Skiferie i Canada

Oplev den særlige champagne-sne i Banff og Whistler

Canada byder på skiferie i absolut verdensklasse. Sneen er tør, fin og perfekt til skiløb. Terrænerne i Rocky Mountains er både store og varierede, så her er der masser af udfordringer for både nybegyndere samt erfarne skiløbere, der drømme om heli-ski og udfordrende pister. Særlig hyggelige er de to skiområder Whistler og Banff, der bugner af lækre hoteller, glimrende restauranter og butikker. Her er der masser af liv i vinterhalvåret, og lige uden for byen venter noget af verdens bedste skiløb.

Skiferie i Banff

Skiområderne Mt. Norquay, Lake Louise Ski Resort og Sunshine Village ligger i hjertet af Banff National Park, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste for sin vilde og rå natur. Det 3.200 hektar store skiterræn byder på uforglemmelige skioplevelser i den berømte champagne-sne for skiløbere på alle niveauer kombineret med storslåede naturoplevelser. Trods skiområdet er inddelt i tre, kan du udforske dem alle på det samme liftkort.
Skiløb er uden tvivl det store trækplaster i Banff om vinteren. Men der er også mulighed for andre oplevelser. Du kan eksempelvis stå på skøjter på Lake Louise og udforske naturen med snesko på. Du kan også tage en tur i hundeslæde og mærke suset, når hundene trækker i selerne, og sneen knirker under slæden. Eller gå en tur gennem Johnston Canyon, hvor vandfald fryser til is om vinteren, og få det helt store overblik over den vilde natur på svævebanen Banff Sulphur Mountain Gondola. Vejret er tilmed ofte godt med mange solskinstimer på grund af områdets fastlandsklima.

Se kort over Sunshine Village 

Se kort over Mt. Norquay 

Se kort over Lake Louise

Skiferie i Whistler

Whistler og Blackcomb udgør tilsammen et af Nordamerikas største skisportssteder med mere end 200 markerede nedfarter og 37 ekstra hurtige lifter. Det betyder, at du tilbringer mere tid på ski og mindre tid på at vente. Skiløbet i Whistler-området er i absolut verdensklasse, hvorfor byen blev valgt som vært for vinter-OL i 2010. Naturen er storslået, og champagne-sneen er fuldt ud lige så god, som rygterne siger. Pisterne ligger tilmed tæt på byen, der indbyder til hygge og afslapning oven på dagens skiløb. Her bugner gaderne af gode restauranter, spændende butikker og andre glade skiløbere fra hele verden.

Se et interaktivt kort over Whistler

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Hos MarcoPolo får du:

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige luksusrejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine unikke ønsker

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Se video fra Whistler

Snak Skiferie i Canada med os - tættere på dit eventyr

Peter Schou deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel