Oplev Auckland

Auckland bliver tit overset. Mange stopper her kun en enkelt nat, inden de tager videre ud i den new zealandske natur. Men har I tiden, bør I bruge mindst et par dage i Auckland, der har mange spændende seværdigheder.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Ankomst til Auckland. Fra lufthavnen er der transfer til Sky City Hotel, hvor I skal bo fire nætter. Byen er med over en mio. indbyggere New Zealands største by og huser omkring en fjerdedel af landets befolkning. En af byens største attraktioner er Kelly Tarlton’s Antarctic Encounter, hvor man har rekonstrueret et stykke af Sydpolen med alt, hvad dertil hører af pingviner, rokker, hajer og meget mere.

Denne halvdagstur giver jer et overblik over Aucklands seværdigheder: Westhaven Marina, Harbour Bridge, American Express Viaduct Harbour og Mt. Eden, hvor I får et 360° vue over byen og de to havneområder. Siden går turen gennem det hyggelige shoppingområde Parnell og forbi Tamaki Waterfront. Turen slutter ved Kelly Tarlton’s Antarctic Encounter and Underwater World. Her kan I opleve pingviner og et stykke Antarktis fra en “Snow Cat”. I Stingray Bay bevæger I jer gennem et tunnelsystem under havets overflade og kan opleve den unikke verden under havets overflade og opleve dyr, der trives i farvandene omkring New Zealand. Halvdagsturen slutter ved Kelly Tarlton’s. Der går almindelige bybusser tilbage til centrum.

New Zealand - Auckland

Dagen er til rådighed i Auckland. Auckland er med over en mio. indbyggere New Zealands største by. Byen er bygget på 63 udslukte vulkaner, hvoraf mange ses som kegleformede, grønklædte høje rundt om byen. One Tree Hill, Mount Eden og Mount Albert er de største af Aucklands vulkaner og byder alle på en god udsigt over byen og havnene. One Tree Hill er let at kende på obelisken på toppen. Obelisken blev oprindelig rejst som et mindesmærke for aftaler mellem maorierne og de hvide immigranter. Mount Eden er den højeste af de tre vulkaner og har et særdeles flot græsklædt krater.

Med vand på begge sider kaldes Auckland i daglig tale “City of Sails” (Sejlenes By). Vandet er da også prydet af mange sejl- og lystbåde, og en tur med en af turbådene er absolut værd at bruge tid på. Mange af dem lægger til ved de ubeboede udslukte vulkanøer, hvor I kan vandre på den størknede lava, der runger hult under fødderne. Fra havnen afgår også en “havbus”, der hver time sejler til Devonport, en lille bydel med små kunstforretninger og victorianske bygninger. Mod øst findes der brede sandstrande, og på den anden side af byen findes der bølger, som lokker surfere til fra hele verden. Queen Street og Karangahape Road, i daglig tale K-Road, er de bedste indkøbsgader. K-Road er en spændende gade, hvor mange af de etniske stillehavsfolk holder til. Her handles bl.a. farverige stoffer, eksotiske frugter og grønt. Auckland har en gruppe på ca. 100.000 indvandrere fra flere af Stillehavsøerne, og sammen med maorierne gør det faktisk byen til den største polynesiske by i verden.

New Zealand - Auckland

Vest for Auckland ligger Waitakere Ranges. Et storslået skovområde med vandfald og øde strande ud til den vilde, klippefyldte vestkyst. Naturguiden for dagen fører jer gennem regnskoven blandt 1.000 år gamle endemiske kauri-træer, som kun overgås i størrelse af sequoia-træerne i USA. Mens I går ad de smalle stier, hører I fortællinger om naturen og maorierne, der boede her for længe siden. I spiser en lækker picnic-frokost. Sidst på dagen vender I tilbage mod Auckland. Men først stopper I kort ved den smukke Muriwai Beach, hvis sorte sand giver en anderledes strandoplevelse

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Auckland

Vi kender de skønneste steder i Auckland og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Transport fra lufthavnen i Auckland til hotellet
  • 4 nætter på Sky City Hotel, Auckland
  • Halvdags sightseeingtur i Auckland inkl. adgang til Kelly Tarlton
  • Heldagstur “Bush and Beach” inkl. frokost

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel