Luksusrejse i tropiske Queensland

Staten Queensland i det nordøstlige Australien byder på lækre tropestrande, verdens største koralrev, rige regnskove med et fascinerende dyreliv samt spændende oprindelige kulturer. På denne rejse oplever du det hele – og du gør det i ypperlig luksus.

Først bor du på Thala Beach Nature Reserve, der ligger på en regnskovsklædt skråning ned mod en privat strand syd for Port Douglas. Stedet indbyder til afslapning på terrassen eller ved poolen. Men der er også rig mulighed for at tage på vandreture i regnskoven, besøge Port Douglas eller udforske Great Barrier Reef på sejlture.

Eventyret forsætter væk fra kysten, hvor du indlogeres på Daintree Eco Lodge & Spa; en lækker junglelodge med en fantastisk beliggenhed omgivet af verdens ældste regnskov. Lodgen er det perfekte udgangspunkt for udforskning af naturen samt forkælelse i de eksotiske omgivelser.

Mere ypperlig luksus venter på den afsidesliggende tropeø Lizard Island, hvor du indlogeres på et af Australiens bedste luksusresort. Øen har ikke mindre end 24 hvide sandstrande og snorkling i verdensklasse på Great Barrier Reef direkte fra kysten, og den afsides beliggenhed gør, at du næsten har det hele for dig selv. Opholdet fuldendes med store gourmetoplevelser. Rejsen slutter med to dage i Cairns, der bugner af butikker, restauranter og udflugtsmuligheder. Den ene dag kommer du på en spændende dagstur med fokus på lokale ingredienser såsom kaffe, vin og nødder.  Rejsen igennem bliver du hentet og bragt af privatchauffør.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du via Asien eller Mellemøsten til Cairns. Det er værd at overveje et par dages stop på vejen. Dette bryder ikke blot rejsen op. Det giver også mulighed for at få endnu flere eksotiske oplevelser med hjem.

Velkommen til Australien og det tropiske Queensland. I lufthavnen står en chauffør klar til at køre dig til Thala Beach Nature Reserve; et lækkert 5-stjernet resort med en fantastisk beliggenhed på en regnskovsklædt skråning ned mod en privat strand. Vel fremme indlogeres du i en stor og komfortabel bungalow, der ligger omgivet af tæt regnskov. Resten af dagen er fri til at nyde de skønne omgivelser. Om det betyder et dyp i poolen, en gåtur langs stranden eller en kølig drink på din private terrasse til lyden af skoven er helt op til dig.

Med tre hele dage på Thala Beach har du god tid til at nyde dette fantastiske sted. Stranden indbyder til afslapning i vandkanten. Det samme gør de to flotte pools, der er formet, så de ligner naturlige laguner i regnskoven. Men den skønne natur omkring resortet byder på masser af spændende naturoplevelser. Resortet tilbyder en række forskellige aktiviteter, som du frit kan deltage i. Det kunne være gåture med en naturguide på udkig efter fugle og dyr omkring lodgen. Det kunne også være stjernekiggeri med en dygtig guide eller mødet med en repræsentant fra kuku yalangi-folket, der fortæller om områdets oprindelige kultur. Har du lyst til at se mere af området, er hyggelige Port Douglas blot 15 minutters kørsel mod nord, mens Cairns ligger cirka 45 minutter mod syd. Så der er alle muligheder for både afslapning og spændende oplevelser. Når sulten melder sig, serveres moderne australsk cuisine i resortets hyggelige restaurant indrettet i en pavillon på pæle mellem trækronerne.

Nyd den sidste morgen på Thala Beach, inden en chauffør står klar til at køre dig væk fra kysten og ind i verdens ældste regnskov. Her indlogeres du på den luksuriøse junglelodge Daintree Eco Lodge & Spa. Her er du tæt på naturen døgnet rundt – naturligvis uden at gå på kompromis med komforten. Lodgens 15 miljøvenlige bungalows byder på masser af bekvemmeligheder, og fra din private terrasse kan du kigge efter fugle og sommerfugle, der samles omkring den lille nærliggende sø.

Du vågner til lyden af fuglenes kvidren og duften af skovens træer og planter. Med verdens ældste regnskov lige udenfor døren, er der alle muligheder for oplevelser i naturen. Du kommer blandt andet på en halvanden times gåtur gennem regnskoven med en naturguide, der vil fortælle om områdets fascinerende dyr og planter. Du kommer også på en sejltur på Daintree River, der er kendt for sit fugleliv samt sine store krokodiller. Resten af tiden er fri til at slappe af på lodgen eller udforske regnskoven på egen hånd. Det kunne eksempelvis være et besøg ved lodgens eget vandfald. Eller måske en længere gåtur gennem regnskoven på udkig efter de dyr, der lever mellem træerne. Men du er naturligvis også velkommen til bare at slappe af på terrassen, hvis du foretrækker det.

Australien - Daintree Nationalpark

Eventyret fortsætter i dag, når du bliver kørt til lufthavnen, hvor flyet mod Lizard Island venter. Forude venter en flot flyvetur, der giver dig en forrygende udsigt over koralrevet under dig. Flyet lander på den afsidesliggende tropeø Lizard Island, hvor du indlogeres på øens eneste overnatningssted: Lizard Island Resort. Dette er uden tvivl blandt Australiens ypperligste luksusresorts, og kun det bedste er godt nok. Det gælder lige fra de komfortable værelser og suiter til lækre gourmetmiddage. Servicen er naturligvis i top, og da der ikke er hverken restauranter eller butikker på øen, er alle måltider og et udvalg af vin, øl, spiritus og champagne inkluderet i prisen. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at nyde de vidunderlige omgivelser i fulde drag.

Australien - Lizard Island

Lizard Island er del af Great Barrier Reef, og der er fantastisk snorkling direkte fra kysten. Guidede snorkelture kan være en god måde at få en introduktion til revet, og de lokale instruktører giver gerne en lektion i snorkling, hvis du ikke har prøvet det før. Resortet sørger for snorkeludstyr, og du har adgang til din egen lille motorbåd, hvis du ønsker at udforske koralrev lidt længere væk fra land. Dykning er ligeledes i verdensklasse. Især omkring det verdensberømte Cod Hole. Foretrækker du at holde hovedet over vand, har du ikke mindre end 24 flotte sandstrande at vælge imellem. Eller udforsk kysterne på resortets paddle boards eller i havkajak. Du kan også opleve livet under havoverfladen i en båd med glasbund, eller prøve lykken på en fisketur.

Det bedste overblik over herlighederne fås på en gåtur til toppen af øens lille bjerg. Herfra har du en fantastisk udsigt over øen, havet og koralrevene. Selveste James Cook har også stået på den top og spejdet mod horisonten på udkig efter en sejlbar rute ud af koralrevets farlige labyrint. Ønsker du at tage på en længere ekskursion til fods eller i kajak, arrangerer resortet en lækker madkurv, du kan tage med.

Efter en dag fyldt med spændende oplevelser kan du lade dig forkæle i det luksuriøse Essentia Day Spa. Eller måske nyde en drink inden middagen, hvor de dygtige kokke hver dag fremtryller nye mesterværker af dugfriske råvarer fra området.

Australien - Queensland - Great Barrier Reef - Lizard-Island - snorkling

En flyvetur fører dig tilbage til Cairns, hvor du indlogeres på Shangri-La The Marina. Her er du tæt på det hele, og du kan let slentre en tur på Esplanaden, og nyde en god middag på en af de mange caféer og restauranter.

Dagens heldagstur er en oplevelse for alle sanser. Sammen med en gruppe og en dygtig guide udforsker du området omkring Cairns, hvor mindre familiegårde laver alt fra kaffe og ost til vin. Undervejs hører du om produktionen og ikke mindst kærligheden til de lokale råvarer – og der bliver naturligvis masser af smagsprøver. Undervejs bliver der rig mulighed for at nyde regnskoven i al sin pragt.

Første stop er morgenkaffe eller te ved Lake Barrine, der serveres med en prisbelønnet scone med smør og syltetøj på The Teahouse Café. Dernæst besøger du en familieejet kaffeplantage, hvor du lærer om kaffebønnernes vej fra friske skud til færdig kaffe. Du besøger også plantagen og smager på den lokale kaffe. Turen fortsætter til en anden gård, hvor man producerer oste og hjemmelavet chokolade. Klimaet i troperne er ikke velegnet til vinproduktion på traditionelle druer. Derfor laver man vin og likører på tropiske frugter i stedet. Dette hører du om på en af de lokale vingårde. Dernæst gælder det macadamianødder, der er utrolig populære som snacks og i chokolade. På farmen får du en guidet rundtur, og du hører om nøddernes historie. Der bliver naturligvis også mulighed for at smage på de populære nødder, inden turen går tilbage til Cairns.

Australien - Cairns

Når tid er, bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Efter et flyskifte ankommer du til Danmark.

Udvalgte hoteller på rejsen

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Cairns tur/retur
  • Privat transport i bil fra Cairns lufthavn til Thala Beach
  • 4 nætter på Thala Beach Nature Reserve i Jungle Walk Bungalow
    – 2 x morgenmad
    – Et udbud af aktiviteter og guidede ture i naturen omkring lodgen
  • Privat transport i bil fra Thala Beach til Daintree Eco Lodge & Spa
  • 3 nætter på Daintree Eco Lodge & Spa i Lagoon Bayan inkl:
    – 3 x morgenmad
    – Daintree River Cruise
    – Rainforest Walk Experience
  • Privat transport i bil fra Daintree Eco Lodge & Spa til Cairns lufthavn
  • Flyrejse fra Cairns til Lizard Island
  • 3 nætter på Lizard Island Lodge med all inclusive
    – Gourmet morgenmad, frokost og middag
    – Udvalgte vine, øl og alkohol
    – Gratis lån af kajak, små både, paddle boards mm.
    – Gratis picnickurv til strandbesøg
  • Flyrejse fra Lizard Island til Cairns
  • Privat transport i bil fra Cairns lufthavn til hotel
  • 2 nætter på Shangri-La Hotel The Marina i Cairns
  • Dagstur fra Cairns med besøg ved gårdbutikker, kaffeplantage m.m.
  • Privat transport i bil fra hotel til Cairns lufthavn
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 okt 2018 - 31 mar 2020
ved 2 voksne
42.900 kr.
Fly Premium Economy
46.700 kr.
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Australien

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Australien

Vi kender de skønneste steder i Australien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Inspiration

Du kan få mere inspiration til dine rejser i disse artikler.
Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel