70 12 03 03
Åben:

Krydstogt til Antarktis

Tidligere var Antarktis forbeholdt eventyrere på farefulde opdagelsesrejser eller forskere på kostelige videnskabelige ekspeditioner. Men nu er det muligt med dette krydstogt til Antarktis at besøge det mageløse kontinent i en komfort, de tidligere tiders opdagelsesrejsende kun kunne drømme om. Udover komforten har ikke meget ændret sig på Antarktis, siden de to legendariske opdagelsesrejsende Roald Amundsen og Robert Scott kæmpede om hæder og ære ved at betræde de sidste hvide pletter på datidens verdenskort. I kan tilmed forlænge rejse med flere oplevelser i Sydamerika.

Se klip med nogle af højdepunkterne fra krydstogter til Antarktis her.

Det er nu også muligt at flyve den ene vej eller begge veje mellem Ushuaia og Antarktis fremfor at sejle over Drake Strait. Kontakt os venligst på 70 12 03 03 for mere information.

Kom til gratis rejseforedrag om polarkrydstogter – læs mere her.

15 dage fra 65.295 kr.  

Turens højdepunkter

  • Små skibe sikrer en mere intim naturoplevelse
  • Spændende aktiviteter og oplevelser man ikke normalt finder på et polarkrydstogt
  • Gode muligheder for aktive oplevelser i naturen
  • Mulighed for at flyve over Drake Passage
  • Læs mini-magasin om polarkrydstogter

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Fra Danmark går rejsen mod Buenos Aires med et flyskifte undervejs.

Dag 2: Buenos Aires

 Buenos Aires

Ved ankomsten til den argentinske hovedstad bliver I mødt i lufthavnen og kørt til det centralt beliggende hotel. Herefter er resten af dagen fri til på egen hånd at få en fornemmelse for denne fantastiske kulturby, der byder velkommen med nøgleord som tango, Evita Peron og fodbold.

Dag 3: Buenos Aires – Ushuaia

 Buenos Aires – Ushuaia

Fra Buenos Aires flyver I sydpå til Ushuaia.
Byen ligger ved Beaglekanalen for foden af Andes-bjergene, hvor Atlanterhavet og Stillehavet mødes. Byens stejle gader, de sneklædte bjergtoppe i baggrunden og følelsen af at have nået enden af verden er alt sammen med til at give Ushuaia en ganske særlig charme.
I bliver indlogeret på et centralt beliggende hotel, hvorefter resten af dagen er fri til at gå på opdagelse i Verdens sydligste by. Dagene er lange og lyse, så I har god tid til at nyde byen og omgivelserne.

Dag 4: Afsejling fra Ushuaia

Forventningerne bobler allerede i maven, når I bliver hentet på hotellet ud på eftermiddagen og kørt mod havnen, hvor krydstogtskibet ligger klar. Inden afrejse bliver I budt velkommen om bord, og kaptajnen vil afholde en sikkerhedsbriefing. Snart står skibet til søs, og fra dækket kan I se Ushuaia langsomt forsvinde i horisonten. Efter den lækre middag, der bliver serveret i skibets restaurant, er det værd at gå tilbage ud på dækket igen.
I løbet af natten slipper skibet det sydamerikanske kontinent og påbegynder sin færd over den legendariske Drake Passage. Rejsen mod Antarktis er for alvor begyndt.

Dag 5–6: Drake Passage

Når I vågner næste morgen, er I allerede godt ude på Drake Passage. At krydse dette stykke hav er en central del af enhver ekspedition til Antarktis. Er vejret medgørligt, går I to stille og rolige dage i møde. Men dette hav har gennem 500 år haft ry for sine hårde vinde og svære forhold.

Dagene igennem er der masser af aktiviteter om bord. Med på krydstogtet er en række polareksperter, der vil dele ud af deres enorme viden i en række fascinerende og underholdende forelæsninger. Emnerne varierer fra krydstogt til krydstogt, men typiske emner kunne være dyrelivet på Antarktis, tidligere opdagelsesrejser osv.

Alle måltider serveres i skibets restaurant, hvor I også er velkommen til at hente te og kaffe døgnet rundt. Der vises film i præsentationsrummet, og om bord på skibet findes desuden et bibliotek med bøger om Antarktis samt en lounge. Så her er alle muligheder for afslapning i løbet af dagen, og bliver alt dette en smule for afslappet, kan I få pulsen op i skibets motionscenter. Således går dagene hurtigt med at nyde naturen og skibets faciliteter, og når aftenen falder på, kan I fordøje dagens oplevelser med de øvrige passagerer i baren, mens skibet bevæger sig støt sydpå gennem de lange, lyse sommernætter. I kan naturligvis også hente en spændende bog fra biblioteket og hygge jer i kahytten til lyden af havet udenfor vinduet.

Dag 7-8: South Shetland Islands

 South Shetland Islands

Rejser i disse farvande er afhængige af vejr, vind og isforhold og det præcise program varierer fra tur til tur. Derfor kan landgange forekomme på alle tidspunkter af dagen. Ligeledes er det ikke muligt på forhånd at sige, præcis hvor I vil gå i land.

En af de ting der for alvor adskiller denne rejse fra øvrige rejser til Antarktis er de mange aktiviteter undervejs. Sejl i kajak på det blikstille vand, oplev dyrelivet på nært hold fra en zodiac, tag på guidede ture gennem sneklædte landskaber og bestig bjergtoppe, der måske aldrig tidligere er blevet besteget. På nogle afgange er det endog muligt at overnatte i telt på land! Nogle aktiviteter koster ekstra, men de fleste er inkluderet i rejsens pris.

Det første land, I møder, vil med al sandsynlighed være øgruppen South Shetland Islands, der ligger som et bånd langs Den Antarktiske Halvø. Hver ø er forskellig, så I besøger adskillige af dem for at opleve den storslåede natur og særprægede dyreliv på nært hold.

Adelie-pingviner, æsel-pingviner og rem-pingviner yngler her i tusindvis, og elefantsæler ses af og til liggende på klippeskær langs kysten, hvor de nyder den lune polarsol. Pelssæler og leopardsæler ligger på lur i vandoverfladen og venter på uagtsomme pingviner, der forlader rederne for at jage på det dybe vand.

Havets kæmper finder også vej til denne fjerne øgruppe. Pukkelhvaler, kaskelothvaler, spækhugger, sejhvaler, finhvaler, minkhvaler og sågar de største af alle hvaler, blåhvaler, kan opleves i havene omkring Antarktis.

Dag 9-10: Den Antarktiske Halvø

Fra South Shetland Island krydser I det smalle stræde ind til selve Den Antarktiske Halvø.
De følgende dage bruges på at sejle langs kysten og lave små ekspeditioner i gummibåde ind til kysten. De mange lyse timer i døgnet bliver brugt optimalt, således at I får mest muligt ud af jeres dage ved Antarktis. Dyrelivet og naturen vil være i højsædet, men enkelte steder ses også vidnesbyrd fra menneskets historie på Antarktis. Det kan være resterne af et gammelt hvalskib eller ekspeditionshytter brugt af tidligere tiders opdagelsesrejsende.

Langt størstedelen af al Jordens is findes på Antarktis, men alligevel er Antarktis et overraskende farverigt sted. Stenede strande og klipper tilfører brune og grå nuancer til det hvide landskab. I sommermånederne får de selskab af grønt mos, og når solen går på hæld, gløder isen orange i det bløde lys. Heller ikke isbjergene er bare hvide, som man skulle tro, men kan rangere fra turkise nuancer helt over i lys azurblå. Selv havvandets farve kan skifte fra blæksort over grønligt til glasklart. Med lyset og farverne skifter stemningen i landskabet, så ikke to dage langs Antarktis’ kyster er ens.

Efter hver landgang vil polarspecialisterne om bord på krydstogtskibet gennemgå de oplevelser, I har haft på land. Dette er din mulighed for at stille spørgsmål og få professionelle svar, der hjælper til at forstå dette enestående naturområde.

Bemærk venligst, at nogle afgange er en dag længere end ovenstående program. På disse ture bruges den ekstra dag på at udforske Den Antarktiske Halvø. Forhør venligst nærmere hos vores rejsekonsulenter om hvilke afgange, det drejer sig om. Ønsker du endnu flere dage til at udforske disse fjerne kyster, anbefaler vi krydstogtet »Syd for den sydlige polarcirkel«.

 

Dag 11-12: Drake Passage

 Drake Passage

Efter de intense oplevelser langs Antarktis’ kyst er det tid at sætte kursen nordpå og sejle tilbage over Drake Passage. Polareksperterne vil også på denne overfart holde små lektioner, men fokusset vil nu mere være på, hvordan man kan hjælpe til at bevare Antarktis skrøbelige natur i fremtiden.
I vil mærke, hvordan temperaturen stiger, jo længere nordpå I kommer, og efter to dage til søs dukker Sydamerikas fjerne kyster op i horisonten. Når skibet styrer ind i Beaglekanalen, ved I, at Ushuaia er nær.

Dag 13: Ushuaia - Buenos Aires

 Ushuaia - Buenos Aires

Inden ankomsten til Ushuaia tidligt om morgenen kommer små slæbebåde og hjælper det store krydstogtsskib med at styre det sidste stykke til kaj. Morgenmaden serveres på skibet, så der er mulighed for at sige farvel til de medrejsende, inden I går fra borde og bliver kørt i lufthavnen.
Fra Ushuaia flyver I til Buenos Aires, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt til det centralt beliggende hotel. Resten af dagen er fri til de sidste oplevelser i den fascinerende storby.

 

Dag 14: Hjemrejse

Når tid er, bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen. Eller forlæng rejsen med flere oplevelser i Sydamerika – læs mere om de mange muligheder her.

Dag 15: Ankomst Danmark

Efter et flyskifte ankommer I til Danmark.

SÆRLIGT OM REJSEN

Dag til dag beskrivelsen er her baseret på Sea Adventurer. Bemærk at der vil være forskel i programmet ved Ocean Diamond og Sea Spirit.

Antarktis er et af klodens fjerneste og mest utilgængelige steder. Men på et krydstogt som dette vil næsten alle kunne være med. I bor og spiser under gode forhold på båden, og udflugterne foregår primært i gummibåde. Der er derfor ikke ret meget vandring på programmet. Dog vil det være nødvendigt, at man er i stand til at komme ind og ud af gummibådene.

Overfarten over Drake Passage kan være hård, og søsygepiller kan være en god ide. Det kan dog også meget vel vise sig, at havet er roligt og overfarten let. På de fleste rejser til Antarktis er det muligt at flyve over Drake Passage istedet for at sejle. I hvert fald den ene vej hvis ikke begge. Dette er ikke blot mere komfortabelt. Det sparer jer også to dages rejsetid hver vej. Ring venligst til os på 70 12 03 03 og hør mere.

Temperaturerne på Antarktis varierer meget. Mellem de isdækkede bjergkæder i kontinentets indre kan temperaturerne snige sig ned under minus 70 grader, mens sommertemperaturerne langs Den Antarktiske Halvø – som dette krydstogt besøger – typisk ligger et sted mellem 5 plusgrader og 5 minusgrader. De kan dog svinge en del, og forsommer samt sensommer er koldere end højsommeren. Det regner og sner overraskende lidt på Antarktis. Varmt, vindtæt og vandskyende tøj er vigtigt, men det er ikke nødvendigt at møde op med en fuld ekspeditionsudrustning. Dog ville et par regnbukser være en god ide.

Der er tale om en moderne ekspedition. Det betyder, at uforudsete vejrforhold eller andre hændelser kan ændre i programmet. Det er derfor vigtigt at stå til søs med et åbent sind og en grad af fleksibilitet og eventyrånd.

Bedste tidspunkt at besøge Antarktis
Sommermånederne på den sydlige halvkugle ligger fra november til marts og er uden sammenligning det bedste tidspunkt at besøge Antarktis. Men der er stor forskel på de oplevelser, der venter i forsommeren, højsommeren og sensommeren. Derfor afhænger det bedste tidspunkt meget af, hvad I gerne vil opleve.

Hvis I søger uberørt vild polarnatur dækket af et tykt lag is og sne, er tidlig november til midten af december at foretrække. På det tidspunkt har isen kun lige trukket sig tilbage, og dyrene vender tilbage til deres ynglepladser. Pingvinerne bygger reder og gør kur til hinanden, så der er masser af aktivitet langs kysterne.

Jo længere hen på sommeren, man kommer, jo mere smelter isen, indtil der næsten ikke er mere tilbage langs Den Antarktiske Halvø. Til gengæld vil man fra midten af december til slutningen af januar opleve æggene klække og de små pjuskede pingvinunger tage de første skridt ud i den store hvide verden.

Sensommeren varer fra slutningen af januar til slutningen af februar. Dagene bliver kortere og tydeligt køligere. Til gengæld er pingvinungerne nu mere selvstændige, og det er fantastisk at opleve dem spæne rundt på isen og lege. Sensommeren er også et godt tidspunkt at opleve hvaler og sæler samt det underlige fænomen, rød sne.

Prisinformation

Krydstogt til Antarktis - 15 dage fra 65.295 kr.

Inkluderet i prisen

  • Fly Danmark – Argentina t/r
  • Fly Buenos Aires – Ushuaia t/r
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 2 overnatninger i Buenos Aires med morgenmad
  • Lufthavnstransfer i Buenos Aires
  • Lufthavnstransfer i Ushuaia
  • 1 overnatning i Ushuaia med morgenmad
  • Krydstogt til Antarktis i den valgte kahytstype
  • Transport fra hotellet i Ushuaia til skibet
  • Transport fra skibet til lufthavnen i Ushuaia
  • Alle måltider om bord på båden
  • Kaffe, te og kakao døgnet rundt
  • Alle udflugter under krydstogtet ifølge program under ledelse af engelsktalende guider
  • Alle aktiviteter under krydstogtet undtagen kajak-sejlads og camping på isen
  • Engelsktalende ekspertguider under krydstogtet
  • Engelsktalende gæsteforelæsere under krydstogtet og andre aktiviteter
  • Veludbygget materiale før afrejse
  • Bagageservice på skibet.
  • Fotojournal med billeder på dvd
  • En Quark Expedition-skaljakke, som du må beholde bagefter
  • Ekspeditionsstøvler lånes ved landgange
  • Div. skatter og havneafgifter
  • Ekspeditionsgebyr
  • Brændstoftillæg
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider og drikkevarer ud over de nævnte
  • Personlige udgifter og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Udvalgte afgange 2016-17
ved 2 voksne
65.295 kr.
Skib
Sea Adventurer (11 dages krydstogt)

Udvalgte afgange 2016-17
ved 2 voksne
65.295 kr.
Skib
Ocean Diamond (11 dages krydstogt)

Udvalgte afgange 2016-17
ved 2 voksne
94.295 kr.
Skib
Ocean Endeavour (12 dages krydstogt)

Prisoversigt
Der findes flere afgange om måneden i løbet af vinterhalvåret. Ovenstående er dato- og priseksempler  – MarcoPolos rejsekonsulenter kan tjekke den aktuelle pladssituation ved henvendelse.

Fraprisen er vejledende

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Krydstogt til Svalbard, Østgrønland og Island

Krydstogt til Svalbard, Østgrønland og Island

Højt mod nord ligger en fortryllende verden af is, hav og midnatssol. Dette er naturens verden, og mellem de få småbyer venter et landskab af en sjælden rå skønhed, hvor isbjørne jager på pakisen.

LÆS MERE

15 dage fra 72.395 kr.

Polarkrydstogt - Nordlys i Østgrønland

Polarkrydstogt - Nordlys i Østgrønland

Oplev sjældent besøgte Østgrønland, hvor gigantiske isbjerge fylder fjordene, moskusokser græsser på den åbne tundra og nordlyset danser på nattehimlen.

LÆS MERE

10 dage fra 49.600 kr.

Den ultimative polar-ekspedition med isbryder

Den ultimative polar-ekspedition med isbryder

Om bord på en kraftig isbryder udforsker du nogle af de fjerneste egne af Arktis. Fra det østligste Rusland nord om Sibirien og videre via Svalbard, Grønland og den legendariske Nordvestpassage gennem Canadisk Arktis.

LÆS MERE
Rejsetype: Natur, Polar, Unik rejse

76 dage fra 625.000 kr.

Krydstogt til Svalbard - isbjørnenes rige

Krydstogt til Svalbard - isbjørnenes rige

Tag med på polarkrydstogt til Svalbard, hvor havfugle i tusindvis yngler på klippesiderne, og isbjørne jager sæler på isflagerne. På dette krydstogt oplever I det bedste af Svalbard på komfortabel vis.

 

LÆS MERE

13 dage fra 67.395 kr.

Ekspedition til Nordpolen

Ekspedition til Nordpolen

Rejs i de legendariske opdagelsesrejsendes fodspor til Nordpolen med verdens kraftigste isbryder og plant dit eget flag på 90 grader nord. På vejen besøges også Franz Josef Land.

 

LÆS MERE

14 dage fra 215.000 kr.

Bestil tilbud