Det bedste af New Zealand i bil og camper

Oplev alt det bedste af New Zealand på denne store rundrejse til både Nordøen og Sydøen. På Nordøen kører du i bil og bor på udvalgte hoteller og lodges, mens Sydøen udforskes i en autocamper. På den måde udforsker du den fantastiske natur og kultur på begge øer på bedst mulige vis.

Rejsen starter i Auckland, som du oplever fra søsiden på et ægte American Cups-skib. Herfra fortsættes gennem frodige landskaber til Coromandel, hvor du har god tid til at udforske de smukke kyster. Helt andre landskaber venter i Rotorua, hvor gejsere sende kogende vand mod himlen, og vulkanske dampe siver ud af den termiske undergrund. Dette er også et godt sted at stifte bekendtskab med New Zealands oprindelige befolkning, maorierne. Fortsæt til Napier, der er kendt for sine glimrende vine og sin velbevarede art deco-arkitektur fra 1930’erne. En smuk køretur ad små veje fører dig til Ohakune, der er udgangspunkt for vandreture i fantastiske Tongariro National Park. Turen på Nordøen slutter i hovedstaden Wellington, der byder på alle storbyens glæder.

En kort flyvetur fører dig til Queenstown på Sydøen, hvor en autocamper står klar til dig. De næste 10 dage har du friheden til at køre præcis den vej, du ønsker. Alle veje ligger åbne, og Sydøens storslåede landskaber venter bare på at blive udforsket.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du via Asien eller Mellemøsten mod New Zealand.

Efter et flyskifte fortsætter du mod Auckland. Det er værd at forlænge rejse med et par dage i eksempelvis Dubai, Singapore eller Hongkong. Ikke blot bryder det flyrejsen op. Det giver dig også endnu flere eksotiske oplevelser med hjem.

Ved ankomsten til Auckland står din lejebil klar i lufthavnen, så du kan køre til dit centralt beliggende hotel i hjertet af storbyen. Nætterne i Auckland tilbringes på det 4-stjernede Rydges Auckland, der byder på masser af komfort og en perfekt beliggenhed tæt på byens seværdigheder, restauranter og butikker. Resten af dagen er fri til at slappe af ovenpå flyveturen og nyde New Zealands største by, der ligger fantastisk smukt på skråningerne af udslukte vulkaner ned mod havet.

New Zealand - Auckland

Rigtig mange indbyggere i Auckland har deres egen båd, og havnefronten syder af aktive fritidssejlere. Du oplever byens rige sejlertraditioner på tætteste hold, når du står til søs på en ægte America’s Cup sejlbåd. Besætningen skal nok stå for at sejle båden, så du kan nyde udsigten over byen fra vandsiden. Men du er naturligvis mere end velkommen til at hjælpe til, hvis du har lyst til det. Tilbage på land er resten af dagen fri til at udforske Auckland på egen hånd. Historieinteresserede kunne overveje Auckland Museum, der giver indsigt i New Zealands historie og store ofre under de to verdenskrige. Den fredfyldte Botaniske Have er også et besøg værd, og i bydelen Parnell ligger små fine butikker og hyggelige caféer side om side. Du kan også komme tæt på pingviner og andre dyr i Kelly Tarlton’s Sea Life Aquarium eller nyde udsigten over byen fra en af de udslukte vulkaner.

Du lægger storbyen bag dig og begiver dig langs vestkysten til Coromandel-halvøen; et skønt hjørne af landet med kuperet landskab og en dramatisk kystlinje med klippeformationer og flotte badestrande. Særligt december og januar er meget flotte, når kysten er smykket af blomstrende pohutukawatræer. Dagens mål er Pauanui Pines Motor Lodge i byen Pauanui, hvor rejsestøvet kan vaskes af i poolen oven på dagens oplevelser.

Distance: ca. 150 km fra Auckland til Coromandel Peninsula.

New Zealand - Coromandel - Coromandel strand

Med en hel dag til rådighed har du god tid til at udforske Coromandel-halvøens storslåede natur. Det er værd at tage kystvejen hele vejen rundt og gøre stop undervejs. Både for at nyde naturen, men også for at besøge nogle af de hyggelige småbyer, hvor fiskerestauranter lokker med alt godt fra havet. Et godt eksempel er Coromandel Town, der byder på caféer og et udvalg af butikker.

Det er også værd at besøge Hahei Beach, der er en af New Zealands smukkeste strande. Det er her du finder den berømte klippeformation Cathedral Cove, der er blevet et ikon for Coromandel. Fra Hahei Beach kunne du fortsætte til Hot Water Beach, hvor du kan grave dit eget varme badekar i sandet ved lavvande og nyde det termiske varme vand lige under sandet. Rundturen kan fuldendes med en tur til toppen af Mount Paku, hvor du belønnes med en flot udsigt over havet. Herfra er der ikke langt tilbage til lodgen.

Rejsen fortsætter sydpå til Rotorua. Turen fører gennem frodige landskaber med blandt andet kiwifrugtplantager. Du er ikke i tvivl, når du nærmer dig Rotorua, for landskaberne er tydeligt præget af den vulkanske undergrund. Damp står ud af sprækker i jorden, mudderpøle bobler lystigt, og gejsere sender kogende vand højt op i luften med jævne mellemrum. Området er også hjem for et stort antal maorier, så dette er et godt sted at stifte bekendtskab med New Zealands oprindelige befolkning. Hvis du har lyst, er der mulighed for at deltage i en traditionel hangi-middag med tilhørende kulturelt show. Dette giver en god introduktion til maoriernes spændende polynesiske kultur. Natten i Rotorua tilbringes på Novotel Rotorua Lakeside, der byder på gode faciliteter og en flot beliggenhed ned til Lake Rotorua.

Tamaki Maori, New Zealand

Du kan eventuelt vælge at starte dagen med at udforske dalen Waimanga, der blev skabt i 1886, da vulkanen Tarawera gik i udbrud. Dernæst fortsætter turen sydpå mod Napier. Et godt sted at stoppe på vejen kunne være i Taupo, som ligger ved New Zealands største sø. Også dette område har vulkansk oprindelse, og fra søen er der udsigt til en række af de mest aktive vulkaner i New Zealand. Besøg også Huka Falls, der trods et beskedent fald på kun 12 meter, er et af New Zealands smukkeste vandfald.

Dagens mål er Napier, der ligger omgivet af vindistriktet Hawkes Bay. Er du til vin, er det værd at besøge et par af de lokale vingårde for at smage på den lokale produktion af blandt andet chardonnay, sauvignon blanc og cabernet sauvignon. Eller gå en tur i Napier og nyd de mange smukke bygninger i den særprægede art deco-stil, der var højeste mode i 1930’erne. Natten tilbringes på Scenic Hotel Te Pania i Napier.

Distance: ca. 220 km fra Rotorua til Napier.

New Zealand - Gimblett Gravels Vingård - Hawke's Bay

Endnu en flot køretur venter i dag, når du sætter kurs ind i landet mod Ohakune. På vejen får du et godt indtryk af det landlige New Zealand. Især hvis du kører ad de små veje, der tidligere blev brugt til at forbinde afsidesliggende gårde med havnen i Napier. Dengang kæmpede hestetrukne vogne sig henover de ujævne hjulspor, men i dag er vejen fuldt asfalteret. Turen fører dog stadig forbi afsidesliggende farme, hvor man blandt andet opdrætter får. Vel fremme indlogeres du på Powderhorn Chateau; en charmerende 4-stjernet lodge på kanten af Tongariro National Park. Det er værd at bruge eftermiddagen på en gåtur i den smukke nationalpark, der krones af tre mægtige vulkaner.

Distance: ca. 200 km fra Napier til Ohakune.

New Zealand - Nodøen - Tongariro National Park

Du har hele dagen til at udforske områdets dramatiske vulkanske landskaber. Dette gøres bedst på gåben. Så du bliver hentet fra morgenstunden af en lokal guide, der vil føre dig ud på en fantastisk 4-timers vandretur i nationalparken. Undervejs får du en god fornemmelse for områdets natur. Landskaberne her blev brugt hyppigt som baggrund i filmene om Ringenes Herre, og guiderne vil uden tvivl udpege nogle af de steder, hvor scenerne er indspillet.

Alternativ kan du vælge at opgradere vandreturen til den fulde Tongariro Crossing. Denne vandretur regnes for at være blandt verdens smukkeste dagsvandreture, og fører dig cirka 20 kilometer henover en højderyg med forrygende udsigter over de vulkanske landskaber. Vandreturen tager typisk otte timer og kræver god kondition. De dedikerede guider vil sørge for sikkerheden og samtidig give dig et eventyr udover det sædvanlige. Gode vandresko, en fleecetrøje, en hue og en vindtæt jakke er vigtig, da vejret pludselig kan skifte i bjergene. Du kan leje tøj og udstyr til turen, hvis du ikke har det med hjemmefra – det skal dog bestilles på forhånd.

Kør-selv fra Auckland til Wellington

Efter vandreturen kan du hvile benene i New Zealands hovedstad, Wellington. Byen ligger smukt på stejle bakker ned mod havet, og byder på en hyggelig bymidte med et væld af caféer, restauranter og butikker. Besøg eksempelvis det bikubeformede parlament, der ligger i hjertet af byen. Du kan også tage tandhjulsbanen til den botaniske have, der ligger på toppen af højdedraget bag ved byen. Eller dyk ned i New Zealands historie på det innovative nationalmuseum Te Papa, der anvender avancerede medier som damp, lys, rysteplader og lydoptagelser fra vulkanudbrud til at gøre udstillingerne levende.

Distance: ca. 300 km fra Okahune til Wellington.

New Zealand - Wellington

En kort flyvetur fører dig til Sydøen. Her lander du i den hyggelige by Queenstown, der ligger smukt ud til Lake Wakatipu omgivet af bjerge. Her står en autocamper klar til dig. Men inden du begiver dig ud i Sydøens storslåede landskaber, er det værd at tilbringe dagen i Queenstown. Byen er især kendt for sine mange adrenalinfyldte oplevelser, og der er rig mulighed for at få sug i maven med bungyjump, paragliding, skydiving og meget mere. Men også hvis du foretrækker mere rolige oplevelser, bugner området af muligheder. Udforsk naturen omkring byen til fods eller på cykel. En fin cykeltur fører eksempelvis til den tidligere guldgraverby Arrowtown, der giver et godt indblik i dette spændende kapitel af New Zealands historie. Du kan også tage på sejlture på Lake Wakatipu eller blot nyde folkelivet fra en solbeskinnet café med udsigt over søen og bjergene.

New Zealand - Queenstown

Med en autocamper ligger alle veje åbne for dig. Du har huset med dig, og du kan køre lige derhen, hvor du har lyst. Én mulighed kunne være at sætte kurs mod Fiordland National Park, hvor dramatiske bjerge indrammer fjordene Doutful Sound og Milford Sound. Herfra kunne du fortsætte gennem bjergene til Mount Cook. Eller måske slå et smut forbi byen Dunedin, der er stolt er sine skotske rødder. Du kunne også tage turen via Wanaka til gletsjerne Franz Josef og Fox på Sydøens rå og vilde vestkyst. Længere oppe ad kysten finder du pandekageklipperne ved Punakaiki samt Abel Tasman National Park, der byder frodig vegetation og gyldne strande i små uberørte bugter. Mulighederne er mange, og du kan tage det i helt dit eget tempo.

New Zealand - Franz Josef gletsjeren

Ved ankomsten til Christchurch afleveres autocamperen, inden hjemrejsen begynder.

Efter et flyskifte ankommer du til Danmark.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Auckland og retur fra Christchurch
  • Indenrigsfly Wellington til Queenstown
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 2 nætter på hotel i det centrale Auckland
  • Sejltur på America’s Cup sejlbåd i Auckland havn
  • 8 dages billeje fra Auckland til Wellington inkl. alle forsikringer og ingen selvrisiko
  • 2 nætter på hotel i Coromandel
  • 1 nat på hotel i Rotorua
  • 1 nat på hotel i Napier
  • 1 nat på hotel i Ohakune
  • Vandretur med guide i Tongariro National Park
  • 1 nat på hotel i Wellington
  • 10 dages leje af Maui autocamper Wellington til Christchurch inkl. alle forsikringer, ingen selvrisiko, alt udstyr, wi-fi m.m.
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Oceanien

Se lignende rejser

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Oceanien

Vi kender de skønneste steder i Oceanien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Inspiration

Du kan få mere inspiration til dine rejser i disse artikler.
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel