70 12 03 03
Åben:

Brasilien - tag børnene med på eventyr

Sydamerikanerne elsker børn, og der er næppe noget andet land i regionen, der er så børnevenligt som Brasilien. Eller så spændende for den sags skyld. Eventyret i Brasilien begynder i vidunderlige Rio de Janeiro. Efter Rio flyver I til Foz do Iguaçú, der er et af verdens største vandfald. I besøger også de lokale indianere samt den spændende fuglepark med tukaner, flamingoer og papegøjer. Rejsen til Brasilien slutter med afslapning og hygge i den dejlige badeby Búzios.

Turen igennem bor I naturligvis på gode børnevenlige hoteller, og der er god tid, så alle kan følge med… Således er der lagt op til masser af oplevelser og hygge for hele familien i Brasilien.

Kom til gratis rejseforedrag om Brasilien – læs mere her.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Skriv til os og få et tilbud
15 dage fra 29.950 kr. 

Turens højdepunkter

  • Rejsen foregår i et afslappet tempo
  • Børnevenlige hoteller
  • Masser af dyreliv
  • Strandferie inkluderet

Dagsprogram

Dag 1: Danmark – Rio de Janeiro

Afrejse fra Danmark sidst på dagen med fly til Paris. Herfra flyver I videre med direkte fly til Rio de Janeiro i Brasilien.

Dag 2: Rio de Janeiro

 Rio de Janeiro

I ankommer til Rio de Janeiro. Her modtages I lufthavnen af en engelsktalende lokalguide, som bringer jer til hotellet, hvor I tilbringer de næste fire nætter. Dagen er fri til at vænne sig til de eksotiske omgivelser. I kunne f.eks. gå en tur og se nærmere på de mange dejlige strande tæt ved.

Dag 3: Rio de Janeiro

 Rio de Janeiro

Nu er det tid til at give sig i kast med denne spændende storby – og det på en meget utraditionel og sjov måde.

Efter morgenmaden afhentes I af en lokal guide, der vil tage jer på en køretur i en åben jeep. Dette giver en helt anden oplevelse, end hvis man kører i bus. Fra den åbne jeep føler man sig tættere på det hele: Duftene, byens lyde og det fascinerende liv i gaderne, mens I kører mod det dramatiske bjerg Corcovado bag Rio. Corcovado blev for alvor verdenskendt, da bjergets berømte Kristus-figur for nyligt blev udnævnt som et af Verdens syv nye vidundere. Figuren er 30 meter høj og vejer over 1.100 tons. Næsten ligegyldigt, hvor man befinder sig i byen, vil man kunne se den enorme figur, der med udstrakte arme velsigner Rio og dens indbyggere.

Den gigantiske statue er spektakulær, men udsigten fra Corcovado over Rio, strandene og Guanabara-bugten er mindst lige så vidunderlig. Intet andet sted har man et bedre overblik over Rios forunderlige geografi og guddommeligt smukke placering. Vejen ned ad bjerget slanger sig gennem Tijuca-skoven, en fredet rest af den tropiske regnskov, som engang dækkede kysten. Herfra har I udsigt til strandene Ipanema og Copacabana til den ene side og det gamle Rio med Santa Teresa i forgrunden til den anden.

Sidste stop er netop det maleriske kvarter Santa Teresa, der ligger på en lille høj med en forrygende udsigt over Rios midtby. Santa Teresa var i 1800-tallet hjem for byens bedre borgerskab, der byggede flotte villaer i de brostensbelagte gader. Siden 1960’erne har området tiltrukket kunstnere og andre kreative kræfter, der har pustet nyt i liv i de gamle gader og har skabt et meget atmosfærefyldt og inspirerende miljø. Santa Teresas gamle akvædukt, Arcos de Lapa, bruges stadig af byens sporvogne.

Har I lyst, kan I springe på den gamle sporvogn og tage en tur. Fra Santa Teresa går turen tilbage mod midtbyen og jeres hotel. Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 4: Rio de Janeiro

 Rio de Janeiro

Noget af det første, man bemærker i Rio, er de smukke grønne bjerge, der danner en flot baggrund for byen. Blandt de mest karakteristiske af disse bjerge er Sukkertoppen, som I skal besøge i dag. Den stejle klippe rejser sig dramatisk over byen helt nede ved vandkanten og er et fantastisk syn – ikke mindst tæt på. Den lokale engelsktalende guide vil føre jer ad en lille sti helt hen til foden af den imponerende klippe. Undervejs er der gode muligheder for at spotte fugle og små dyr.

Herefter fortsætter I op til Morro da Urca 220 meter op ad Sukkertoppens stejle bjergsider. Man kan komme til Morro da Urca med svævebane, men er der stemning for det, kan bjerget også bestiges på gåben. Dette tager ca. 50 minutter og er en meget fin måde at opleve Sukkertoppen på. Fra Morro da Urca fortsættes med svævebane mod til toppen. Her ligger Rio bogstaveligt talt for jeres fødder, og I belønnes med en guddommelig udsigt over de berømte strande 396 meter under jer. På den ene side rejser de grønne bjerge sig bag byen, og på den anden forsvinder Atlanterhavets blå bølger i den fjerne horisont. Midt imellem ligger Rio i al sin pragt.

Fra Sukkertoppen er der ingen tvivl om, hvorfor mange anser Rio som verdens flottest beliggende storby. Tilbage på “landjorden” er resten af dagen fri til afslapning og hygge.

Dag 5: Rio de Janeiro

Denne dag er til fri disposition, så I kan opleve byen på egen hånd. Måske er der steder I har lyst til at opleve igen eller måske er det shopping, der trækker. I kan naturligvis også vælge at tilbringe dagen på stranden, slikke sol, drikke kokosmælk med sugerør af hele kokosnødder og bade i Atlanterhavet. Eller lej en cykel og tril med strømmen af mennesker langs strandpromenaderne.

Dag 6: Rio de Janeiro – Foz do Iguaçu

 Rio de Janeiro – Foz do Iguaçu

I afhentes på hotellet og kører til lufthavnen for at flyve til Foz do Iguaçu. Foz do Iguaçu er et af verdens tre største vandfald og ligger i et frodigt regnskovsområde, hvor grænserne mellem Brasilien, Argentina og Paraguay mødes. Ved ankomsten holder MarcoPolos lokale guide klar til at køre jer til hotellet, hvor I skal bo de næste tre nætter. Resten af dagen er fri til eventyr på egen hånd.

Dag 7: Foz do Iguaçu

I dag skal I opleve Foz do Iguaçu fra den brasilianske side. Enorme vandmasser fra i alt 275 vandfald vælter ud over den to km brede klippekant og styrter 70 m ned, hvor de rammer floden med en sådan kraft, at jorden ryster under jeres fødder. Fra stien, I følger, kan I nyde den ene fantastiske udsigt efter den anden til dette enestående naturfænomen.

Turen ender i bunden af kløften, hvor luften er mættet af en sky af vandperler. Herefter besøger I Foz do Iguaçus spændende fuglepark med over 900 fugle fra 150 forskellige arter, hvoraf mange anses for at være truede. I føres ad gangstier rundt i parken, hvor fuglene lever i naturlig vegetation. Da fuglene bevæger sig frit omkring, kommer I her helt tæt på både skræppende papegøjer, farvestrålende tukaner, langbenede flamingoer og en masse andre sjove og mærkværdige fugle.

Dag 8: Foz do Iguaçu

 Foz do Iguaçu

Efter morgenmaden går turen til Argentina. Her kan I komme virkelig tæt på alle de mindre fald, der tilsammen udgør Foz do Iguaçu, ved at udforske det udbyggede system af gangbroer, der snor sig rundt mellem vandfaldene. Ligegyldigt hvilken vej I tager, vil I overalt have en fantastisk udsigt over vandfaldene og føle, at der er vand overalt omkring jer. En af gangbroerne fører endda helt hen til kanten af den såkaldte «Djævlens Gab». Her kan I fra en klippehylde se lige ned i dybet og de frådende vandmasser 60 m nede. Et syn, der med garanti vil tryllebinde såvel store som små. Det er også muligt at sejle helt hen til vandfaldene. Fra den lille båd kan man virkelig mærke vandets kræfter, når det tordner udover klippesiden.

Efter oplevelserne ved vandfaldene aflægges et spændende besøg hos yriapu-folket, som er et rigtigt lille indianersamfund. Selv om disse indianere er integrerede i det moderne samfund, vil I få et indblik i, hvordan de forsøger at fastholde deres egen kultur. De vil bl.a. demonstrere hvilke jagtmetoder, de brugte før i tiden, og I vil kunne høre pige-koret optræde. Der er også mulighed for at beundre deres kunsthåndværker.

Dag 9: Foz do Iguaçu - Búzios

 Foz do Iguaçu - Búzios

Fra Foz do Iguaçu flyver I tilbage til Rio de Janeiro og kører til Búzios ca. 180 km mod nordøst. Byen ligger på en smuk halvø, som strækker sig syv km ud i Atlanterhavet. Dette charmerende lille fiskerleje blev opdaget af Brigitte Bardot i 1960’erne, men den verdensberømte filmstjerne formåede i mange år at hemmeligholde sin viden om dette lille tropiske paradis.

Først i begyndelsen af 1980’erne begyndte flere folk at dukke op. De var tiltrukket af rygterne om egnens smukke landskab og mere end 20 lækre strande. Rygterne talte sandt. Landskabet er fantastisk, og få andre steder kan man som her vælge mellem så mange forskellige strande – hver strand har sit eget særpræg. De fleste af strandene har roligt vand, hvor børnene kan lege i vandkanten. Inde i byen ligger fiskernes gamle huse side om side med kunstgallerier, gode restauranter og hyggelige caféer.

Det er ikke for ingenting, at Buzíos er kendt som Brasiliens St. Tropez.

Dag 10 - 13: Búzios

 Búzios

I Búzios tilbringes dagene oftest på en af de mange strande, så der er dømt afslapning og badeferie i stor stil. Der kan også arrangeres sejlture langs med halvøens kyst, hvorfra man kan bade og nyde udsigten over det smukke landskab. Meget populært er det at leje en strandbuggy – en lille åben bil – så I på egen hånd kan finde netop jeres favoritstrand.

Aftenerne bruges gerne inde i byen, hvor folk spadserer op og ned ad Rua das Pederas. Enten for at shoppe eller for at finde et godt spisested. Der findes adskillige gode restauranter i byen, der tilbyder alt fra vestlig mad til lækre lokale retter.

Dag 14: Rio de Janeiro - Danmark

Det er hjemrejsedag, og I bliver kørt til lufthavnen.

Dag 15: Danmark

Ankomst til Paris, hvor I skifter fly mod Danmark.

Prisinformation

Brasilien – tag børnene med på eventyr - 15 dage fra 29.950 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra Danmark til Rio de Janeiro t/r
  • Flyrejse fra Rio de Janeiro til Foz do Iguaçu t/r
  • 4 nætter i standard lejlighed-værelse på Hotel Ipanema Tower i Rio el. lign.
  • 3 nætter i standard værelse på Hotel Bourbon el. lign.
  • 5 nætter i standard værelse på Hotel Ferradura Resort i Búzios
  • Daglig morgenmad
  • 5 middage
  • Halvdags-jeeptur til Kristusstatuen i Rio
  • Halvdagstur til Sukkertoppen
  • Tur til vandfaldene på den brasilianske side efterfulgt at besøg i fuglepark
  • Tur til vandfaldene på den argentinske side efterfulgt at besøg ved de lokale indianere (yriapu)
  • Lokal engelsktalende guide på alle ture og transporter
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Måltider ud over de nævnte
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge, drikkevarer og andre personlige udgifter

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson
1 jan - 23 jun
22 aug - 15 dec
ved 2 voksne
fra 31.950 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 29.950 kr. pr. person

Højsæson
24 jun - 21 aug
16 dec - 31 dec
ved 2 voksne
fra 32.250 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 30.550 kr. pr. person

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller skriv til ferie@marcopolo.dk

Lignende rejser


Syd for den sydlige polarcirkel

Syd for den sydlige polarcirkel

Denne ekspedition tager dig dybt ind i Antarktis’ forunderlige verden. Målet er at sejle længere mod syd end på vores øvrige krydstogter og krydse den sydlige polarcirkel.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Krydstogt, Naturoplevelser, Polar

18 dage fra 120.395 kr.

Australien – Adelaide til Broome

Australien – Adelaide til Broome

Oplev Australiens rige dyreliv, vidtstrakte ørkenlandskaber og fantastiske vine på denne anderledes rejse til Australien. Fra Adelaide, Kangaroo Island og Barossa Valley går turen med luksustog til Perth i Vestaustralien, hvorfra du fortsætter i bil nordpå langs kysten til Broome.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kør-selv, Mad og Vin, Naturoplevelser, Togrejser, Unik rejse

22 dage fra 39.495 kr.

Vic Falls safari og Cape Town

Vic Falls safari og Cape Town

Oplev de mægtige Victoria Falls, tag på safari i den fantastiske Chobe National Park og slut turen af med stil i skønne Cape Town. Denne rejse byder på tre af det sydlige Afrikas absolut største højdepunkter.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Naturoplevelser, Safari, Storby

13 dage fra 30.995 kr.

Kina med krydstogt på Yangtze

Kina med krydstogt på Yangtze

Tag med på denne store rundrejse i Kina med krydstogt på Yangtze-floden. Turen tager jer også til kejserbyen Beijing, terracotta-hæren i Xian og futuristiske Shanghai. For ikke at nævne mødet med de store pandaer i Chengdu.

LÆS MERE
Rejsetype: Krydstogt, Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Storby, Togrejser

14 dage fra 24.950 kr.

Familievenlig luksus på L'Alyana Ninh Van Bay

Familievenlig luksus på L'Alyana Ninh Van Bay

Forkæl familien med et 5-stjernet ophold i egen villa og slip væk fra den travle hverdag. Tilbring dovne dage på stranden sammen og nyd godt af de mange familievenlige fordele, som resortet har at byde på.

LÆS MERE
Rejsetype: Børnevenlig ferie, Håndplukkede hoteller, Strandferie

10 dage fra 14.995 kr.

Bestil tilbud