Badeferie i Andamanerne

Kom på en uforglemmelige rejse til den afsidesliggende øgruppe, Andamanerne, der byder på smuk natur og uberørte sandstrande, der endnu knap er opdaget af turismen. Turen starter og slutter i Port Blair, som er en travl lille indisk by. Men du kommer også til den smukke tropeø Havelock Island, der byder på azurblåt hav, hvide sandstrande og et vanedannende roligt tempo. Et vaskeægte paradis, hvis krystalklare vand tilmed byder på snorkling og dykning i verdensklasse blandt smukke koraler og farverige tropefisk.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Der venter et eventyr, du sent glemmer, når du i dag begiver dig mod Andamanerne; en afsidesliggende og sjældent besøgt øgruppe med legendariske sandstrande, frodig natur og eksotiske oplevelser. Øgruppen består af hele 574 øer. Men kun 34 af dem er beboet. Du ankommer til Andamanernes hovedstad Port Blair, som ligger omgivet af frodige skove og forrevne kyster. Byen minder om en typisk indisk provinsby med travle gader og kvinder i farverige sarier. Besøg Cellular Jail, som er et britisk fængsel fra kolonitiden, hvor man blandt andet indsatte folk, der talte lidt for højt om et selvstændigt Indien. Briterne kunne dog ikke holde de revolutionære kræfter tilbage, og det fortælles, at fangerne delte ideer, debatterede og udvekslede bøger på trods af høje vægge og strenge vagter. Ironisk blev fængslet under 2. verdenskrig brugt af japanerne til at indespærre britiske krigsfanger. De gamle bygninger ligner mest af alt en borg, og de er i dag et nationalt mindesmærke. Andre dele af bygningerne fungerer som hospital. Læg også vejen forbi byens antropologiske museum, hvor du får et godt indblik i øernes indfødte stammesamfund. Resten af dagen er fri til at gå på opdagelse i området på egen hånd.

Næste morgen fortsætter rejsen til Havelock Island, som er en af de smukkeste øer i Andamanerne. Her venter hvide Bounty-sandstrande flankeret af palmer, azurblåt hav og en lang række spændende aktiviteter. Mulighederne for at dykke og snorkle ved Andamanerne er enestående. Vandet er krystalklart, og fordi området er relativt uberørt, er økosystemet og det rige dyreliv her ualmindeligt intakt. Hvis du foretrækker at blive oven vande, har du også mulighed for at komme tæt på dyrelivet på en sejltur i en båd med glasbund. Vandreture i junglen er en anden populær aktivitet til lands. Men der er naturligvis også helt i orden bare at finde at godt sted standen og nyde den bagende sol med frisk kokosmælk eller en kølig drink.

Du har to hele dage til rådighed på Havelock Island. Det kan stærkt anbefales at besøge Elephant Beach, som ikke kun er kendt for sin uberørte skønhed, men også for sine rolige, afslappede omgivelser. Den hvide sandstrand og det klare blågrønne vand er intet mindre end betagende, og under overfalden venter en hel anden verden på at blive udforsket med maske og snorkel. Vil du endnu tættere på dyrelivet under havoverfladen, er Havelock Island også det perfekte udgangspunkt for dykkerture. Havet omkring øen er klart, vandet er varmt, og koralrevene er i god stand og stråler i alle regnbuens farver. Mulighederne er mange på Havelock Island, og du vil bestemt ikke komme til at kede dig!

Du begiver dig i dag tilbage mod Port Blair, hvor du har resten af dagen til at opleve byen og dens forskellige seværdigheder. Eller brug dagen på at slappe af ved en af de mange sandstrande nær byen, og se tilbage på din rejse fyldt med uforglemmelige oplevelser.

Det er blevet tid til at tage afsked med Andamanerne. Fra Port Blair kan du flyve tilbage mod Danmark eller fortsætte rejsen i andre dele af Indien og Asien.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Det sydlige Indien

Vi kender de skønneste steder i Det sydlige Indien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Al transport og alle udflugter på privat basis med lokal engelsktalende guide.
  • 2 nætter på Peerless Sarovar i Port Blair inkl. morgenmad
  • 3 nætter på Coral Reef resort  på Havelock Island inkl. morgenmad

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Artikler

Få inspiration til dine rejser
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel