Kør-selv Christchurch til Queenstown via Mount Cook

Kør-selv fra Christchurch til Queenstown via New Zealands højeste bjerg Mount Cook til det sceneriske fjordland. Her skal I på en fantastisk sejltur. Men først venter en unik heldagstur fra Christchurch.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Christchurch sætter I kursen mod Lake Tekapo. I overnatter en enkelt nat på det skønne Peppers Bluewater Resort. Ved Lake Tekapo finder I den lille kirke Church of the Good Shepherd, som optræder i utallige afskygninger på postkort fra New Zealand.

Målet for dagens køretur er Queenstown. Forinden passerer I en af New Zealands smukkeste søer; den turkisfarvede Lake Pukaki. Ved Lake Pukaki bør I dreje fra og køre forbi New Zealands højeste bjerg Mount Cook. Her er der mulighed for en smuk og scenisk flyvning over området. I overnatter en nat i Queenstown.

Uanset om man vil prøve suset fra et bungeejump, en raftingtur på floden, en jetbådtur i flyvende fart på søen eller noget helt fjerde, er her alle muligheder. Man kan også tage en mere stille tur med den gamle damper “TS Earnslaw” over søen til Walter Peak Station. Eller tag med svævebanen til toppen af bjerget bag Queenstown. Herfra er der en flot udsigt over byen, søen og de omkringliggende bjerge. Generelt er Queenstown et paradis for udendørsaktiviteter.

New Zealand - Mount Cook og Pukaki Lake

Fra Queenstown går turen sydpå til Fiordland National Park. I Manapouri parkeres bilen, og en udflugt på Doubtful Sound med overnatning på skibet “Fiordland Navigator” starter. Området i Doubtful Sound blev først tilgængeligt for ca. 20 år siden, da den underjordiske kraftstation blev bygget i Manapouri, og der i den forbindelse blev bygget en vej til entreprenørmateriellet. Siden blev det besluttet at vedligeholde vejen for at gøre vildnisområdet omkring Doubtful Sound tilgængeligt for turisterne. Men man skal ikke lade sig narre! Området er bjergtagende stort og uberørt – her er man som en dråbe i havet. Bjergene omkring Doubtful Sound er grønne af buske og træer. Skinner solen, er farverne intense, og regner det, oplever man tusindvis af vandfald fra bjergene direkte ned i fjorden. Begge dele er lige smukke. Er man heldig, oplever man oven i købet de legesyge delfiner. “Fiordland Navigator” har naturguide og kajakker om bord, så man kan virkelig få nogle unikke oplevelser med hjem i bagagen. Der overnattes om bord, og middag er inkluderet.

New Zealand - Doubtful Sound

Efter morgenens stilfærdige sejltur tilbage til havnen, henter I igen bilen. I kan vælge at køre de få km til den lille by Te Anau, som ligger ved søen Manapouri, og en sejltur over til Te Anau Glow Worm grotterne kan anbefales. Sejlturen tager 30 – 45 min. Glow worms er et underligt dyr, der gennem en kemisk reaktion lyser klart for at tiltrække føde, selvom det kan være svært at forestille sig, hvilke insekter der lever i totalt mørke dybt under jorden. Siden kører I retur til Queenstown.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til New Zealand

Vi kender de skønneste steder i New Zealand og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • 4 dages billeje Christchurch – Queenstown i kategori C inkl. fri km og forsikring
  • 1 nat på Peppers Bluewater Resort, Lake Tekapo
  • 1 nat på Novotel Queenstown Lakeside
  • Overnatningscruise på Doubtful Sound i delt dobbeltkahyt inkl. middag og morgenmad

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel