70 12 03 03
Åben:

Fra storbyjungle til regnskov og tropeø

Oplev alt fra storbyjungle til regnskov og tropeø på denne rundtur -den perfekte kombination af by, natur og ikke mindst badeferie. I starter rejsen i Kuala Lumpur, hvor der med tid på egen hånd bliver rig mulighed for at udforske denne fascinerende storby. Herfra videre på eventyr i den 130 millioner år gamle regnskov i Taman Negara, inden I afslutter rejsen med en luksuriøs badeferie på den privatejede paradisø Pangkor Laut udfor Malaysias vestkyst.

15 dage fra 19.795 kr. 

Turens højdepunkter

  • Oplev den 130 år millioner gamle regnskov Taman Negara
  • Private udflugter med guide
  • Nyd badeferien på luksusresort på tropeøen Pangkor Laut

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I flyver fra Danmark med et flyskift undervejs til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur.

Dag 2: Ankomst til Kuala Lumpur

 Ankomst til Kuala Lumpur

Ved ankomsten til Kuala Lumpur bliver I mødt af den lokale chauffør, som vil kører jer til jeres hotel for de næste 2 nætter i byen.
Resten af dagen er til fri disposition. I kan vælge at slappe af ved hotellets pool efter flyveturen eller måske kaste jer ud i eventyret allerede i dag.
Måske vil I shoppe i de tusindvis af butikker, der gør byen til et sandt shoppingparadis. Her er alt fra små lokale forretninger til store internationale shoppingcentre, og priserne er generelt lave sammenlignet med Danmark. Det såkaldte Golden Triangle område er højdepunktet. Her finder I de kæmpe shoppingcentre, hvor I kan købe mærketøj samt kamera- og computerudstyr af god kvalitet. Er I på udkig efter lidt billigere souvenirs og tøj findes der et stort udvalg i China Town på den livlige gade Jln Petaling, der er tætpakket med boder om aftenen.

Dag 3: Kuala Lumpur på egen hånd

 Kuala Lumpur på egen hånd

Denne dag er fri til at udforske Malaysias hovedstad på egen hånd. Den kulturelle smeltedigel, Kuala Lumpur, er en både historisk og samtidig meget moderne by. Byen rummer mange facetter og en billig og effektiv måde at komme rundt til de vigtigste seværdigheder er med det effektive togsystem “Light Rail Transit” (LRT). Snyd ikke jer selv for et besøg ved Petronas Twin Towers, der med sine 452 meter er verdens højeste tvillingetårne. Den imponerende stål- og glaskonstruktion huser bl.a. et stort antal kontorer fordelt på tårnenes 88 etager. En tur op til gangbroen – skybridge – på 41.etage er gratis, men der er begrænsning på antallet af besøgende, så kom tidligt hvis I vil sikre jer en billet. For foden af tårnene ligger KLCC park, der med sine skyggefulde steder, stort anlagte legeplads og børnepool er en oase i byen. Fra parken har man det bedste udsyn til tårnene. Et andet godt sted at slappe af, er den store Lake Garden, hvor I også finder Kuala Lumpurs sommerfugle- og fuglepark. Her kan I på tæt hold se et stort udvalg af de mange smukke fugle, der lever i Malaysias regnskov, bl.a. papegøjer og de store tukanfugle.

Dag 4: Mod regnskoven i Taman Negara

 Mod regnskoven i Taman Negara

Efter morgenmaden bliver I hentet på jeres hotel og kursen sættes nu mod Taman Negara.
Taman Negara, der er verdens ældste regnskov med 130 millioner år på bagen. Her er flere plante- og dyrearter end noget andet sted i verden.
Fra Kuala Lumpur køer I til landsbyen  Kuala Tembeling, en tur på ca. 4 timer, hvorefter I fortsætter med langbåde af floden i ca. 3 timer inden I når jeres hjem i regnskoven.
Undervejs får I chancen for at opleve regnskovens rige dyreliv, deriblandt eksotiske fugle, varaner og vandbøfler og samtidig nyde synest af den rige flora og fauna i området.
Jeres første eventyr i regnskoven er kl. 20.00, når mørket er faldet på og en guidet aftentur venter i junglen.

Dag 5: På eventyr i Taman Negara

 På eventyr i Taman Negara

Efter en god nats søvn er der morgenmad i resortets restaurant. Denne dag starter med et jungletrek til Teresik Hill, hvor der er en fantastisk panoramaudsigt over den smukke regnskov. Undervejs vil guiden informere om junglens flora og fauna, og hvis I er heldige, ser I måske aber, leguaner, hjorte eller tapirer. Det er en spændende tur ud til, og henover, “Canopy Walkway”, der efter sigende er verdens højeste hængebroer, der snor sig gennem junglen ca. 40 meter over jorden. I er tilbage på resortet ved middagstid, hvor I kan nyde lidt frokost og slappe af i de rolige omgivelser.
Om eftermiddagen tager I på udflugt til Lata Berkoh, hvor der vil være mulighed for at svømme i den store ferskvandspool, inden båden stille driver tilbage til resortet.

Dag 6: Tilbage til Kuala Lumpur

Det er blevet tid til at tage afsked med regsnkoven. I bliver hentet på resortet efter morgenmaden og I vender nu tilbage til Kuala Lumpur, hvor natten tilbringes.
Efter ankomsten til byen er resten af dagen til fri disposition.

Dag 7: Videre til Tropeøen Pangkor Laut

 Videre til Tropeøen Pangkor Laut

Efter en tidlig morgenmad bliver I hentet på hotellet og kørt til Marina Isand Pangkor Jetty, der ligger på Malyasias vestkyst. Efter en kort sejltur ankommer I til jeres det lækre og luksuriøse Pangkor Laut Resort, der vil danne rammen om de næste dages badeferie.
Pangkor Laut Resort er et af de få førsteklasses hoteller, der kan tilbyde gæsterne en ø helt for dem selv. Den lille ø Pangkor Laut har bevaret 80% af den 2 milioner år gamle tropiske regnskov, og selvom resortet er det eneste på øen, vil man ikke mangle noget under opholdet. Hvide strande, 3 swimmingpools, tennisbaner, jacuzzi, vandsportscenter, fitness, jungletrekking, restauranter og bar. Der findes et væld af forskellige værelsestyper, hvoraf nogle er hytter der står på pæle i havet. Alle værelser er med air-condition, balkon, cd-afspiller, safetybox, kaffe/te faciliteter, minibar og IDD telefon.
Pangkor Laut Resort er det perfekte sted for den kræsne gæst der søger ro og fred i uovertrufne omgivelser.

Dag 8 - 13: Badeferie på Pangkor Laut

 Badeferie på Pangkor Laut

Dagene på Pangkor Laut er på egen hånd til blot at slappe af og nyde de fantastiske omgivelser.
Den hvide sandstrand ligger ned til en af øens mange smukke bugte, Emerald Bay. Her er der rig mulighed for at koble af og nyde stilheden, der kun bliver afbrudt af bølgeskvulp og lydene fra junglen.
Midten af øen er nemlig dækket af tæt kuperet jungle, hvor macaque-aber, farverige næsehornsfugle og store monitor lizards holder til.
Skulle tiden på stranden falde jer lang, vil det netop være oplagt at udforske junglen til fods eller bevæge sig ud på det rolige hav og sejle øen rundt i kajak.

Dag 14: Afrejse fra Malaysia

Tiden er kommet, hvor I skal vinke farvel til Pangkor Laust gyldne sandstrande. I bliver hentet på hotellet ved middagstid, og turen går nu til lufthavnen i Kuala Lumpur, hvorfra der flyves tilbage til Danmark med et flyskift undervejs.

Dag 15: Ankomst til Danmark

I ankommer til Danmark om formiddagen.

SÆRLIGT OM REJSEN

På jungleturene i Taman Negara anbefales det at medbringe:
Lommelygte, håndklæde, badetøj, gode sko, myggespray, tyndt regnslag, solcreme og personlig bagage – gerne pakket i en vandtæt weekend taske (regnsæsonen går fra midten af november til midt/slut januar.

Prisinformation

Fra storbyjungle til regnskov og tropeø - 15 dage fra 19.795 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København eller Billund til Kuala Lumpur t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Al transport og alle udflugter på privat basis med lokal engelsktalende guide
  • 3 nætter på Swiss-Inn Chinatown i Kuala Lumpur inkl. morgenmad (Turistklasse)
    Eller
    3 nætter på Majestic Hotel i Kuala Lumpur inkl. morgenmad (Første klasse)
  • 2 nætter på Han Rainforest Resort i Taman Negara inkl. morgenmad (Turistklasse)
    Eller
    2 nætter på Mutiara Taman Negara inkl. morgenmad (Første klasse)
  • Aktiviteter i Taman Negara ifølge program
  • 7 nætter i Garden villa på Pangkor Laut Resort inkl. morgenmad (Turistklasse)
    Eller
    7 nætter i Beach Villa på Pangkor Laut Resort inkl. morgenmad (Første klasse)
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Rejseperiode
1 aug 2016 - 31 mar 2017
ved 2 voksne
fra 19.795 kr.
Ophold på
Turistklasse hoteller

Rejseperiode
1 apr 2017 - 31 mar 2018
ved 2 voksne
fra 20.595 kr.
Ophold på
Turistklasse hoteller

Rejseperiode
1 aug 2016 - 31 mar 2017
ved 2 voksne
fra 21.595 kr.
Ophold på
Førsteklasses hoteller

Rejseperiode
1 apr 2017 - 31 mar 2018
ved 2 voksne
fra 22.595 kr.
Ophold på
Førsteklasses hoteller

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Ophold på
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Bangkok og badeferie på Koh Samui

Bangkok og badeferie på Koh Samui

Oplev Bangkoks pulserende gader og markeder og få et unikt indblik det lokale thailandske cuisine, inden i fortsætter sydpå til en afslappende badeferie på Koh Samui i elegante og luksuriøse omgivelser på det lækre Outrigger Samui Beach Resort.

LÆS MERE

13 dage fra 16.695 kr.

Forkælelse på Bali og Lombok

Forkælelse på Bali og Lombok

Oplev to af Indonesiens smukkeste øer på denne rejse til Bali og Lombok. Først venter tre nætter i Balis hyggelige kulturby Ubud, der bugner af små gallerier, hyggelige restauranter og aktive templer. Fra Bali går turen mod Lombok, hvor I indlogeres seks nætter på det luksuriøse Jeeva Klui Resort, der ligger helt ned til en rolig og uturistet strand.

LÆS MERE

12 dage fra 17.995 kr.

Australien – Adelaide til Broome

Australien – Adelaide til Broome

Oplev Australiens rige dyreliv, vidtstrakte ørkenlandskaber og fantastiske vine på denne anderledes rejse til Australien. Fra Adelaide, Kangaroo Island og Barossa Valley går turen med luksustog til Perth i Vestaustralien, hvorfra du fortsætter i bil nordpå langs kysten til Broome.

LÆS MERE

22 dage fra 39.495 kr.

Vin og natur i Australien

Vin og natur i Australien

Vin og natur går hånd i hånd på denne rejse til det sydlige Australien. Oplev Adelaide, Melbourne og Sydney, kør-selv-tur ad Great Ocean Road, safaritur til Gawler Range og det hele krydret med usædvanlige naturoplevelser og besøg i vindistrikter.

LÆS MERE

18 dage fra 37.695 kr.

Natur og kultur i Vietnam og Laos

Natur og kultur i Vietnam og Laos

Oplev eksotiske kulturer og fantastisk natur på denne rejse til det nordlige Vietnam og Laos. I Vietnam venter Ha Long Bay, Hanoi og etniske landsbyerne, inden du rejser dybt ind mellem Laos’ jungleklædte bjerge til Vientiane, Vang Vieng og den vidunderlige gamle kongeby Luang Prabang.

LÆS MERE

16 dage fra 28.450 kr.

Nyhed
Bestil tilbud