i den sydlige del af Arizona. Dette er ægte cowboyland med højt til himlen, fjerne horisonter og hårdføre kaktusser, der formår at trives i den tørre, ørkenluft. Her holdes cowboykulturen for alvor i hævd. Både i sin traditionelle form med ballader om bålet til lyden af hylende prærieulve. Men også i sin mere moderne form på de spredte gårde. Alt dette oplever du, når du indlogeres på White Stallion Ranch nord for Tucson. Ranchen grænser op til Saguaro National Park og er en ægte arbejdende kvægfarm med masser af stemning.

Distance: Cirka 350 km fra Sedona til White Stallion Ranch.

Dag 13-14: White Stallion Ranch

 White Stallion Ranch

Med to hele dage har du god tid til at nyde stemningen og de storslåede landskaber i dette sjældent besøgte hjørne af landet. Tre daglige måltider, et udvalg af ikke-alkoholiske drikkevarer og en bred vifte af aktiviteter er med i prisen. Der er masser at give sig til, hvis du ønsker at være aktiv. Der er naturligvis rig mulighed for at svinge sig i sadlen og ride ud mellem kaktusser og røde bjerge. Du kan også opleve hverdagen på en ægte kvægfarm, prøve kræfter med klatring og overvære rodeoshows, hvor de dygtige ryttere viser deres kunnen. Eller snør vandreskoene, og udforsk Saguaro-nationalparkens vandrestier og dyreliv.

Med bilen til rådighed kan du besøge de historiske Wild West-byer Tombstone og Bisbee, eller udforske fortiden på Pima Air & Space Museum, Titan Missile Museum og Arizona History Museum. Eller få et smugkig ind i fremtiden i de enorme glaskupler ved Biosphere 2, hvor forskere i 1990’erne undersøgte mulighederne for at skabe menneskelige kolonier i rummet.

Lyder en liggestol ved poolen i den stærke ørkensol mere tillokkende, er du naturligvis også velkommen til bare at slappe af. Hvordan du end vælger at bruge dagene, kan du se frem til hyggelige aftener med solid cowboy-kost og masser af stemning omkring bålet.

Dag 15: Afrejse fra Phoenix

 Afrejse fra Phoenix

Nyd den sidste morgen på ranchen, inden turen går tilbage til Phoenix. Her afleveres bilen, inden hjemrejsen begynder.

Distance: Cirka 160 km fra White Stallion Ranch Phoenix Lufthavn.

Dag 16: Ankomst til Danmark

Efter et flyskifte eller to ankommer du til Danmark.

Prisinformation

Udlev cowboy-drømmen i Det Vilde Vesten - 16 dage fra 19.995 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse Danmark – Salt Lake City og Phoenix – Danmark
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 1 nat i Salt Lake City på Grand Americana Hotel
  • 2 nætter nær Moab på Sorrel River Ranch i Mesa Studio inkl. fuld amerikansk morgenmad
  • 2 nætter ved Bryce Canyon på Best Western PLUS Bryce Canyon Grand inkl. continental morgenmad
  • 1 nat ved Zion på Driftwood Lodge i Signature Room
  • 2 nætter i Las Vegas på JW Marriott
  • 2 nætter på historiske El Tovar inde i Grand Canyon National Park
  • 1 nat i Sedona på Poco Diable Resort i Deluxe Room
  • 3 nætter på White Stallion Ranch i Stand Room inkl. de fleste ranch-aktiviteter, 3 daglige måltider og et udvalg af ikke-alkoholiske drikkevarer.
  • 14 dages leje af bil inkl. ansvars- og kaskoforsikring, fri km og første tank benzin
  • Kørselsvejledning over ruten, inkl. kort og brochurer
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Gebyr på USD 500 for envejs billeje ml. Salt Lake City og Phoenix
  • Måltider ud over de nævnte
  • Sygeafbestillingsforsikring og Rejseforsikring
  • Drikkepenge, drikkevarer og andre personlige udgifter

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson
ved 2 voksne
31.495 - 33.495
Ved 2 voksne og 2 børn
19.995 - 21.995

Højsæson
ved 2 voksne
34.695 - 36.695
Ved 2 voksne og 2 børn
22.895 - 24.895

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Den ultimative safari i Indien

Den ultimative safari i Indien

Tigere, leoparder, løver, næsehorn, elefanter, delfiner, påfugle og læbebjørne. Det er blot nogle få af de dyr, du kan opleve på denne store safari-rejse i Indien. Undervejs bor du på luksuriøse safarilodges, bliver kørt med privatchauffør og har hele seks indenrigsflyvninger, så du får mest mulig tid til at nyde naturen.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Safari

20 dage fra 69.995 kr.

Aleenta Hua Hin i egen pool villa

Aleenta Hua Hin i egen pool villa

Lad jer forkæle med luksus i egen pool villa på Aleenta Hua Hin Resort & Spa. Hele 10 nætters afslapning i eksklusive omgivelser venter på denne rejse, hvor I også vil blive forkælet med massage for 2.

LÆS MERE
Rejsetype: Forkælelse, Håndplukkede hoteller, Strandferie

13 dage fra 12.995 kr.

Udlev cowboy-drømmen i Det Vilde Vesten

Udlev cowboy-drømmen i Det Vilde Vesten

Udlev drømmen om at galopere mod solnedgangen i Det Vilde Vesten. På denne rejse bor du på en ægte ranch og udforsker en række af de flotteste naturområder i Det Vestlige USA.

LÆS MERE
Rejsetype: Børnevenlig ferie, Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Nyhed, Unik rejse

16 dage fra 19.995 kr.

Nyhed
Forkælelsesrejse til Bali

Forkælelsesrejse til Bali

Forkælelserejse til Bali med ophold på førsteklasses hoteller i Ubud, Lovina og Sanur. Nyd godt af spa- og wellness i en skøn forening med Balis smukke natur og rige kultur.

LÆS MERE
Rejsetype: Forkælelse, Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Strandferie

14 dage fra 18.695 kr.

Det vestlige USA i bil

Det vestlige USA i bil

Oplev det vestlige USA’s pulserende storbyer og storslåede nationalparker i egen bil. Kør-selv-turen fuldendes med indlagte eventyr som rafting på Colorado River og en helikopter transport i Grand Canyon.

LÆS MERE
Rejsetype: Børnevenlig ferie, Kør-selv

22 dage fra 16.395