70120303
Åben:

Borneos Regnskove og Tropeøer

Den perfekte rejse til Borneo for naturelskere, der gerne vil tæt på det rige dyreliv i regnskoven, men også krydre naturoplevelserne med luksusbadeferie og storbyliv. Dyre-, fugle- og plantelivet er helt i særklasse, og mange arter findes kun på Borneo. På dette ultimative regnskovseventyr oplever du nogle af de bedste naturområder på Borneo. Fra mangroveskove ved Abai og junglefloderne ved Sukau til Danum Valleys uberørte lavlandsregnskov. Du besøger også et center for både orangutanger og malajbjørne, hvor du hører om det store arbejde for at beskytte Borneos dyreliv. Eventyret fuldendes med en luksuriøs badeferie på tropeøen Gaya Island, inden Singapores mange seværdigheder, restauranter og butikker venter på vejen tilbage til Danmark.

Kom til gratis rejseforedrag om Borneo – læs mere her.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Ring til os nu, og lad os skræddersy din individuelle drømmerejse.

16 dage fra 27.495 kr. 

Turens højdepunkter

  • Oplev “Kota Kinabalu by Night”
  • Kom tæt på Orangutanger og næseaber i Sukau
  • Oplev Borneos ældste regnskov Danum fra trækronerne
  • Afslut med luksuriøs badeferie på Gaya Island
  • Flyv med kun et flyskift undervejs

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra København

I flyver direkte med Singapore Airlines til Singapore, hvor I ankommer den efterfølgende morgen.

Dag 2: Ankomst til Kota Kinabalu

 Ankomst til Kota Kinabalu

I Singapore skifter du fly og fortsætter til byen Kota Kinabalu i den malaysiske delstat Sabah på Borneo. Ved ankomsten til Kota Kinabalu bliver du hentet af din chauffør og kørt til dit centralt beliggende hotel. Resten af dagen er fri til at lære byen, som i daglig tale aldrig hedder andet end KK, bedre at kende.
Du bliver hentet på hotellet igen først på aftenen for at opleve aftenstemningen i KK. Her forvandles byens havnefront til et sprudlende natmarked, hvor alt fra stegte ris og nudler til grillet fisk og eksotiske frugter sælges fra små boder. I selskab med din guide går du på opdagelse mellem boderne, hvorefter du fortsætter til endnu et af byens natmarkeder, hvor der er mulighed for at købe lokalt håndværk. Aftenen kulminerer med en lækker middag på en lokal fiskerestaurant. KK er kendt for at byde på noget af det bedste seafood i Malaysia, så en middag med alt godt fra havet er et must for enhver besøgende i byen.

Dag 3: På egen hånd i Kota Kinabalu

 På egen hånd i Kota Kinabalu

I dag kan du frit vælge én af nedenstående udflugter, som er inkluderet i prisen:

Tur 1: Rungus langhus – et levende museum
På turen fra Kota Kinabalu stopper du ved flere små landsbyer, som ernære sig ved forskellige håndværk. Målet er at besøge rungus-folket, der lever i et af de traditionelle langhuse, der er så karakteristiske for Borneo. På langhusets brede veranda møder du landsbyens beboere, der gerne fortæller om deres kultur og livet i regnskoven. Efter frokost kører du videre mod det nordligste Borneo, hvor det Sydkinesiske hav møder Sulu-havet. Her kan du nyde udsigten over havet og en af de smukkeste strande i Sabah. Du er tilbage i Kota Kinabalu ved solnedgang.

Tur 2: The North Borneo Railway
Du finder selv vej til Tanjung Aru Railway Station, hvorfra der er afgang med The North Borneo Railway tidligt på formiddagen. Dette smukt istandsatte veterantog kører på den eneste jernbanestrækning på Borneo. Der er en flot tur gennem mangroveskov og rismarker til den lille maleriske by Papar. Togrejsen er en god måde at opleve Borneos smukke landskaber med stil. Du bliver ført tilbage til kolonitidens charme i de fine kupéer, hvor tjenere iført tropehjelm og uniform serverer en dejlig frokost i traditionelle tin-madkasser. Efter et kort stop i byen Papar returnerer toget til Kota Kinabalu, hvor det ankommer omkring ved 14-tiden.
NB: Togturen kører kun på onsdage og lørdage.

Tur 3: White Water Rafting på Kiulu River
Fra hotellet i Kota Kinabalu bliver du kørt cirka halvanden time til Kiulu River, der byder på White River Rafting i smukke omgivelser. Du skal nok få sug i maven på turen ned ad floden. Men floden her er ikke vildere, end at der også bliver tid til at slappe af og opleve de smukke landskaber undervejs. Frokosten nydes på flodbredden, inden turen går tilbage til Kota Kinabalu.

Tur 4: Hajah Malimah Tradionel Home Cook
I selskab med din vært besøger du det lokale marked for at købe ind til dagens madlavningskursus. På markedet introduceres du til de traditionelle ingredienser og krydderier, der indgår i det lokale køkken. Dernæst fortsættes hjem til din vært, hvor der fyres op under vokken, så I sammen kan tilberede et traditionelt hjemmelavet måltid. Det hele slutter naturligvis med en god frokost, hvor I nyder frugterne af jeres arbejde. En helt speciel oplevelse, der giver et godt indblik i den lokale madkultur.
NB: Deltager skal være fyldt 12 år.

Dag 4: Orangutanger, bjørne og mangroveskove

 Orangutanger, bjørne og mangroveskove

En kort flyvetur fører dig til Sandakan på Borneos østkyst. Her står din guide og chauffør klar i lufthavnen, og inden længe har du lagt byen bag dig med kurs mod et af turens helst store højdepunkter. På Sepilok Orangutang rehabiliteringscenteret tager man sig af orangutanger, der af forskellige årsager ikke kan klare sig selv. På centeret lærer orangutangerne de færdigheder, der skal til for at overleve i naturen. Sidste stadie er et beskyttet regnskovsområde, hvor der bliver lagt mad ud til orangutangerne som supplement til den kost, de selv finder i skoven. Det er en stor oplevelse at se orangutangerne komme til syne fra skoven for at tage for sig af retterne. Herefter besøger du et lignende center for malajbjørne, og hører om den dedikerede indsats for at rede dette charmerende, men desværre truede, dyr.
Nu er det tid at kigge efter dyrene i fri natur. Så bilen udskiftes med båd, og du fortsætter op ad Kinabatangan-floden. Sejlturen tager omkring en time og fører igennem mangroveskove, der trods deres fjendtlige udseende er rige på dyreliv. Ved ankomsten til Abai indlogeres du på en lodge og nyder frokosten på en restaurant. Herefter kan du slappe lidt af eller udforske området via gangbroer. Sidst på eftermiddagen står båden atter klar. Sammen med en naturguide sejler du dybere ind i skoven på udkig efter næseaber, fugle, reptiler og de mange andre dyr, der holder til her. Først når natten sænker sig over skoven, og ildfluerne begynder at danse, vender du tilbage til lodgen. Efter middagen er der mulighed for at følge med guiden rundt på gangstierne på udkig efter insekter, fugle og nattens øvrige væsner.
Bemærk: Lodges i Abai er af 2 – 3 stjernet standard. Man må ikke forvente luksus.

Dag 5: Dybere ind i junglen til Sukau

 Dybere ind i junglen til Sukau

Dyrene i Borneos jungle er særlig aktive i det tidlige morgengry, så dagen starter med en tidlig sejltur til Pitas-søen på udkig efter dyrene. Efter morgenmaden besøges en lokal landsby, hvor du kan hjælpe med at plante et træ og derved bidrage til genoprettelsen af Borneos regnskove. Siden fortsættes dybere ind i junglen til landsbyen Sukau. Regnskoven omkring Sukau er et af Borneos mest enestående naturområder. Utallige floder og vandløb skaber perfekte betingelser for en lang række dyr og planter, og de mange vandveje gør det let at komme rundt og lede efter dyrene, der typisk holder til langs floderne. Turen til lodgen er en oplevelse i sig selv, du kan sagtens være heldig at se dyr fra båden.
Fremme ved lodgen indlogeres du for de kommende to nætter. Bemærk at lodgen i Sukau er af en ret jævn standard. Så du må ikke forvente luksus. Men heldigvis kompenserer oplevelserne til fulde for den lavere komfort. Det oplever du allerede denne eftermiddag, når du sejler på udkig efter dyr langs floderne. Både næseaber, orangutanger, krokodiller og mange eksotiske fuglearter holder til i området. Deriblandt de store, flotte næsehornsfugle. Er du rigtig heldig, får du måske endda et glimt af de sjældne pygmæ-elefanter i deres naturlige omgivelser.
Bemærk: Lodges i Sukau er af 2 – 3 stjernet standard. Man må ikke forvente luksus.

Dag 6: På eventyr i regnskoven

 På eventyr i regnskoven

Du har hele dagen i regnskovsområdet ved Sukau. I det tidlige morgengry kan du atter tage plads i båden, og inden længe glider du stille og roligt ind og ud mellem den tætte regnskovs vældige træer og vilde bambuslunde. Støt og roligt sejler du dybere og dybere ind i skoven. Måske hører du gibbonabernes melodiske kald. Eller lyden af en næsehornsfugl, der går på vingerne på udkig efter modne figner. Målet er en særlig sø, hvor en del dyr som regel holder til.
Efter morgenens oplevelser vender du tilbage til lodgen, hvor morgenmaden står klar. Herefter er der god tid til at slappe af henover de varme middagstimer, inden endnu en sejltur på floderne venter i det bløde eftermiddagslys.

Dag 7: Mod Danum Valley

 Mod Danum Valley

I dag går turen endnu dybere ind i Borneos jungle. Først med bil til byen Lahad Datu, hvorfra rejsen fortsætter ind i Borneos ældste regnskov, Danum Valley. Her indlogeres du på den meget lækre Borneo Rainforest Lodge, der ligger lige ned til floden omgivet af regnskov.
Danum Valley ligger langt fra menneskelige bosættelser, så der har aldrig været drevet intensiv jagt i området. Det har givet stedet ry for at være et af de bedste steder på Borneo at se vilde dyr og fugle i fri natur. Desuden er der konstrueret en række hængebroer i trætoppene, hvilket gør det muligt at komme tæt på de mange dyr, fugle og planter, der lever mellem grenene på de høje regnskovstræer. Efter indlogering og en kort orientering om de næste par dages aktiviteter nydes frokosten, inden du om eftermiddagen begiver dig ud på en kort gåtur med en af lodgens naturguider. Der bliver også mulighed for at udforske hængebroerne, inden mørket falder på, og middagen serveres. Hvis vejret tillader det, vil du efter middagen tage på en nat-safari for at observere livet i regnskoven efter mørkets frembrud.

Dag 8: På opdagelse i Danum Valley

 På opdagelse i Danum Valley

Dagen byder på flere fine vandreture i Danum Valley. Tidlig morgen begiver du dig af Coffin Trail, der fører op til en af de tidligere hovedjægeres begravelsespladser. Det sidste stykke er ret stejlt, men udsigten fra toppen er det hele værd. Hele turen er i alt tre kilometer lang.
Dyrelivet i Danum Valley er fabelagtigt, og har du heldet med dig, kan hele spekteret af Sabahs unikke dyreliv opleves her. Deriblandt naturligvis orangutanger. Men hold også udkig efter det meget truede sumatra næsehorn, banteng oksen, bjørne, flyveegern og den sky træleopard. Alle lever de her. Men det kræver meget stort held at se dem. Så glæd dig også over mange andre mindre dyr, insekter, frøer og sommerfugle, der lever i skoven. I alt 124 arter af pattedyr, 72 arter af krybdyr og ikke mindre end 300 forskellige fuglearter er observeret i parken. Desuden kan I på blot én hektar finde over 200 forskellige træarter. Så Danum Valley viser virkelig Borneos tropiske lavlandsregnskov i al sin pragt.
Efter frokost på lodgen venter endnu en vandretur om eftermiddagen ad stierne Segama Trail og East Trail, inden det er tid at sætte sig til rette til endnu en god middag. Er vejret til det, er der også denne aften mulighed for at kigge efter natdyr med en af lodgens guider.

Dag 9: Tilbage til civilisationen og tropeøen Gaya Island

 Tilbage til civilisationen og tropeøen Gaya Island

Efter morgenmaden er det værd at gå en tur på for at kigge efter fugle i trækronerne. Der er noget magisk ved at stå på hængebroerne i det tidlige morgenlys, mens disen letter, og regnskoven vågner til endnu en dag. Herefter er der tid til lidt afslapning inden frokost og køreturen tilbage til Lahad Datu, hvor flyet mod Kota Kinabalu står klar.
Tilbage i Kota Kinabalu bliver du hentet i lufthavnen og kørt til molen, hvorfra du sejler de cirka 20 minutter til det lækre Gayana Marine Resort. Resortet ligger på den smukke tropeø Gaya i nationalparken Tunku Abdul Rahman; et sandt tropisk paradis af småøer omgivet af det safirgrønne vand og farverige koralrev.
Resortet byder på 44 meget charmerende bungalows, der er bygget på pæle og forbundet via et system af gangbroer. Alle har de en god størrelse og er udstyret med faciliteter såsom aircondition, tv og minibar. Fra din private terrasse er der en pragtfuld udsigt og en frisk brise fra Det Sydkinesiske Hav. Resortet har desuden flere store villaer, og hvis du ønsker det, kan du opgradere til villaer bygget på pæle over vandet. Her har du selvsagt en fantastisk havudsigt, og du kan hoppe direkte i det klare, varme vand fra terrassen.

 

Dag 10 - 12: Badeferie på Gaya Island

 Badeferie på Gaya Island

Du har tre hele dage til at slappe af i vandkanten og nyde de skønne omgivelser. Øens bedste strand hedder Hornbill Beach og ligger 3 min. med båd fra resortet. Gayana Marine Resort har desuden eget dykkercenter, og uanset om der skal dykkes eller snorkles, er her rig mulighed for at opleve det storslåede liv under havoverfladen. Resortet har desuden sit eget marine forskningscenter, hvor du kan få et indblik i det store arbejde, der gøres for at bevare det rige marine liv. Hvis du har lyst til se lidt mere af øen, er der mulighed for at blive sejlet til søster-resortet Bunga Raya og nyde godt af den kilometer lange sandstrand der.

Dag 13: Fra Borneo til Singapore

 Fra Borneo til Singapore

Nyd den sidste morgen ved stranden, inden det er tid at tage afsked med Borneo. Du bliver sejlet tilbage til fastlandet og kørt til lufthavnen i Kota Kinabalu, hvorfra der flyves til den pulserende og ultramoderne storby Singapore.
I lufthavnen i Singapore får du udleveret din stopover-pakke samt anvisning omkring transport til hotellet. Den kommende nat bor du på et godt turistklassehotel i hjertet af Singapores aktive forretnings-, shopping- og fornøjelsesområde. Herfra er der nem adgang til både China Town, Little India og byens øvrige spændende bydele. De livlige restaurantområder Clarke Quay og Boat Quay ligger også i gåafstand. Er det shopping, der trækker ligger Singapores berømte shopping-gade Orchard Road med sine mange shoppingcentre heller ikke langt fra hotellet. Men du kan naturligvis også benytte dig af hop-on-hop-off-bussen, hvortil billetter også er inkluderet i opholdet.
Om aftenen er det værd at kigge forbi det store parkområde Gardens by the Bay, hvor der venter et fantastisk musik- og lysshow. Herefter kan aftenen fuldendes med en god middag på en af byens mange verdensklasse-restauranter eller streetfood markeder. Udbuddet af mad fra hele Asien er astronomisk, og kvaliteten er tårnhøj. Selv ved de billige gadekøkkener.

Dag 14: Singapore

 Singapore

Dagen er fri til at udforske Singapore på egen hånd. Byen har noget for alle, og dit ophold i Singapore inkluderer gratis adgang til mange af byens seværdigheder. Deriblandt Sentosa Island, Singapores prisbelønnede zoologiske have og pariserhjulet Singapore Flyer, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byens højhuse. Du kan også vælge at nyde den eksotiske stemning i China Town, Little India og Arab Street, eller gå en tur langs Esplanaden og nyde udsigten mod de futuristiske højhuse. Shopping findes overalt, og når du trænger til en pause, er du aldrig langt fra en hyggelig café. Sidst på dagen går turen tilbage mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Dag 15: Singapore og afrejse

Du har hele dagen til at få de sidste og oplevelser med eller foretaget den sidste shopping i Singapore.
Hen på aftenen bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra hjemrejsen kan begynde.

Dag 16: Ankomst til København

Du ankommer til København tidlig morgen fyldt med oplevelser fra mageløse Borneo.

Prisinformation

Borneos regnskove og tropeøer - 16 dage fra 27.495 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København via Singapore til Kota Kinabalu t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Kota Kinabalu Lufthavn til Hotel
  • 2 nætter på Horizon Hotel i Kota Kinabalu inkl. morgenmad
  • Aftentur i Kota Kinabalu inkl. middag
  • Privat transport fra hotel til Kota Kinabalu Lufthavn
  • Flyrejse fra Kota Kinabalu til Sandakan
  • 4 dages/3 nætter tur til Sepilok, Abai og Sukau Rainforest inkl. helpension og aktiviteter ifølge program
  • Transport fra Sukau til Danum Valley
  • 2 nætter på Borneo Rainforest Lodge inkl. helpension
  • Alle aktiviteter i Danum Valley med erfaren engelsktalende naturguide
  • Transport fra Danum Valley til Lahad Datu
  • Flyrejse fra Lahad Datu til Kota Kinabalu
  • Transport fra Kota Kinabalu Lufthavn med bil og båd til Gaya Island
  • 4 nætter i Lagoon Villa på Gayana Marine Resort inkl. morgenmad
  • Gratis afbenyttelse af al ikke motoriseret vandsport (kajak, snorkling m.m) på Gayana Marine Resort
  • Adgang til Marine Ecology Research Center på Gayana Marine Resort
  • Gratis WiFi på Gayana Marine Resort
  • Transport med båd og bil fra Gaya Island til Kota Kinabalu Lufthavn
  • Transport fra Lufthavn til hotel i Singapore t/r
  • 1 nat på turistklasse hotel i Singapore
  • Singapore stopoverpakke inkl. gratis entré til adskillige attraktioner i Singapore, rabatter på restauranter, shopping m.m.
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Lokal afrejseskat fra Kota Kinabalu Lufthavn, ca. MYR 40 pr. person

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Rejseperiode
1 sep 2017 - 19 dec 2017
11 jan 2018 - 31 maj 2018
1 nov 2018 - 19 dec 2018
23 feb 2019 - 31 mar 2019
ved 2 voksne
fra 27.495 kr.
Tillæg for badeferie på Bunga Raya Island Resort
1.200 kr.

Rejseperiode
20 dec 2017 - 10 jan 2018
20 dec 2018 - 10 jan 2019
ved 2 voksne
fra 28.995 kr.
Tillæg for badeferie på Bunga Raya Island Resort
1.500 kr.

Rejseperiode
1 jun 2018 - 31 okt 2018
11 jan 2019 - 22 feb 2019
ved 2 voksne
fra 27.895 kr.
Tillæg for badeferie på Bunga Raya Island Resort
1.500 kr.

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for badeferie på Bunga Raya Island Resort
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Bangkok og luksus ø-hop

Bangkok og luksus ø-hop

Fra Bangkoks pulserende gader til boutique style barfodsluksus i den Thailandske Golf. Tilbring dagene på de lækre sandstrande under kokospalmerne, nyd solnedgangen over havet og lad jer forkæle på 3 unikke luksus hoteller på de 3 skønne bounty øer Koh Tao, Koh Phangan og Koh Samui.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Storby, Strandferie

16 dage fra 17.495 kr.

Kejsertidens Kina

Kejsertidens Kina

Oplev de mest storslåede levn fra kejsertidens Kina på denne 9 dages rundrejse til Beijing og Xian. Gå igennem Den Forbudte By, nyd synet af Den Kinesiske Mur bugte sig over bjergene, og stå ansigt til ansigt med Terrakotta-hæren i Xian. For blot at nævne nogle få af højdepunkterne.

LÆS MERE
Rejsetype: Historie, Kulturoplevelser, Naturoplevelser

9 dage fra 17.550 kr.

Sydafrika for safari-elskere

Sydafrika for safari-elskere

Denne rejse kombinerer tre ultraluksuriøse safarilodges i en række af Sydafrikas bedste private naturreservater. Så du kan roligt se frem er noget af det ypperste safari i Sydafrika.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Safari

11 dage fra 52.995 kr.

Canadas højdepunkter

Canadas højdepunkter

Udforsk Canadas bjerge, skærgård og dybe skove på denne rejse gennem det vestlige Canada i bil. Turen fra Calgary til Vancouver byder også på bjørnesafari, hvalsafari, fantastiske sejlture samt overnatning på et af Canadas ikoniske historiske hoteller.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kør-selv, Naturoplevelser

22 dage fra 19.195 kr.

Nyhed
Eventyr i Laos og badeferie i Thailand

Eventyr i Laos og badeferie i Thailand

Oplev tre meget forskellige sider af Sydøstasien på denne rejse til Laos og Thailand. Fra Vientiane gennem et af Sydøstasiens smukkeste landskaber til Vang Vieng og videre mod charmerende Luang Prabang inden masser af forkælelse venter jer på en afslappende badeferie i Hua Hin. Bangkok venter som sidste stop inden rejsen går tilbage til Danmark.

LÆS MERE
Rejsetype: Håndplukkede hoteller, Kulturoplevelser, Storby, Strandferie

16 dage fra 20.995 kr.