70 12 03 03
Åben:

Det bedste af New Zealand

Gejserne sprutter og syder, og pludselig står en søjle på 20 meter skoldhedt vand op af jorden. Vandet er derimod klart, køligt og rent i Doubtful Sound, hvor grønklædte bjerge rejser sig brat på begge sider af fjorden. I vandet springer legesyge delfinerfra styrbord til bagbord. Denne kør-selv-tur fra Auckland i nord til Christchurch i syd er rig på sådanne eventyr.

Turen er perfekt for alle, der gerne vil ekstra tæt på New Zealands vilde natur. Undervejs er der nemlig arrangeret en guidet heldagsvandretur i dramatiske Tongoriro National Park samt en guidet tredages vandretur med overnatning på lodge langs Abel Tasmans frodige kyster. I kan også se frem til at overnatte på en båd i Doubtful Sound, udforske den smukke Coromandel-halvø og opleve den mægtige Franz Josef-gletsjer, der glider ned fra bjergene som en frossen flod. Dette er blot nogle få af højdepunkterne på denne rejser, der indeholder alt det bedste af New Zealand. I bor tilmed på gode hoteller undervejs, og kan se frem til at nyde friheden i egen bil.

Lige nu har vi en kampagne med Singapore Airlines. I sparer op til 1.500 kr. pr person på nedenstående priser. Se betingelser længere nede.

TILBUD 25 dage fra 39.600 kr.  

Turens højdepunkter

  • Rigtig meget inkluderet i denne pakke
  • 3 dages Abel Tasman Guidet tur
  • 2 dages sejlads på Doubtful Sound
  • 18 dages billeje med alle forsikringer

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra København.

Dag 2: Ankomst Auckland

Flyskifte og videre rejse til New Zealand. I bor to nætter på et centralt beliggende hotel.

Dag 3: Auckland

 Auckland

I henter en lejebil. Dagen er til fri disposition. Besøg Botanisk Have og oplev allerede her, hvor anderledes floraen er. Et besøg på Auckland Museum giver indsigt i New Zealands historie og store ofre under de to verdenskrige. I Parnell ligger små fine butikker og hyggelige caféer. Fra en af de syv udslugte vulkaner, der omgiver Auckland, har man en fin udsigt over byen. Havnefronten syder af aktive fritidssejlere. Vi kan varmt anbefale en to timers udflugt på en America’s Cup sejlbåd, hvor man som gæst er med i bemandingen ombord. En fin og anderledes måde at opleve Aucklands smukke havnefront på.

Dag 4: Auckland - Coromandel

 Auckland - Coromandel

Fra Auckland går turen til Coromandel-halvøen. Turen går gennem meget varieret landskab, først flade kystnære landskaber, senere hårnålesving gennem de forrevne bjerge.

Coromandel-halvøen er et vildnisparadis med utilgængelige bjerge, kuperet landskab og en unik kystlinie med flotte badestrande. Specielt i december og januar er her usædvanlig smukt, kysten er smykket af New Zealands rødt blomstrende juletræ, pohutukawatræet. I bjergene ser man både “tea tree” – buske og de særegne og enorme kaui-træer, der ingen sidegrene har – kun stamme og krone. Naturen er uberørt og fuglelivet særdeles rigt.

Dag 5: Coromandel

Dagen til fri disposition. Ved landsbyen Hahei ligger en af New Zealands smukkeste strande med hvidt pulversand, et blåt hav og grønklædte øer i bugten. Herude bør I også besøge de hvide kalkstensklipper Cathedral Cove, der er et ikon for Coromandel.

Fortsæt til Hot Water Beach, hvor den termiske aktivitet sender varmt vand op i sandet, blot et spadestik nede – en strand med indlagt varmt vand! I byerne langs kysten får I en fin frokost – prøv alt godt fra havet, det findes ikke friskere!

Dag 6: Coromandel - Rotorua

 Coromandel - Rotorua

Fra Coromandel går turen til Rotorua. Undervejs er det muligt at besøge en kiwifrugtplantage – New Zealands grønne guld, som det ofte kaldes. Rotorua er det kulturelle centrum for maorierne. Besøg kulturcenteret og hør maorierne selv formidle deres historie og mytologi.

I det termisk aktive område syder det i undergrunden: der står damp ud af sprækker i jorden, kogende mudder giver dovne dampbobler fra sig og gejserne sender vandet 20 m op i luften med regelmæssige intervaller.

Dag 7: Rotorua - Tongariro National Park

Dagens mål er Tongariro National Park, men undervejs anbefaler vi, at I besøger Huka Falls og Taupo-søen, der er omgivet af meget varieret natur.

Huka Falls er trods et beskedent fald på kun 12 m et af New Zealands smukkeste vandfald med helt vidunderlige turkise farver.

Taupo-søen er verdenskendt for godt ørredfiskeri, så kan man lide at fiske, er det her man skal slå til. Tilgængelig kun fra søsiden ligger en meget speciel skulpturpark, der blev skabt af en maorikunstner i 1980’erne.

I overnatter to nætter på Chateau Tongariro, der som det eneste hotel ligger inde i nationalparken.

Dag 8: Tongariro National Park

 Tongariro National Park

Oplev det fantastisk dramatiske vulkanske landskab i området omkring den berømte Tongariro Crossing. Turen er måske en af verdens smukkeste dagsvandreture, hvor I vandrer knapt 20 km nær den vulkanske højderyg med fem aktive vulkaner i et landskab fyldt med kratersøer og kildevæld. I vil få den ene mere spektakulære udsigt efter den anden på denne tur! Turen er guidet, og I vil undervejs nyde godt af guidens store viden om denne pragtfulde nationalpark.

Vandreturen kræver god kondition, og I skal være i stand til at kunne trave i et jævnt tempo i otte timer. De dedikerede guider vil sørge for sikkerheden og samtidig give jer et eventyr, I vil huske tilbage på. I skal som minimum medbringe gode travesko, en fleecetrøje, en hue og en vindtæt jakke, da vejret pludselig kan skifte i bjergene. I kan leje tøj og udstyr til turen, hvis I ikke har det med hjemmefra – det skal dog forhåndsbestilles.

Dag 9: Tongariro - Wellington

 Tongariro - Wellington

Kør fra Tongariro til Wellington først på dagen, så eftermiddagen kan nydes i New Zealands hovedstad. Besøg det bikubeformede parlament, der ligger i hjertet af byen. I kan også tage tandhjulsbanen til botanisk have, der ligger på toppen af højdedraget bag ved byen. Eller hvad med et besøg på det nyskabende nationalmuseum Te Papa, der anvender så forskellige medier som damp, lys, rysteplader og lydoptagelser fra vulkanudbrud i formidlingen af New Zealands tilblivelse.

Dag 10: Wellington

 Wellington

Dagen er til fri disposition.

Dag 11: Wellington - Nelson

I afleverer bilen ved færgeterminalen og sejler fra Wellington til Picton. Strædet mellem de to øer er barskt farvand, men indsejlingen til Picton gennem Queen Charlotte Sound er betagende smuk, og man oplever ikke sjældent hvaler og delfiner på ruten. Fra Picton tager I bussen til Nelson, hvor I overnatter en nat.

Dag 12-14: Abel Tasman National Park

 Abel Tasman National Park

I dag starter den pragtfulde tre dage/to nætters vandretur i Abel Tasman National Park. Ønsker I ikke at vandre, er det muligt enten at blive sejlet fra sted til sted, eller I kan padle i kajak langs kysten.

I bliver hentet på hotellet i Nelson tidligt om morgenen, hvorfra man kører og siden sejler ud i nationalparken. Selve vandreturen er knap 40 km lang fordelt på tre dage. I bærer selv kun jeres dagsrygsæk med en varm trøje, kamera og frokost. Resten af bagagen bliver sejlet.

I overnatter på den dejlige lodge Meadowbank Homestead, der ligger i meget fredfyldte omgivelser og med en pragtfuld udsigt over havet. Her serveres der om aftenen en dejlig middag tilberedt af de friskeste råvarer, og senere kan I nyde et glas vin i loungen.

På andendagen går I gennem ægte new zealandsk urskov – noget af det oprindelige og uberørte findes her i parken. Man går på velpræparerende stier, og krydser vandløb med koldt og tindrende klart vand. Sangfuglene kvidrer så det er en fryd – lyt især efter bell bird, dens sang er uendelig smuk og er allerede beskrevet af de allerførste europæiske indvandrere. Overnatning på Torrent Bay Lodge, der emmer af stemningen fra et godt sommerhus og som ligger direkte ud til en badestand. Også her serveres en dejlig middag.

Sidste dags vandring er i det kystnære landskab. Hvis tidevandet står for højt, kommer der en hjælpebåd ind, og fragter folk over tidevandsmundingerne. Strandene i parken er gode og sandet hvidt. Mange vælger at tage sig en dukkert inden frokost. Sidst på dagen når man ud til informationscenteret, og herfra bliver I i bus kørt tilbage til Nelson, hvor I igen overnatter på Trailways Hotel. Turen inkluderer alle måltider fra frokost på førstedagen til frokost på sidstedagen.

Dag 15: Nelson - Arthur's Pass

Efter afhentning af lejebilen kører I til Wilderness Lodge i Arthur’s Pass. Turen går enten gennem den meget lidt besøgte Nelson Lakes National Park eller ad den mere befærdede rute langs kysten ned til Greymouth. Hvis kystruten vælges, anbefaler vi at gøre stop ved de specielle klippeformationer Pancake Rocks.

Fra Greymouth går turen op gennem det fantastiske Arthur’s Pass, hvor naturen uafladeligt sætter sin egen dagsorden, og vejvæsenet konstant må finde på nye løsninger.

I bor to nætter på Wilderness Lodge. Opholdet med udsigt til det forrevne bjerglandskab inkluderer middag og morgenmad.

Dag 16: Arthur's Pass

 Arthur's Pass

Wilderness Lodge er en arbejdende fårefarm, der ligger lige på østsiden af Arthur’s Pass i de new zealandske alper. Farmen har for få år siden bygget en lodge med kun 20 værelser, der alle er veludstyrede og har udsigt til bjergene. På lodgen er der ansat naturvejledere, der guider ture, I kan deltage i mod betaling. I kan også vælge at deltage i nogle af farmens aktiviteter, mindst hver anden dag kan man eksempelvis opleve fåreklipning.

Dag 17: Arthur's Pass - Franz Josef

 Arthur's Pass - Franz Josef

Dagens rute går først tilbage gennem Arthur’s Pass til Greymouth, men herefter sydpå langs en kyststrækning der årligt får op mod seks m regn. Alle telefon- og hegnspæle bliver overgroet af mos på kort tid på grund af den megen regn. Mange steder langs denne rute omgiver den dybgrønne tempererede regnskov vejen på begge sider, men pludselig dukker et af naturens egne paradokser op. Midt i dette regnskovsområde stikker bjergenes gletsjertunger ned gennem kløfterne, så man går med bregner på den ene side og gletsjeren på den anden side.
Det er dybt betagende at stå ved et ismassiv, der er mange hundreder år gammelt. Er vejret godt, anbefaler vi en helikoptertur op over gletsjerne, helt op til Mount Cook, der er New Zealands højeste bjerg.

Dag 18: Franz Josef - Queenstown

Fra Franz Josef går turen først langs kysten sydpå, derefter op over Haast Pass og ind til søerne ved Wanaka – den ene er blå, den anden er grøn. Undervejs er der mange steder skilte til naturseværdigheder som for eksempel Fantail Falls, som er et stop værd. Ofte er der ved skiltningen også angivet, hvor langt man skal gå og hvor lang tid man skal beregne til det.

I området fra Wanaka til Queenstown er der et væld af frugtplantager og vingårde, nogle har gårdbutikker eller udsalg. Er absolut et besøg værd. Dagen slutter i Queenstown, hvor I bor to nætter.

Dag 19: Queenstown

 Queenstown

Queenstown er adrenalin-kickets by nr. 1. Det er her I oplever bungyjump, jetboating, helikopterture og en gondola, der nærmest går lodret i vejret fra søens bred til bjergets top! Er I til en runde golf, er der en fin bane i Arrowtown. Queenstown er en hyggelig by med et stort udbud af restauranter, caféer og butikker, der ligger i et dejligt gågadesystem.

Dag 20: Queenstown - Fjordlandet

 Queenstown - Fjordlandet

Fra Queenstown går turen sydpå til Fjord-landet. I Manapouri parkeres bilen og en udflugt på Doubtful Sound med overnatning på skibet Fiordland Navigator starter.

Området i Doubtful Sound blev først tilgængeligt for ca. 20 år siden, da den underjordiske kraftstation blev bygget i Manapouri, og der i den forbindelse blev bygget en vej til entreprenørmateriellet. Siden blev det besluttet at vedligeholde vejen, for at gøre vildnisområdet omkring Doubtful Sound tilgængeligt for turisterne. Men man skal ikke lade sig narre! Området er bjergtagende stort og uberørt – her er man som en dråbe i havet. Bjergene omkring Doubtful Sound er grønne af buske og træer – skinner solen er farverne intense, regner det oplever man tusind vandfald fra bjergene direkte ned i fjorden, begge dele er lige smukke. Er man heldig oplever man de legesyge delfiner. Fiordland Navigator har naturguide og kajakker ombord, så man kan virkelig få nogle unikke oplevelser med hjem i bagagen. Middag er inkluderet.

Dag 21: Fjordlandet - Dunedin

Efter en stille morgen på fjorden, går turen tilbage til Manapouri og derfra i lejebilen til østkysten og byen Dunedin.

Dunedin adskiller sig fra de fleste andre new zealandske byer, fordi der her er mange bygninger i sandsten, der findes naturligt på denne egn. Historisk set er der andre steder blevet bygget i træ. Først i de senere år, er der bygget i moderne materialer som beton. Byen har meget stærke skotske rødder og det giver sig til udtryk i en række ølbryggerier, whiskydestillerier, sækkepibespillende herrer og haggis på menukortet!

Dag 22: Dunedin

 Dunedin

Brug dagen på Otago-halvøen. På den yderste spids findes verdens eneste fastlandskoloni af albatrosser, på fjordsiden af halvøen ligger der et absolut seværdigt akvarium, og på havsiden ligger en anden spændende attraktion, nemlig kolonien af guløjede pingviner, hvor man kan opleve de sky og særegne fugle på få meters afstand. Et privat bevaringsprojekt har gennem et skyttegravsagtigt stisystem gjort det muligt at komme helt tæt på. Projektet har over nogle år øget bestanden af pingviner betragteligt. Togturen op gennem Taieri Gorge er også meget spektakulær.

Dag 23: Dunedin - Christchurch

 Dunedin - Christchurch

Turen går fra Dunedin til Christchurch. På stranden ved Oamaru ligger Moeraki Boulders som nogle kæmpe marmorkugler, nogen har kastet fra sig og glemt. I Christchurch er det tid at gøre de sidste indkøb, for rundrejsen har nået sidste overnatning i New Zealand.

Dag 24: Afrejse Christchurch

Aflevering af lejebilen i lufthavnen og derefter afrejse med fra Christchurch.

Dag 25: Ankomst Danmark

I ankommer i dag til København.

Prisinformation

Det bedste af New Zealand - 25 dage fra 39.600 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse København til Auckland og retur fra Christchurch
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 18 dages billeje type CDAR med automatgear og aircondition, fri km og kasko
  • 2 nætter på Sky City Hotel i Auckland
  • 2 nætter på Pauanui Pines Motor Lodge, Coromandel
  • 1 nat på Novotel i Rotorua
  • 2 nætter på Chateau Tongariro Hotel
  • Heldagsudflugt Tongariro Full Day Guided Walk
  • 2 nætter på Novotel i Wellington
  • Færgeoverfart fra Wellington til Picton
  • Bustur fra Picton til Nelson
  • 2 nætter på Grand Mercure Nelson i Nelson
  • 3 dage/2 nætter Abel Tasman Guided Walk inkl. transport, 2 nætter på lodge med engelsktalende lokalguide
  • 2 nætter på Wilderness Lodge i Arthur’s Pass
  • 1 nat på Punga Grove i Franz Josef
  • 2 nætter på Novotel Queenstown Lakeside i Queenstown
  • 2 dage /1 nats sejlads på Fiordland Navigator
  • 2 nætter på Larnach Lodge i Dunedin inkl. morgenmad
  • 1 nat på Chateau on the Park i Christchurch
  • 7 × morgenmad, 3 × frokost, 5 × middag
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

 

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson
ved 2 voksne
39.600 - 43.900 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Højsæson
ved 2 voksne
44.500 - 47.800 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Singapore Airlines kampagne:
Rejsen skal bestilles senest 30. januar 2017. Udrejse kan finde sted mellem 1. februar og 14. december 2017.
Flyrejsen leveres af Singapore Airlines med direkte fly mellem København og Singapore, hvor der er mulighed for stop over.
Forbehold: Rabatten er betinget af ledig kapacitet hos Singapore Airlines.

Lignende rejser


New Zealands højdepunkter

New Zealands højdepunkter

Klassisk kør-selv tur fra nord til syd i bil med New Zealands højdepunkter. Overnatning gode steder, læg dertil en spændende pakke med ture og udflugter, så I ser og oplever lidt mere.

LÆS MERE

26 dage fra 35.900 kr.

New Zealand i autocamper

New Zealand i autocamper

Oplev de pragtfulde naturscenerier i det grønne og frodige New Zealand på en ferie i en autocamper. Landet er fyldt med gode campingpladser, der lader jer komme helt tæt på naturen.

LÆS MERE

23 dage fra 14.395 kr.

Vin og natur i verdensklasse

Vin og natur i verdensklasse

New Zealand har smuk natur i overflod og producerer nogle fremragende vine, som I vil opleve på denne kør-selv tur i bil, hvor der er indlagt flere vinture og oplevelser samt sejltur ved Fiordlands.

LÆS MERE

21 dage fra 28.900 kr.

TILBUD
Bestil tilbud