70 12 03 03
Åben:

Magiske Angkor og charmerende Hoi An

Oplev magiske Angkor og charmerende Hoi An på denne rejse, hvor der er rig mulighed for at opleve de imponerende og fascinerende tempelkomplekser ved Angkor Wat, inden I fortsætter videre til Vietnam og den stemningsfulde by Hoi An. Her tilbringer I 7 nætter på det lækre Anantara Hoi An Resort, hvorfra der er rig mulighed for både at udforske byen samt slappe af på områdets lækre sandstrande.

Kom til gratis foredrag om Vietnam, Cambodia og Laos – læs mere her.

13 dage fra 15.295 kr.  

Turens højdepunkter

  • Privat guide og udflugter
  • Ophold på førsteklasses hoteller
  • Oplev solnedgangen over Angkor Wat
  • Cykeltur omkring Hoi An

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

I flyver direkte med et af verdens bedste flyselskaber, Singapore Airlines, fra København til Singapore.

Dag 2: Ankomst til Siem Reap i Cambodia

 Ankomst til Siem Reap i Cambodia

I Singapore skifter I fly og flyver nu videre til Siem Reap i Cambodia.
Ved ankomsten til Siem Reap bliver I mødt i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Allerede samme eftermiddag får I den første smagsprøve på de vidundere, der venter i det enorme Angkor Wat-kompleks, når I besøger templerne i Rolous-gruppen. Denne tempelgruppe ligger lidt væk fra hovedkomplekset og stammer helt tilbage fra den tidlige Angkor-periode omkring det 9. og 10. århundrede. Rolous fungerede som hovedstad for bl.a. kong Indravarman, der regerede fra 877 – 889 e. Kr., hvilket gør templerne til nogle af de ældste khmerbygninger overhovedet. Først på aftenen returnerer I til hotellet i Siem Reap.

Dag 3: Angkor-templerne og Solnedgang over Angkor Wat

 Angkor-templerne og Solnedgang over Angkor Wat

Dagen starter ved Angkor Thom-byen, hvor khmerkongerne regerede. Her besøges ruinerne af det royale palads samt Elefant-terrassen, den spedalske konges terrasse og Bayon det magiske stentempel. Om eftermiddagen fortsætter I med at udforske Angkor Wat, der er verdens største religiøse kompleks. Ligegyldigt hvordan man indtager Angkor Wat, er det en oplevelse for livet. Lige inden solnedgang kører I til tempelbjerget Phnom Bakheng, hvorfra I har en fantastisk udsigt over solen, der går ned over de cambodianske sletter og Angkor Wats karakteristiske tårne.

Dag 4: Flere templer ved Angkor

 Flere templer ved Angkor

Dagens første mål er templet Banteay Srei, der hverken er stort eller pompøst, men dette lille, rødlige tempel fra 1200-tallet, med sindrige dybe relieffer, betragtes alligevel af mange som det absolut smukkeste tempel. På vej tilbage mod Angkor besøges flere mindre templer, inden I besøger et meget bemærkelsesværdigt tempel; Ta Phrom. Templet har en ganske særlig atmosfære, fordi man i modsætning til mange af de andre templer har valgt ikke at skære bygningerne fri af lianer og rødder. Templet fremstår derfor præcis som dengang i 1860’erne, da Angkor blev genfundet af et hold franske videnskabsmænd. Også Ta Keo, Chau Say Tevada og Thommanon-templerne besøges i løbet af eftermiddagen, inden I kører tilbage mod Siem Reap.

Dag 5: Fra Angkor til historiske Hoi An

 Fra Angkor til historiske Hoi An

I spiser morgenmad på hotellet, hvorefter I har det meste af formiddagen til rådighed til at udforske Siem Reap på egen hånd. Henover middag bliver I hentet og kørt til lufthavnen, hvorfra der flyves direkte til Da Nang i Vietnam.
Ved ankomsten hertil bliver I hentet i lufthavnen og kørt til byen Hoi An og jeres hjem for de næste 7 nætter – det lækre Anantara Hoi An Resort.
Med en smuk beliggenhed lige ned til den maleriske Thu Bon Flod, er Anantara Hoi An det perfekte udgangspunkt for at udforske byen. Dette charmerende boutique resort er designet med fransk, hollandsk, kinesisk og japansk inspiration og afspejler på fantastisk vis Hoi Ans kulturelle mangfoldighed. De 93 værelser og suiter er alle smukt indrettede og naturligvis udstyret med moderne faciliteter.
Deluxe værelser med balkon ligger på den øvre etage og har en dejlig udsigt over haven og nogle også til til poolen. Vil I virkelig forkæle jer selv er der mulighed for at opgradere til en junior suite med udsigt til floden – og fra jeres balkon kan I nyde en forfriskende drink alt imens I betragter livet på floden.
Den to-etagers franske kolonistilsbygning emmer af historisk charme og luksus. Her kan I nyde godt af det autentiske vietnamesiske køkken i elegante omgivelser, slappe af ved den lækre pool eller forkæle jer selv med massage og alverdens skønhedsbehandlinger i spaen.

Dag 6 - 11: Charmerende Hoi An

 Charmerende Hoi An

Dagene i Hoi An er på egen hånd til at nyde byens stemning og ikke mindst de dejlige sandstrande.
Hoi An er en malerisk lille fiskerlandsby 30 kilometer syd for Danang. Byen er et perfekt bevaret eksempel på en historisk asiatisk handelsby med atmosfærefyldte gader, farvestrålende handelshuse og gamle templer. En dybt charmerende by med en vidunderlig afslappet puls. Hoi Ans gamle bydel er så velbevaret, at den i år 2000 kom på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv.
Når I går rundt i de smalle gader, omgivet af smukke gamle kinesiske huse og templer, skal der ikke megen fantasi til at forstille sig tidligere tiders atmosfære. I havnen ligger store og små sejlskibe side om side. Hoi An er delt i en kinesisk og en japansk bydel, forbundet af den 400 år gamle Japanske Bro. Broen er overdækket, og huser et lille tempel. Den gamle by er spærret for motoriseret trafik, og I kan bruge mange timer på at gå rundt og kigge på de gamle bygninger, eller bare sidde på en af de hyggelige caféer og følge livet på markedspladsen
En af dagene tager i på cykeltur omkring Hoi An. Turen starter med en sejltur til den lille landsby Kim Bong, hvor I besøger den lokale skibstømrer. Kim Bong er også udgangspunktet for den afslappede cykeltur igennem Centralvietnams betagende og uspolerede landskaber. I cykler forbi bønder, der arbejder i rismarken, og passerer kolonitidsvillaer i malerisk forfald. Her er beskedne buddhistiske templer, hvor de lokale fremsiger bønner til Buddha og bringer offergaver til forfædrene. Her og der ses kvinder, der fletter kurve og hatte i palmetræernes skygge. Der stoppes flere steder undervejs og kigges nærmere på de forskellige lokale håndværk (total cykeldistance ca. 8 km).

Dag 12: Afrejse fra Vietnam

I har morgenen og formiddagen til at foretage de sidste indkøb eller slappe af, inden I midt på eftermiddagen bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Da Nang. Herfra flyver I direkte til Singapore, hvor der skiftes fly og fortsættes tilbage til København.

Dag 13: Ankomst til København

I ankommer til København tidlig morgen efter en spændende rejse til Cambodia og Vietnam.

SÆRLIGT OM REJSEN

 

 

Prisinformation

Magiske Angkor og charmerende Hoi An - 13 dage fra 15.295 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse med Singapore Airlines fra København til Siem Reap og retur fra Da Nang
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Al transport og alle udflugter på privat basis med lokal engelsktalende guide i Cambodia
  • 3 nætter på Tara Angkor i Siem Reap inkl. morgenmad
  • Sightseeing ved Angkor dag 2, 3 og 4
  • Flyrejse fra Siem Reap til Da Nang
  • Privat transport fra Da Nang Lufthavn til Hoi An t/r
  • 7 nætter i deluxe værelse med balkon på Anantara Hoi An Resort inkl. morgenmad
  • Privat cykeltur omkring Hoi An
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson
1 maj 2017 - 30 sep 2017
ved 2 voksne
fra 15.295 kr.
Tillæg for deluxe river view suite på Anantara Hoi An Resort
1.795 kr.

Mellemsæson
1 okt 2017 - 31 okt 2017
ved 2 voksne
fra 16.395 kr.
Tillæg for deluxe river view suite på Anantara Hoi An Resort
1.795 kr.

Højsæson
10 jan 2017 - 30 apr 2017
ved 2 voksne
fra 17.295 kr.
Tillæg for deluxe river view suite på Anantara Hoi An Resort
1.795 kr.

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for deluxe river view suite på Anantara Hoi An Resort
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Klassiske Vietnam

Klassiske Vietnam

Oplev Vietnams største seværdigheder såsom Ha Long-bugten, Ninh Binh, historiske Hoi An og kejserbyen Hué på denne rejse til Vietnam, der tager jer fra Hanoi i nord til Mekong-deltaet i syd.

LÆS MERE
Rejsetype: Historie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Storby

13 dage fra 18.695 kr.

Forkælelse og egen villa i Ninh Van Bay

Forkælelse og egen villa i Ninh Van Bay

Trænger I til ægte barfodsluksus og slippe væk fra en travl hverdag med en afslappende badeferie i eksklusive omgivelser, så er L’Alyana Ninh Van Bay stedet. Her bor I i egen villa og kan nyde både hinanden og den smukke hvide sandstrand.

LÆS MERE
Rejsetype: Forkælelse, Håndplukkede hoteller, Strandferie

12 dage fra 18.995 kr.

5-stjernet badeferie på Furama Resort

5-stjernet badeferie på Furama Resort

Lad jer forkæle i luksuriøse omgivelser på badeferie på det 5-stjernede Furama Resort i Da Nang, Vietnam, kombineret med et ophold i en af Asiens mest moderne storbyer Singapore.

LÆS MERE
Rejsetype: For store familier, Forkælelse, Håndplukkede hoteller, Storby, Strandferie

15 dage fra 17.595 kr.

Ho Chi Minh, Mekong og badeferie

Ho Chi Minh, Mekong og badeferie

Fra Ho Chi Minh Citys brede boulevarder går rejsen til Mekong Deltaet, hvor I sejler ud med den charmerende båd Cai Be Princess og besøger deltaets flydende markeder og oplever livet langs deltaets bredder inden turen går mod de gyldne sandstrande ved Phan Thiet, hvor en uges badeferie i luksuriøse omgivelser venter jer. I slutter med et ophold i Singapore, hvor I har gratis adgang til et væld af byens attraktioner.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Storby, Strandferie

15 dage fra 17.995 kr.

Natur og kultur i Vietnam og Laos

Natur og kultur i Vietnam og Laos

Oplev eksotiske kulturer og fantastisk natur på denne rejse til det nordlige Vietnam og Laos. I Vietnam venter Ha Long Bay, Hanoi og etniske landsbyerne, inden du rejser dybt ind mellem Laos’ jungleklædte bjerge til Vientiane, Vang Vieng og den vidunderlige gamle kongeby Luang Prabang.

LÆS MERE
Rejsetype: Historie, Kulturoplevelser, Mad og Vin, Naturoplevelser

16 dage fra 28.450 kr.

Nyhed
Bestil tilbud