70 12 03 03
Åben:

Forkælelsesrejse til Ubud og Sanur

Nyd en forkælelsesrejse til Ubud og Sanur. De første fem nætter tilbringes på Kupu Kupu Barong Villas & Tree Spa i Ubud. Her er de meget rummelige villaer bygget af naturens materialer. Alt er privat – også butleren og plunge poolen på jeres terrasse. Herefter går turen til Pavilions Bali, et førsteklasses-retreat i hjertet af rolige Sanur. Bliv forkælet i spaen, og tag på oplevelse på Bali med egen bil og chauffør.

Kom til gratis rejseforedrag om Bali og Java – læs mere her.

13 dage fra 17.495 kr. 

Turens højdepunkter

  • Bo på 2 førsteklasseshoteller
  • Oplev kunstnerbyen Ubud
  • Slap af på stranden ved Sanur
  • Oplev Bali med egen bil og chauffør
  • Massage og spabehandling inkluderet

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

I flyver fra København med et flyskift undervejs til Denpasar på Bali.

Dag 2: Ankomst til Bali og videre til Ubud

 Ankomst til Bali og videre til Ubud

I den lille lufthavn på Bali bliver I mødt af jeres chauffør, der kører jer mod Balis frodige højland, hvor rismarker klæber sig til bakkesiderne, og bønder arbejder i markerne med vandbøfler. Nær Ubud indlogeres I på Kupu Kupu Barong Villas & Tree Spa. Resortet er placeret på en bjergside nær Ubud. Fra den private terrasse med plungepool, kan I nyde udsigten over grønne rismarker og den smukke dal ved Ayung-floden på en baggrund af skovklædte bjerge. Villaerne ligger i en tre hektar stor frodig have og er bygget af naturlige materialer. Alt er meget privat: Terrassen, plungepoolen – ja, selv jeres butler, der er tilknyttet villaen.
Resortet byder også på en række fællesfaciliteter af meget høj klasse. I Mango Tree Spa kan I lade jer forkæle fra top til tå. Kulinariske eventyr venter i kokkeskolen, hvor kokken vil løfte sløret for nogle af hemmelighederne bag det glimrende balinesiske køkken (ikke inkluderet i prisen). Forkæl eventuelt jer selv med en middag på den suveræne La View Restaurant. Eller hvad med en picnic i det grønne? Mulighederne er mange, og omgivelserne kunne næppe være bedre.

Dag 3 - 6: Kupu Kupu Barong Villas i Ubud

 Kupu Kupu Barong Villas i Ubud

Ubud er Balis kulturelle hjerte, og man skal ikke have tilbragt lang tid i byen for at mærke, at det stadig banker klart og tydeligt. Byen tiltrækker kunstnere, kunsthåndværkere, musikere og dansere af enhver art. Overalt er der små åbne værksteder, hvor malere arbejder side om side med sølvsmede, træskærere og skulptører. Lyden fra traditionelle gamelan-orkestre fylder luften omkring musikskolerne, og på danseskolerne øves der i de klassiske balinesiske danse. Ofte hentes inspirationen fra øens natur, men også de hinduistiske sagaer, Ramayana og Mahabharata, samt mytologiske temaer inddrages på kreativ vis i de forskellige kunstformer.
Ubud ligger smukt midt i Balis frodige landskaber, der er fyldt med templer, helligdomme og kulturminder fra svundne tider. Læg dertil spændende og eksotiske shoppingmuligheder samt en række af øens bedste restauranter, og det er let at se, hvorfor folk fra hele verden forelsker sig i denne lille by. Til trods for at mange besøgende i dag har fået øje på Ubuds unikke charme, har byen formået at bibeholde sit rolige tempo og sin hyggelige atmosfære.
Ikke mindst hvis man begiver sig væk fra centrum og ud i det smukke opland omkring byen. Besøg aktive templer, farverige landsbyer, kaffeplantager og storslåede fortidsminder som eksempelvis Gunung Kawi, der ligger fantastisk i bunden af en lille frodig dal. Her har fortidens troende på spektakulær vis udhugget ti helligdomme i en lodret klippevæg. Hver helligdom består af en syv meter høj niche, i hvilken en tempellignende bygning er udhugget. Komplekset blev udhugget i det 11. århundrede, sandsynligvis til ære for kong Anak Wungsu af Udayana-dynastiet og hans dronninger. Andre legender fortæller, at eventyrfiguren Kebo Iwa udskar templerne af klippevæggen på én enkelt nat kun ved hjælp af sine fingernegle. Sikkert er det i hvert fald, at de smukke templer og den spektakulære placering i klippevæggen giver templerne et eventyrligt præg, der kun forstærkes af den afsidesliggende beliggenhed midt i Balis overdådige tropiske natur.
Tag på en guidet tur rundt i området, eller benyt jer af en anden fantastisk mulighed for at vandre eller cykle gennem de fantastiske landskaber. Cykler kan lejes i byen, eller I kan tage på en organiseret cykeltur med guider, der kender områdets små smutveje og hemmeligheder. Dette er en enestående måde at opleve ikke blot naturen på, men også livet på landet omkring Ubud. Snart er I omgivet af en landlig grøn verden. Over jer står de grønne palmetræer i stærk kontrast til den blå tropiske himmel, og på risterrasserne omkring jer vajer de friske skud let i brisen som et dybtgrønt blødt tæppe. Cykelturen er et sjældent kig ind i hverdagslivet på Bali, der er de færreste turister til Ubud forundt.Oplevelser er der masser af i og omkring Ubud, men byen ligger også godt for ekskursioner til fjernere egne af øen, hvor turister endnu ikke er hverdagskost.

Dag 7: Fra Ubud til Pavilions Bali i Sanur

I bliver hentet på Kupu Kupu og turen går nu sydpå til det dejlige Pavilions Bali i Sanur, hvor de sidste 5 nætter tilbringes.

Dag 8 - 11: Pavilions Bali i Sanur

 Pavilions Bali i Sanur

I hjertet af det rolige og charmerende Sanur ligger førsteklasses-retreatet Pavilions Bali med kun 23 villaer – 20 min. fra lufthavnen og 2 min. fra en af Balis bedste strande. Pavilions Bali ligger tilbagetrukket fra hovedgaden. Indkørslen minder nærmest om en skyggefuld allé af høje slanke bambus, hvor sollyset flimrer igennem.
Jeres villa har ugenerthed som omdrejningspunkt. Villaen er omgivet af en lukket have, og I har jeres egen private solterrasse. De udendørs og indendørs arealer i den rummelige villa udgør 120 kvm, og villaen har tekøkken og minibar. Der er dvd- og cd-afspiller på værelset, og hotellet har et stort udvalg af cd’er og dvd’er til frit udlån. I spaen bliver I forkælet med afslappende og foryngende behandlinger, og I får stillet en chauffør og bil til rådighed i 5 timer – I vælger, hvor turen går hen.

Dag 12: Afrejse fra Bali

I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Denpasar, hvorfra hjemrejsen kan begynde.

Dag 13: Ankomst til København

I ankommer til København tidlig morgen.

Prisinformation

Forkælelsesrejse til Ubud og Sanur - 13 dage fra 17.495 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Bali t/r
  • Transport fra lufthavn til hotel og mellem hotellerne
  • 5 nætter på Kupu Kupu Barong Villas and Tree Spa i Duplex Pool Villa inkl. morgenmad
  • Daglig eftermiddagsthe eller kaffe på Kupu Kupu Barong Villas & Tree Spa
  • Gratis shuttle bus til/fra Ubud Central Market på Kupu Kupu Barong Villas & Tree Spa
  • 24 timers personlig gæsteassistentservice på Kupu Kupu Barong Villas & Tree Spa
  • 5 nætter på The Pavilions Bali i One Bedroom Garden Villa inkl. morgenmad
  • Fodbad og let fodmassage ved ankomst på The Pavilions Bali
  • 1 x 60 min Pavilions signature massage på The Pavilions Bali
  • 1 x 140 min Royal Lulur behandling på The Pavilions Bali
  • 1 indonesisk middag inkl. 1 flaske vin på The Pavilions Bali
  • 5 timers fri bil med chauffør på The Pavilions Bali
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Lokal afrejseskat fra Denpasar Lufthavn, ca. IDR 150.000 pr. person

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson
1 okt 2016 - 10 dec 2016
9 jan 2017 - 31 mar 2017
ved 2 voksne
17.495 - 19.495 kr.
Tillæg for pool villa på Pavilions Bali
1.395 kr.

Højsæson
11 dec 2016 - 8 jan 2017
ved 2 voksne
21.595 - 24.595 kr.
Tillæg for pool villa på Pavilions Bali
1.895 kr.

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for pool villa på Pavilions Bali
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


La bella Cuba

La bella Cuba

Oplev det bedste af Cuba på kort tid. Og oplev cubanernes Cuba. Rejsen går til øens største attraktioner og smukke gamle byer. En intens rejse ind i Cubas unikke sjæl.

LÆS MERE

9 dage fra 22.750 kr.

Romantik på La Flora Khao Lak

Romantik på La Flora Khao Lak

Det prisvindende La Flora Resort & Spa er rammen om denne luksuriøse badeferie, hvor I indlogeres i en lækker villa med havudsigt blot et stenkast fra Andamanhavets krystalklare vand. Inkluderet er også en spa-behandling, et madlavningskursus og en lækker middag på stranden.

LÆS MERE

10 dage fra 15.995 kr.

Det bedste af Chile

Det bedste af Chile

Oplev Chile med Santiago, Atacama ørkenen med saltsletterne, de lyserøde flamingoer, El Tatio-gejseren, vulkaner, maleriske landsbyer, Torres del Paine og alt hvad der hører til det bedste af Chile.

LÆS MERE

14 dage fra 33.595 kr

Luksus i Canada

Luksus i Canada

Kør med luksustoget Rocky Mountaineer, og udforsk Canadas rige dyreliv og fantastiske nationalparker fra eksklusive hoteller og lodges.

LÆS MERE

16 dage fra 48.395 kr.

Nyhed
Cubas bedste – fra vest til øst

Cubas bedste – fra vest til øst

Denne unikke rejse går til det østlige Cuba, som kun få turister finder vej til. Men I oplever også alle de kendte højdepunkter som Havanna, Trinidad og Vinales.

LÆS MERE

17 dage fra 24.550 kr.

Bestil tilbud