70 12 03 03
Åben:

Safari, Zululand og Drakensberg

KwaZulu Natal er vel nok en af Sydafrikas mest oversete provinser – men ikke desto mindre én af de absolut smukkeste, og på denne rejse får I rig mulighed for at opleve noget af det bedste, som dette naturskønne område af landet har at byde på.
I starter med tre dages ultimativ safari på en 5-stjernet safarilodge i det eksklusive private vildreservat Phinda, der ligger i en af Sydafrikas vel nok mest maleriske provinser, KwaZulu Natal. Herfra fører rejsen jer i egen bil ind i hjertet af Zululand, hvor de næste 2 nætter tilbringes i en traditionelt bygget zulu-hytte på den dejlige Isibindi Zulu Lodge. Herfra er der rig mulighed for at fordybe sig både i zulu-kulturen samt den sydafrikanske historie, da det var i dette område de berømte zulu- og anglo/boerkrige blev udkæmpet. Fra Zululand sættes kursen mod det mægtige Drakensberg bjerge, hvor i med 2 hele dage til rådighed vil få god tid til at udforske denne dramatiske bjergkæde, hvadenten det skal foregå til fods eller måske på hesteryg.
Fra Drakensberg fortsætter I tilbage til Durban, hvorfra det er muligt at forlænge rejsen med et ophold i Cape Town eller fortsætte hjemrejsen mod Danmark.

Kom til gratis rejseforedrag om Det Sydlige Afrika – læs mere her.

11 dage fra 24.595 kr. 

Turens højdepunkter

  • Malariafri safari Phinda Game Reserve
  • Ophold på 5 stjernet luksus safarilodge
  • Alle måltider inkluderet på hele rejsen
  • Oplev noget af Sydafrikas smukkeste natur

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I flyver fra med et flyskift undervejs Danmark til Johannesburg i Sydafrika, hvor I ankommer den efterfølgende morgen.

Dag 2: Ankomst til Phinda Game Reserve

 Ankomst til Phinda Game Reserve

Ved ankomsten til Johannesburg bliver I mødt af vores lokale repræsentant, der vil hjælpe jer med jeres videre flyrejse til enten Durban eller Richards Bay. Her bliver I mødt af jeres chauffør, der vil køre jer til jeres hjem blandt Afrikas vilde dyr. Det 5 stjernede vildtreservat Phinda Private Game Reserve.
De næste 3 nætter tilbringes på den lækre Phinda Mountain Lodge.
Lodgen består af smukke fællesarealer og 25 suiter, der ligger dramatisk spredt ud over en bjergkam med storslået udsigt over Ubombo-bjergene og Zululands grønne landskaber. Suiterne har naturligvis aircondition og alle tænkelige faciliteter såsom moderne badeværelser og privat siddeområde med udsigt til naturen. Små stier fører mellem suiterne og fællesrummene, hvor mange samles om aftenen for at fordøje dagens oplevelser foran det enorme ildsted.
Alle måltider er inkluderet under et ophold på Phinda – som med rette er kendt for sit køkken, der hver aften fremtryller fantastisk afrikansk mad. Safaristemningen fuldendes i det hyggelige udendørs spiseområde – lokalt kaldet en boma – der er oplyst på smukkeste vis af stearinlys og lanterner. Andre dage kan det være, at aftensmaden serveres ude i naturen under stjernerne. Men ligegyldig hvor maden serveres, kan du godt begynde at glæde dig til kulinariske oplevelser af højeste kvalitet.
Opholdet på Phinda inkluderer ud over safari-aktiviteter også alle måltider og drikkevarer.

Dag 3 - 4: Safari Phinda

 Safari Phinda

De næste dage står i safariens tegn.
I det tidlige morgengry og i eftermiddagssolens bløde lys kører I på “game-drive” i reservatets storslåede natur.
Phinda er blandt mange andre dyr hjemsted for Afrikas Big Five, og reservatet er især kendt for at være et af de bedste steder i Sydafrika at opleve verdens hurtigste landdyr – geparden.
De varme timer midt på dagen kan tilbringes med afslapning på lodgen. Nyd en kølig drink på terrassen, mens I nyder udsigten over de omkringliggende landskaber, eller tag en forfriskende dukkert i swimmingpoolen.
Der kan også blive arrangeret forskellige aktiviteter, der kan rangere fra guidede gåture i reservatet til kanoture på floderne. Sådanne ture giver en helt anden oplevelse af naturen og dyrene end de daglige safariture.
Phinda Private Game Reserve i KwaZulu-Natal regionen er et af de bedste steder i Sydafrika at opleve kontinentets enestående dyreliv. Dette skyldes ikke mindst den enorme variation af landskaber, der findes indenfor det 21.000 ha store beskyttede område. Vådområder, små bjerge, skove og åbne græssletter er blot nogle af de syv meget forskellige økosystemer, der danner grundlag for Phindas ualmindelig brede vifte af dyre- og fuglearter. Alle de kendte safaridyr lever her: Geparder jager i stort antal i de åbne landskaber, løveflokke hviler ud efter nattens jagt i træernes skygge, og store elefantflokke vandrer fra vandhul til vandhul, som de har gjort det i årtusinder. I floderne bryder flodheste vandskorpen, gazeller og bøfler græsser på savannen, og leoparder ligger henslængt over en tyk gren og slapper af. Mere end 4.000 nyala-antiloper holder til i reservatet, der også byder på både sorte og hvide næsehorn. Sågar havskildpadder er det muligt at se, når de kommer i land for at lægge æg på nærliggende strande. Parken har vundet adskillige prestigefyldte priser for sit vellykkede arbejde med øko-turisme.

Dag 5: Fra Phinda til Zululand

 Fra Phinda til Zululand

Der er tid til et sidste morgen game drive inden morgenmaden, hvorefter I bliver kørt fra lodgen til Richards Bay, hvor jeres lejebil venter.
Nu sættes kursen gennem de smukke landskaber ind i hjertet af Zululand til den dejlige Isibindi Zulu Lodge, hvor de næste 2 nætter tilbringes.
Lodgen ligger i et privat vildtreservat i hjertet af Zululand – et område fyldt med historie og kultur. Hvis tiden tillader det, tages der på game drive første eftermiddag, hvorefter middagen nydes på lodgen.
Lodgen er en hyldest til zulu nationen, hvor hytterne er bygget op den traditionelle runde zulu-stil. Stedet er et fredfyldt refugium, der samtidig byder på et væld af aktiviteter til dem, der gerne vil kombinere luksuriøs indkvartering med det vilde dyreliv, de historiske ”Battlefields” samt den rige zulu-kultur.

Dag 6: Zululand

 Zululand

Der er game drives og walks inkluderet i opholdet. Men det er også muligt at tilbringe dagen med en heldagstur til de historiske Battlefields, hvor Ango-Zulu-krigene blev udkæmpet. Her fortæller den lokale historiker i livlige vendinger om de dramatiske slag – en dag, hvor man nærmest kan lugte krudtstøvet og hører de store Zulu-krigere komme væltende ned fra bakkerne.
Ønsker I at lære mere om Zulu-kulturen, er det også muligt at besøge en lokal zulufamilie og også ”sangomaen” – den traditionelle healer.
Der er ingen farlige dyr i reservatet, og I kan også blot tage på vandretur og nyde den skønne natur, hvor giraffer, zebra og adskillige antilopearter bevæger sig frit omkring. Reservatet er bl.a. hjemsted for den sorte gnu – der i udseende er næsten majestætisk i forhold til den almindeligt kendte blå gnu.
Aftenen byder på en traditionel Zulu Boma-middag under den åbne himmel, hvor I vil blive underholdt med zuludans og sang.

Dag 7: Mod de mægtige Drakensberg

 Mod de mægtige Drakensberg

Efter morgenmaden startes bilen, og kursen sættes nu mod nordvest og de imponerede Drakensberg-bjerge. Dagens mål er er Champagne Castle Hotel, der ligger gemt væk i de uspolerede bjerglandskaber i det centrale Drakensberg. Her tilbringes de næste 3 nætter og der er derfor rig mulighed for at opleve område både til fods ad adskillige markerede vandrestier eller evt. på hesteryg.
Hotellet ligger gemt væk for foden af Drakensbjergenes næsthøjeste bjergtop – Champagne Castle, der rejser sig i en højde af 3377 meter. Alle værelserne er store og alle med egen balkon eller terrasse, hvor man kan læne sig tilbage og slappe af ovenpå en dag fyldt med aktiviteter i området.
Trænger man til at få plejet de ømme muskler, er der også spa på hotellet, men der findes også et væld af andre faciliteter såsom swimmingpool, tennisbaner og restaurant m.m. Alle måltider er inkluderet i opholdet.

Dag 8 - 9: På opdagelse i Drakensberg

 På opdagelse i Drakensberg

Dagene er fri til at udforske Drakensberg, der er enhver naturelskers paradis.
Drakensberg betyder ”Dragebjergene”, men zuluerne kalder området for Quuathlamba, hvilket betyder ”Barrieren af Spyd”. Zulu-navnet er mest rammende for de forrevne, skarpe bjerglandskaber, der rejser sig på grænsen mellem KwaZulu-Natal og nabolandet Lesotho. Bjergkæden består af dramatisk natur med usædvanlig skønhed og indeholder flere steder bemærkelsesværdig bjergkunst, der er et vidnesbyrd om Sanfolkets levemåde og trosforestillinger. Udover at være et fantastisk sted for flotte vandreture, er Drakensberg også et område, der byder på spektakulære køreture, såvel som ridning og fiskeri.

Dag 10: Fra Drakensberg til Durban

Det er blevet tid til at tage afsked med de smukke bjergområder, men selve turen tilbage til Durban byder også på en utrolig smuk køretur gennem KwaZulu Natals bakkede landskaber.
Ved ankomsten til Durban afleveres jeres lejebil i lufthavnen, hvorfra der flyves tilbage til Danmark.
Det er naturligvis muligt at forlænge rejsen med et ophold i Cape Town, hvis dette ønskes.

Dag 11: Ankomst til Danmark

I ankommer til Danmark efter en oplevelsesrig rejse rundt i en af Sydafrikas smukkeste provinser, KwaZulu Natal.

Prisinformation

Safari, Zululand og Drakensberg - 11 dage fra 24.595 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra Danmark til Johannesburg og retur Durban
  • Lufthavnsskatter- afgifter
  • Flyrejse fra Johannesburg til Durban el. Richards Bay
  • Transport fra Durban el. Richards Bay til Phinda Mountain Lodge
  • 3 nætter i suite på Phinda Mountain Lodge
  • Alle måltider på Phinda Forest Lodge inkl. drikkevarer til maden (vin/øl/vand samt te/kaffe og lokal spiritus)
  • 2 game drives pr. dag, nature walk og forfriskninger på game drives på Phinda Forest Lodge
  • Transport fra Phinda Game Reserve til Richards Bay
  • 6 dages billeje, Toyota Corolla el. lign. inkl. fri km. og alle forsikringer
  • 2 nætter på Isibindi Zulu Lodge
  • Alle måltider på Isibindi Zulu Lodge
  • 2 aktiviteter (game drive eller game walk) på Isbindi Zulu Lodge
  • 3 nætter på Champagne Castle Hotel Drakensberg
  • Alle måltider på Champagne Castle Hotel
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

5 dages forlængelse i Cape Town inkluderer:

  • Flyrejse fra Durban til Cape Town
  • 5 dages billeje, Toyota Corolla el. lign. inkl. fri km. og alle forsikringer
  • 4 nætter på Blackheath Lodge inkl. morgenmad
  • Flyrejse fra Cape Town til Johannesburg

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Højsæson
10 jan 2017 - 30 apr 2017
1 sep 2017 - 31 okt 2017
ved 2 voksne
fra 25.595 kr.
Forlængelse til Cape Town
fra 4.695 kr.

Lavsæson
1 maj 2017 - 31 aug 2017
ved 2 voksne
fra 24.595 kr.
Forlængelse til Cape Town
fra 3.995 kr.

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Forlængelse til Cape Town
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Den store Borneo Rundrejse

Den store Borneo Rundrejse

På denne rundrejse til Borneo venter det bedste af, hvad de 2 delstater Sarawak og Sabah kan tilbyde. Fra Ibanfolket og langhuse til skildpadder på Selingan og orangutanger i Borneos regnskov. Alt sammen afsluttes med en luksuriøs badeferie og krydres med et oplevelsesrigt ophold i Singapore på udrejsen.

LÆS MERE

18 dage fra 24.995 kr.

Det bedste af Sydamerika

Det bedste af Sydamerika

Oplev det bedste af Sydamerika på denne rejse til Peru, Argentina og Brasilien. Inka-ruinen Machu Picchu, Iguazu-vandfaldet, charmerende Buenos Aires og livsglade Rio er blot nogle få af rejsens mange højdepunkter.

LÆS MERE

16 dage fra 36.995 kr.

Krydstogt til Antarktis

Krydstogt til Antarktis

Denne ekspedition byder på det bedste af  Antarktis. Pingviner, sæler og hvaler ledsager jer på rejsen langs den antarktiske kystlinje.

LÆS MERE

15 dage fra 65.295 kr.

Tag børnene med til Costa Rica

Tag børnene med til Costa Rica

Tag børnene med til Costa Rica og gi’ jer selv og jeres børn en oplevelse for livet. En rejse specielt tilrettelagt for børnefamilier.

LÆS MERE

13 dage fra 19.250 kr.

Borneos Regnskove og Tropeøer

Borneos Regnskove og Tropeøer

Borneos frodige regnskove og paradisiske tropøer venter på dette ultimative eventyr til Sabah. Fra Kota Kinabalu går turen til skildpaddeøen, Selingan, og videre ind i regnskoven ved Sukau. Fra Sukau venter endnu et jungleeventyr i Borneos ældste regnskov, Danum Valley inden rejsen afsluttes med en luksuriøs badeferie på tropeøen Gaya Island.

LÆS MERE

15 dage fra 26.695 kr.

Bestil tilbud