Luksus-safari i Kruger og badeferie i Mozambique

Luksus-safari i Kruger og badeferie i Mozambique

Kombinér safari i Sydafrika med badeferie i Mozambique. I Sydafrika kan du vælge mellem to forskellige safarilodges, der begge viser kontinentets rige natur og dyreliv fra sin bedste side. Begge lodges ligger i eksklusive private vildtreservater ved Kruger National Park og byder på masser af naturoplevelser og luksus i absolut verdensklasse.
Efter tre dage i den afrikanske vildmark går turen videre til Mozambique, hvor du indlogeres på det 5-stjernede White Pearls Resort. Resortet ligger helt ned til en af Mozambiques uturistede tropestrande ved Ponta Mamoli og er det perfekte sted at lade sig forkæle i eksotiske omgivelser. Den lange, hvide stand indbyder til afslapning og snorkling, men området byder også på store naturoplevelser og et væld af forskellige aktiviteter. Servicen er i top, og din private butler sørger for, at du aldrig mangler noget. Du har hele fem døgn til at nyde dette afsidesliggende paradis, inden du bliver hentet i helikopter, og hjemrejsen begynder.

Ring til os 70 12 03 03 Book et møde Book et møde Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark sættes kursen sydpå mod Johannesburg. Der er højest en times tidsforskel i Sydafrika, så turen giver som regel ikke jetlag.

I Johannesburg skifter du til et mindre fly og fortsætter mod Kruger. Har kan du vælge mellem to luksuriøse safarilodges, der begge ligger i eksklusive private vildtreservater i direkte forbindelse med Kruger National Park.

Kings Camp i Timbavati Private Nature Reserve ligger omgivet af åben savanne ved et vandhul, der frekventeres af områdets dyr. Hver af de blot ni suiter er indrettet i kolonial stil med myggenet over himmelsengen, fritstående badekar og smukke møbler i mørkt træ. Service en er i top, og datidens vildtjægere ville næppe kunne have forestillet sig den luksus, der i dag møder rejsende på disse kanter.

Se video om Kings Camp her

Den anden mulighed er Leopard Hills i Sabi Sand Private Nature Reserve, der ligeledes grænser op til Kruger. Lodgen ligger spredt ud over en stenet klipperyg med udsigt over landskaberne og et vandhul, hvor dyrene kommer for at drikke. Med blot otte luksuriøse suiter er du sikret en meget eksklusiv oplevelse, og hver suite byder naturligvis på alle tænkelige faciliteter såsom store panoramavinduer, aircondition samt privat terrasse med plungepool. Den store himmelseng med myggenet sikrer den helt rigtige safaristemning, og det hele fuldendes af den fantastiske udsigt over de grønklædte landskaber.

Se video om Leopard Hills her

Efter indlogeringen kan du slappe af i de fantastiske omgivelser og måske nyde en high tea på terrassen, inden det er tid til turens første safarikørsel på udkig efter Afrikas vilde dyr. Dagen slutter med middag tilbage på lodgen, mens natten fyldes med lyden af leende hyæner og løvernes hule brøl.

Dagene starter allerede omkring daggry, og det er vidunderligt at sætte sig til rette i den åbne safaribil, mens solen stiger over horisonten. Snart triller du gennem det afrikanske morgengry. Dyrene er særligt aktive på denne tid af dagen, og det er aldrig til at vide, hvad der venter bag det næste træ.
Både Timbavati og Sabi Sand er hjem for alle de ikoniske afrikanske safaridyr. Fra elefanter og næsehorn til antiloper og de store kattedyr. Sågar de sjældne afrikanske vildhunde ses af og til i begge reservater. Men de to har også hver deres specialiteter. Sabi Sand er et af de bedste steder i Afrika at komme tæt på leoparder, mens Timbavati er kendt for sine meget sjældne hvide løver. Det kræver dog stort held at se disse i fri natur.
Glem heller ikke alle de mindre kendte dyr, der også lever i den afrikanske bush. Det kan være en skildpadde, der langsomt bevæger sig hen over sandet. Sjove insekter eller farverige fugle såsom biædere og lillabrystet ellekrager, der går på vingerne i en eksplosion af farver. De er alle en lille brik i Afrikas store, komplekse økosystem.
Tilbage på lodgen venter en lækker morgenmad efterfulgt af nogle timers afslapning. Læs en god bog over en drink fra baren, eller tag et dyp i poolen, der ligger med udsigt over landskaberne. Inden du ved af det, er safaribilen igen kørt frem og gjort klar til eftermiddagens safaritur.

Nyd en sidste safaritur, inden det efter morgenmaden er tid at sætte kurs mod nye eventyr. Fra lodgen flyver du til Manguzi nær Kosi Bay. Her krydser du grænsen til Mozambique, hvor en chauffør står klar til at køre dig til Ponta Mamoli og White Pearl Resort, der ligger fantastisk på en grønklædt klit ned til en lang, hvid sandstrand. Vel fremme indlogeres du i en lækker suite med storslået udsigt over havet fra den privat plunge pool på verandaen. Suiten byder på alle tænkelige faciliteter såsom et lækkert badeværelse, privat butler og en smuk, moderne indretning.

Se video om resortet

Resten af dagen er fri til at lære omgivelserne at kende. Vask rejsestøvet af i poolen, gå en tur langs stranden, og når mørket sænker sig over Mozambique, kan du nyde en lækker gourmetmiddag til lyden af bølgernes skvulpen mod stranden.

Du har fire hele dage til at nyde de smukke omgivelser. Stranden og poolen indbyder til afslapning under den stærke tropesol. Men resortet kan også arrangere rideture langs stranden, en udflugt til den nærmeste by eller en picnic på stranden. Alt sammen med i prisen.
Havet ud for kysten vrimler af liv. Delfiner ses ofte ved Ponta Mamoli, og fra november til februar kommer havskildpadder ind til stranden for at lægge æg. Snorkling ved et nærliggende koralrev er en anden spændende mulighed, og det klare, varme band byder på superb dykning. I perioden fra juli til november kan du endda komme tæt på havets kæmper, når pukkelhvaler migrer langs kysten. Tilbage på land kan du udforske de smukke kystlaguner, der ligger afskåret fra havet af nogle af verdens højeste grønklædte sandklitter. Eller få arrangeret en tur til Maputo Elephant Reserve, hvis mangrover, rørsumpe og tætte skove byder på et rigt dyreliv. Så der er rigeligt at give sig til, hvis du trænger til en pause fra stranden.

Nyd den sidste morgen på resortet, inden en helikopter henter dig for at flyve dig til Maputo, hvor hjemrejsen begynder.

Du ankommer til Danmark hen på formiddagen.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Johannesburg og retur fra Maputo
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Flyrejse fra Johannesburg til Kings Camp eller Leopard Hills
  • 3 nætter i luksus-suite på Kings Camp eller Leopard Hills
  • Alle måltider på safarilodgen inkl. drikkevarer (vin/øl/vand samt te/kaffe og lokal spiritus)
  • 2 safariaktiviteter pr. dag på Kings Camp eller Leopard Hills
  • Flyrejse fra Leopard Hills til Manguzi
  • Privat transport fra Manguzi til White Pearls Resort Ponta Mamoli
  • 5 nætter i pool-suite på White Pearls Resort
  • Alle måltider inkl. drikkevarer (vin/øl/vand samt te/kaffe og lokal spiritus) på White Pearls
  • High tea og snacks på White Pearls Resort
  • Privat butler på White Pearls Resort
  • Vasketøj og Wi-Fi på White Pearls Resort
  • Hesteridning, byrundtur, picnic på stranden, snorkling fra stranden, skildpadde-tur og adskillige andre aktiviteter på White Pearls Resort
  • Alle ikke-motoriserede vandsportsaktiviteter på White Pearls Resort
  • Helikoptertransfer fra White Pearl Resort til Maputo
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Book et møde Book et møde Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
8 jan 2018 - 20 dec 2018
ved 2 voksne
fra 56.995 kr.
Safari på
Kings Camp
Rejseperiode
8 jan 2018 - 20 dec 2018
ved 2 voksne
fra 66.995 kr.
Safari på
Leopard Hills
Ring til os 70 12 03 03 Book et møde Book et møde Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Se lignende rejser

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Afrika

Vi kender de skønneste steder i Afrika og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel