70 12 03 03
Åben:

Det bedste af Patagonien

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Det bedste af Patagonien fører jer til vilde og bjergrige egne i den sydlige del af Argentina og Chile, et område med fantastisk skønhed.
I oplever snedækkede bjerge omkranset af store søer og vindblæste græssletter med generte “guanacos” (lamaer) og fremmelige gauchos (cowboys), som passer på millioner af får. Der er masser af muligheder for gåture og andre udendørs aktiviteter, da I besøger nogle fantastiske og mindre kendte steder væk fra de gængse turiststrømme.

Det bedste af Patagonien er tilrettelagt i samarbejde med britiske Exodus, som er verdensførende inden for oplevelsesrejser i grupper. Denne tur er gennemtestet, så I har sikkerhed for de bedst mulige oplevelser.

15 dage fra 35.295 kr. 

Turens højdepunkter

  • Naturoplevelser i centrum
  • Mulighed for vandreture
  • Med international gruppe
  • Engelsktalende guide
  • Læs minikatalog om Exodus

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark mod Buenos Aires.

Dag 2: Ankomst Buenos Aires

 Ankomst Buenos Aires

Efter et flyskifte ankommer I til Buenos Aires. I kører til hotellet, hvor I mødes med jeres rejseleder og resten af gruppen.

Guiden giver en kort introduktion og tager jer på en kort gåtur i Buenos Aires. Her vil I opleve den fantastiske kultur og historie, som byen har.

Aftenen er til fri disposition, så der er mulighed for at vælge en af de mange fremragende restauranter, hvor man kan få serveret en god, traditionel argentinsk steak med et dejligt glas rødvin til.

Dag 3: El Chalten

 El Chalten

Om morgenen flyver I til El Calafate og kører herfra videre til den lille bjergby El Chaltén.

Byen ligger smukt i Los Glaciares National Park med fantastiske udsigter til bjerget Fitzroy og til de sydlige patagoniske issletter.

Dag 4: Vandring: Fitzroy Base Camp & Laguna de los Tres

 Vandring: Fitzroy Base Camp & Laguna de los Tres

På dagens gåtur er I omgivet af utroligt flotte bjerge og dale. I vandrer først til Cerro Fitzroy Base Camp med flotte udsigter til bjergkæden. Om eftermiddagen fortsætter I til den smukke gletsjer sø Laguna de los Tres, hvor de tre bjergtinder reflekterer i søen.

Dette er en heldags vandretur gennem temmelig kuperet terræn men pga. de fantastiske udsigter er det alle anstrengelserne værd.

Dag 5: Til El Calafate

 Til El Calafate

Formiddagen kan bruges til at slappe af i eller man kan tage endnu et trek eller en bådtur til en anden seværdighed i dette område: Viedma gletsjeren. Om eftermiddagen tager I og gruppen offentlig bus til El Calafate.

Dag 6: Perito Moreno Glacier

 Perito Moreno Glacier

I forlader El Calafate om morgenen for at tage på en heldagstur til Perito Moreno Gletsjeren.

I et land med så mange storslåede og varierede landskaber, kan det være svært at afgøre, hvilke områder, der er de smukkeste eller mest dramatiske. Men gletsjerne i Los Glaciares Nationalpark hører uden tvivl til blandt Argentinas mest spektakulære og uforglemmelige naturområder. Derfor er der sat en hel dag af til at besøge denne nationalpark, der er et af de stadigt færre virkeligt uberørte steder tilbage på det sydlige kontinent.

Fra Patagoniens evige ismarker glider vældige gletsjere ned mod Lago Argentino som enorme vandrende isbjerge. De kolossale istunger er i konstant bevægelse, og ofte kan man høre det knage og brage fra gletsjerne. Og gletsjere er her mange af. Hver med deres særlige skønhed. Den blålige gletsjer Perito Moreno er den mest berømte. Fra toppen af Andesbjergene flyder den 60 m høje og fire km brede frosne flod ned mod Canal de los Témpanos (Isbjergs-kanalen) og Magellan-halvøen. Her brækker store stykker af for med vældige brag at falde ned i det iskolde vand for foden af gletsjeren.

Perito Moreno er en af de få gletsjere i verden, der stadig vokser. Samtidig er den en af de mest aktive. Isen fra de øvrige gletsjere ender også i områdets søer, der tager farve fra isen. Et godt eksempel er Lago Argentino, der får sin forunderlige turkise farve fra de mineraler, som gletsjerne fører med ned fra bjergene. Mineralerne opløses i søens vand, når gletsjerne kælver, og store isstykker med jævne mellemrum brækker af.

Den informative guide vil fortælle alt om områdets geologi og natur, og der vil blive god tid til at nyde de prægtige omgivelser fra flere vinkler. At opleve gletsjere er altid fascinerende, men at opleve en sådan koncentration af aktive gletsjere placeret i nogle af de mest barske landskaber på den sydlige halvkugle er en oplevelse for livet. Ikke underligt har UNESCO erklæret dette område for verdens kulturarv.

Det er muligt at tilkøbe en bådtur tæt på gletsjeren eller at vandre på selve gletsjeren. Begge dele er en uforglemmelig oplevelse.

Dag 7: El Calafate

 El Calafate

Også denne dag tilbringes i området El Calafate.

Det er muligt at gå en tur langs søen eller tage en af de mere anstrengende vandreture, hvor man får fantastiske udsigter ud over det patagonske landskab og mod den mere bjergerige grænse til Chile.

Hesteridning eller cykling er også muligt, eller der er en bådtur i nationalparken for at se gletsjerne Upsala, Spegazzini og Onelli.

Dag 8: Torres del Paine

 Torres del Paine

Det er en lang køretur mod grænsen til Chile i dag. Målet er en af verdens mest fantastiske og smukkeste nationalparker – Torres del Paine National Park.

Efter check in på jeres lodge er der tid til en kort gåtur til Laguna Amarga eller Laguna Azul, hvor der er en fremragende udsigt til Torres del Paines granitsøjler, som rejser sig næsten lodret over den patagoniske slette.

Dag 9: Vandring: Towers of Paine

 Vandring: Towers of Paine

Uden tvivl er højdepunktet at vandre op til Towers of Paine. Selve vandreturen er smuk, I går gennem skove og får nogle flotte udsigter ud over parken.

Sværhedsgraden er dog ikke høj, men det er nødvendigt at være i nogenlunde form, og de sidste meter kan være noget klatring.

Belønningen ved at nå den lille sø ved basen af disse granitsøjler slår dog langt de anstrengelser, der er blevet brugt til at nå toppen.

Dag 10: Torres del Paine

 Torres del Paine

I dag skal I opleve nationalparkens andre højdepunkter, mens I kører mod parkens administrationsbygning ved Rio Serrano.

Granitsøjlerne er de mest genkendelige i parken og kan ses fra forskellige udsigtspunkter, og I vil også gøre stop ved søen Nordenskjold og søen Pehoé samt ved de to vandfald Salto Grande og Salto Chico.

Programmet er dog afhængigt af vejrforholdene.

Om eftermiddagen kører I til Punta Arenas, en kystby med en rig maritim historie.

Dag 11: Tierra del Fuego

 Tierra del Fuego

I forlader hovedlandet (afgang omkring kl. 8) og tager færgen over Magellan Strædet til øen Tierra del Fuego.

Det kaldes Ildlandet, da de oprindelige indbyggere tændte mange bål for at skærme mod vinterkulden – de tog endda bål med i deres træ kanoer!

Hvis I er heldige, ser I delfiner, når I krydser strædet.

I fortsætter med bus tværs over øen med nogle smukke udsigter, når I krydser den mest sydlige del af Andesbjergene og får det første glimt af Ushuaia ved verdens ende!

Dette er en lang køretur med offentlig bus, men pga. skiftende landskaber, flyver tiden af sted.

I ankommer til vores hotel først på aftenen afhængigt af vejrforhold og trafik. Dette er en lang dag, så medbring rigeligt med vand og snacks.

Dag 12: Ushuaia

 Ushuaia

Denne morgen venter en vandretur i Tierra del Fuego National Park. I besøger forskellige områder i parken, som viser forskellig slags terræn, flora og fauna.

Om eftermiddagen er det muligt at tilkøbe en bådtur i Beagle Channel for at se det marine dyreliv som pingviner, søløver og mange forskellige slags havfugle inkl. ænder der ikke kan flyve. I kan også se tilbage til byen Ushuaia med de snedækkede tinder i baggrunden.

For dem, der ønsker mere adventure, er det muligt at komme på en heldags firehjulstrukket tur længere ind i Tierra del Fuego National Park, hvor det ikke er muligt at komme med almindeligt køretøj som f.eks. søerne Fagnano og Escondido (det er ikke muligt at se pingviner på denne tur).

Dag 13: Ushuaia og Buenos Aires

 Ushuaia og Buenos Aires

Denne morgen er til fri disposition til at opleve byen og dens omgivelser.

Det kan anbefales at se de flotte udsigter fra bakkerne op til Martial Gletsjeren, eller besøge det fascinerende museum, som har til huse i det tidligere fængsel.

Om eftermiddagen flyver I tilbage til Buenos Aires, hvor det er muligt at se et af de fantastiske tango shows i det gamle kvarter San Telmo og nyde et sidste måltid sammen med gruppen.

Dag 14: Afrejse Buenos Aires

Det bedste af Patagonien er ved at være slut. I har dog det meste af dagen til fri disposition, inden hjemrejsen begynder.

Forlæng rejsen
I kan også vælge at forlænge jeres rejse i Sydamerika på egen hånd. Landet byder på rigtig mange muligheder for flere spændende oplevelser. Kontakt os venligst for mere information.

Dag 15: Ankomst til Danmark

Efter et flyskifte ankommer I i dag til Danmark.

SÆRLIGT OM REJSEN

Denne rejse er udarbejdet i samarbejde med det britiske rejsebureau Exodus, der gennem mere end tre årtier har været blandt verdens førende udbydere af aktive rejser til alle hjørner af kloden.

I dag tilbyder Exodus næsten 500 unikke og eksotiske rejser, der lader jer opleve verdens mest fantastiske destinationer, kulturer, landskaber og dyreliv på en både aktiv, komfortabel og spændende måde.

Alle Exodus rejser foregår i mindre internationale grupper, og der er engelsktalende guide med på dem alle. Læs mere om disse unikke rejser her.

Exodus kode: AAA

Prisinformation

Det bedste af Patagonien - 15 dage fra 35.295 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse Danmark – Buenos Aires t/r
  • Indenrigsflyvninger i Patagonien
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • 10 overnatninger på hotel og lodges
  • 2 overnatninger i bjerghytter
  • 12 x morgenmad
  • 3 x frokost
  • 2 x middag
  • Ture og transport som beskrevet i programmet
  • Engelsktalende guide
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Transport fra lufthavnen til turens start og retur til lufthavnen

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Rejseperiode 2016-17
ved 2 voksne
35.295 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Afrejser

Rejsen Det bedste af Patagonien har afrejse 1-2 gange månedligt i vinterhalvåret. Landarrangementet starter i Buenos Aires på mandage. Se afrejsedatoer og yderligere information om Det bedste af Patagonien her.

Fraprisen er vejledende

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Lignende rejser


Forkælelse og oplevelser i det sydlige Vietnam

Forkælelse og oplevelser i det sydlige Vietnam

Vietnam med oplevelser og forkælelse for alle sanser. Vi har kombineret tre af vores Sydvietnamesiske favoritter til små to ugers oplevelser og forkælelse. Gennemført luksus til menneskelige priser.

LÆS MERE
Rejsetype: Forkælelse, Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Spa og wellness, Storby

12 dage fra 16.595 kr.

Fra kultur og natur på Java til Gudernes Ø

Fra kultur og natur på Java til Gudernes Ø

Oplev Javas unikke kulturelle og naturlige vidundere på denne rundrejse fra Semarang til Surabaya, inden I fortsætter til Bali, hvor 7 nætter venter på det luksuriøse Intercontinental Bali Resort, der ligger lige ned til den skønne og rolige Jimbaran strand.

LÆS MERE
Rejsetype: Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Verdensarv

16 dage fra 23.395 kr.

Den store rundrejse i Kina

Den store rundrejse i Kina

Oplev det bedste af Kina på denne store rundrejse. Fra Den Forbudte By og Den Kinesiske Mur ved Beijing og terrakotta-hæren ved Xian til Sydkinas grønklædte kalkstensbjerge og Shanghais skov af skyskrabere.

LÆS MERE
Rejsetype: Historie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser

13 dage fra 24.950 kr.

Polarkrydstogt - Nordlys i Østgrønland

Polarkrydstogt - Nordlys i Østgrønland

Oplev sjældent besøgte Østgrønland, hvor gigantiske isbjerge fylder fjordene, moskusokser græsser på den åbne tundra og nordlyset danser på nattehimlen.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Naturoplevelser, Polar

10 dage fra 49.600 kr.

Det bedste af Chile

Det bedste af Chile

Oplev Chile med Santiago, Atacama ørkenen med saltsletterne, de lyserøde flamingoer, El Tatio-gejseren, vulkaner, maleriske landsbyer, Torres del Paine og alt hvad der hører til det bedste af Chile.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kulturoplevelser, Naturoplevelser

14 dage fra 33.595 kr

Bestil tilbud