70 12 03 03
Åben:

Paradiset Bali

Oplev 3 forskellige sider af paradiset Bali og ikke mindst 3 balinesiske hotelperler. Nyd de billedskønne landskaber og grønne rismarker ved kunstnerbyen Ubud, stilheden og afslapningen på den uspolerede østlige del af Bali på Villa Idanna for til sidst at slutte mellem havet og bjergene på det lækre Alila Manggis ved byen Candidasa.

Gratis opgradering:
For rejser inden 31.  marts 2017 tilbyder vi gratis opgradering til DELUXE værelser på Alila Ubud og Alila Manggis! (Dog ikke i perioden 23. december 2016 – 5. januar 2017)

Kom til gratis rejseforedrag om Bali og Java – læs mere her.

Gratis opgradering 13 dage fra 16.395 kr. 

Turens højdepunkter

  • Oplev maleriske Ubud
  • Slap af i den uspolerede natur
  • Kom væk fra turismestrømmen
  • Bo på førsteklasses hoteller
  • Middage inkluderet i rejsen

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

I flyver fra København med et flyskift undervejs til Denpasar på Bali.

Dag 2: Ankomst til Bali og Ubud

Ved ankomsten til Bali bliver I hentet og kørt til byen Ubud, også kendt som Balis kunsteriske centrum. Her venter 4 nætter på det lækre Alila Ubud.

Dag 3 - 5: Ubud – Balis kunstneriske centrum

 Ubud – Balis kunstneriske centrum

I kort afstand fra kunstnerbyen Ubud ligger det unikke luksushotel Alila Ubud. Hotellet ligger på en højderyg med udsigt ned til Ayung-floden og indgår som en naturlig brik i det maleriske landskab mellem rismarker og udslukte vulkaner. Stilen er moderne minimalistisk blandet med lokale træsorter. I superior-værelset har I egen balkon, hvorfra I kan nyde udsigten ned mod floden og den frodige dal. Den prisbelønnede swimmingpool ligger dramatisk på det yderste af klippen, og vandet, der skvulper over kanten, synes nærmest at ende i floden. Personalet er som landets befolkning: smilende, gæstfrie og giver jer en service i absolut særklasse. Her, tilbagetrukket fra den hektiske hverdag, hersker en stilhed, som kun bliver brudt af vindens raslen i trækronerne og cikadernes sang.

Dag 6: Fra Ubud til Villa Idanna på det østlige Bali

Efter morgenmaden venter en smuk køretur til jeres næste hjem – det lækre Villa Idanna, der ligger gemt væk på den uspolerede østlige del af øen.

Dag 7: Balis kulturelle hjerte

 Balis kulturelle hjerte

Villa Idanna er en sand perle gemt væk i det østlige Balis smukke og uspolerede natur. Villaen har blot to store værelser, der er indrettet i traditionel balinesisk stil og byder på en helt fantastisk udsigt over den frodige Sidemen-dal for foden af den hellige vulkan Gunung Agung. Idanna er som skabt til afslapning. Ingen larm, stress og jag, blot en kølende brise og naturens beroligende lyde.
Nyd en forfriskende dukkert i stedets swimmingpool, tag på en vandretur til de omkringliggende templer gennem skove og rismarker, bliv forkælet med traditionel balinesisk massage, eller nyd blot stilheden og synet af de lokale og Balis traditionelle liv.
Personalet på Villa Idanna er alle opvokset i dalen og vil på bedste vis kræse for jer under opholdet.
Villa Idanna er en sjælden perle – det perfekte getaway til at lade op midt i naturens enestående skønhed og næsten “larmende” stilhed!

Dag 8: Villa Idanna – Alila Manggis og Candidasa

Efter 2 dage på Villa Idanna tilbringes de sidste 4 nætter ved kysten på det vidunderlige søsterhotel, Alila Manggis. I bliver hentet på Villa Idanna og kørt gennem de smukke landskaber ned mod østkysten.

Dag 9 - 11: Forkælelse på Alila Manggis

 Forkælelse på Alila Manggis

Alila Manggis ligger i en skøn plantagelignende have med plæner med udsigt til havet få kilometer fra kystbyen Candidasa. Midt i den grønne plæne ligger den store swimmingpool. Hotellets nærmeste nabo er en kokosnødplantage. I bor igen på superior-værelse, hvorfra I gennem palmetræernes toppe skimter det hav, som gemmer på et af Balis smukkeste koralrev. Værelset er stilfuldt indrettet med et lokalt præg af mørkt træ, hvide vægge og smukke tekstiler. Her vil I igen opleve den enestående balinesiske service og den afslappende atmosfære. I den overdækkede restaurant bruges frugt og grønt fra hotellets egen have, der dyrkes efter økologiske principper. Området indbyder til spændende ture bl.a. på mountainbike og til fods. I møder balineserne i deres hverdag, når de med øvede hænder fletter kurve, driver ænderne gennem rismarken for at bekæmpe skadedyr eller fisker med net fra udriggerbåde.

Dag 12: Afrejse fra Bali

Der er tid til at nyde de sidste timer på Bali, inden I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Denpasar, hvorfra der flyves tilbage til Danmark.

Dag 13: Ankomst til København

I ankommer til Danmark hen på morgenen.

SÆRLIGT OM REJSEN

Gratis opgradering:
For rejser inden 31.  marts 2016 tilbyder vi gratis opgradering til DELUXE værelser på Alila Ubud og Alila Manggis! (Dog ikke i perioden 23. december 2016 – 5. januar 2017)

Bemærk:
Rejsen skal bestilles minimum 60 dage før afrejse. Ved bestilling mindre end 60 dage før afrejse vil der forekomme tillæg.

Prisinformation

Paradiset Bali - 13 dage fra 16.395 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Bali tur/retur
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Transport fra Denpasar Lufthavn til Alila Ubud
  • 4 nætter i superior værelse på Alila Ubud med morgenmad
  • 1 x 5 timers udflugt til Mt. Batur, markederne i Sekardadi, de hellige kilder ved Tirta Empul og Tegalalang
  • 1 x Balinesisk middag på Plantation Restaurant på Alila Ubud
  • Transport fra Alila Ubud til Villa Idanna
  • 2 nætter på Villa Idanna med morgenmad
  • 1 x panorama trekking tur inkl. frokost på Villa Idanna
  • 2 x Balinesisk middag på Villa Idanna
  • Transport fra Villa Idanna til Alila Manggis
  • 4 nætter i superior værelse på Alila Manggis med morgenmad
  • 1 x Signature Spa-behandling på Alila Manggis
  • 1 x snorkel-tur til Blue Lagoon
  • Daglig afternoon tea med en sød balinesisk delikatesse alle steder
  • Transport fra Alila Manggis til Denpasar Lufthavn
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Lokal afrejseskat fra Denpasar Lufthavn, ca. IDR 150.000 pr. person

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson
16 sep 2016 - 19 dec 2016
6 jan 2017 - 15 jul 2017
16 sep 2017 - 31 okt 2017
ved 2 voksne
16.395 - 18.395 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Højsæson
16 jul 2017 - 15 sep 2017
ved 2 voksne
17.995 - 19.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Jul/Nytår
ved 2 voksne
18.695 - 20.695 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Ad silkevejen i Uzbekistan

Ad silkevejen i Uzbekistan

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Farvestrålende moskeer, stærke fæstninger og dekorerede koranskoler pryder de atmosfærefyldte karavanebyer Khiva, Bukhara og Samarkand, og på markedspladserne indenfor de gamle bymure kan man stadig fornemme stemningen fra dengang, tungt læssede kamelkaravaner bragte rigdomme, viden og religioner ad den farefulde rute gennem Centralasien mellem Europa og Kina.

LÆS MERE

12 dage fra 16.895 kr.

Familieforkælelse i Hua Hin

Familieforkælelse i Hua Hin

Evason er garant for kvaliteten på denne rejse, hvor du fra din egen poolvilla kan nyde dette skønne førsteklasses resort, som ligger direkte på stranden i Pranburi. Og børnene spiser tilmed gratis.

LÆS MERE

15 dage fra 12.395 kr.

Rajasthans ukendte paladser og tigersafari

Rajasthans ukendte paladser og tigersafari

Bo på elegante historiske paladser, tag på tigersafari, og udforsk Rajasthans paladser, basarer, borge og helligdomme væk fra de gængse turistruter.

LÆS MERE

15 dage fra 14.695 kr.

Safari, Zululand og Drakensberg

Safari, Zululand og Drakensberg

KwaZulu Natal er vel nok en af Sydafrikas mest oversete provinser – men ikke desto mindre én af de absolut smukkeste, og på denne rejse får I rig mulighed for at opleve noget af det bedste, som dette naturskønne område af landet har at byde på. Lige fra 5 stjernet safari til zulu-kultur og de majestætiske Drakensberg.

LÆS MERE

11 dage fra 22.895 kr.

Boutique luksus på Akyra Beach Club Phuket

Boutique luksus på Akyra Beach Club Phuket

Lige ned til den uspolerede Natai Beach finder du boutique hotellet Akyra Beach Club Phuket. Uanset om du søger en romantisk ferie for to, en tur til paradis med vennerne eller en afslappende ferie væk fra hverdagens strabadser, er akyra Beach Club det perfekte valg!

LÆS MERE

13 dage fra 11.695 kr.

Luksustilbud
Bestil tilbud