Samui og Singapore

Supertilbud til Samui og Singapore

Forkæl jer selv med dette supertilbud til Samui og Singapore. I flyver med et af verden bedste flyselskaber til palmeøen Koh Samui, hvor 8 nætter venter i egen pool villa på det lækre luksus resort Centara Villas Samui. Resortet ligger lige ned til stranden i et stille hjørne af Koh Samuis sydlige tip, men stadig med nem adgang til de populære strande Lamai og Chaweng. I slutter rejsen med 2 nætter i Singapore, hvor jeres ophold bl.a. inkludere gratis kørsel med SIA hop on hop off bussen samt gratis adgang til et væld af byens mange seværdigheder.

Ring til os 70 12 03 03 Book et møde Book et møde Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

I flyver direkte med Singapore Airlines til Singapore, hvor I ankommer den efterfølgende morgen.

I skifter fly i Singapore og fortsætter til palmeøen Koh Samui i Thailand. Ved ankomsten bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hjem for de næste 8 nætter – det lækre Centara Villas Samui, der med sin beliggenhed helt ned til stranden på den rolige sydlige kyst af Koh Samui er et godt udgangspunkt for en luksuriøs badeferie under tropiske himmelstrøg.
Koh Samui er Thailands tredje største ø beliggende ud for østkysten i Den Thailandske Bugt. Øen er et ægte tropisk paradis med kilometer lange sandstrande og krystalklart vand, der altid er varmt. Og så er her frodig jungle og vældige kokosplantager. Selv om der efterhånden er kommet mange gode hoteller til, har øen bevaret sin atmosfære. Her er masser af muligheder for afslapning på de lækre sandstrande eller udflugter rundt omkring på øen – eller de omkringliggende øer som Koh Phangan eller Koh Tao.

Dagene på Koh Samui er fri til afslapning og oplevelser på egen hånd.
Med sin fantastiske beliggenhed helt ned til stranden på Koh Samuis sydlige tip, er Centara Villas Samui det perfekte sted at slappe af i skønne, tropiske omgivelser. Her er fred og ro til at nyde stranden og de mange faciliteter på det flotte firestjernede resort.
Hver af de 102 villaer ligger spredt ud mellem frodig bevoksning og slanke palmer på en bakkeside ned mod en flot, privat sandstrand. Særlig imponerende er de 60 m2 store pool villas. Villaerne er lyst indrettet med store vinduer og hyggelig privat terrasse med en 15 m2 stor privat pool. De byder naturligvis også på alle de faciliteter, man forventer på et resort af denne standard. Det gælder både Wi-Fi, satellit-tv, individuel aircondition, minibar og flotte, indbydende badeværelser.
Samme standard går igen i hotellets fællesfaciliteter, der blandt andet tæller et imponerende poolområde helt ned til standen, to yderligere swimmingpools samt et godt udvalg af spisesteder. Som gæst kan du også nyde godt af resortets spa-afdeling, fitness-center samt låne mountainbikes og kajakker gratis, så du kan udforske området på egen hånd.
Det er ualmindelig let at komme ned i tempo i resortets fredlige omgivelser. Men skulle du få lyst til lidt flere restauranter at vælge imellem, ligger den populære Lamai Beach kun cirka 15 minutters kørsel væk.

I nyder en sidste morgenmad på Centara Villas Samui, hvorefter I bliver kørt til lufthavnen og flyver til Singapore.
Allerede i lufthavnen i Singapore får I udleveret jeres stopover-pakke samt anvisning omkring transport til hotellet. Den kommende nat bor I på et godt turistklassehotel i hjertet af Singapores aktive forretnings-, shopping- og fornøjelsesområde. Chinatown, The National Museum samt Singapores atmosfærefyldte historiske templer og kirker ligger alt sammen i kort afstand fra hotellet.

Dagen er til fri disposition inden afrejsen. Jeres ophold i Singapore inkluderer gratis adgang til mange af byens seværdigheder. I har bl.a. billetter til Sentosa Island, Singapores prisbelønnede zoologiske have og Jurong Fuglepark, der med sine 8.000 fugle og over 600 arter er den største af sin slags i Asien. Med gratis transport rundt i byen på den populære “SIA hop-on-bus” er der aldrig langt til næste attraktion. I får ved ankomsten ligeledes et kuponhæfte, der giver jer rabat på en række populære restauranter, butikker, ture m.m. Så der er rig mulighed for at shoppe løs i byen.

I har hele dagen til at få de sidste oplevelser med i Singapore indtil I hen på aftenen bliver kørt til lufthavnen, hvorfra der flyves direkte tilbage til København.

I ankommer til København tidlig morgen.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Koh Samui t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Koh Samui lufthavn til Centara Villas Samui
  • 8 nætter i pool villa med havudsigt inkl. morgenmad på Centara Villas Samui
  • Transport fra Singapore Lufthavn til hotel t/r
  • 2 nætter på førsteklasses hotel i Singapore
  • Gratis kørsel med SIA Hop-on-busservice og Sentosa Rider i Singapore
  • Gratis adgang til mange af Singapores spændende seværdigheder samt rabatter på restauranter m.m.
    Læs mere her: Stopover i Singapore
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Book et møde Book et møde Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Jul/Nytår
11 dec 2017 - 28 feb 2018
ved 2 voksne
fra 16.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris
Højsæson
1 mar 2018 - 10 apr 2018
ved 2 voksne
fra 13.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris
Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Book et møde Book et møde Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Se lignende rejser

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Asien

Vi kender de skønneste steder i Asien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel