70120303
Åben:

Krydstogt ved Galapagos

Oplev det bedste af Ecuador på denne rejse, der kombinerer natur og kultur på fastlandet med et krydstogt blandt Galapagos-øernes fantastiske dyreliv. Rejsen starter i den smukke by Otavalo på Ecuadors fastland, hvor indianere fra nær og fjern mødes for at handle på et af Sydamerikas mest farverige markeder. Stemningen fuldendes med overnatninger på stilfulde haciendaer fyldt med atmosfære, nostalgi og romantik. Helt andre oplevelser venter i Ecuadors hovedstad Quito, hvis gamle brolagte gader flankeres af smukke bygninger og kirker fra den spanske kolonitid. Fra fastlandet flyver I til Galapagos, hvor der venter seks dages fantastisk krydstogt på en førsteklasses yacht mellem de forunderlige øer. I oplever naturligvis det unikke dyreliv på tætteste hold. Men også landskaberne er enestående, og det er spændende at se, hvordan de varierer fra ø til ø. Galapagos er en enestående oplevelse, og kombineret med fastlandet er I garanteret en oplevelse for livet.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Ring til os nu, og lad os skræddersy din individuelle drømmerejse.

11 dage fra 46.950 kr. 

Turens højdepunkter

  • 6 dage/5 nætters krydstogt ved Galapagos
  • Måltider og ekspertguide inkluderet
  • Vandring, snorkling eller dykning i Galapagos’ særegne plante- og dyreliv
  • Equadors stemningsfyldte hovedstad Quito og farverige Otavalo

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse Danmark – Quito

 Afrejse Danmark – Quito

Afrejse med KLM fra Danmark via Amsterdam til Quito. I ankommer til Quito sent på eftermiddagen og kører direkte fra lufthavnen mod bjergbyen Otavalo nord for Quito. Turen tager et par timer. Men det er en smuk køretur gennem vilde bjerglandskaber og små landsbyer, der giver de første indtryk af Ecuador. Nær Otavalo indlogeres I på den charmerende Hacienda Pinsaqui, der ligger i grønne omgivelser i hjertet af Ecuadors sø-distrikt. Haciendaen blev bygget i 1790 som tekstilværksted og havde på et tidspunkt over 1000 vævere ansat. I dag fungerer haciendaen som hotel og restaurant. Den har bevaret sin autentiske stil og karakter fra kolonitiden, og stedet summer af historie og romance. I har to nætter her, så I har god tid til at nyde de skønne omgivelser.

Dag 2: Marked, landsbyliv og vild natur i Otavalo

Marked, landsbyliv og vild natur i Otavalo

I har hele dagen til at udforske Otavalo og omegn. Området har rigtig meget at byde på, og med en privatchauffør til rådighed hele dagen, kan dagens program helt tilpasses jeres ønsker. Det er dog værd at starte morgenen i Otavalo, der er en mindre by fortrinsvist beboet af efterkommere af spanske erobrere og mestizer. Men hver dag vrimler folk iført flotte ponchoer og de karakteristiske små bowlerhatte til byen fra områdets mange indianerlandsbyer. De kommer for at handle på markedet, der på de travleste dage kan udvikle sig til at være et af Sydamerikas mest farverige. Her kan man købe, sælge og bytte alt fra landbrugsprodukter og levende dyr til køkkenudstyr, tøj og kunsthåndværk. Området er især kendt for sin væve- og strikkekunst, der har rødder helt tilbage til 1550’erne, hvor spanierne tvang de lokale beboere til at væve. Dette er de blevet ved med siden – og med stor succes. Handlen går altid livligt, mens indianerne får sig en god sludder med venner og bekendte. Så her er alle muligheder for en god handel. Men husk at prutte lidt om prisen.

I er velkomne til at bruge hele dagen på markedet, hvis I ønsker det. Men med en bil og chauffør til rådighed er det værd også at besøge et par af områdets andre seværdigheder. Et godt eksempel kunne være landsbyerne Cotacachi og San Antonio de Ibarra, hvor fantastiske produkter i læder og træ fremtrylles på små, lokale værksteder. Naturelskere bør ikke gå glip af Cuicocha-søen, der ligger dramatisk i bunden af et vulkankrater. To små øer stikker op af det dybblå vand, og fra kraterkanten er der en storslået udsigt mod vulkanerne Imbabura og Cotacachi. Flere vandrestier fører rundt i området, og det er muligt at sejle en tur på søen.  Også vandfaldet Peguche er et besøg værd. Det 18 meter høje vandfald blev tidligere brugt af til ceremonielle bade under religiøse ritualer.

En anden spændende mulighed er roseplantagen ved Molino San Juan eller Condor Park, hvor tilskadekomne ørne, ugler, høge og til tider kondorer får den nødvendige pleje og en ny chance i livet. Mulighederne er mange, og hvordan I vælger at bruge dagen er helt op til jer.

Dag 3: Hyggelige Quito

Hyggelige Quito

Om morgen forlader I Otavalo og kører tilbage gennem bjergene mod Quito, hvor I indlogeres på et godt centralt beliggende hotel. Resten af dagen fri til at udforske byen. Quito ligger i 2.850 m højde omgivet af Andesbjergene, hvilket gør den til verdens næsthøjest beliggende hovedstad. Så det er en god idé at tage den med ro og huske at drikke rigeligt med vand.

Et godt sted at starte udforskningen er den gamle bydel, der er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Her flankeres smalle brostensbelagte gader af huse og kirker fra den spanske kolonitid, og på de store åbne pladser vidner storslåede katedraler og overdådige palæer om byens rige spanske fortid. Her og der passerer I markeder med indianere i farverige dragter, og i sidegaderne ligger hyggelige små torve og lokale butikker.

En anden mulighed er at besøge det kommercielle kvarter i den moderne midtby, der byder på et væld af butikker og restauranter.

Dag 4-9: Luksuskrydstogt ved Galapagos

  Luksuskrydstogt ved Galapagos

Fra Quito flyver I 1.000 km ud over Stillehavet til Galapagos-øerne, der ligger omgivet af kolde havstrømme ved ækvator. Øgruppen består af 13 større og seks mellemstore lavaøer samt over 40 småøer. Den isolerede beliggenhed kombineret med nærrigsrigt vand fra Antarktis er af afgørende betydning for det helt fantastiske plante- og dyreliv, der gør Galapagos-øerne så unikke.

Forude venter et uforglemmeligt eventyr, når I letter anker og sejler ud på et 6 dages langt krydstogt mellem øerne. Turen foregår på Galapagos Odyssey, der er en af de mest luksuriøse yachts af sin art ved Galapagos. Galapagos Odyssey har plads til blot 16 passagerer i lækre omgivelser, mens den 10 mand store besætning sørger for kvalitet og service i verdensklasse. Kahytterne har naturligvis eget badeværelse, air condition og minibar samt vinduer, så I kan nyde de smukke landskaber. Soldækket er delt op i to områder, hvoraf det ene er overdækket. Området har jacuzzi, stole og borde samt solsenge på øverste dæk. På hoveddækket er der indrettet spisesal, salon, et lille bibliotek med computere, tv område samt bar. Snorkle udstyr samt kajakker er tilgængelige ombord, og våddragt kan lejes mod et gebyr på 5 USD per dag.

Dagene vil være fyldte med fantastiske naturoplevelser. I går i land på afsidesliggende strande, hvor søløver leger som små hundehvalpe i havet, og havleguaner daser i solen. Andre steder mødes I af frodige dale og forrevne vulkanske landskaber, der vidner om øernes voldsomme geologiske historie.  Forsigtigt og med omtanke kan I vandre, snorkle og dykke blandt nogle af jordens mest spændende skabninger, der har tilpasset sig livet på Galapagos på fantastiske og ofte bizarre måder. Her er skarver, der har mistet evnen til at flyve, leguaner, der græsser under vandet og kæmpelandskildpadder, der sendrægtigt bevæger sig rundt på udkig efter noget at spise. Andre steder yngler suler på klipperne, mens pelikaner i lav højde suser hen over den dybblå himmel. Under havets overflade venter en tavs og fascinerende verden med farvestrålende fisk og legesyge søløver på at blive udforsket. Sågar pingviner kan opleves i disse farvande trods beliggenheden ved Ækvator.

Det bedste af det hele er næsten, at I hverken behøver at være biolog eller naturhistoriker for at blive fortryllet af Galapagos-øernes vidunderlige verden. Dyrene er ikke bange for mennesker. Så de flygter ikke, når I nærmer jer, men accepterer jer som et element i naturen.

 

Dag 9: Galapagos til Quito

 Galapagos til Quito

Efter afsked med besætningen køres I til lufthavnen og flyver tilbage til Quito, hvor I overnatter endnu en nat, inden rejsen i morgen eftermiddag går tilbage mod Danmark. Det betyder, at I har endnu en dag til at nyde Quitos hyggelige gamle bydel. Besøg f.eks. San Francisco-katedralen og kirken La Compañia, som det tog jesuitterne 163 år at opføre. Når I træder indenfor i kirkerummet, forstår I hvorfor. Hele det vældige kirkerum er dekoreret med udskæringer og ornamenteringer dækket med bladguld. Eksperter anslår, at ikke mindre end 7.000 kg guld er brugt til at smykke kirkens indre. En anden mulighed er at besøge Ækvator, hvor I kan vandre fra den nordlige halvkugle til den sydlige – og tilbage igen.

Dag 10: Afrejse fra Ecuador

I skal først køre mod lufthavnen tidligt på eftermiddagen, så I har formiddagen til flere oplevelser i spændende Quito. Et besøg på det antropologiske museum Banco Central kan i høj grad anbefales. I stueetagen får I et rigtig godt indblik i Ecuadors historie før spanierne kom, mens de øvrige etager omhandler koloni- og nutiden. Hvis det er overskyet, kan en tur til udkigspunktet Panecillo anbefales. Er det derimod skyfrit, er det helt fantastisk at tage kabelbanen til toppen af Pichincha-vulkanen, som ligger langs med Quito. Her kommer I op i over 4.000 m højde og har en flot udsigt over området og de omkringliggende vulkaner. Når tid er, bliver i hentet på hotellet og kørt mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Dag 11: Ankomst Danmark

Efter et flyskifte ankommer I til Danmark.

SÆRLIGT OM REJSEN

Ønsker I at ændre turen eller forlænge et ophold, er dette naturligvis også muligt. Venligst kontakt os for yderligere oplysninger og priser.

Galapagos Odyssey – first class yacht

Denne yacht med plads til blot 16 gæster er blandt de mest luksuriøse af sin slags på Galapagos. Galapagos Odyssey er indrettet utrolig lækkert og tilbyder 1. klasses kvalitet og service. Kahytterne har vinduer, så man virkelig kan nyde de smukke landskaber, privat badeværelse, air condition og minibar. Soldækket er delt op i to områder, hvoraf det ene er overdækket. Området har jacuzzi, stole og borde samt solsenge på øverste dæk. På hoveddækket er der indrettet spisesal, salon, et lille bibliotek med computere, tv område samt bar. Snorkle udstyr samt kajakker er tilgængelige ombord, og våddragt kan lejes mod et gebyr på 5 USD per dag. Mandskabet er på 10 personer plus en engelsktalende naturguide.

 

 

Prisinformation

Krydstogt ved Galapagos - 11 dage fra 46.950 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse med KLM fra Danmark til Quito t/r
  • Indenrigsflyrejse fra Quito til Galapagos t/r
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 2 nætter på førsteklasse Hotel Patio Andaluz i Quito inkl. morgenmad.
  • 2 nætter på Hacienda Pisaqui i Otavalo inkl. morgenmad
  • Heldagsudflugt i Otavala med lokal engelsktalende guide
  • 6 dage/5 nætters krydstogt med alle måltider (ekskl. drikkevarer) og guidede udflugter
  • Yacht  Galapagos Odyssey – første klasse
  • Alle transporter mellem lufthavn og hotel
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

 

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Parkskat på Galapagos USD 100
  • Indrejseafgift til Galapagos USD 20

 

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson 1 jan - 23 jun; 22 aug - 14 dec)
ved 2 voksne
fra 46.950 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Højsæson
24 jun - 21 aug
15 dec - 31 dec
ved 2 voksne
fra 47.950 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Opgradering til Grand Odyssey
ved 2 voksne
fra 5000 per person
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Vin og natur i Australien

Vin og natur i Australien

Vin og natur går hånd i hånd på denne rejse til det sydlige Australien. Oplev Adelaide, Melbourne og Sydney, kør langs Great Ocean Road i bil, og udforsk outbacken i afsidesliggende Gawler Ranges. Det hele krydret med besøg i en række af Australiens bedste vindistrikter.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kør-selv, Mad og Vin, Naturoplevelser

18 dage fra 39.250 kr.

Chile og Argentina - vin og vandfald

Chile og Argentina - vin og vandfald

Denne rejse til Chile og Argentina begynder i prægtige Chile. Herfra tager den jer over Andesbjergene til vindistrikterne og skønne Buenos Aires. I runder oplevelserne af med det enorme vandfald Foz do Igauzú.

LÆS MERE
Rejsetype: Historie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser

13 dage fra 31.995 kr.

Kejsertidens Kina

Kejsertidens Kina

Oplev de mest storslåede levn fra kejsertidens Kina på denne 9 dages rundrejse til Beijing og Xian. Gå igennem Den Forbudte By, nyd synet af Den Kinesiske Mur bugte sig over bjergene, og stå ansigt til ansigt med Terrakotta-hæren i Xian. For blot at nævne nogle få af højdepunkterne.

LÆS MERE
Rejsetype: Historie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser

9 dage fra 17.550 kr.

Malariafri safari og maleriske Cape Town

Malariafri safari og maleriske Cape Town

Fra Malariafri safari med overnatning i luksussafaritelte i det private Amakhala Game Reserve til maleriske Cape Town. Dette er den perfekte rejse for dem, som vil opleve safari og Cape Town uden at køre selv.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Håndplukkede hoteller, Safari, Storby

11 dage fra 19.395 kr.

Safari, Garden Route og Cape Town

Safari, Garden Route og Cape Town

Få en fantastisk safari-oplevelse i det verdensberømte Sabi Sand Game Reserve kombineret med dage i egen bil langs den maleriske Garden Route og skønne Cape Town.

LÆS MERE
Rejsetype: Kør-selv, Naturoplevelser, Safari, Storby

15 dage fra 28.995 kr.