70120303
Åben:

Kerala rundrejse

Oplev en af Indiens smukkeste stater på denne rundrejse i Kerala. Den historiske by Cochin emmer af historie fra dengang sejlskibe satte kurs mod Europa med lasten fuld af dyrebare krydderier. Væk fra kysten strækker temarker og krydderi-plantager sig mod horisonten på de grønne bjergsider, og i Periyar National Park søger elefantflokke mod vandet for at drikke i det bløde aftenlys. Helt andre oplevelser venter i Backwaters labyrint af floder, hvor du oplever hverdagslivet fra en velindrettet husbåd. Du overnatter om bord på båden, så du har god tid til at nyde dette unikke område, inden rundrejsen slutter med afslapning ved en af Keralas bedste og mest uberørte strande.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Ring til os nu, og lad os skræddersy din individuelle drømmerejse.

10 dage fra 13.995 kr. 

Turens højdepunkter

  • Oplev Indien med privatchauffør og private guider
  • Udforsk Backwaters’ netværk af kanaler i en husbåd
  • Kig efter vilde elefanter i Periyar
  • Besøg en krydderiplantage
  • Nyd stemningen i den historiske krydderiby Cochin
  • Strandferie i uberørte Mararikulam

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

Fra Danmark flyver I mod Sydindien.

Dag 2: Ankomst til Cochin

 Ankomst til Cochin

Efter et flyskifte ankommer du til Cochin. Her står en chauffør klar til at køre dig til hotellet Brunton Boatyard, der er indrettet i en smuk kolonitidsbygning helt ned til vandet. Hotellet fanger perfekt Cochins historiske charme, og beliggenheden i den gamle bydel gør Brunton Boatyard til det perfekte udgangspunkt for udforskning af byen. Efter indlogering kan du hvile lidt ud ovenpå rejsen, inden guiden om aftenen fører dig på en spændende gåtur gennem den gamle bydel. Cochin har været centrum for krydderihandel siden antikken, og i langt over 1.000 år har handelsfolk fra så fjerne egne som Kina, Mellemøsten og Arabien sat deres præg på byens historiske gader. Byen var kendt af både de gamle romere og grækere. Det var dog først, da den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama lagde til i havnen i 1503, at Europa for alvor gjorde sit indtog i Cochin. Den dag i dag ligger portugisiske huse med verandaer og skodder for vinduerne side om side med bygninger i britisk kolonistil. I en anden gade ligger Indiens ældste kirke, mens landets ældste synagoge stadig tager imod byens jødiske mindretal. Det hele er naturligvis krydret med et umiskendeligt pust af Indien.

Dag 3: Krydderibyen Cochin

 Krydderibyen Cochin

Du har hele dagen til at udforske Cochins historiske gader. Først på en guidet byrundtur, der blandt andet tager dig forbi det hollandske palads fra 1500-tallet. Du oplever også Indiens mest berømte synagoge samt stemningen i den gamle bydel, hvis gamle hollandske og portugisiske bygninger har modstået tidens tand i næsten 500 år. Efter Vasco da Gamas ankomst fik kristendommen hurtigt fodfæste i Cochin, og inden længe skød flere kirker op. Deriblandt St. Francis-kirken fra 1503 samt basilikaen Santa Cruz. Fra midtbyen går turen op langs kysten, hvor fiskere prøver lykken med lange bambusstænger og store firkantede fiskenet. Denne specielle fisketeknik, der kun kan bruges ved højvande, blev bragt hertil af købmænd fra Kina omkring år 1400.
Herefter er der tid til at udforske byens bygninger og markeder på egen hånd, inden aftenen byder på en forestilling med de berømte kathakali-dansere iført overdådige kostumer og fuld makeup. Kunstformen har udviklet sig på disse kanter gennem århundreder, og Cochin er stadig det bedste sted at opleve dansen i sin autentiske form.

Dag 4: Fra Cochin til Periyar National Park

 Fra Cochin til Periyar National Park

Du lægger bylivet bag dig og kører mod Periyar for foden af bjergkæden De Vestlige Ghats. Det er en flot tur, der giver en god introduktion til Keralas frodige natur. Ved ankomsten indlogeres du på dit hotel, inden eftermiddagen byder på en smuk sejltur igennem Periyar National Park. Reservatet er hjem for Indiens største bestand af vilde elefanter, der som regel søger ned til Periyar-søen for at drikke i morgen- og aftentimerne. Også tigere jager mellem skovens træer, om end det kræver meget stort held at se dem i den tætte vegetation. Der er større chancer for at få et glimt af hjorte, vildsvin og gaurer, der er Indiens svar på bisonoksen. Derudover byder parken på et rigt fugleliv, der tæller mere end 320 arter, samt et væld af smukke sommerfugle. Efter sejlturen er resten af dagen fri til at slappe af på hotellet, der blandt andet tilbyder ayurveda-massage. I Periyar bor du på Spice Village, der består af charmerende bungalows spredt ud mellem skyggefulde træer. Hotellets pool er det perfekte sted at vaske rejsestøvet af efter dagens oplevelser.

Dag 5: Krydderier og teplantager

 Krydderier og teplantager

Området omkring Periyar National Park er kendetegnet ved bløde bakker, hvor kardemomme- og temarker bølger let i vinden side om side med vild og utæmmet natur. I løbet af dagen besøger du en krydderiplantage og hører meget mere om de eksotiske planter og smagsnuancer, der har ført til både ufattelige rigdomme og krige gennem de sidste 500 år. Kanel, nellike, muskatnød, ingefær og gurkemeje er blot nogle få af de krydderier, der dyrkes her. Men også noget af verdens bedste peber kommer fra disse bjergskråninger. Du besøger også et krydderimarked og får en introduktion til det lokale køkken, inden turen går tilbage til hotellet, hvor resten af eftermiddagen er til fri disposition.

Dag 6: I husbåd gennem Keralas "Backwaters"

 I husbåd gennem Keralas

Turen fortsætter gennem smukke landskaber med teplantager, frodig vegetation og små landsbyer til byen Kumarakom, der ligger spredt ud over en klynge af småøer i et naturskønt område fyldt med vand. Langs de mange kanaler står mangrover, slanke kokospalmer og grønne marker. Lotusblomster dækker nogle steder vandet, og fugle i stort antal søger føde i de mange laguner.
I Kumarakom går du ombord på en charmerende husbåd, der vil være dit hjem det kommende døgns tid. Bådene varierer i størrelse fra små både med plads til to passagerer til store fartøjer med flere soveværelser, fællesrum og en stor besætning. Alle er de komfortable, og besætningen sørger for alt det praktiske. Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage og nyde det. Stille og roligt lægger båden fra kaj og fører dig ud på det enorme netværk af kanaler, der er bedre kendt som ’The Backwaters’. Vandvejene er et vidt forgrenet net af søer og kanaler, hvor det ferske flodvand blander sig med det salte vand fra Det Arabiske Hav. Selv om det ved første øjekast kunne se sådan ud, er disse vandveje ikke et utæmmeligt vildnis. Kanalerne fungerer nærmere som gader i et travlt tropisk byområde med huse og små haver ned mod kanalerne. Her og der ses kvinder i færd med at beskære buske, og skolepiger i uniform på vej til skole ad de gangplanker, der gør det ud for fortov. Måske stikker en vandbøffel hovedet op af floden for at kigge efter postbuddet, der suser forbi i sin motorbåd. Larmen fra de små motorbåde synes ikke at genere fuglelivet, og trods den tydelige tilstedeværelse af mennesker er det også en stor naturoplevelse at sejle stille og roligt igennem dette frodige område.
Måltiderne serverer kokken om bord på båden, og når mørket falder på, kan du nyde stjernehimlen over Sydindien i al sin pragt. Du overnatter på husbåden til lyden af vandets lette skvulpen mod skroget. Kun på denne måde oplever du til fulde døgnets rytme i dette særprægede område.

Dag 7: Fra Alleppey til badeferie i Mararikulam

Efter morgenmaden forlader du båden i Alleppey og kører gennem frodige områder til strandbyen Mararikulam. Her indlogeres du på det luksuriøse Marari Beach Resort, hvor økoturisme og fuldstændig afstresning er nøgleordene. Her der ingen motoriserede vandaktiviteter, intet fjernsyn på værelset og intet stramt program. I stedet er du omgivet af høje kokospalmer, en næsten mennesketom strand og masser af fred og ro.  Værelserne og villaerne på Marari Beach er alle inspireret af den omkringliggende natur, og den enkle stil og de lokale naturlige materialer er med til at give resortet en varm og indbydende atmosfære.

Dag 8 - 9: Badeferie i Mararikulam

 Badeferie i Mararikulam

Dagene er frie til at gøre lige præcis det, du har allermest lyst til. Mararikulams gyldne sandstrand er blandt de reneste og mest uberørte i hele Sydindien, og den har heldigvis undgået det kommercielle byggeboom, man kender andre steder fra. Så find en god plet i sandet, eller søg ind i skyggen under en palme, og nyd varmen og solen til lyden af bølgeskvulp. Vask rejsestøvet af i det dejligt varme vand, og nyd lækre middage med friskfangede fisk og skaldyr. Trænger du til en pause fra strandlivet, er det værd at udforske de omkringliggende palmeskove og landsbyer. En af dagene er der arrangeret en cykeltur i lokalområdet. Du kan også lære hemmelighederne bag det indiske køkken på et kokkekursus, eller forkæle dig selv med en traditionel Kerala-massage. Hvad end du vælger at foretage jer, vil du med garanti blive modtaget med oprigtig indisk gæstfrihed og masser af fred og ro.

Dag 10: Afrejse fra Indien og ankomst til Danmark

Tidligt om morgenen bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Cochin, hvor hjemrejsen begynder. Efter et flyskifte fortsætter du til Danmark, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen.

SÆRLIGT OM REJSEN

Tag til festival, og oplev Indien for fuld udblæsning
Indien er altid en farverige oplevelse. Men det er ved landets utallige højtider, at Indien viser sig fra sin mest eksotiske og farvestrålende side. Læs mere om de mange muligheder for at få en hel igennem ekstraordinær oplevelse – klik her.

Prisinformation

Kerala rundrejse - 10 dage fra 13.995 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Cochin t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Al transport og alle udflugter på privat basis med lokal engelsktalende guide.
  • 2 nætter på Brunton Boatyard i Cochin inkl. morgenmad
  • Sightseeing i Cochin dag 2 og 3
  • 2 nætter på Spice Village i Thekkady inkl. morgenmad
  • Sejltur på Periyar Lake dag 4
  • Besøg på krydderiplantage dag 5
  • 2 dages/1 nat sejlads i husbåd med Spice Coast Cruises på Keralas Backwaters inkl. helpension
  • 3 nætter på Marari Beach Resort i Mararikulam inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Højsæson
1 okt 2017 - 30 apr 2018
ved 2 voksne
fra 18.495 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Lavsæson
1 maj 2017 - 30 sep 2017
1 maj 2018 - 30 sep 2018
ved 2 voksne
fra 13.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Kejsertidens Kina

Kejsertidens Kina

Oplev de mest storslåede levn fra kejsertidens Kina på denne 9 dages rundrejse til Beijing og Xian. Gå igennem Den Forbudte By, nyd synet af Den Kinesiske Mur bugte sig over bjergene, og stå ansigt til ansigt med Terrakotta-hæren i Xian. For blot at nævne nogle få af højdepunkterne.

LÆS MERE
Rejsetype: Historie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser

9 dage fra 17.550 kr.

Caribisk strandperle på Cuba

Caribisk strandperle på Cuba

Trænger I til at komme væk? En uge i varmen hvor I kan lade jer forkæle i eksotiske omgivelser ved en af Cubas bedste strande? Så er en rejse til Cuba og Memories Jibacoa stedet for jer.

LÆS MERE
Rejsetype: Forkælelse, Håndplukkede hoteller, Spa og wellness, Strandferie

9 dage fra 16.350 kr.

Sydindiens højdepunkter

Sydindiens højdepunkter

Prægtige templer, dyrerige nationalparker, historiske handelsbyer og farverigt gadeliv er blot nogle få af de mange højdepunkter, der venter på denne rejse gennem Sydindien med privatchauffør.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Historie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser

12 dage fra 16.995 kr.

Luksus glamping i Thailand

Luksus glamping i Thailand

Oplev Bangkoks markeder, og lær hemmelighederne bag det thailandske køkken med en lokal guide. Overnat i luksustelte dybt inde i Khao Sok nationalparken, som du udforsker både til lands og til vands. Du kommer også tæt på lejrens elefanter og overnatter omgivet af junglen i en flydende teltlejr, inden rejsen slutter med luksusbadeferie i en teltsuite ved Koh Samuis hvide tropestrande.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Storby, Strandferie

14 dage fra 17.995 kr.

Nyhed
Bangkok og badeferie på Koh Samui

Bangkok og badeferie på Koh Samui

Oplev Bangkoks pulserende gader og markeder og få et unikt indblik det lokale thailandske cuisine, inden i fortsætter sydpå til en afslappende badeferie på Koh Samui i elegante og luksuriøse omgivelser på det lækre Outrigger Samui Beach Resort.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Mad og Vin, Storby, Strandferie

13 dage fra 16.695 kr.