70 12 03 03
Åben:

Costa Ricas højdepunkter

Costa Rica er et paradis for naturelskere. Landet vrimler med dyreliv, og naturen er dramatisk og frodig. På denne rejse rundt blandt Costa Ricas højdepunkter kommer I til at opleve de absolutte perler. I turen er indlagt en række guidede udflugter i landets spændende nationalparker, ligesom I oplever vulkanen Arenal. Undervejs bor I på gode, hyggelige hoteller og lodges.

Kom til gratis rejseforedrag om Mellemamerika – læs mere her.

18 dage fra 26.950 kr. 

Turens højdepunkter

  • Besøg i flere nationalparker
  • Store varierede naturoplevelser
  • Enestående fauna og flora
  • Indkvartering på hyggelige hoteller og lodges

Dagsprogram

Dag 1: Danmark – San José

 Danmark – San José

Afrejse fra Danmark mod Costa Rica. I ankommer til Costa Ricas hovedstad sidst på aftenen. I lufthavnen modtages I af vores lokale repræsentant, der sørger for transport til Hotel Don Carlos. Her skal I tilbringe de to første nætter i Costa Rica.
San José ligger i 1.150 m højde, og byen har ifølge de lokale kun én årstid: Evigt forår. Klimaet er overraskende dejligt. Varmen er ikke trykkende, som man måske havde forventet. I selve byen bor der omkring 400.000 mennesker. Hele amtet tæller ca. 1,3 millioner mennesker, hvilket svarer til godt 36 % af landets befolkning.
En lang gågade løber gennem byens centrum. Strøget vrimler med butikker, gode spisesteder og hyggelige fortovscaféer, hvor man kan nyde en kop kaffe, imens man betragter livet omkring de smukke plazaer.

Dag 2: Byrundtur i San José

Over middag venter en guidet byrundtur i San José. Først kører I gennem den smukke Sabana Park, der er et populært sted at dyrke sport. I ser det gamle nationalteater fra 1897, der ligger langs strøget og den store plaza. Senere fortsættes til University of Costa Rica og Højesteretten, begge gamle flotte bygninger.
I aften anbefaler vi, at I pakker en lille taske med tøj og toiletsager til de næste dage i regnskoven. Resterende bagage kan opbevares på hotellet.

Dag 3: San José – Tortuguero nationalpark

 San José – Tortuguero nationalpark

I forlader San José tidligt og kører gennem nationalparken Braulio Carrillo til den lille by Guápiles. Det er en fantastisk smuk køretur med udsigt til den frodiggrønne regnskov. I Guápiles spiser I morgenmad.
Herefter fortsætter turen ad en mindre vej til Caño Blanco, hvorfra der sejles videre ad kanalerne, der løber parallelt med den caribiske kyst. I vandoverfladen kan man se alligatorer ligge på lur, aber der hopper rundt i træerne og dovendyr der sløvt kigger efter båden.
Når I ankommer til lodgen indlogeres I for to nætter med alle måltider og en række guidede ture rundt i området inkluderet. Resten af dagen er fri til at slappe af og nyde junglenatten med dens mange lyde.

Dag 4: Tortuguero nationalpark

 Tortuguero nationalpark

Livet på lodgen følger junglens rytme. Derfor er der tidlig morgenvækning. I skal på en guidet tur i båd, hvor I udforsker nationalparkens labyrint af kanaler. Guiden, der ved præcis, hvor de forskellige dyr holder til, vil forsøge at bringe jer så tæt på parkens dyreliv som muligt.
Hvis I kommer hertil i havskildpaddernes ynglesæson, fra februar til oktober, kan I følge med på aften- og natture og opleve de store dyr kravle op på stranden for at lægge æg i sandet. Denne tur betales på stedet og kan kun betales kontant.

Dag 5: Tortuguero – San José

Efter morgenmaden er det tid til at forlade Tortuguero. I sejler med båd tilbage til Caño Blanco og fortsætter til Guápiles. Herfra kører I tværs over Costa Rica tilbage mod San José, hvor I har endnu en overnatning.

Dag 6: San José – Carara nationalpark

 San José – Carara nationalpark

Morgenen begynder med et besøg på en kaffe-plantage beliggende ved Poás-vulkanens sider. Den frugtbare vulkanske jord er fremragende til dyrkning af kaffe. I vil stifte bekendtskab med kaffemærket “Café Tres Generaciones”, som, efter manges mening, er noget af det bedste kaffe i verden! Der er tid nok til, at I også kan nå en gåtur gennem stedets sommerfugle-farm. Der findes over 100 forskellige sommerfuglearter i Costa Rica – i dag kan I møde 15 af dem.
Om eftermiddagen er der transport til nationalparken Carara, som ligger tæt ved Stillehavet. I indlogeres på det hyggelige Hotel Villa Lapas i to nætter.

Dag 7: Carara og Villa Lapas Sky Walk

 Carara og Villa Lapas Sky Walk

Dagen begynder med et tidligt besøg i den nærliggende nationalpark Carara, der ligger midt på Stillehavskysten mellem det varme og tørre nordvest og den regnfulde region i sydvest. Carara Nationalpark, der har flora og fauna fra begge regioner, er hjemsted for tukaner, brøleaber, dovendyr, kolibrier og adskillige papegøjearter. Via et sindrigt stisystem kan man bevæge sig vidt omkring i skoven og komme helt tæt på naturen og dyrelivet.
Om eftermiddagen besøger I Villa Lapas Sky Walk, der ligger i et privat reservat tæt ved Carara Nationalpark. Her skal I på vandretur højt oppe under de enorme trækroner, hvor man har anlagt et stisystem af hængebroer, der slynger sig mellem træerne. Det er en stor oplevelse at se skoven i fugleperspektiv. Samtidig kommer I helt tæt på dyrelivet i junglens top. Stisystemet er omkring to en halv km langt, og både unge og gamle kan være med i højderne.

Dag 8: Carara nationalpark – La Fortuna, Arenal

Efter morgenmad arrangeres der transport til La Fortuna. Her tjekker I ind på Arenal Springs Lodge, hvor I tilbringer to nætter. Resten af dagen er på egen hånd.

Dag 9: Arenal og varme kilder

 Arenal og varme kilder

Formiddagen er til rådighed. Besøg evt. det smukke La Fortuna-vandfald i udkanten af den lille by, La Fortuna.
I eftermiddag skal I på udflugt til nationalparkens midtpunkt, den aktive og kegleformede vulkan, Arenal. Besøget giver jer mulighed for at opleve én af verdens mest aktive vulkaner. Arenal-vulkanen slumrede i mere end 400 år indtil den 29. juli 1968, hvor den pludselig med enorm kraft gik i udbrud. To landsbyer blev ødelagt, tusindvis af kvæg mistede livet og marker og skove blev dækket af lava. Lige siden har vulkanen næsten dagligt sendt store askeskyer mod himlen. Store dele af nationalparken ligger i dag øde hen. Endnu har planter og dyr ikke formået at indtage dette golde Mars-agtige landskab. Området, der blev erklæret nationalpark i 1995, rummer dog en enorm biodiversitet i de skove, der endnu står.
Efter en vandretur i nationalparken går turen til de varme kilder. Der er mulighed for at bade i de varme termiske kilder, der er op til 39 grader varme. Typisk ankommer I først til de varme kilder når solen er lige ved at gå ned. Det er en fantastisk oplevelse at gå gennem skoven iført badetøj i retning mod de smukt oplyst og dampende varme kilder. Måske er I heldige, at der falder et par regndråber på jer, mens I går – så er det næsten endnu mere fabelagtigt at lade sig glide ned i det varme, livgivende vand.

Dag 10: La Fortuna, Arenal - Monteverde

Efter en tidlig morgenmad arrangeres der transport med bus og båd til Monteverde. Her tjekker I ind på Cloud Forest Lodge, hvor I tilbringer to nætter. Resten af dagen er på egen hånd.

Dag 11: Monteverde

 Monteverde

Naturreservatet Monteverde blev grundlagt af kvækerne, der besluttede at frede en tredjedel af deres jord for at bevare vandtilførslen til området. Kvækerne kom hertil fra USA for at undgå militærtjeneste. I deres søgen efter et nyt hjemland faldt valget på Costa Rica. Landet er en fredselskende nation og har intet militær, hvilket passede godt til kvækernes livsfilosofi. De valgte Monteverde på grund af områdets behagelige klima og den frugtbare, billige jord. Siden 1951 har kvækerne produceret en stor del af Costa Ricas mælkeprodukter.
Tidligt om morgenen arrangeres en vandretur ind i tågeskoven, der rummer et fascinerende dyreliv, som man dog kun ser i glimt på grund af den tætte vegetation. Området er et paradis for fugleinteresserede. Der er registreret over 400 forskellige fuglearter i området. Her yngler bl.a. den farvestrålende quetzal.
Den lokale guide holder konstant udkig efter pattedyr, fugle og eksotiske planter. Tågeskoven er karakteriseret ved en høj luftfugtighed, der opstår, når tunge skyer driver ind fra det Caribiske Hav og fanges af bjergene. Den høje luftfugtighed giver optimale forhold for epifytter (planter som vokser på andre planter). Nogle steder vokser de så tæt, at træerne knapt skimtes.

Dag 12: Monteverde - Rincón de la Vieja

 Monteverde - Rincón de la Vieja

Fra Monteverde kører I over bjergmassivet Guanacaste til Rincón de la Vieja. Undervejs passeres byerne Cañas og Liberia, der ligger i det nordvestlige hjørne af Costa Rica.
I løbet af eftermiddagen når I frem til Rincón de la Vieja, hvor I indlogeres for natten på Hacienda Guachipelín Lodge. Stedet tilbyder en række aktiviteter i området med fokus på øko-turisme.

Dag 13: Rincón de la Vieja nationalpark – Tamarindo

 Rincón de la Vieja nationalpark – Tamarindo

Tidligt om morgenen er der afgang på hesteryg til vulkanen, der har lagt navn til nationalparken. Den ligger forholdsvist isoleret, og er af samme grund ikke overrendt af turister. Parken er kendt for sine mange vulkaner med Rincón de la Vieja, som den mest aktive.
Siden 1960’erne har der ikke været store udbrud, men de mange boblende mudderpøle, svovlkilder og dampsøjler minder om, at undergrunden er meget varm. Højdemæssigt varierer parken mellem 600 m og 1.916 m, hvilket giver en imponerende variation i dyre- og plantelivet, som man vil bemærke på vej op eller ned ad vulkanerne. Dette er også stedet, hvor Costa Ricas nationalblomst, orkidéen Cattleya skinneri, er at finde i størst antal. (OBS: Det kan forekomme, at guiden på denne tur kun er spansktalende).
Hen på eftermiddagen fortsætter I i bus over den tørre savanne i Guanacaste-regionen til Playa Tamarindo, der ligger på Nicoya-halvøen ved Stillehavet. Playa Tamarindo er berømt for sin lange, hvide sandstrand. I indlogeres i tre nætter på Hotel Tamarindio Diriá.

Dag 14-15: Playa Tamarindo

 Playa Tamarindo

Dagene er til fri disposition.
Har I mod på flere naturoplevelser, er der ikke langt til nationalparken Las Baulas. Parken er opkaldt efter de store læderskildpadder, der søger op på stranden for at lægge æg. Parken har også en mangroveskov, der er et ideelt tilholdssted for alligatorer og vadefugle.

Dag 16: Playa Tamarindo – San José

Først på eftermiddagen går turen tilbage til San José. Sidst på dagen ankommer I til hotel Don Carlos, hvor I tilbringer en nat.
Aftenen er til fri disposition til at nyde livet i hovedstaden.

Dag 17: San José – Danmark

Transport fra hotellet til lufthavnen i San José, hvorfra der er afrejse mod Danmark.

Dag 18: Ankomst til Danmark

I dag ankommer I til Danmark.

SÆRLIGT OM REJSEN

Turen er for alle i almindelig god fysisk form.
Det er en rejse, der foretages på egen hånd, men hvor alle nævnte fly, hoteller, ture og udflugter med engelsktalende rejseleder er arrangeret på forhånd.
Ønsker I at ændre turen eller forlænge et ophold, er dette naturligvis også muligt.

Prisinformation

Costa Ricas højdepunkter - 18 dage fra 26.950 kr.

Inkluderet i prisen

  •  Flyrejse med KLM fra Danmark til San José t/r
  •  4 nætter på Don Carlos Hotel i San José
  •  Halvdagstur i San José
  •  Halvdagstur til kaffeplantage udenfor San José
  •  3 dages/2 nætters ophold i Tortugero med ture og alle måltider
  •  2 nætter på Hotel Villa Lapas
  •  Besøg i Carara nationalpark
  •  Tur ad Villa Lapas Sky Walk
  •  2 nætter på Arenal Springs el. tilsvarende standard
  •  Tur til Arenal nationalpark og de varme kilder
  •  2 nætter på Cloud Forest Lodge i Monteverde el. tilsvarende standard
  •  Besøg i Monteverde tågeregnskovsreservat
  •  1 nat på Hacienda Guachipelin Lodge/Rincón
  •  3 nætter på Hotel Tamarindo Diriá i Tamarindo
  •  Alle transporter og landtransport i bus
  •  Entré til alle nævnte seværdigheder og nationalparker
  •  Daglig morgenmad
  •  Lufthavnsskatter og -afgifter
  •  Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  •  Sygeafbestillingsforsikring
  •  Rejseforsikring
  •  Måltider ud over de nævnte
  •  Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  •  Afrejseskat i San José
  • OPGRADERING til første klasseshotel på hele turen fra. kr. 11.400,- per person

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

01jan-19jun
ved 2 voksne
26.950 kr.
Tillæg for enkeltværelse
kontakt os for pris

20jun-11aug
ved 2 voksne
27.950 kr.
Tillæg for enkeltværelse
kontakt os for pris

12aug-15dec
ved 2 voksne
26.550 kr.
Tillæg for enkeltværelse
kontakt os for pris

16-31 dececember
ved 2 voksne
27.950 kr.
Tillæg for enkeltværelse
kontakt os for pris

Ved senere afrejse
ved 2 voksne
kontakt os for pris
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Borneos Regnskove og Tropeøer

Borneos Regnskove og Tropeøer

Borneos frodige regnskove og paradisiske tropøer venter på dette ultimative eventyr til Sabah. Fra Kota Kinabalu går turen til skildpaddeøen, Selingan, og videre ind i regnskoven ved Sukau. Fra Sukau venter endnu et jungleeventyr i Borneos ældste regnskov, Danum Valley inden rejsen afsluttes med en luksuriøs badeferie på tropeøen Gaya Island.

LÆS MERE

15 dage fra 26.695 kr.

Bestig Kilimanjaro

Bestig Kilimanjaro

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Bestig Kilimanjaro på en hård vandreturtur, hvor I efter fire dages trekking oplever solopgangen over Mawenzi. Derfra tager I det sidste stykke til Uhuru Peak, forbi gletsjere og isklipper. I kommer også på safari i flere nationalparker.

LÆS MERE

13 dage fra 35.795 kr.

Det ukendte Bali og Lombok

Det ukendte Bali og Lombok

Oplev det ukendte Bali. Fra det lækre WakaGangga på den ukendte Ganga Beach på Balis sydvestlige kyst til det dejlige NusaBay Menjangan, der ligger helt for sig selv ned til en lang gylden strand dybt inde i Bali Barat Nationalparken i det nordvestlige hjørne af Bali og med afsluttende badeferie på Lombok.

LÆS MERE

14 dage fra 18.995 kr.

Opdag Burma

Opdag Burma

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Fra Yangons gyldne pagoder til Inle søens blikstille vand, den formidable ruinby Bagan og kongebyen Mandalay med cykeltaxaer, templer og orangeklædte munke.

LÆS MERE

16 dage fra 26.495 kr.

Burma - Østens Perle

Burma - Østens Perle

Burma er uden tvivl Østens perle, og på denne 13 dages rundrejse i Burma oplever du alle landets største attraktioner. Fra Yangons travle gader og gyldne pagoder til den magiske Inle sø, de gamle kongebyer ved Mandalay og ikke mindst Bagans imponerende stentempler.

LÆS MERE

13 dage fra 19.995 kr.

Bestil tilbud