Indien

Eventyret lever stadig i bedste velgående i Indien. Bo på fantastiske maharaja-paladser, og udforsk farverige markeder, der summer af liv fra morgen til aften. Besøg smukke templer, hvor kvinder i strålende sarier og hellige mænd kommer for at ofre til Indiens millioner af guder. Eller læg bylivet bag dig, og tag på safari i Indiens vilde natur på udkig efter tigere, løver, elefanter, næsehorn, leoparder og et væld af andre dyr. Du kan også sejle gennem Sydindien på en husbåd, opleve solopgangen over Taj Mahal, og høre munkenes messende stemmer mellem bjergene i Ladakh. Dette er blot nogle få af de oplevelser, der venter i Indien. Til aftenens rejseforedrag får du et overblik over Indiens mange muligheder, og du vil få svar på et væld af spørgsmål såsom:

  • Hvornår er det bedst at rejse?
  • Hvad er forskellen på de forskellige dele af landet?
  • Hvor er det godt at tage på tigersafari?
  • Hvordan oplever man bedst Taj Mahal?
  • Hvordan kommer man rundt?
  • Hvor kan man bo i et maharaja-palads?

 

Foredragsholderen Anders Stoustrup er antropolog og tekstforfatter for MarcoPolo. Han har rejst i mere end 60 lande, hvilket har resulteret i over 300 rejseartikler til en række aviser og magasiner. Indien har han besøgt fem gange, og det er ind til nu blevet til adskillige måneder i landet.

Information om adresse samt parkering i forbindelse med foredraget i Valby – klik her.

Ved tilmelding til rejseforedraget giver du samtykke til, at MarcoPolo må kontakte dig efter foredraget. Dette sker i form af en mail med links til nogle af de rejser og steder, der bliver fortalt om på foredraget.

Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel