70 12 03 03
Åben:

Familieeventyr til Thailand

Eventyret venter på denne familievenlige rejse til Thailand. I starter med 2 nætter i Bangkok, hvor I vil opleve byen mange seværdigheder med offentlige transportmidler lige fra sky-train til tuk-tuk og long tail boats. Dernæst venter tætte møder med elefanter i Khao Sok nationalparken, hvor I tilbringer 2 nætter i luksus safaritelte på Elephant Hills, inden rejsen afsluttes på bedste vis med en afslappende badeferie ved Phukets stille østkyst på det lækre Vijitt Resort.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Skriv til os og få et tilbud
14 dage fra 14.295 kr. 

Turens højdepunkter

  • Ophold på førsteklasses hoteller i værelser med plads til hele familien
  • Oplev Bangkoks seværdigheder med offentlige transportmidler og privat guide
  • Kom tæt på elefanterne i Khao Sok National Park
  • Familievenlig badeferie i Krabi

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

I flyver direkte med Thai Airways fra København til Thailands pulserende hovedstad Bangkok.

Dag 2: Ankomst til Bangkok

 Ankomst til Bangkok

I ankommer til Bangkok tidlig morgen, hvor I bliver mødt af jeres private chauffør, der vil kører jer til jeres hjem i millionbyen, det førsteklasses Chatrium Riverside, der ligger lige ned til den travle Chao Phraya flod. Her indlogeres I i en 2 værelses suite med god plads til hele familien.
Efter tjek ind er resten af dagen fri til afslapning ovenpå flyrejsen.

Dag 3: Bangkok rundt med offentlig transport

 Bangkok rundt med offentlig transport

Bangkok har en ualmindelig bred vifte af farverige offentlige transportmidler. Alle giver de et godt indtryk af hverdagslivet i millionbyen, og de gør turene mellem Bangkoks mange seværdigheder til en stor del af oplevelsen. Så tag med på en forrygende  – og miljøvenlig – tur Bangkok rundt og oplev storbyen, som de lokale gør det.
Efter morgenmad på hotellet bliver I hentet af jeres lokale, engelsktalende guide. Sammen træder I ud i Bangkoks hektiske gader og sætter kurs mod den nærmeste skytrain station. Snart suser I ind og ud mellem skyskraberne på skinner højt hævet over gadeniveau. Ved Chao Phraya-floden skifter I til en af de offentlige flodbåde, der fragter lokale langs byens hovedpulsåre. Der er altid mange både på floden og masser af liv inde på bredden. Ved Tha Thien stiger I af og befinder jer nu foran byens ældste og største tempel, Wat Pho. Templet rummer utallige fantastiske bedesale, og især den 45 m lange Buddha af guld er et formidabelt syn. Templet er også berømt for sin uddannelse i traditionel massage.Fra Wat Pho er der ikke langt til Grand Palace, der med sine svungen tage, fantastiske vægmalerier og forgyldte statuer er det ypperste inden for thaiarkitektur. Her huses Thailands helligste Buddha, og pilgrimme kommer fra nær og fjern for at bede foran den smukke statue, der er lavet af et eneste stykke gennemsigtig, grøn jade.
Frokost (ikke inkluderet) kan let arrangeres på en lokal restaurant, hvorefter guiden fører dig i enten tuktuk eller på gåben over den store ceremoniplads Sanam Luang til backpackernes bydel ved Khao San. Dette er et af byens mest farverige kvarterer med masser af butikker, restauranter og gadeboder. I tuktuk fortsætter I ad den brede avenue Rachadamnoen til kanalen Saen Saap. Tidligere var Bangkok forbundet med et netværk af sådanne kanaler, der fungerede som veje gennem byen. I dag er de fleste asfalteret over, men på Saen Saap kan I stadig sejle i traditionel flodbåd til Jim Thompsons hus. Her boede den farverige amerikanske forretningsmand Jim Thompson, der genoplivede den thailandske silkeindustri efter Anden Verdenskrig. Jim Thompson var også stor beundrer af asiatiske antikviteter, og hans traditionelle træhus rummer en fantastisk samling. Fra denne lille oase i hjertet af Bangkok er der kun få minutters gang til shoppingområdet ved Siam Square, hvor I kan bruge resten af dagen og aftenen i de utallige butikker og shoppingcentre. Eller I kan lade guiden føre jer hjem til hotellet med skytrain.

Dag 4: Mod elefanter i Khao Sok

 Mod elefanter i Khao Sok

Tidlig morgen bliver I hentet på hotellet, og kørt til lufthavnen i Bangkok, hvorfra I flyver sydpå til Phuket eller Krabi. Her bliver I I bliver hentet og kørt gennem små landsbyer, gummi- og oliepalmeplantager til Khao Sok National Park, der er en af de ældste regnskove i verden. Snart tynder det ud mellem husene, og den menneskeskabte verden erstattes af grønklædte kalkstensbjerge, der står lodret op af jorden eller vandet, dybe dale og vandrige floder.
Midt i det hele ligger resortet, Elephant Hills, med en forrygende placering mellem høje træer og dramatiske regnskovsdækkede bjerge.
Lejren består kun af 20 telte og en større fællesbygning, så oplevelsen af at befinde sig dybt inde i junglen er intakt. Dog kan du omgive dig med luksus i en grad, man kun sjældent finder midt i en regnskov. Hvert telt er indrettet med behagelige senge, læselamper samt et unikt badeværelse med varmt vand og toilet efter vestlig standard. Teltets døre og vinduer er dækket af moskitonet, ligesom der er kanvasforhæng, der forhindrer insekter i at komme ind. Temperaturerne kan falde om natten, men dette er der naturligvis tænkt på, og teltene er udvalgt specielt til disse forhold. På den måde fanger Elephant Hills på imponerende vis den svære balance mellem komfort og naturoplevelse, der gør netop denne teltlejr til et fantastisk udgangspunkt for udforskning af nationalparken.
I dag venter store oplevelser i Khao Sok National Park, der er en af de ældste regnskove i verden. Dagens første stop er ved elefantlejren, hvor I vil være med til at forberede et måltid og til at fodre elefanterne. I vil deltage i at vaske og skrubbe dem samt se dem bade og lege. Efter en lækker frokostbuffet står kanoer og guider klar til at tage jer på en smuk tur ned ad Sok-floden. Sidst på eftermiddagen venter middagen i den atmosfærefyldte, åbne fællesbygning til lyden af fuglekvidder og græshoppesang.  I overnatter i luksuriøse telte, hvor I omgiver jer med luksus i en grad, man kun sjældent finder midt i en regnskov.

Dag 5: Eventyr i Khao Sok National Park

 Eventyr i Khao Sok National Park

Solen rejser sig langsomt over horisonten, og mens tågen letter over bjergene, vågner junglen til endnu en dag. Det meste af dagen går med at udforske Khao Sok-junglens måske bedst bevarede hemmelighed: Inde i skoven mellem dramatiske jungleklædte kalkstensbjerge ligger en stor sø omringet af rig vegetation. I oplever de storslåede scenerier fra en båd, der vil føre jer rundt på søen. Er vejret til det, er I velkommen til at tage en forfriskende svømmetur i det kølige vand, så medbring badetøj og et håndklæde. En picnic-frokost vil blive serveret ved søen, inden turen igen går tilbage til Elephant Hills. Snart går solen ned, og junglens natdyr vågner op til dåd.
Khao Sok National Park rummer et særdeles rigt dyre- og planteliv. Bl.a. nogle af Thailands sidste vilde elefanter, tigre og gibbonaber har fundet et sikkert hjem i disse dybe skove. I luften kan opleves flere hundrede fuglearter, hvoraf næsehornsfuglen er den mest iøjnefaldende.

Dag 6: Fra Khao Sok til badeferie på Phuket

 Fra Khao Sok til badeferie på Phuket

Efter en god nattesøvn venter endnu en dag i junglen – denne gang til fods. En gåtur er en rigtig god måde at få en fornemmelse for det fantastiske økosystem, som regnskoven udgør. Der er tid til at nyde det særlige lys i skoven og den enorme variation af eksotiske planter, der vokser i halvmørket under de tætte trækroner. Ofte hører man gibbonabernes melodiske sang mellem trækronerne i det tidlige morgengry. Også makakker og andre abearter svinger sig i grenene i denne del af skoven. Er vejret til det, vil frokosten blive tilberedt på traditionel vis i et bambusrør. Når tid er, forlader I Khao Sok og bliver kørt til Phuket, hvor de sidste 7 nætter tilbringes på det lækre Vijitt Resort, hvor I indlogeres i en villa med plads til hele familien på Phuket stille sydøstkyst.

Dag 7 - 12: Badeferie på Phuket

 Badeferie på Phuket

Dagene på Phuket er på egen hånd.
The Vijitt består af 92 rummelige og yderst komfortable stråtækte villaer spredt ud mellem palmer og tropiske planter i en stor frodig have. Udsigten over havet er vidunderlig fra det store poolområde, og den tropiske stemning fuldes på smukkeste vis af resortets luftige tropiske arkitektur. Her er masser af plads, og resortet emmer af fred og ro. Hvilket gør det perfekt til både par og familier.
Villaerne byder naturligvis på alle moderne faciliteter, og den store balkon indbyder til at nyde en kølig drink og den smukke udsigt over havet.
Også når sulten melder sig, er I i de bedste hænder. Resortets to restauranter ligger ned til strandkanten, og de lækre middage serveres til lyden af bølgeskvulp. Det er naturligvis muligt at bade direkte fra hotellets strand. Men denne kyst er meget påvirket af tidevand. Derfor tilbydes transport til en af øens absolut bedste strande, Nai Harn Beach, der ligger blot 10 minutters kørsel fra resortet.
Trænger I til en pause fra stranden, har området meget at byde på. Tag på dagtur til den smukke tropeø Koh PhiPhi, snorkel blandt farvestrålende koralrev og oplev klippeskærene, der hæver sig dramatisk op af havet i Phang Nga-bugten. Det er også let at besøge Phukets hektiske badebyer, hvor butikker og restauranter ligger tæt side om side.

Dag 13: Afrejse fra Phuket

Det er blevet tid til at tage afsked med Thailands skønne strande. Når tid er bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Phuket, hvorfra I flyver via Bangkok tilbage til København.

Dag 14: Ankomst til København

I ankommer til København tidlig morgen efter et dejligt familieeventyr i Thailand.

Prisinformation

Familieeventyr til Thailand - 14 dage fra 14.295 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Bangkok og retur fra Krabi
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Bangkok Lufthavn til hotel
  • 2 nætter i 2 værelses suite på Chatrium Riverside Hotel inkl. morgenmad
    NB: Ved 2 voksne overnattes der i dobbeltværelse med udsigt til byen.
  • Privat halvdagstur, Oplev Bangkoks seværdigheder med offentlige transportmidler
  • Privat transport fra hotel til Bangkok Lufthavn
  • Flyrejse fra Bangkok til Phuket
  • Transport fra Phuket Lufthavntil Elephant Hills
  • 2 nætter i luksus safaritelt på Elephant Hills Main Camp
  • Alle aktiviteter og udflugter med engelsktalende guide ifølge program
  • 2 x morgenmad, 3 x frokost og 2 x middag på Elephant Hills
  • Transport fra Elephant Hills til hotel på Phuket
  • 7 nætter i deluxe villa på The Vijitt Resort på Phuket
  • Privat transport fra hotel på Phuket til Phuket Lufthavn
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Højsæson
6 jan 2018 - 28 feb 2018
ved 2 voksne
fra 19.295 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 16.395 kr.

Lavsæson
16 apr 2017 - 31 okt 2017
ved 2 voksne
fra 17.295 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 14.995 kr.

Mellemsæson
1 nov 2017 - 14 dec 2017
1 mar 2018 - 30 apr 2018
ved 2 voksne
fra 18.495 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 15.395 kr.

Jul/nytår
15 dec 2017 - 5 jan 2018
ved 2 voksne
fra 24.595 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 19.595 kr.

Lavsæson
1 maj 2018 - 31 okt 2018
ved 2 voksne
fra 16.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 14.295 kr.

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Hawaii - Stillehavets perler

Hawaii - Stillehavets perler

Bo på fire stjernede hoteller og oplev tre betagende paradis-øer, Kauai, Oahu og Hawaii Island, hvor I kan kombinere afslapning ved vandet med store natureventyr såsom hvaler, skildpadder, regnskov og vulkaner. Dertil lægges store kultur oplevelser blandt Hawaiis lokalbefolkning.

LÆS MERE
Rejsetype: Børnevenlig ferie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Strandferie

14 dage fra 14.395 kr.

USA med tog – Sydstaterne

USA med tog – Sydstaterne

Tag på en spændende togrejse fra Chicago til Memphis og New Orleans, hvor du oplever Sydstaternes unikke stemning og berømte musik.

LÆS MERE
Rejsetype: Kulturoplevelser, Storby, Togrejser

10 dage fra 18.195 kr.

Borneo og eventyr i Sarawak

Borneo og eventyr i Sarawak

Oplev Borneo og Sarawak. På denne rejse til Borneo besøger I bl.a. et orangutang center, hvor de frække aber dukker op ved spisetid, og møder Ibanfolket i deres traditionelle hjem ”langhuset”.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Strandferie

17 dage fra 18.895 kr.

Det ukendte Kapland

Det ukendte Kapland

Oplev det ukendte Kapland med maleriske vinområder efterfulgt af tre dages intens safari på Sanbona Wildlife Reserve. Herefter går turen videre til charmerende Cape Town, hvor Kap Det Gode Håb og et væld af andre oplevelser venter.

LÆS MERE
Rejsetype: Mad og Vin, Safari, Storby

13 dage fra 23.495 kr.

Eventyr i Laos og badeferie i Thailand

Eventyr i Laos og badeferie i Thailand

Oplev tre meget forskellige sider af Sydøstasien på denne rejse til Laos og Thailand. Fra Vientiane gennem et af Sydøstasiens smukkeste landskaber til Vang Vieng og videre mod charmerende Luang Prabang inden masser af forkælelse venter jer på en afslappende badeferie i Hua Hin. Bangkok venter som sidste stop inden rejsen går tilbage til Danmark.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Storby, Strandferie

16 dage fra 20.995 kr.

Bestil tilbud