Australiens østkyst i camper

Australiens østkyst egner sig fantastisk til en kør-selv ferie. Både som par og familie med lyst til frihed under eksotiske himmelstrøg. Naturen byder på alt fra subtropiske regnskove og verdens største sandø til koralrev og tropeøer ved Great Barrier Reef. Camperen fra Maui er komfortabel, og der er masser af gode campingpladser og muligheder for at overnatte i nationalparkerne. Dette giver en fantastisk frihed til at improvisere undervejs og højner chancerne for at opleve det unikke australske dyreliv. Rejsen starter med spændende dage i Sydney, hvor du bor på et hotel i hjertet af byen. Herfra går rejsen op langs Australiens østkyst i camper til Cairns i det tropiske nord.

Rejsen kan forlænges eller forkortes, som du ønsker det – og du kan naturligvis også vælge en helt anden rute, hvis du foretrækker det. Blot ring til os på 70 12 03 03. Så sammensætter vi den perfekte rejse til dig.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Afrejse fra Danmark mod Australien.

Efter et flyskifte ankommer du til Sydney. Der er naturligvis mulighed for at forlænge rejsen med et par dage i eksempelvis Dubai eller Singapore undervejs, hvis du har lyst til det. Vel fremme i Sydney indlogeres du på Rydges City Central – et godt hotel beliggende i centrum af Sydney i gåafstand til Darling Harbour og Sydneys bedste indkøbsområde.

Du har dagene på egen hånd i Sydney, der ligger smukt ud til en stor naturlig havn. I dag er Operahuset byens ubestridte ikon, men det kunne let være endt anderledes. Det er værd at tage en guidet rundtur i Operahuset for at opleve bygningen indefra og høre om dens dramatiske historie. En anden mulighed er at nyde en forestilling i en af de fem sale. Vi hjælper naturligvis gerne med både program og billetter.

Få minutters gang fra Operahuset ligger byens fine botaniske have samt Sydneys ældste bydel, The Rocks. Det var her, de første britiske skibe lagde til land, og området emmer stadig af historie den dag i dag. Ved The Rocks finder du også Sydney Harbour Bridge, som det er muligt at bestige på en guidet tur for at nyde Sydneys absolut bedste udsigt over byen, havnen og Operahuset. Turen skal bestilles i god tid hjemmefra. Eller bliv på landjorden og hop på en af de mange små færger, der sejler i pendulfart mellem de mange bydele. Det er en fantastisk måde at opleve byen fra søsiden.

Tag eksempelvis turen ud til en af Sydneys strande, der allerede for 100 år siden indbød til at trække i badetøjet og nyde vandet. Også selvom man dengang risikerede at blive arresteret for uanstændig påklædning. I dag løfter ingen et øjenbryn, selv om badetøjet er krympet. Bondi- og Coogee-strandene er livlige med caféer, og små butikker. Palm Beach, Curl Curl og Manly appellerer til børnefamilier med madkurve

Sydney er også et sandt indkøbsparadis med et væld af spændende muligheder. Det populære havnekompleks Darling Harbour nær hotellet byder på butikker, smarte caféer og restauranter. Du kan også besøge Queen Victoria-bygningen på George Street. Bygningen var førhen byens frugt- og grønsagsmarked, men er nu et smukt storcenter med 200 butikker, restauranter og cafeer. Paddy’s Markets eller Paddington Bazaar-markederne er også et besøg værd, eller kig efter de nyeste trends i designer-butikkerne nær Castlereagh og Elizabeth Street.

Når sulten melder sig, kan du vælge mellem alt fra små caféer til gourmetrestauranter i verdensklasse. I Sydney kan du finde fransk og mongolsk side om side med malay til argentinsk – og du er naturligvis aldrig langt fra en ægte australsk pie eller steak. En særlig oplevelse er den roterende restaurant i Sydney Tower, hvor du på en time kan nyde 360 graders udsigt over byen.

Du afhenter camperen i Sydney, og efter en grunding introduktion er du klar til at drage ud på det store eventyr. Forude venter 16 dage med mulighed for at gøre præcis, hvad du har lyst til. MarcoPolo hjælper naturligvis gerne med at planlægge ruten og bestille udflugter undervejs, hvis du ønsker det.

Turen op langs østkysten bugner af oplevelser. Fra smukke tropeøer ved Great Barrier Reef og verdens største sandø, Fraser Island, til fantastiske nationalparker med subtropiske regnskove, øde strande, mægtige vådområder og et rigt dyreliv. Brisbane er også et hyggeligt bekendtskab. Det samme er surferbyerne Noosa og Byron Bay, og der er intet til hindre for at gøre stop i vinområde Hunter Valley, hvis du har interesse for vin. Med andre ord ligger alle veje åbne.

Du afleverer camperen i Cairns ved ankomst dag 20. Herefter tjekker du ind på det lækre Blue Lagoon Resort ved Trinity Beach, hvor du samlet har 3 nætter.

På Blue Lagoon Resort ved Trinity Beach kan du slappe af og fordøje de mange oplevelser på den fine tropestrand eller i palmernes skygge. Eller du kan udforske området omkring Cairns på guidede ture til eksempelvis Great Barrier Reef, regnskoven ved Daintree River eller de forunderlige lavatunneller ved Undara. Cairns i sig selv er også et hyggeligt bekendtskab med et godt udvalg af butikker og restauranter samt masser af feriestemning.

Nyd den sidste morgen i troperne, inden turen går tilbage mod Danmark.

Efter et flyskifte går turen tilbage til Danmark. Eller forlæng rejsen med et stop i eksempelvis Singapore eller Dubai.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Sydney og retur fra Brisbane
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • 3 nætter på Rydges City Central i Sydney
  • 16 dages leje af maui camper inkl. fuld forsikring, fri km, personligt udstyr og udstyr til camper, 24 timers service telefon og tablet med GPS
  • Inclusive Pack til camper med selvrisikoeliminering, ekstra førere, 1GB wi-fi, picnic bord og stole
  • 3 nætter på Blue Lagoon Resort ved Trinity Beach
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Måltider, personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

 

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
lavsæson
ved 2 voksne
fra 20.695 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 15.495 kr.
Rejseperiode
mellemsæson
ved 2 voksne
fra 23.695 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 16.895 kr.
Rejseperiode
højsæson
ved 2 voksne
fra 27.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 20.995 kr.
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Sydney

Vi kender de skønneste steder i Sydney og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel