70 12 03 03
Åben:

Malaysias glemte regnskov og badeferie

Denne rejse kombinerer natur, kultur og badeferie i Malaysia. Undervejs oplever I både berømte seværdigheder og områder langt væk fra de gængse turistruter. Rejsen foregår med privatchauffør, hvilket giver en fantastisk fleksibilitet. I kan stoppe, når I har lyst, og I skal ikke vente på nogen.
Rejsens program er meget varieret. Udforsk Malaysias hektiske hovedstad Kuala Lumpur, inden turen går via de sjældent besøgt tempelruiner i Bujang Valley til sultanbyen Aloe Setar. Her har I mulighed for at opleve en dybt uturistede handelsby med en af landets smukkeste moskéer. Fortsæt gennem små landsbyer til Ulu Muda, hvor I sejler dybt ind i junglen til en afsidesliggende lodge midt i et af Malaysias mest uberørte og dyrerige regnskovsområder. Dagene er fyldte med spændende aktiviteter i junglen, der er hjem for både elefanter, tigere og pantere. Tilbage i civilisationen bor helt ned til havet, hvor I kan vaske rejsestøvet af på Penangs tropestrande. Penang er perfekt til afslapning, men øen byder også på et overdådigt kinesisk tempel, en smuk krydderihave og ikke mindst en af de mest stemningsfulde historiske byer i Sydøstasien.

14 dage fra 15.295 kr. 

Turens højdepunkter

  • Rejs langt væk fra de gængse turistruter og oplev det uturistede Malaysia.
  • Nyd friheden med en privatchauffør, der er klar til at køre, når I er.
  • Bo på en junglelodge i et af Malaysias mest uberørte og dyrerige regnskove.
  • Badeferie på lækkert strandhotel på øen Penang

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

Fra Danmark sættes kursen østpå mod Malaysia med et flyskift undervejs.

Dag 2: Ankomst til Kuala Lumpur

 Ankomst til Kuala Lumpur

Ved ankomsten til Kuala Lumpur står en chauffør klar i lufthavnen til at køre jer til jeres centralt beliggende hotel. Brug resten af dagen på at hvile ud ovenpå rejsen, eller stræk benene, og få de første oplevelser af denne eksotiske storby. Et godt sted for en gåtur kunne være det store parkområde Lake Gardens. Eller kast jer ud i gadelivet i Kuala Lumpurs farverige Chinatown, hvor bunker af eksotiske frugter faldbydes fra små butikker, og duften af kinesiske specialiteter strømme ud fra de mange restauranter.

Dag 3: Kuala Lumpur på egen hånd

 Kuala Lumpur på egen hånd

I har hele dagen til at udforske denne fascinerende og meget oversete asiatiske storby. Det bedste sted at få et overblik over herlighederne er uden tvivl fra skyskraberne Petronas Towers. Gennem de store glasvinduer har I en formidabel udsigt over byen 360 meter under jer. I de nederste etager af højhusene ligger et af Kuala Lumpurs mange store shoppingcentre, hvor der er gode muligheder for at få luftet kreditkortet.
Kuala Lumpur er en ægte multietnisk storby, og mange forskellige folkeslag og religioner er repræsenteret her. Besøg buddhistiske og taoistiske templer i Chinatown, eller følg efter hinduistiske pilgrimme til de farvestrålende huletempler Batu Caves uden for byen. Kuala Lumpurs europæiske arv opleves bedst i det koloniale kvarter omkring Sultan Abdul Samad-bygningen og banegården, der begge er som taget ud af 1001 nats eventyr. Mens byens fantastiske Museum for Islamisk kunst og utallige moskéer giver en god introduktion til islam. Fans af moderne arkitektur kan tage toget til den nye, arkitektegnede regeringsby Putrajaya, mens historieinteresserede absolut bør overveje en dagtur til den hyggelige og velbevarede kolonitidsby, Melaka.

Dag 4: Via Bujang Valley til Alor Setar

 Via Bujang Valley til Alor Setar

I bliver hentet på hotellet efter morgenmaden, og inden længe er I på vej nordpå mod Bujang Valley på vestkysten af Malaysia. Kun meget få rejsende finder vej til Bujang Valley, men sådan har det ikke altid været. Fra det 3. til det 12. århundrede efter vores tidsregning lå her en blomstrende handelsby, der tiltræk rejsende fra så fjerne egne som Kina, Indien, Khmerriget, Mellemøsten og hele Sydøstasien. Det var ikke kun værdifulde varer, der blev udvekslet her. Også ideer, religioner og kultur bredte sig gennem handelsbyer som denne, der på mange måder var en forløber for nutidens multikulturelle malaysiske samfund. I dag ligger ruinerne spredt ud mellem skyggefulde træer i Lembah Bujang Archeological Park, hvor et lille museum fortæller historien om byens storhedstid.
Fra Bujang Valley fortsætter I nordpå mod byen Alor Setar, der er hovedstad i Malaysias ældste sultanat. Byen ligger i et af de mest traditionelle områder af Malaysia og er en livlig handelsby. Intet sted fornemmes stemningen bedre end på byens store marked. Efter markedsbesøget kører I til hotellet, hvorefter aftenen er til fri disposition. Det er værd at gå en tur forbi den meget smukke moské Masjid Zahir, samt den centrale plads Padang, der flankers af sultanens tidligere palads og en audienssal fra 1800-tallet.

Dag 5: Ind i Malaysia glemte regnskov

 Ind i Malaysia glemte regnskov

Nyd en stille og rolig morgen i Alor Setar, inden I bliver hentet midt på formiddagen og kørt mod en af Malaysias mest uberørte regnskovsområder. Det er en spændende køretur, der tager jer gennem landdistrikter og små samfund, der bærer præg af både den malaysiske og den thailandske kultur. Fremme ved Muda-søen serveres frokosten på en simpel, lokal restaurant. Dette er ikke blot en god måde at prøve det lokale køkken på. Det støtter også lokalsamfundet.
Efter frokost sætter I jer til rette i båden og sejler først over søen og siden op af Muda-floden mod lodgen. Sejlturens længde afhænger af vandstanden i søen, men typisk tager den halvanden time. Det er flot tur ind gennem junglen, hvor fugle ofte ses fra båden. Så hav endelig kikkert og kamera parat. I indlogeres på en lodge omgivet af regnskovens lyde og insekternes summen i den varme, fugtige tropeluft. Earth Lodge er en lille eco-lodge med blot 14 hytter spredt ud mellem træerne. Hytterne er simple med senge, badeværelse, loftvifte og en lille veranda. Der er ingen varmt vand, men en generator sørger for strøm mellem kl. 18:00 og 23:00. Det er ikke muligt at købe noget i nærheden. Så køb ind i Aloe Setar, hvis I vil have noget med. Opholdet er med fuldpension bestående af gode lokale retter, men forvent ikke de store gourmetoplevelser. Lodgens manglende luksus opvejes dog til fulde af beliggenheden dybt inde i junglen og følelsen af at være uendelig langt fra menneskelig civilisation.
I får de første oplevelser af regnskoven allerede i dag, hvor en ranger tager jer på en gåtur til et af de områder af junglen, hvor dyr kommer for at slikke salt. Ulu Muda er særdeles rig på dyreliv, og både elefanter, gaur-oksen, tapirer, vildsvin og hjorte lever i skoven. Det samme gør tigere, pantere og træleoparder. Det kræver dog enormt held at se disse dyr i den tætte bevoksning. Men blot spændingen ved at vide, at der vitterligt kan stå et dyr omkring det næste sving, er ubeskrivelig. Oftest er det dog de smukke fugle, mystiske insekter og reptiler, I vil få at se, og med lidt held måske aber, oddere og elefanter. Chancerne for at se dyr er dog bedst på aftenens sejltur langs floden, hvor elefanter og aber af og til kommer ned for at drikke i skumringen.

Dag 6: På eventyr i Ulu Muda regnskoven

 På eventyr i Ulu Muda regnskoven

Denne morgen vågner I til lyden af junglen lige uden for jeres hytte. Fugle kvidrer allerede lystigt, og måske genlyder gibbonabernes melodiske sang mellem trækronerne. Efter morgenmaden venter en spændende to timers gåtur til Bukit Labu; en lille kalkstensbakke med hulesystemer, der først blev opdaget i 2006. Undervejs gennem junglen er der naturligvis mulighed for at møde nogle af skovens dyr, så hold øje med bevægelser mellem træerne. En simpel frokost serveres ved en lille flod, hvor der er mulighed for en dukkert, inden turen går tilbage til lodgen.
I løbet af eftermiddagen venter endnu en gåtur i junglen, hvor I holder udkig efter dyrelivet og ikke mindst de mange fugle, der lever i området. Mere end 300 arter er indtil videre blevet registreret, deriblandt næsehornsfugle, og flere kommer til med jævne mellemrum. Tilbage på lodgen er der tid til at slappe af på verandaen, inden båden gøres klar til endnu en spændende sejltur op ad floden, mens natten sænker sig over junglen, og dyrene gør sig klar til natten.

Dag 7: Fra regnskov til badeferie på Penang

 Fra regnskov til badeferie på Penang

Efter morgenmaden er det tid til de sidste jungleoplevelser i Ulu Muda. Sammen med en guide besøger I Ayer Hangat, hvor en varm mineralrig kilde tiltrækker en del dyr. Herefter er det tid at tage afsked med regnskoven og sejle tilbage over Muda-søen til den ventende bil. Helt andre oplevelser venter forude på øen Penang, hvor I indlogeres på Flamingo by the Beach; et godt førsteklasses hotel helt ned til en af øens fine sandstrande. Hotellet har et indbydende poolområde og terrasse ned til stranden. Fra tagterrassen har I desuden en fabelagtig udsigt over havet. Værelserne er komfortable, og blandt hotellets mange faciliteter kan nævnes jacuzzi, spa-afdeling, fitnesscenter og gratis internet. Så her er alle muligheder for at slappe af i komfortable omgivelser og fordøje de mange oplevelser fra junglen.

NB: Det er også muligt at tilbringe badeferien på Langkawi.

Dag 8 - 12: Badeferie på Penang

 Badeferie på Penang

Slap af på stranden, og nyd det dejlige tropiske klima med en kølig drink. Kun afbrudt af et dyp i poolen eller havet for at køle af. Eller besøg nogle af Penangs mange spændende seværdigheder. Øens hovedby Georgetown er blandt de bedst velbevarede historiske byer i Sydøstasien. Her er hele gader med intakte kinesiske byhuse side om side med indiske templer, smukke moskéer og prægtige britiske kolonitidsbygninger. Sågar et britisk fort ligger ud til kysten, hvor I også kan opleve fortidens elegance over en high tea på det historiske Easten & Oriental Hotel. Rickshaws er en naturlig del af trafikken i Georgetown, hvor gadekøkkener gemmer sig i sidegaderne, og mad fra hele Asien kan prøves på byens utallige små restauranter. Få andre asiatiske byer er så intakt som Georgetown, hvilket har sikret den en plads på UNESCO’s kulturarvsliste.
Besøg også Penangs smukke krydderihave, hvor I kan lære alt om disse planter, der tidligere var så eftertragtede i Europa, at krige blev startet for at kontrollere handlen med dem. En helt anden oplevelse venter i det overdådige kinesiske tempel Kek Lok Si, der ligger på en bakke midt på øen. Templet er blandt de største kinesiske templer uden for Kina, og både de rigt dekorerede bedehaller og gigantiske statuer er et prægtigt syn.

Dag 13: Afrejse fra Malaysia

På aftalte tidspunkt bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder. I flyver via Singapore, og det er naturligvis muligt at gøre stop i denne fascinerende storby, hvis I ønsker det.
Læs mere her: Stopover i Singapore

Dag 14: Ankomst til København

I ankommer til København tidlig morgen.

Prisinformation

Malaysias glemte regnskov og badeferie - 14 dage fra 15.295 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Kuala Lumpur og retur fra Penang eller Langkawi
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Al transport og alle udflugter på privat basis med lokal engelsktalende guide
  • 2 nætter på Capitol Hotel i Kuala Lumpur inkl. morgenmad
  • Sightseeing i Bujang Valley inkl. frokost
  • 1 nat på Holiday Villa Alor Star i Alor Setar inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Earth Lodge i Ulu Muda inkl. alle måltider
  • Alle aktiviteter og udflugter i Ulu Muda ifølge program
  • 6 nætter på Four Points Penang på Penang inkl. morgenmad
    Eller
  • 6 nætter på Holiday Villa Langkawi inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Rejseperiode
1 jan 2017 - 31 mar 2017
ved 2 voksne
fra 15.295 kr.
Tillæg for badeferie på Langkawi
1.200 kr.

Rejseperiode
1 apr 2017 - 31 mar 2018
ved 2 voksne
fra 15.695 kr.
Tillæg for badeferie på Langkawi
1.300 kr.

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for badeferie på Langkawi
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Pulserende Singapore og magiske Malaysia

Pulserende Singapore og magiske Malaysia

En spændende rundrejse fra Singapore til Malaysia hvor I oplever alt fra pulserende storbyliv til frodigt højland, regnskovens mystik og tropiske strande.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Storby

14 dage fra 19.495 kr.

Borneo deluxe

Borneo deluxe

Oplev Borneos rige dyreliv fra egen villa på en lodge dybt inde i junglen efterfulgt af tropisk badeferie på et eksklusivt resort helt ned til stranden på Gaya Island. Rejsen slutter med shopping og eksotisk gadeliv i Singapore.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Strandferie

13 dage fra 30.995 kr.

Borneos Regnskove og Tropeøer

Borneos Regnskove og Tropeøer

Borneos frodige regnskove og paradisiske tropøer venter på dette ultimative eventyr til Sabah. Fra Kota Kinabalu går turen til skildpaddeøen, Selingan, og videre ind i regnskoven ved Sukau. Fra Sukau venter endnu et jungleeventyr i Borneos ældste regnskov, Danum Valley inden rejsen afsluttes med en luksuriøs badeferie på tropeøen Gaya Island.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Strandferie

15 dage fra 27.995 kr.

Den store Borneo Rundrejse

Den store Borneo Rundrejse

På denne rundrejse til Borneo venter det bedste af, hvad de 2 delstater Sarawak og Sabah kan tilbyde. Fra Ibanfolket og langhuse til skildpadder på Selingan og orangutanger i Borneos regnskov. Alt sammen afsluttes med en luksuriøs badeferie og krydres med et oplevelsesrigt ophold i Singapore på udrejsen.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Naturoplevelser, Storby, Strandferie

18 dage fra 24.995 kr.

Boutique luksus - Kuala Lumpur og Tioman

Boutique luksus - Kuala Lumpur og Tioman

Kombiner eksotisk storbyliv, templer og shopping med luksuriøs badeferie på tropeøen Tioman Island.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Storby, Strandferie

13 dage fra 22.995 kr.

NYHED
Bestil tilbud