70 12 03 03
Åben:

Australiens østkyst i camper

Australiens østkyst egner sig fantastisk til en kør-selv ferie med familien. Naturen er enestående, der er gode chancer for at se det unikke australske dyreliv. Camperen fra Maui er komfortabel, og der er masser af gode campingpladser og muligheder for at overnatte i nationalparkerne undervejs. I har “huset” med jer og kan stoppe, når I vil.

Rejsen starter i med spændende dage i Sydney, hvor I bor på et godt hotel i hjertet af byen. Herfra går rejsen op langs Australiens østkyst i camper til Brisbane. Rejsen kan forlænges eller forkortes, som I ønsker det – og I kan naturligvis også vælge en helt anden rute, hvis I foretrækker det. Ring til os – så regner vi på det.

Lige nu har vi en kampagne med Singapore Airlines. I sparer op til 2.000 kr. pr person på nedenstående priser. Se betingelser længere nede.

TILBUD 13 dage fra 15.990 kr. 

Turens højdepunkter

  • Udforsk Sydney
  • Camper med god plads til 2 voksne og 2 børn
  • Vælg selv rute og tempo
  • Mulighed for at opgradere til større camper

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark mod Australien.

Dag 2: Ankomst Sydney

 Ankomst Sydney

I ankommer til Sydney sidst på dagen. I skal bo på hotellet Radisson Blue Sydney – et godt førsteklasses hotel beliggende i centrum af Sydney med kun 5 min gang til Darling Harbour og Sydneys bedste indkøbsområde.

Dag 3-5: Sydney

 Sydney

Dagene er til fri disposition. Sydney er en vidunderlig storby, helt med sin egen sjæl og puls. Bygget op omkring den enestående dybe naturhavn og historiske kerne The Rocks, indbyder byen til et nærmere bekendtskab, der let kan udvikle sig til en livslang forelskelse. Operahuset i Sydney startede som et skandaleprojekt og var forfærdelig udskældt. Men som i sin landsmands eventyr om den grimme ælling er Jørn Utzons Operahus i dag en af verdens mest beundrede og fotograferede bygninger. Operahuset ligger som en perle på havnefronten og er synlig fra alle sider. Gå turen til Operahuset langs havnefronten fra The Rocks ned omkring Circular Quay og oplev de imponerende hvide skalforme vokse for hvert skridt til mønsteret i de enkelte kakler er synligt. Nyd en forestilling på en af scenerne – MarcoPolo bestiller gerne billetter. Den gamle havn ligger på The Rocks modsat Operahuset. Det var her, de første europæiske skibe lagde til kaj. Området er det mest maleriske i det moderne Sydney. I dag afgår turbåde på halv- eller heldags havnerundfart fra Circular Quay ved siden af The Rocks. Oplev havnen og hele byen fra toppen af det andet af byens vartegn: Sydney Harbour Bridge. Hver dag arrangeres brovandring på buen over den 1.149 meter lange bro, det anbefales at bestille den tre timer lange klatretur hjemmefra.

Fra The Rocks kan man gå eller sejle til Sydney Aquarium. Her får tilskuerne mulighed for at gå rundt i store fem meter dybe vandtanke fyldt med hajer, rokker og tropefisk. De besøgende går på havbunden beskyttet af glastunneler med en enestående udsigt til fisk og havdyr. Sejl også til zoo, kør op i Sydney Tower og kig ud over byen, eller gå ned i undergrundsbanen, hvor forretninger og vaskerier har døgnåbent. Sydney er et sandt indkøbsparadis. Tag en tur med monorail i Darling Harbour, et moderne havnekompleks med butikker, smarte caféer og restauranter. Udsigten fra de store udendørs restauranter langs havnefronten er fantastisk. Besøg Queen Victoria-bygningen på George Street. Bygningen var førhen byens frugt- og grøntsagsmarked, men er nu et smukt storcenter med 200 butikker, restauranter og caféer – også åbent om søndagen. Paddy’s Markets eller Paddington Bazaar-markederne er også et besøg værd. Designer-butikker findes nær Castlereagh og Elizabeth Street. De kulinariske oplevelser strækker fra ydmyge små caféer til gourmetrestauranter i verdensklasse. Man finder alle køkkener her fra fransk til mongolsk, fra kapmalay til argentinsk. Nogle steder skal man bestille i god tid, det gælder bl.a. drejerestauranten i Sydney Tower; 360, hvor man på en time får udsigten 360 grader rundt.

Strandene ved Sydney indbød allerede for 100 år siden til at trække i badedragten og nyde vandet, selv om man dengang risikerede at blive arresteret for uanstændig påklædning. I dag løfter ingen et øjenbryn, selv om badetøjet er krympet. Bondi- og Coogee-strandene er livlige med caféer, og små butikker. Palm Beach, Curl Curl og Manly appellerer til børnefamilier med madkurve.

Dag 6-13: Kør-selv fra Sydney - Brisbane

 Kør-selv fra Sydney - Brisbane

I afhenter jeres maui camper på depotet. I får en grundig introduktion til jeres hjem de næste 8 dage, inden I begiver jer afsted på det store eventyr.
Forude venter 8 dage med mulighed for at gøre præcis det, I har lyst til. MarcoPolo hjælper gerne med at planlægge ruten eller bestille udflugter undervejs – det er helt op til jer. Det eneste, der er sikkert, er, at I efter 8 dage afleverer camperen i Brisbane. I kan også vælge at forlænge turen, mulighederne i og omkring Brisbane er mange. Og intet besøg til Australien er fuldent uden et besøg til det tropiske nord.

Dag 13: Afrejse Brisbane

 Afrejse Brisbane

Hvis rejsen ender her, går turen tilbage til Danmark.

Dag 14: Ankomst Danmark

Efter flyskifte går turen hjem til København, hvor I ankommer tidlig morgen.

Prisinformation

Australiens østkyst i camper - 13 dage fra 15.990 kr.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse fra København til Sydney og retur fra Brisbane
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 4 nætter på førsteklasses hotel Radisson Blue Hotel i Sydney med morgenmad
  • 8 dages leje af maui camper 4 berth inkl. fuld forsikring, fri km, envejsleje og tablet med GPS
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Måltider, personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

 

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

Lavsæson
ved 2 voksne
22.595 - 22.895 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
15.990 - 16.295 kr.

Mellemsæson
ved 2 voksne
23.995 - 25.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
16.795 - 18.995 kr.

Højsæson
ved 2 voksne
29.795 - 29.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
19.995 - 20.495 kr.

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Singapore Airlines kampagne:
Rejsen skal bestilles senest 30. januar 2017. Udrejse kan finde sted mellem 1. februar og 14. december 2017.
Flyrejsen leveres af Singapore Airlines med direkte fly mellem København og Singapore, hvor der er mulighed for stop over.
Forbehold: Rabatten er betinget af ledig kapacitet hos Singapore Airlines

Lignende rejser


Krydstogt til Svalbard, Østgrønland og Island

Krydstogt til Svalbard, Østgrønland og Island

Højt mod nord ligger en fortryllende verden af is, hav og midnatssol. Dette er naturens verden, og mellem de få småbyer venter et landskab af en sjælden rå skønhed, hvor isbjørne jager på pakisen.

LÆS MERE

15 dage fra 72.395 kr.

Luksuskrydstogt ved Galapagos

Luksuskrydstogt ved Galapagos

Oplev det bedste af Ecuador på denne rejse, der kombinerer natur og kultur på fastlandet med Galapagos-øernes fantastiske dyreliv.

LÆS MERE

11 dage fra 46.550 kr.

Krydstogt til Antarktis

Krydstogt til Antarktis

Denne ekspedition byder på det bedste af  Antarktis. Pingviner, sæler og hvaler ledsager jer på rejsen langs den antarktiske kystlinje.

LÆS MERE

15 dage fra 65.295 kr.

Kina med krydstogt på Yangtze

Kina med krydstogt på Yangtze

Tag med på denne store rundrejse i Kina med krydstogt på Yangtze-floden. Turen tager jer også til kejserbyen Beijing, terracotta-hæren i Xian og futuristiske Shanghai. For ikke at nævne mødet med de store pandaer i Chengdu.

LÆS MERE

14 dage fra 24.950 kr.

Syd for den sydlige polarcirkel

Syd for den sydlige polarcirkel

Denne ekspedition tager dig dybt ind i Antarktis’ forunderlige verden. Målet er at sejle længere mod syd end på vores øvrige krydstogter og krydse den sydlige polarcirkel.

LÆS MERE

18 dage fra 115.200 kr.

Bestil tilbud