70120303
Åben:

Det bedste af Kaplandet

Oplev det bedste af Kaplandet, som byder på alt fra malariafri safari i private vildtreservater til skøn natur langs Garden Route, fantastiske vine og delikatesser i vinlandet og ikke mindst en af verdens smukkeste beliggende byer – Cape Town.
Hele vejen gennem Kaplandet bor I på små intime steder – der alle har hver deres unikke charme. Ægte safaritelte- og stemning i Quartermains Camp, stilren luksus på The Robberg i Plettenberg Bay, historisk charme på Basse Provence i Franschhoek og ikke mindst chic elegance på The Three Boutique Hotel i Cape Town.

Kom til gratis rejseforedrag om Det Sydlige Afrika – læs mere her.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Ring til os nu, og lad os skræddersy din individuelle drømmerejse.

14 dage fra 17.995 kr. 

Turens højdepunkter

  • Bo i unik og autentisk Safari Camp
  • Game drives i det verdensberømte Shamwari
  • Lækre håndplukkede guest houses
  • Friheden ved at køre selv

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

I flyver med to flyskift til Port Elizabeth på Sydafrikas sydkyst.

Dag 2: Port Elizabeth – Amakhala Game Reserve

 Port Elizabeth – Amakhala Game Reserve

Ved ankomsten til Port Elizabeth får I udleveret jeres lejebil, og kursen kan nu sættes mod det malariafrie private Amakhala Game Reserve – en tur på ca. 1 time.
Her tilbringes de første to nætter på Quartermains Camp, der er en tro kopi af en ægte safari camp fra 20’ernes Afrika.
Quartermain’s Camp er inkarnationen af kolonitidens safariånd fra en æra, hvor eventyret lå lige rundt om hvert et hjørne.
De originale hvide safaritelte er alle indrettet i kolontidens stil, men har dog alle eget bad og toilet. Der findes ingen elektricitet i lejren, og maden tilberedes over åben ild og serveres i den hyggelige boma under den åbne himmel – og om aftenen et tæppe af stjerner.
Campen har blot 3 telte med plads til i alt 6 personer – så den intime stemning forbliver intakt.
Imellem aktiviteterne er der rig mulighed for at slappe af i bomaen eller på jeres egen private terrasse og blot nyde naturens lyde – og måske endda se den sky bush-buck, der holder til omkring campen.
I Quartemain’s Camp hersker safariånden stadig, og enhver indsats er blevet gjort for at forblive tro mod ekspeditions- og pionérstilen.
Jeres værter er med til at gøre jeres ophold helt specielt – og de øser gerne ud af deres store viden om og oplevelser fra den afrikanske bush.
Allerede første eftermiddag tager I på safari for at opleve Afrikas vilde dyr.
Som noget helt unikt for Quartermains bliver mange game drives kørt i det tilstødende Shamwari Game Reserve, der ligesom Amakhala også er hjemsted for bl.a. Afrikas ”Big Five”.

Dag 3: Amakhala og Quartermain's Camp

 Amakhala og Quartermain's Camp

I står tidligt op, og i selskab med jeres erfarne ranger tager I på game drive i enten det prisvindende Amakhala Game Reserve eller verdensberømte Shamwari Game Reserve. Begge steder er der rig mulighed for at opleve Afrikas vilde dyr fra jeres åbne køretøj. Undervejs gøres der stop for at nyde morgenkaffen, og efter ca. 3-4 timer på safari vender I tilbage til campen, hvor morgenmaden venter.
Herefter er der tid til at slappe af og blot nyde den skønne natur, inden frokosten serveres.
Om eftermiddagen begiver I jer atter ud på safari i søgen efter de vilde dyr. Både på Amakhala og Shamwari er der mulighed for at opleve bl.a. elefanter, næstehorn, giraffer, zebraer og adskillige antilope-arter – heriblandt den største af slagsen, Eland, der kan veje op til et ton.
Også løver og leoparder findes i området, og især i Shamwari er der gode muligheder for tætte møder med disse Afrikas store katte.
Når mørket falder på, vender I atter tilbage til campen, hvor lejrbålet kaster sit flammeskær over bomaen, og I nyder en lækker middag under den åbne afrikanske stjernehimmel.

Dag 4: Amakhala fra Quartermains til Bukela Lodge

 Amakhala fra Quartermains til Bukela Lodge

Endnu en tidlig morgen i Quartermains camp, hvor I begiver jer ud på vandresafari for at sætte fokus på de “mindre” ting i den afrikanske bush. Her vil I i selskab med jeres ranger – og ikke mindst Tumi, lejrens lille foxterrier, begive jer ud i området omkring campen for at lede efter dyrespor og få et større indblik i den rige afrikanske flora og fauna.
Efter morgenmaden i campen bliver I kørt tilbage til jeres lejebil og finder nu selv til jeres næste hjem i Amakhala – den 5-stjernede Bukela Lodge.
I bliver budt velkommen til Bukela, og mens jeres bagage bliver bragt til jere værelse og jeres bil bliver parkeret, kan I nyde en drink ved poolen. Herfra er der en fantastisk udsigt over et nærliggende vandhul, hvor der ofte kommer en flok bøfler forbi. Så med lidt held kan I allerede nu sætte flueben ved en af The Big Five.
På Bukela Game Lodge køres jeres game drives i Amakhala Game Reserve både morgen, eftermiddag og aften i selskab med dygtige rangers. De kender dyrenes færden og området ud og ind, så der er rigtig gode chancer for at opleve dyrene på tæt hold. Hvis I er heldig, får I set The Big Five, som tæller elefanten, næsehornet, løven, bøflen og leoparden. Rangeren vil desuden fortælle en masse om områdets flora. Lodgens luksuriøse og store værelser er kædet sammen af gangbroer af træ og er stilfuldt indrettet i traditionel, afrikansk stil. Nyd et glas vin med udsigt til de smukke omgivelser fra balkonen, eller slap af i spabadet. På lodgen kan I også se frem til high tea og en middag under stjernerne ved det knitrende bål. Der er også mulighed for mod tillæg at arrangere en en privat middag i stearinlysets skær.

Dag 5: Amakhala til Plettenberg Bay

 Amakhala til Plettenberg Bay

Der er tid til et sidste game drive i Amakhala, inden I starter bilen og sætter kursen mod kystbyen, Plettenberg Bay, også kendt som millionærernes legeplads. Her tilbringes de næste 3 nætter på den 5-stjernede Robberg Beach Lodge – der ligger lige ved stranden. Robberg Lodge er indbegrebet af sydafrikansk strandliv. Værelserne er store og stilrent indrettede i lyse farver. Lodgen fordeler sig over flere niveuaer og der findes 2 mindre swimmingpools. Tagterrassen er det perfekte sted at nyde en kølig drink efter en lang dag på stranden – og ikke mindst nyde den fantastiske solnedgang – og med lidt held måske spotte sprayen fra hvaler i det fjerne.

Dag 6 - 7: Plettenberg Bay

 Plettenberg Bay

Det her er strandliv, når det er bedst – og skulle tiden på stranden falde jer for lang, byder området også på et væld af andre aktiviteter. “Plet Bay” er kendt for sine lækre strande og laguner, og i byen finder I et væld af restauranter, caféer, specialbutikker og gallerier. Tag på vandretur i det nærliggende Robberg Nature Reserve, besøg den hyggelige by Knysna, der ligger i hjertet af Garden Route og også er kendt som Sydafrikas Østers-hovedstad, hvor der også findes et væld af butikker og restauranter. For de mere aktive er der også mulighed for mountain-biking, kanosejlads eller vandreture i den naturskønne Tsitsikamma National Park.

Dag 8: Plettenberg Bay – Franschhoek

 Plettenberg Bay – Franschhoek

Fra Plettenberg Bay går turen nu mod byen Franschhoek i hjertet af de sydafrikanske vinlande.
I kan vælge den direkte rute, der går gennem Knysna, Mossel Bay og Swellendam, eller I kan føje lidt kilometer til ruten og køre langs den maleriske Route 62 gennem strudsebyen Oudtshoorn og de smukke bjerglandskaber og vinmarker på Robertson Wine Route gennem byer som Montagu og Ashton.
De næste 2 nætter tilbringes på det hyggelige og dejlige Basse Provence Country House i Franschhoek.
På Basse Provence Guest House venter førsteklassesindkvartering i naturskønne omgivelser. Den smukke stråtækte herregård fra 1855 og det tilhørende Country House ligger på en vinfarm og blander det traditionelle med det moderne i en smuk stil. Med kun 7 luksuriøse værelser samt en toværelses hytte, er der tid til privatliv og fordybelse i det smukke landskab. I kan slappe af ved poolen, i baren eller i den solrige gårdhave hvorfra I kan nyde roen over vinmarken. Værelserne byder alle på aircondition, minibar, te/kaffe samt TV, og i nærområdet kan I tage en en sporvognstur gennem vinmarkerne, smage på de lokale vine eller tage en tur til den nærliggende by Franschhoek.

Dag 9: Franschhoek

 Franschhoek

I dag er der rig mulighed for at udforske vinlandet og smage på nogle af de mange dejlige og udsøgte sydafrikanske vine. Vingårdene ligger som perler på snor, og det er blot at planlægge sine besøg og køre ud i området. Snyd heller ikke jer selv for et besøge byen Stellenbosch, der blev grundlagt i 1679 og er den næstældste by i Sydafrika og regnes for en af de bedst bevarede byer fra sin tid. De gamle stråtækte huse, opført i kap-hollandsk stil, og majestætiske egetræer dominerer den idylliske by.

Dag 10: Franschhoek - Cape Town

 Franschhoek - Cape Town

Sidste stop på jeres rejse rundt i Kaplandet er “moderbyen” Cape Town, der ligger blot en lille times kørsel fra Franschhoek. Cape Town er en af verdens vel nok smukkeste byer og må siges at være “et must” på en rejse til Sydafrika.
De sidste 3 nætter tilbringes på det lækre Three Boutique Hotel, der ligger i forstaden Oranjezicht, blot 5 minutter fra foden af Table Mountain.
Gammelt og nyt mødes i perfekt harmoni på The Three Boutique Hotel, der har til huse i en bygning, som er erklæret for et nationalt monument. Dette stilfulde boutique-hotel har blot 15 værelser og udfylder på perfekt vis hullet mellem et “lidt for hjemligt” guest house og et upersonligt hotel. Her finder I den perfekte balance mellem chic indretning, moderne 4-stjernede faciliteter og venlig og personlig service.
Alle værelser er lækkert og moderne indrettede og alle med aircondition, tv og gratis Wi-Fi.
Der findes også en lille swimmingpool samt en tagterrasse, hvor I kan nyde en kølig drink og den fantastiske udsigt over Cape Towns 3 ikoner; Table Mountain, Lions Head og Devil’s Peak.
På The Three Boutique Hotel venter et moderne og sofistikeret ophold med et historisk hjerte i et af de mest trendy områder af Cape Town.

Dag 11-12: Cape Town

 Cape Town

Dagene er på egen hånd.
Selve byen byder på mange turistattraktioner, hvoraf en af de mest kendte er havnefronten Victoria & Alfred Waterfront. Her ligger nogle af Cape Towns bedste og dyreste hoteller samt restauranter. Her finder I mange specialforretninger, shoppingcentre, markeder, biografer og trendy caféer. Stemningen på Victoria & Alfred Waterfront er især om aftenen en oplevelse for sig.
I centrum af Cape Town ligger Greenmarked Square, der nok er byens dejligste plads. Her kan købes alt lige fra modetøj, sko og smykker til afrikansk kunsthåndværk.
Tag turen ned langs Kap-halvøen til Kap Det Gode Håb, eller bestig Table Mountain, og nyd udsigten over byen. Eller besøg den berygtede fængselsø Robben Island, hvor Nelson Mandela tilbragte 27 år af sit liv. Kombiner det eventuelt med et besøg i Langa Township, og oplev en anden side af Sydafrika. Mulighederne er mange, og MarcoPolo hjælper gerne med at arrangere udflugterne for jer.

Dag 13: Afrejse fra Cape Town

Det er blevet tid til at tage afsked med Cape Town og Sydafrika. I har det meste af dagen til rådighed, inden I hen på eftermiddagen bevæger jer mod lufthavnen, hvor jeres lejebil afleveres, og I flyver tilbage mod Danmark.

Dag 14: Ankomst til København

I ankommer til København hen på formiddagen efter et flyskifte undervejs.

SÆRLIGT OM REJSEN

“Eksperterne”
En vigtig del af en succesrig safari er guiden – en ranger. Hans viden, entusiasme og forståelse for naturen er uvurderlig – og smittende. Han ved, hvor dyrene befinder sig, eller finder dem hurtigt ved hjælp af spor, lyde og efterladenskaber. Rangeren ved praktisk talt alt om plante- og dyrelivet i reservatet. Ofte har rangeren en tracker med. Det er for det meste lokale, der har levet i og med naturen i årevis. Trackeren er ekspert i at “læse naturen” og kan spotte selv de mest kamuflerede og skjulte dyr og fugle.

Game-drive
Der findes flere former for safariaktiviteter, men den mest kendte og udbredte er “game-drive”. Disse køres for det meste tidlig morgen og sidst på eftermiddagen, men flere og flere steder tilbyder også aften “game-drive” (“night drive”), hvor rangeren bruger projektører til at spotte dyrene. På disse ture er man specielt på udkig efter de sky natteaktive dyr.

Game-walk
“Game walk” – eller “bush-walk” – ledes af erfarne rangere og er en udfordrende oplevelse for alle sanser. At gå midt ude i bushen i dyrenes verden er en oplevelse du aldrig glemmer. “Game-walk” foregår oftest midt på dagen, hvor dyrene er mindst aktive.

Prisinformation

Det bedste af Kaplandet - 14 dage fra 17.995 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Port Elizabeth og retur fra Cape Town
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • 11 dages billeje, Toyota Corolla el. lign. inkl. fri km og alle forsikringer
  • 2 nætter på Quartermains Camp
  • Alle måltider på Quartermains Camp inkl. drikkevarer (vin/øl/vand samt te/kaffe)
  • 2 safariaktiviteter pr. dag på Quartermains Camp
  • 1 nat på Bukela Game Lodge
  • Alle måltider på Bukela Game Lodge inkl. drikkevarer (vin/øl/vand samt te/kaffe)
  • 2 safariaktiviter på Bukela Game Lodge
  • 3 nætter på Robberg Beach Lodge inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Basse Provence Country House inkl. morgenmad
  • 3 nætter på The Three Boutique Hotel inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Højsæson
1 okt 2017 - 30 apr 2018
ved 2 voksne
fra 20.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Lavsæson
1 maj 2018 - 30 sep 2018
ved 2 voksne
fra 17.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Sydafrika for safari-elskere

Sydafrika for safari-elskere

Denne rejse kombinerer tre ultraluksuriøse safarilodges i en række af Sydafrikas bedste private naturreservater. Så du kan roligt se frem er noget af det ypperste safari i Sydafrika.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Safari

11 dage fra 52.995 kr.

Big Five Rovos Rail og Cape Town

Big Five Rovos Rail og Cape Town

Start rejsen med eksklusive safarioplevelser i Greater Kruger National Park blandt ’The Big Five’ efterfulgt af en romantisk femstjernet togrejse igennem Sydafrika med Rovos Rail. Afslut ferien i den mangfoldige by Cape Town – en af verdens smukkeste byer.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Safari, Storby, Togrejser

14 dage fra 45.695 kr.

Panorama-ruten, Kruger og Cape Town

Panorama-ruten, Kruger og Cape Town

Oplev de dramatiske landskaber langs Panorama Ruten, Kruger National Parks fantastiske natur og dyreliv samt den smukke storby Cape Town. Undervejs bor I på hyggelige og atmosfærefyldte guest houses og lodges.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Storby

12 dage fra 20.995 kr.

Safari, Zululand og Drakensberg

Safari, Zululand og Drakensberg

KwaZulu Natal er vel nok en af Sydafrikas mest oversete provinser – men ikke desto mindre én af de absolut smukkeste, og på denne rejse får I rig mulighed for at opleve noget af det bedste, som dette naturskønne område af landet har at byde på. Lige fra 5 stjernet safari til zulu-kultur og de majestætiske Drakensberg.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Naturoplevelser, Safari

11 dage fra 26.995 kr.

Rovos, vandfald og safari

Rovos, vandfald og safari

Lad jer føre tilbage i tiden med en luksuriøs togrejse med det legendariske Rovos Rail fra Sydafrika til Victoria Falls. Oplev “røgen der tordner” – de mægtige Victoria Vandfald, inden I afslutter rejsen med superb safari i en af det sydlige Afrikas bedste nationalparker, Chobe National Park.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Safari, Togrejser

12 dage fra 33.995 kr.