Peru og Galapagos

Oplev den fantastiske ruinby Machu Picchu, dramatiske bjerglandskaber i Andesbjergene og de flydende øer på Titicaca-søens dybblå vand. Vi kigger også efter dyreliv i junglen, besøger en af verdens største kløfter og tager ud på ægte Indiana Jones-eventyr til ukendte ruinbyer langt væk fra de gængse turistruter. Til aftenens foredrag om Peru hører du om landets mange seværdigheder samt om mulighederne for at kombinere med Galapagos-øerne eller andre store seværdigheder i Sydamerika. Du vil også få svar på et væld af spørgsmål såsom:

  • Hvornår er det bedst at rejse?
  • Hvordan kommer man rundt?
  • Hvordan oplever man bedst Machu Picchu?
  • Hvad med højdesyge?
  • Kan man kombinere rejsen til Peru med Galapagos eller andre dele af Sydamerika?

 

Foredragsholderen Anders Stoustrup er antropolog og tekstforfatter. Han har rejst i mere end 60 lande over hele verden, og tilsammen er det blevet til mere end et halvt år i Latinamerika. Dette har resulteret i mere end 300 rejseartikler i en række aviser og magasiner. Særlig gæst denne aften er rejsekonsulent Karin Rasmussen, der har boet adskillige år i Ecuador og kender Galapagos-øerne indgående.

Her kan du få hjælp til at finde vores kontor samt parkering i forbindelse med foredraget i Valby – klik her.

Ved tilmelding til rejseforedraget giver du samtykke til, at MarcoPolo må kontakte dig efter foredraget. Dette sker i form af en mail med links til nogle af de rejser og steder, der bliver fortalt om på foredraget.

Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel