70 12 03 03
Åben:

Trek til Himalaya Base Camp

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Trek til Himalaya Base Camp er en fantastisk rejse gennem Nepals dramatiske bjerge. Målet er  Mount Everest – det mægtigste bjerg af alle.

Vandringen går helt op til Everest Base Camp i over 5.500 meters højde for foden af bjerget. Trekket er tilrettelagt som en rundtur, så I mødes hver dag af nye storslåede landskaber. Undervejs vil I også opleve den lokale kultur.

Dette er ikke nogen nem slentretur. Det er en ægte ekspedition dybt ind i Himalaya, og vandringer kræver god fysisk form.  Som tak for de ømme lårmuskler belønnes I med oplevelsen af Himalayas smukkeste landskaber, hvor den tibetanske buddhisme fortsat praktiseres i fjerntliggende klostre.

Trek til Himalaya Base Camp er tilrettelagt i samarbejde med britiske Exodus, som er verdensførende inden for oplevelsesrejser i grupper. Denne tur er gennemtestet, så I har sikkerhed for de bedst mulige oplevelser. Læs artikel om rejsen til Base Camp med Exodus her.

19 dage fra 20.995 kr. 

Turens højdepunkter

  • Grupperejse med guide
  • Udfordrende trek til Everest Base camp
  • Oplev Sherpa-kulturen
  • Trek mellem nogle af verdens højeste bjergtoppe
  • Fantastisk udsigt over Everest, Nuptse, Lhotse og Ama Dablam
  • Læs minikatalog om Exodus

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse Danmark

Fra Danmark sættes kursen mod Nepal.

Dag 2: Ankomst til Kathmandu

 Ankomst til Kathmandu

Efter et flyskifte ankommer I til Nepals hovedstad.

Flyver I med den internationale gruppe fra England, ankommer I til Nepals hovedstad tidligt på aftenen. Her bliver gruppen hentet og kørt til Royal Singi Hotel for natten.

Ankommer I med et andet fly, mødes I  med gruppen på hotellet.

Aftenen er fri til at få de første indtryk af de eksotiske omgivelser.

Dag 3: Kathmandus templer på egen hånd

 Kathmandus templer på egen hånd

Kathmandu er en af Asiens mest farverige og spændende byer, og I har hele dagen til at udforske herlighederne på egen hånd.

Et godt sted at starte er Kathmandus gamle bydel, der syder af liv døgnet rundt.

I hjertet af bydelen ligger Durbar Square, hvor det er muligt at besøge det gamle kongepalads med sine flotte træudskæringer. Rundt om paladset ligger en labyrint af smalle gader fyldt med små butikker, gadehandlere og farverige templer.

Fra Durbar Square er det muligt at tage en taxa til den store buddhistiske stupa i Bodnath eller det smukke buddhistiske tempel, Swayambunath, hvor aber som regel holder til. Pashupatinath – det største hinduistiske tempel i Kathmandu-dalen – er også et besøg værd.

Efter dagens mange oplevelser byder området Thamel på et enormt udvalg af glimrende restauranter.

Dag 4: Trekkingturen begynder

 Trekkingturen begynder

Fra Kathmandu flyver I til den lille afsidesliggende landingsbane ved Lukla i 2.800 meters højde. Dette er udgangspunktet for første del af trekkingturen, der tager jer nordpå gennem Dudh Kosi-dalen. Dette område består mest af skovklædte dale og små plateauer.

Målet er den lille bosættelse Phakding i 2.652 meters højde, hvor I tilbringer natten.

Dag 5: Mod Namche Bazaar

 Mod Namche Bazaar

I fortsætter gennem fantastiske skove med rododendron, fyrretræer og magnolia-træer mod Namche Bazaar. I klart vejr får I i dag det første kig af Mount Everest, der hæver sig majestætisk bag Nuptse-Lhotse.

Namche Bazaar byder på et væld af muligheder. I befinder jer nu i hjertet af sherpaernes hjemland, og byen giver en god introduktion til Sherpaernes lokale kultur. Samtidig er Namche Bazaar et populært stop på vejen til og fra Mount Everest, hvilket har resulteret i gode faciliteter såsom restauranter, internetcaféer og butikker. Så nyd lidt civilisation, inden turen fortsætter dybere ind i bjergene.

Dag 6: Højdetilvænning og Sherpa-kultur

 Højdetilvænning og Sherpa-kultur

I er allerede højt oppe, så dagens vandretur har til formål at vænne kroppen til højderne, inden turen fortsætter mod Mount Everest.

Fra Namche Bazaar vandrer I først til Everest View Hotel, der er et oplagt sted til en lille te-pause med storslået udsigt mod Everest og Ama Dablam.

Herfra fortsættes til landsbyerne Kunde og Khumjung, der ligger neden for det hellige bjerg Khumbila.

I Kunde besøges det hospital, som Edmund Hillary har været med til at grundlægge. I Vesten er Edmund Hillary bedst kendt for at være den første bjergbestiger, der nåede toppen af Mount Everest. Men blandt sherpaerne er han mindst lige så elsket for det store arbejde, han sidenhen har gjort for at hjælpe dette folk.

I Khumjumg kigges forbi det lokale kloster, der huser en ganske særlig skat: Mod en lille donation, hentes verdens eneste yeti-kranie frem fra gemmerne.

Herfra begynder nedstigningen til Kyanjuma, hvor I overnatter.

Dag 7: Mod vildere landskaber

 Mod vildere landskaber

Det er tid at begive sig mod de højere bjergstier.

Først går ruten dog nedad til floden, som I krydser ved den lille landsby Phunki Thangkha i 3.250 meters højde. Herfra går det atter opad til Thyangboche i 3.867 meters højde, hvor I på en klar dag bliver belønnet med en fantastisk solnedgang og panoramaudsigt mod bjergene Everest, Nuptse, Lhotse og Ama Dablam.

Eftermiddagen byder på et besøg i byens spændende kloster. Dette sted har en særlig spirituel betydning for den lokale befolkning, der f.eks. aldrig kunne finde på at dræbe et dyr i dette område. Derfor er dyrene her mindre bange for mennesker end de fleste andre steder, og med held kan I se moskushjorte græsse omkring byen.

Dag 8: Over trægrænsen til Dingboche

 Over trægrænsen til Dingboche

Fra Thyangbroche fører stien os nedad mod Devoche og Imja Khola-dalen, som I følger. Men snart begynder terrænet igen at stige op mod Pangboche i 3.900 meters højde, der er den højest beliggende by i området.

Frokosten nydes i Shomore, der ligger nær trægrænsen.

I bevæger jer nu ind i mere rå og golde landskaber. En træbro fører over floden nær det sted, hvor floderne Khumbu og Imja Kholas flyder sammen.

Herfra fører en kort men stejl stigning mod Dingboche, hvor I overnatter i 4.530 meters højde.

Dag 9: Dingboche

Dagstur til Nangkartshang Peak, hvor man fra 5.100 meters højde kan nyde synet over Chalotse, Tawoche og Ama Dablam for dem, der synes at kræfterne er til det. Giver højden stadig lidt problemer, er Dingboche glimrende til en velfortjent hviledag i de smukke omgivelser.

Dag 10: Stupaer og gletsjere

 Stupaer og gletsjere

Fra Dingboche fortsættes forbi buddhistiske stupaer mod Khumbu-gletsjeren, der flyder som en enorm frossen flod gennem de stenede landskaber. Herfra fører en stejl sti op til Chukpo Lari, hvor man mindes de mange, der døde i forsøget på at bestige Mount Everest. Udsigten herfra er fantastisk, og i klart vejr er det muligt at se de bjergtoppe, der udgør grænsen mellem Nepal og Tibet.

Herfra drejer stien af og følger dalen til landsbyen Lobuje i 4.930 meters højde. Lobuje er en hyggelig lille by med et par enkelte te-huse.

Landskaberne er nu for alvor vilde, og solnedgangen fra Lobuje over Nuptse er fantastisk.

Dag 11: Everest Base Camp

 Everest Base Camp

Dagen starter tidligt, for I har en lang dags vandring foran jer.

Først går turen gennem et gletsjerfyldt område til Gorak Shep, hvor der holdes pause i 5.180 meters højde.

Stien snor sig videre gennem et råt og isfyldt landskab mod Everest Base Camp.

I når helt op til Base Camp, og står nu for foden af verdens højeste bjerg.

Om foråret er det ikke ualmindeligt at se bjergbestigerhold gøre sig klar til de strabadser, der venter mod toppen af det mægtige bjerg. En af de første forhindringer, bjergbestigerne skal forbi er Khumbu Ice Falls. En uigennemtrængelig labyrint af ismarker, sprækker og store isblokke, der skal forceres på vej mod toppen.

Fra Base Camp kan man virkelig se, hvor stor en forhindring Khumbu er. Pludselig er det meget fristende bare at blive i Base Camp og nyde følelsen af at stå omringet af verdens højeste bjergkæde. Fra Base Camp går det atter nedad mod Gorak Shep.

Dag 12: Kala Patar og trek til Pheriche

 Kala Patar og trek til Pheriche

I dag venter endnu en hård dags vandring i højderne, når I tidligt om morgenen sætter kurs mod den lille bjergtop Kala Pattar i 5.545 meters højde.

Herfra kan I kigge ned på den Base Camp, der har været brugt af adskillige Everest-ekspeditioner. Fra toppen belønnes I også med en superb udsigt over Khumbu-gletsjeren og ikke mindst turens sandsynligvis bedste udsigt mod selve Mount Everest.

Herefter går det hurtigt nedad. Først forbi Gorak Shep og Lobuje, hvor frokosten nydes. Herefter fortsættes nedad mod Pheriche, hvor I overnatter.

Dag 13-15: Nedad mod Lukla

 Nedad mod Lukla

Turen tilbage mod Lukla er mindst lige så flot, som gåturen opad. Så der er afsat god tid til at nyde Himalayas majestætiske natur.

Nær Pheriche krydser I en lille bro og forsætter gennem Imja Khola-dalen til Pangboche.

Naturen bliver hurtigt mere frodig, og de stenede landskaber afløses af alpinske enge, rododendron-skove og brusende smeltevandsfloder.

I passerer Devoche, Thyangboche og Phunki Tenga, inden stien fører tilbage til civilisationen i Nanche Bazaar. Her møder I stien, der blev brugt på opturen. Denne går nedad mod Chaunrikhara og den lille airstrip ved Lukla, hvor I overnatter.

Dag 16: Fly til Kathmandu

Fra Lukla flyver I til Kathmandu, hvor I bliver kørt til hotellet. Herefter er resten af dagen til fri disposition

Dag 17: Fritid i Kathmandu

 Fritid i Kathmandu

I har endnu en dag til rådighed i Kathmandus stemningsfulde gader. Gå på opdagelse i de farverige markeder. Besøg de små hindutempler i baggyderne, eller følg efter buddhistiske pilgrimme mod de store stupaer, hvor tilrejsende og lokale samler god karma ved at gå rundt om de monomentale bygningsværker.

Det er også værd at tage en taxa til den gamle kongeby Patan, der byder på storslåede paladser, pagoder og en sand labyrint af små baggårde.

Desuden er Kathmandu rig på sjove, små butikker, og der er altid mulighed for en god handel.

Dag 18: Afrejse

Trek til Himalaya Base Camp er ved at være slut. I dag begynder hjemrejsen mod Danmark.

Dag 19: Ankomst Danmark

Efter et flyskifte ankommer I til Danmark.

SÆRLIGT OM REJSEN

Denne rejse er udarbejdet i samarbejde med det britiske rejsebureau Exodus, der gennem mere end tre årtier har været blandt verdens førende udbydere af aktive rejser til alle hjørner af kloden.

I dag tilbyder Exodus næsten 500 unikke og eksotiske rejser, der lader jer opleve verdens mest fantastiske destinationer, kulturer, landskaber og dyreliv på en både aktiv, komfortabel og spændende måde.

Alle Exodus rejser foregår i mindre internationale grupper, og der er engelsktalende guide med på dem alle. Læs mere om disse unikke rejser her.

Exodus kode: TNT

Prisinformation

Trek til Himalaya Base Camp - 19 dage fra 20.995 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse København – Kathmandu t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • 3 overnatninger på hotel
  • 12 overnatninger på lodges
  • Morgenmad alle dage
  • Engelsktalende guide
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Transport fra lufthavnen til turens start og retur til lufthavnen

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Rejseperiode 2016-17
ved 2 voksne
20.995 kr.
Type
Standard

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Type
Kontakt os for pris

Afrejser

Rejsen Trek til Himalaya Base Camp har afrejse næsten hver uge undtagen i sommermånederne. Landarrangementet starter i Kathmandu på lørdage. Se afrejsedatoer og yderligere information om Trek til Himalaya Base Camp her.

Fraprisen er vejledende

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Lignende rejser


New Zealands højdepunkter

New Zealands højdepunkter

Klassisk kør-selv tur fra nord til syd i bil med New Zealands højdepunkter. Overnatning gode steder, læg dertil en spændende pakke med ture og udflugter, så I ser og oplever lidt mere.

LÆS MERE

26 dage fra 35.900 kr.

Burma - Østens Perle

Burma - Østens Perle

Burma er uden tvivl Østens perle, og på denne 13 dages rundrejse i Burma oplever du alle landets største attraktioner. Fra Yangons travle gader og gyldne pagoder til den magiske Inle sø, de gamle kongebyer ved Mandalay og ikke mindst Bagans imponerende stentempler.

LÆS MERE

13 dage fra 19.995 kr.

Opdag Burma

Opdag Burma

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Fra Yangons gyldne pagoder til Inle søens blikstille vand, den formidable ruinby Bagan og kongebyen Mandalay med cykeltaxaer, templer og orangeklædte munke.

LÆS MERE

16 dage fra 26.495 kr.

Blandt elefanter og bjerggorillaer

Blandt elefanter og bjerggorillaer

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Både Kenya, Uganda og Rwanda opleves på denne rejse. Højdepunkterne er mødet med bjerggorillaerne i Rwanda og det fantastiske dyreliv i Masai Mara. En helt unik rejse.

LÆS MERE

18 dage fra 34.395 kr.

Antarktis, South Georgia og Falklandsøerne

Antarktis, South Georgia og Falklandsøerne

Tag med på det ultimative krydstogt ved Antarktis og oplev det rige dyreliv på South Georgia og den britiske stemning på Falklandsøerne, inden I sejler langs Antarktis’ kyster helt ned til den sydlige polarcirkel.

LÆS MERE

27 dage fra 162.500 kr.

Bestil tilbud