Safari på Knight Inlet Lodge

En safari på Knight Inlet Lodge er et sandt paradis for naturelskere. Lodgen, der nås med vandfly, flyder på en kæmpe tømmerflåde dybt inde i et uberørt vildmarksområde med brusende floder, dybe fjorde og tempererede regnskove. Området omkring lodgen er kendt for at have en ualmindelig høj koncentration af bjørne og spækhuggere. Men også et væld af andre dyr kan opleves på de inkluderede udflugter, der lader jer komme helt tæt på naturen og de dyr, der lever i den.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Ankommer I til Cambell River med fly, bliver I hentet i lufthavnen og kørt til et hotel i byen. Ankommer I i egen bil, kører I selv til hotellet. Herefter er resten af dagen fri til at nyde byen og de skønne omgivelser. Campbell River en hyggelig by med cirka 35.000 indbyggere omgivet af vild natur. Ankommer I tidligt, kunne I overveje en bjørnesafari i Bute Inlet eller en af de andre udflugter fra byen. Forhør venligst med vores konsulenter om de mange muligheder.

I dag starter eventyret for alvor, når I bliver hentet på hotellet og kørt til det ventende vandfly. Snart stiger I til vejrs og svæver henover trætoppene. Hurtigt forsvinder Campbell River bag jer, og med den alle tegn på menneskelig civilisation. Fra flyet kan I se fjordene, bjergene og de dybe skove under jer, og I får en fantastisk fornemmelse af, hvor lidt mennesket fylder i denne vildmark. Efter en kort flyvetur lægger flyet an til landing ved Knight Inlet Lodge, der flyder på en kæmpestor tømmerflåde omgivet af utæmmet vildmark. Hver af de blot 18 dobbeltværelser er komfortabelt indrettet og byder blandt andet på privat badeværelse med brusebad. Men det er først og fremmest beliggenheden, der stjæler al opmærksomhed. Alle værelser har udsigt til naturen, og det er ikke ualmindeligt at se bjørne lunte rundt mellem træerne inde på land.

Netop bjørne er der mange af i dette område. Faktisk er koncentrationen af grizzly-bjørne større her end de fleste andre steder i det vestlige Canada, og det er i høj grad dem, der er i fokus på dagens første ekskursion. Om bjørnesafarien foregår med båd eller fra udsigtsplatforme på land afhænger af, hvor bjørnene befinder sig. Om foråret er floden populær hos både sortbjørne og grizzly-bjørne, der netop er vågnet af deres vintersøvn. Også om efteråret søger bjørnene mod floden. Denne gang for at fiske efter laks, og i denne periode er det ikke ualmindeligt at se op mod 40 bjørne langs floden. Midt på sommeren derimod søger de fleste bjørne dybere ind i skoven på udkig efter bær i lysningerne. Men selv i denne periode ses bjørne på langt de fleste dage.

Bjørne er naturligvis ikke de eneste dyr, der holder til i området. Ørne spejder efter fisk fra trækronerne, hjorte nipper forsigtigt til det frodige græs, og med held brydes stilheden i de dybe skove af ulveflokkes hyl. Også under havoverfladen er der masser af aktivitet, når fjordens næringsrige vand tiltrækker søløver, sæler, delfiner og til tider endda pukkel- og minkhvaler. Men området er først og fremmest kendt for sine mange spækhuggere, som I sejler på udkig efter på dagens anden ekskursion.

Tilbage på lodgen har kokkene haft travlt, og efter et brusebad kan du sætte dig til rette til en dejlig middag, mens natten sænker sig over bjergene udenfor. Aftenerne på lodgen er en afslappet affære. Nyd en drink i loungen, eller lyt til en af lodgens eksperter, der fortæller om naturen og dyrelivet.

Det er værd at stå tidligt op for at tage på endnu en bjørnesafari, inden det midt på formiddagen er tid at sætte sig til rette i vandflyet med kurs mod Campbell River.

Forlæng opholdet
Ønsker I længere tid i vildmarken, er det muligt at forlænge opholdet på Knight Inlet Lodge med en, to eller tre ekstra nætter. En ekstra nat giver en hel ekstra dag på lodgen. Denne kan I bruge på endnu en bjørnesafari samt en guidet vandretur gennem Kwalate River Valley på udkig efter hvidhovedet havørne og nogle af de mange andre dyr, der holder til i området. Eller hop i havkajakkerne og flyd stille ned ad floden, hvor bjørne ofte ses langs bredden. Vælger I yderligere en nat eller to, kan vildmarkseventyret fuldendes med heldagssejlture til Johnstone Strait, der er kendt for sine marinepattedyr, eller til Bond Sound, hvor bjørne ofte holder til.  

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Canada

Vi kender de skønneste steder i Canada og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • 1 nat på Comfort Inn & Suites i Campbell River
  • Transfer fra Campbell River til vandflyet t/r (hvis du er ankommet til Campbell River med fly)
  • Vandfly fra Campbell River til Knight Inlet Lodge t/r
  • 1 nat på Knight Inlet Lodge i deluxe-værelse med privat badeværelse
  • 1 x frokost, 1 x middag med vin, 1 x morgenmad
  • Alle beskrevne aktiviteter med dygtige guider

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Se lignende rejser

Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel