70 12 03 03
Åben:

Borneo Deluxe

Borneo er ensbetydende med ægte eventyr. Det gælder også denne rejse, der viser tre meget forskellige sider af Borneo, uden at I går på kompromis med komforten. I hovedbyen Kota Kinabalu bor I på et lækket luksushotel ned til havet og byens travle natmarked. Herfra flyver I dybt ind i Borneos regnskov, hvor I indlogeres i egen villa med plunge pool på den dejlige Borneo Rainforest Lodge i afsidesliggende Danum Valley. De kommende dage går med at udforske regnskovens rige dyreliv på privat guidede vandreture. I oplever også regnskoven fra hængebroer mellem trækronerne og flyder roligt ned ad floden i oppustede bildæk. Rejsestøvet kan efterfølgende vaskes af på tropeøen Gaya Island, der indbyder til eksklusiv badeferie i skønne omgivelser. Rejsen fuldendes i topmoderne Singapore, der byder på spændende etniske kvarterer, futuristiske skyskrabere og shopping i verdensklasse.

Rejsen kan naturligvis skræddersyes efter dine unikke ønsker.

Skriv til os og få et tilbud
13 dage fra 30.995 kr. 

Turens højdepunkter

  • Bo i egen villa med plunge pool dybt inde i regnskoven
  • Nyd godt af privat butler samt privat guide på udflugter
  • Bliv forkælet på lækkert resort på Gaya Island
  • Bo på førsteklasses hoteller i Kota Kinabalu og Singapore

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Fra Danmark sættes kursen østpå mod Borneo.

Dag 2: Ankomst til Kota Kinabalu

 Ankomst til Kota Kinabalu

Efter et flyskifte ankommer I til Kota Kinabalu, der er hovedbyen i provinsen Sabah på det nordlige Borneo. Her bliver I hentet i lufthavnen af en chauffør, der kører jer til det luksuriøse hotel Le Meridien helt ud til havet i hjertet af byen. Her indlogeres I på deluxe seaview-værelser, så I kan nyde godt af den fantastiske udsigt. Hotellet er uden tvivl et af byens bedste. Værelserne er komfortable, og blandt de mange faciliteter kan næves adskillige restauranter, fitnesscenter og en lækker pool. Resten af dagen er fri til at slappe af ved poolen oven på flyveturen eller få de første oplevelser af Kota Kinabalu på egen hånd. Besøg eksempelvis Kota Kinabalus farverige natmarked, der ligger få minutters gang fra hotellet.

Dag 3: Kota Kinabalu på egen hånd

 Kota Kinabalu på egen hånd

Dagen er fri til eventyr på egen hånd. Kota Kinabalu er en typisk større asiatisk by med et broget folkeliv, en meget flot moské og adskillige gode restauranter. Har I mere lyst til andre typer oplevelser, er der rig mulighed for at tilkøbe forskellige udflugter såsom disse:

Tur 1: Rungus Langhus – et levende museum
På denne tur møder I rungus-folket i deres traditionelle langhus, der er så karakteristisk for Borneos indfødte folkeslag. De lokale byder velkommen på langhusets brede veranda, hvor I hører om deres farverige kultur og livet i regnskoven. Efter frokost fortsætter I til det punkt, hvor det Sydkinesiske hav møder Suluhavet. Her kan I nyde udsigten over en af Borneos smukkeste strande, inden turen går tilbage mod Kota Kinabalu.

Tur 2: The North Borneo Railway
I finder selv vej til Tanjung Aru Railway Station, hvor et smukt istandsat damptog holder klar til afgang. Turen fører jer ad Borneos eneste togbane gennem mangroveskove og rismarker til den lille maleriske by Papar. Undervejs oplever I kolonitidens charme i de gamle kupéer, hvor tjenere iført tropehjelme og uniformer serverer en dejlig frokost i traditionelle tin-madkasser. Efter et kort stop i byen Paper returnerer toget til Kota Kinabalu, hvor det ankommer omkring kl. 14.00.
NB: Togturen kører kun på onsdage og lørdage.

Tur 3: White Water Rafting på Kiulu River
Cirka halvanden times kørsel fra Kota Kinabalu danner Kiulu River ramme om Sabahs bedste White River Rafting. Det er en flot sejltur, og vandet er roligt nok til, at alle kan være med. Også dem, der ikke har prøvet rafting før. Frokosten nydes på flodbredden inden I bliver kørt tilbage til Kota Kinabalu.

Tur 4: Hajah Malimah Traditionel Home Cook
Den perfekte oplevelse for madelskere. Sammen med jeres lokale vært tager I på marked for at finde de eksotiske ingredienser og krydderier, der senere forvandles til lækre, lokale rette hjemme hos værten. Undervejs lærer I om det lokale køkken, og I slutter naturligvis af med at nyde frugterne af jeres arbejde. NB: Deltagere skal være fyldt 12 år.

Dag 4: Fra Kota Kinabalu til Danum Valley

 Fra Kota Kinabalu til Danum Valley

En kort flyvetur fører jer tværs over det nordlige Borneo og ind i en hel anden verden. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til et kontor i den nærliggende by Lahad Datu. Her bliver I registreret og hører om de kommende dages eventyr, inden det er tid at køre cirka to en halv time til Borneo Rainforest Lodge, der ligger dybt inde i en af Borneos ældste og bedst bevarede regnskove. I skal bo i de lækre premium villaer, der ligger smukt med udsigt til floden. Villaerne har deres egen udendørs plunge pool samt en stor terrasse, der indbyder til afslapning i de naturskønne omgivelser. Villaerne er smukt indrettede og falder naturligt ind i naturen med øje for detaljer og fokus på at efterlade et minimalt aftryk på miljøet. Med jeres villa følger desuden butler service og alle udflugter og aktiviteter vil blive foretaget med jeres egen personlige guide.
De store, flotte fællesområder indbyder til afslapning med udsigt til regnskoven. Snart serveres en god frokost, inden det er tid til en spændende guidet gåtur i området omkring lodgen. Meget liv i en regnskov foregår i trætoppene, hvorfor man har hængt 300 meter hængebroer op mellem de høje trækroner. Fra hængebroerne oplever I regnskoven fra en helt anden vinkel og kommer tættere på de dyr og fugle, der lever her. Tilbage på lodgen venter middagen, og hvis vejret tillader det, slutter dagen med en safaritur i bil på udkig efter regnskovens nataktive dyr.

Dag 5: På opdagelse i Danum Valley

 På opdagelse i Danum Valley

Denne morgen vågner I til lyden af junglen, der langsomt forbereder sig på endnu en dag. Hele to spændende vandreture i junglen venter i dag. Den første fører jer ad Coffin Trail til en af de tidligere hovedjægeres begravelsespladser, hvorfra I belønnes med en fantastisk udsigt over Danum Valley. Bagefter kan rejsestøvet vaskes af i en naturlig swimmingpool midt i regnskoven, inden turen går tilbage mod lodgen og en velfortjent frokost.
Efter lidt afslapning byder eftermiddagen på endnu en gåtur i junglen. Denne gang ad stien Hornbill Trail (Næsehornsfuglestien), der, som navnet antyder, er et godt sted at kigge efter regnskovens dyreliv. Danum Valley ligger langt fra menneskelige bosættelser, så der har aldrig været intensiv jagt eller skovbrug i området. Derfor oplever I her Borneos regnskov i al sin pragt, og området regnes for at være blandt de bedste steder på øen at opleve det rige dyreliv. Mere end 200 forskellige træarter kan vokse på en enkelt hektar, og omkring 300 fuglearter er observeret i skoven, der også er hjem for 72 arter af krybdyr og 124 pattedyrsarter. Deriblandt orangutanger, gibbonaber og sågar yderst sjældne arter såsom skovelefanter, træleoparder og sumatra-næsehorn. Hvilke dyr, I ser, er naturligvis et spørgsmål om held. Men dyrene er her, og de dygtige guider vil gøre alt for, at I får den bedst tænkelige oplevelse. Glem dog ikke alle de mindre kendte dyr, insekter og planter, der også er med til at gøre regnskoven til et fascinerende sted. Gåturen afsluttes med en ganske særlig oplevelse, når I flyder stille og roligt i store oppustede bildæk ned ad floden. Dette er en både afslappende og sjov måde at opleve junglen på.
Tilbage på lodgen er der tid til at slappe af på den store veranda og nyde endnu en lækker middag, inden dagen slutter med en guidet gåtur i regnskoven på udkig efter de dyr, der først kommer ud efter mørkets frembrud.

Dag 6: Danum Valley

 Danum Valley

Nyd en stille og rolig morgenmad på lodgen, inden endnu en spændende dag venter. Sammen med guiden udforsker I stierne gennem junglen både om formiddagen, eftermiddagen og aftenen på udkig efter det rige dyreliv. Frokosten og middagen nydes tilbage på lodgen. Hvis I foretrækker at springe en af gåturene over for at slappe af i de skønne omgivelser på egen hånd, er I naturligvis også velkommne til det.

Dag 7: Fra regnskov til tropeø

 Fra regnskov til tropeø

I har god tid til at slappe af på lodgen i løbet af formiddagen. Først efter frokost er det tid at vende tilbage mod civilisationen. Turen går først i bil tilbage mod Lahad Datu, hvor flyet mod Kota Kinabalu holder klar til afgang. Efter dagene i junglen, virker Kota Kinabalu som en meget stor by. I bliver dog ikke længe. For en chauffør står klar i lufthavnen til at køre jer ned til vandet, hvorfra I sejler den korte tur til Tunku Abdul Rahman National Park. Her brydes det safirgrønne vand af en række smukke tropeøer med hver sit særpræg. Målet er Gaya Island, hvor Bunga Raya Resort ligger spredt ud på en jungleklædt skråning ned mod en flot, gylden sandstrand. Hver af de 70 m2 store trævillaer byder på faciliteter såsom satellit-TV, indbydende badeværelser, aircondition, minibar, Wi-Fi, Ipod docking samt naturligvis en privat balkon, hvor I kan nyde de smukke omgivelser.

Dag 8 - 10: Badeferie på Gaya Island

 Badeferie på Gaya Island

Dagene er fri til afslapning i vandkanten og omkring det flotte poolområde. Nyd en afslappede spabehandling, eller udforsk de farvestrålende tropefisk, søheste og koraler under havoverfladen. I kan også udforske øens kyster og mangrover i kajak, eller snøre vandreskoene og kigge efter sommerfugle i junglen. Når sulten melder sig, er I de bedste hænder. Resortet har adskillige gode restauranter. Fra strandrestauranten Pantai Grill, hvor I kan nyde friskgrillede bøffer og fisk med fødderne begravet i sandet, til The Wine Cave, der er indrettet i en hule. Eller hvad med en romantisk middag i en pavillon på pæle ude i vandet?

Dag 11: Fra Gaya Island til Singapore

 Fra Gaya Island til Singapore

Fra Gaya Island går turen med båd tilbage mod Kota Kinabalu, hvorfra I flyver til Singapore. Her bliver I indlogeret på et førsteklasses hotel midt i byen, hvorefter resten af dagen er fri til at nyde Singapores mange seværdigheder på egen hånd. Udforsk eksempelvis det nye parkområde Gardens by the Bay, besøg de spændende etniske kvarterer, eller kast jer ud i labyrinten af gigantiske indkøbscentre og futuristiske skyskrabere i glas og stål. En hel anden atmosfære hviler over det legendariske Raffles Hotel, hvor forfattere som Rudyard Kipling og Somerset Maugham har siddet under vifterne i The Long Bar og nippet til Gin Sling, mens de skrev notater til kommende romaner. Er det for tidligt på dagen til den slags, serveres ”High Tea” på ægte engelsk vis i The Tiffin Room. Men Singapores største attraktion er måske de mange restauranter, hvor alt fra simpel nudelsuppe til overdådige banketter fremtrylles af dygtige kokke. Næsten alle Asiens køkkener er repræsenteret i Singapore, hvor de ofte sammensættes på nye innovative måder.

Dag 12: Afrejse fra Singapore

I har hele dagen til at få de sidste indtryk af Singapore med i kufferten inden I om aftenen bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra der flyves direkte tilbage til Danmark.

Dag 13: Ankomst til Danmark

I ankommer til Danmark tidlig morgen.

Prisinformation

Borneo deluxe - 13 dage fra 30.995 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København via Singapore til Kota Kinabalu t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Transport fra Kota Kinabalu Lufthavn til hotel
  • 2 nætter på Le Méridien Kota Kinabalu inkl. morgenmad
  • Transport fra hotel til Kota Kinabalu Lufthavn
  • Flyrejse fra Kota Kinabalu til Lahad Datu
  • Transport fra Lahad Datu Lufthavn til Borneo Rainforest Lodge, Danum Valley
  • 3 nætter i premium villa med butler service
  • 3 x morgenmad, 4 x frokost og 3 x aftensmad på Borneo Rainforest Lodge
  • Udflugter og aktiviteter på privat basis ifølge program i Danum Valley
  • Transport fra Borneo Rainforest Lodge til Lahad Datu Lufthavn
  • Flyrejse fra Lahad Datu til Kota Kinabalu
  • Transport med bil/båd til Bunga Raya Island Resort & Spa, Gaya Island
  • 4 nætter i superior villa på Bunga Raya inkl. morgenmad
  • Fri afbenyttelse af ikke-motoriserede vandsportsaktiviteter (kajak, snorkeling og “paddle boards”) på Bunga Raya
  • Gratis entré til Marine Ecology Research Center på Gayana Eco Resort
  • Gratis Wi-Fi på Bunga Raya
  • Transport med båd/bil fra Bunga Raya til Kota Kinabalu Lufthavn
  • Transport fra Singapore Lufthavn til hotel t/r
  • 1 nat på førsteklasses hotel i Singapore
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Lokal afrejseskat fra Kota Kinabalu Lufthavn, ca. MYR 40 pr. person

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Rejseperiode
1 nov 2017 - 19 dec 2017
23 feb 2018 - 31 mar 2018
ved 2 voksne
fra 31.595 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Rejseperiode
20 dec 2017 - 10 jan 2018
ved 2 voksne
fra 33.495 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Rejseperiode
1 jul 2017 - 31 okt 2017
11 jan 2018 - 22 feb 2018
ved 2 voksne
fra 32.295 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Senere afrejse
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Malaysias glemte regnskov og badeferie

Malaysias glemte regnskov og badeferie

Denne rejse kombinerer kulturoplevelser i det uturistede nordlige Malaysia med storbyen Kuala Lumpur, jungleeventyr i Ulu Muda og badeferie på Penang eller Langkawi.

LÆS MERE
Rejsetype: Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Storby, Strandferie

14 dage fra 15.295 kr.

Borneos regnskove og tropeøer

Borneos regnskove og tropeøer

Borneos frodige regnskove og paradisiske tropøer venter på dette ultimative eventyr til Sabah. Fra Kota Kinabalu går turen til afsidesliggende Sandakan, og videre ind i regnskoven ved Sukau, der er særdeles rig på dyreliv. Fra Sukau venter endnu et jungleeventyr i Borneos ældste regnskov, Danum Valley inden rejsen afsluttes med en luksuriøs badeferie på tropeøen Gaya Island.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Strandferie

15 dage fra 27.995 kr.

Pulserende Singapore og magiske Malaysia

Pulserende Singapore og magiske Malaysia

En spændende rundrejse fra Singapore til Malaysia hvor I oplever alt fra pulserende storbyliv til frodigt højland, regnskovens mystik og tropiske strande.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Kulturoplevelser, Naturoplevelser, Storby

14 dage fra 19.495 kr.

Den store Borneo Rundrejse

Den store Borneo Rundrejse

På denne rundrejse til Borneo venter det bedste af, hvad de 2 delstater Sarawak og Sabah kan tilbyde. Fra Ibanfolket og langhuse til orangutanger i Borneos regnskov. Alt sammen afsluttes med en luksuriøs badeferie og krydres med et oplevelsesrigt ophold i Singapore på udrejsen.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Naturoplevelser, Storby, Strandferie

17 dage fra 24.995 kr.

Eventyrlige Borneo

Eventyrlige Borneo

I vandrer i Borneos mangroveskov og snorkler på koralrev. I kigger også efter orangutanger i fri natur og sejler ind i en af verdens ældste regnskove på denne rejse til Sabah på Borneo.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Naturoplevelser

13 dage fra 20.995 kr.

Bestil tilbud