70 12 03 03
Åben:

Fra Kruger til Kap Det Gode Håb

Denne fantastiske rejse bringer jer på en oplevelsesrig tur fra Kruger til Kap Det Gode Håb. Efter tre intense dage med safarioplevelser på Mohlabetsi Safari Lodge ved Kruger National Park fortsætter rejsen til Kaplandet med Cape Town og Vinlandet. I kan tage til Taffelbjerget, Kap Det Gode Håb eller Robben Island, hvor Nelson Mandela i mange år sad fængslet, og ved Stellenbosch kan I tage på vingårdsbesøg og smage liflige vine.

Kom til gratis rejseforedrag om Det Sydlige Afrika – læs mere her.

12 dage fra 16.995 kr. 

Turens højdepunkter

  • Ophold på stemningsfuld 4-stjernet lodge
  • Big Five Safari i privat vildtreservat
  • Fuld pension og game drives inkluderet på safari
  • Hyggeligt guesthouses i Cape Town og Stellenbosch med høj personlig service

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

Der er afrejse fra København via en europæisk storby til Johannesburg.

Dag 2: Johannesburg – Mohlabetsi Safari Lodge

 Johannesburg – Mohlabetsi Safari Lodge

I Johannesburg skifter I fly og fortsætter til den lille by Hoedspruit, hvor I bliver hentet og kørt til den dejlige Mohlabetsi Safari Lodge, hvor jeres værtspar Tony og Alma inviterer jer til at opleve stedets magi og Afrikas vilde dyr helt tæt på. Fra det øjeblik I træder ind på Mohlabetsi, er I i en anden verden. Farten sættes ned og med et tilpasser I jer naturens og dyrenes rytme.
Allerede første eftermiddag tager I på game drive i søgen efter Afrikas vilde dyr, inden I først på aftenen vender tilbage til lodgen, hvor middagen venter under den åbne afrikanske stjernehimmel.

Dag 3 - 4: Mohlabetsi Safari Lodge

 Mohlabetsi Safari Lodge

Opholdet på Mohlabetsi inkluderer alle måltider og 2 game drives pr. dag. Dagene står i vildtlivets tegn. I står op omkring solopgang og bevæger jer sammen med jeres erfarne ranger ud i åbent køretøj for at spotte de vilde dyr. Balule er bl.a. hjemsted for de berømte “Big Five”; elefanten, løven, bøflen, leoparden og næsehornet, men også et væld af andre dyre- og fuglearter kalder reservatet for deres hjem.
I kommer tilbage til lodgen i tide til morgenmad, hvorefter der er tid til afslapning ved poolen eller til blot at nyde lydene og duften af den afrikanske bush, inden frokosten serveres.
Sidst på eftermiddagen er det atter blevet tid til at drage ud for at opleve dyrene, som nu er blevet mere aktive igen oven på den varme middagshede.
Middagen venter tilbage på lodgen, hvor der også vil være tid til at nyde den helt fantastiske stjernehimmel til lydene af den afrikanske nat.

Dag 5: Mohlabetsi Safari Lodge - Vinlandet og Stellenbosch

 Mohlabetsi Safari Lodge - Vinlandet og Stellenbosch

Alt afhængig af jeres flyafgang vil der muligvis være tid til sidste game drive inden morgenmaden. Herefter bliver I kørt til lufthavnen i Hoedspruit, hvorfra der flyves direkte til Cape Town. Her får I udleveret jeres lejebil og kører nu gennem de smukke landskaber til vinlandet. Dagens mål er den historiske by Stellenbosch i vinlandets hjerte. Stellenbosch, der blev grundlagt i 1679, er den næstældste by i Sydafrika og regnes for en af de bedst bevarede byer fra sin tid. De gamle, stråtækte huse opført i kap-hollandsk stil og majestætiske egetræer dominerer den idylliske by. I Stellenbosch skal I bo de næste 3 nætter på det stemningsfulde og hyggelige Summerwood Guest House.

Dag 6 - 7: Stellenbosch og Vinlandet

 Stellenbosch og Vinlandet

Vinlandet er et landskab bestående af bjerge, bløde bakker, grønne dale, vidtstrakte vinmarker og frugtplantager. Det var her, at de hvide nybyggere først bosatte sig. Her ligger de smukkeste vingårde, der producerer nogle af verdens bedste vine.
I kan følge de såkaldte vinruter og besøge vingårdene. Her er vinsmagning et “must”. Ud over de velkendte druer Cabernet Sauvignon, Shiraz, Pinot Noir, Merlot og Cinsaut kan I smage den specielle sydafrikanske Pinotage, en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsaut.
Franschoek er en lille by i dalen af samme navn. Den blev grundlagt af huguenotter i 1688. Navnet betyder da også “fransk hjørne”. Her findes flere prisbelønnede restauranter, og der er spændende vingårde i området som bl.a. Boschendale og Plaisir de Merle.

Dag 8: Stellenbosch - Cape Town

 Stellenbosch - Cape Town

Efter en dejlig morgenmad sættes kursen mod smukke Cape Town, hvor de sidste 3 nætter tilbringes på det hyggelige lille guest house, Acorn House.
Cape Town er Sydafrikas ældste by med ca. fire millioner indbyggere. Den kaldes med rette en af verdens smukkeste byer. Den ligger lige ud til det mægtige Atlanterhav, og i baggrunden rejser det velkendte Taffelbjerg sig 1.086 m over havets overflade. I kan køre til foden af bjerget, hvorfra svævebanen hejser jer op til toppen. Herfra er en storslået udsigt over byen og Kaphalvøen. Nyd evt. middagen på den berømte Victoria & Alfred Waterfront, hvor I finder et stort og varieret udvalg af dejlige restauranter.

Dag 9 - 10: Cape Town

 Cape Town

Dagene er på egen hånd i Cape Town – og med bilen til rådighed er der rig mulighed for både at udforske byen og det omkringliggende område. Tag turen ned langs Kaphalvøen til Kap Det Gode Håb – en skøn køretur, der byder på både pingviner og hyggelige små kystbyer kombineret med storslået natur. I hvalsæsonen kan det anbefales at køre til byen Hermanus, hvor I kan opleve de sydlige rethvaler komme helt tæt på kysten. Mulighederne er mange – og én ting er sikkert – dagene i Cape Town vil ikke blive kedelige.

Dag 11: Afrejse fra Cape Town

Hen på eftermiddagen kører I til lufthavnen, hvor bilen afleveres. Herefter tjekkes der ind, og jeres hjemrejse kan begynde.

SÆRLIGT OM REJSEN

“Eksperterne”
En vigtig del af en succesrig safari er guiden – en ranger. Hans viden, entusiasme og forståelse for naturen er uvurderlig – og smittende. Han ved, hvor dyrene befinder sig, eller finder dem hurtigt ved hjælp af spor, lyde og efterladenskaber. Rangeren ved praktisk talt alt om plante- og dyrelivet i reservatet. Ofte har rangeren en tracker med. Det er for det meste lokale, der har levet i og med naturen i årevis. Trackeren er ekspert i at “læse naturen” og kan spotte selv de mest kamuflerede og skjulte dyr og fugle.

Game-drive
Der findes flere former for safariaktiviteter, men den mest kendte og udbredte er “game-drive”. Disse køres for det meste tidlig morgen og sidst på eftermiddagen, men flere og flere steder tilbyder også aften “game-drive” (“night drive”), hvor rangeren bruger projektører til at spotte dyrene. På disse ture er man specielt på udkig efter de sky natteaktive dyr.

Game-walk
“Game walk” – eller “bush-walk” – ledes af erfarne rangere og er en udfordrende oplevelse for alle sanser. At gå midt ude i bushen i dyrenes verden er en oplevelse du aldrig glemmer. “Game-walk” foregår oftest midt på dagen, hvor dyrene er mindst aktive.

Prisinformation

Fra Kruger til Kap Det Gode Håb - 12 dage fra 16.995 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Johannesburg og retur fra Cape Town
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Indenrigsflyvning fra Johannesburg til Hoedspruit
  • Transport fra Hoedspruit Lufthavn til Mohlabetsi Safari Lodge t/r
  • 3 nætter på Mohlabetsi Safari Lodge
  • Alle måltider på Mohlabetsi Safari Lodge
  • 2 game drives pr. dag på Mohlabetsi Safari Lodge
  • Indenrigsflyvning fra Hoedspruit til Cape Town
  • 6 dages billeje, VW Polo el. lign. inkl. fri km. og alle forsikringer
  • 3 nætter på Summerwood Guest House i Stellenbosch inkl. morgenmad
  • 3 nætter på Acorn House i Cape Town inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson
1 maj 2017 - 30 sep 2017
ved 2 voksne
16.995 - 18.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Højsæson
1 okt 2016 - 14 dec 2016
15 jan 2017 - 30 apr 2017
ved 2 voksne
17.995 - 19.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Jul/nytår
15 dec 2016 - 14 jan 2017
ved 2 voksne
21.995 - 23.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


USA med tog – Sydstaterne

USA med tog – Sydstaterne

Tag på en spændende togrejse fra Chicago til Memphis og New Orleans, hvor du oplever Sydstaternes unikke stemning og berømte musik.

LÆS MERE

10 dage fra 18.195 kr.

Nyhed
Det ukendte Bali og Lombok

Det ukendte Bali og Lombok

Oplev det ukendte Bali. Fra det lækre WakaGangga på den ukendte Ganga Beach på Balis sydvestlige kyst til det dejlige NusaBay Menjangan, der ligger helt for sig selv ned til en lang gylden strand dybt inde i Bali Barat Nationalparken i det nordvestlige hjørne af Bali og med afsluttende badeferie på Lombok.

LÆS MERE

14 dage fra 18.595 kr.

Ecuador - Andes og Amazonas

Ecuador - Andes og Amazonas

Tag med på en spændende rundrejse i Ecuador. Oplev regnskov, vulkaner, indianermarked og meget mere, imens I bor på hyggelige pousadaer og historiske haciendaer.

LÆS MERE

10 dage fra 24.550 kr.

Safari og forkælelse

Safari og forkælelse

Først en fantastisk safarioplevelse på den eksklusive Ngala Lodge i et privat game reserve lige uden for Kruger. Derefter til smukke Cape Town og en hoteloplevelse helt ud over det sædvanlige. Opholdet i Cape Town giver jer desuden også en smag af vinlandet med en heldagstur, hvor der bliver fokus på områdets mange vine og delikatesser.

LÆS MERE

11 dage fra 27.295 kr.

Ferieparadiset Mexico

Ferieparadiset Mexico

Bo i egen bungalow på stranden i Mexico. Oplev ægte mexicansk atmosfære i den charmerende ferieby Playa del Carmen eller dyk på verdens næststørste koralrev Great Mayan Reef lige ud for kysten.

LÆS MERE

9 dage fra 15.550 kr.

Bestil tilbud