Vancouver og Vancouver Island

Vancouver Island ligger blot en kort sejltur fra Vancouver. Men øen er som en helt anden verden. Her erstattes storbyen af vild natur, et særdeles rigt dyreliv og hyggelige småbyer med hver sin personlighed.

I Vancouvers lufthavn står bilen klar til dig, og allerede næste dag sættes kursen mod Tofino på øens tyndt befolkede vestkyst. Tofino ligger smukt ud til Stillehavet omgivet af tempereret regnskov, der er hjem for blandt andet sortbjørne. Disse oplever du på en guidet bjørnesafari i båd. Der bliver også tid til vandreture på egen hånd, inden turen fortsætter til Campbell Island. Herfra flyver du i vandflyver til Knight Inlet Lodge, der ligger i en afsidesliggende fjord omgivet af vild natur. Dette er et af de bedste steder i Canada og opleve grizzlybjørne og spækhuggere, så her er gode chancer for at komme tæt på disse fascinerende rovdyr.

Tilbage på Vancouver Island fortsætter du til byen Victoria, hvor de britiske bånd stadig holdes i hævd. Smukke historiske bygninger og spændende museer fylder den hyggelige midtby, og Victorias berømte haver er skabt efter britisk forbillede. Du tager også på hvalsafari, inden rejsen slutter med storbyferie i Vancouver. Her oplever du byen på en guidet cykeltur, men der er naturligvis også tid til at nyde den smukke by på egen hånd.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du til Vancouver, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Her står en bil klar til dig i lufthavnen, så du let kan køre den korte vej til lufthavnshotellet Pacific Gateway Hotel. Hvis du ønsker et hotel inde i byen, kan det naturligvis sagtens arrangeres, men du kommer tilbage til Vancouver senere på rejsen.

I dag starter eventyret for alvor, når du tager færgen fra Horseshoe Bay til Nanaimo på Vancouver Island. Her er tempoet et helt andet end i storbyen, og straks er du omgivet af vild natur. Forude venter en flot køretur tværs over øen. På vejen er det værd at gøre stop ved Cathedral Grove, hvis 800 år gamle fyrretræer og cedartræer udgør et formidabelt syn. Turen fortsætter over Sutton Pass og The Sawtooth Range i Cascade Mountains, inden du ankommer til Tofino på Vancouver Islands tyndt befolkede vestkyst.

Byen ligger særdeles smukt mellem havet og regnskoven. Men det er først og fremmest den enestående natur omkring byen, der lokker folk til dette fjerne sted. Surfere kommer her for at ride på nogle af Canadas bedste bølger, og naturelskere frydes over uberørte kyster, tempererede regnskove og et ualmindeligt rigt dyreliv.

Distance ca. 300 km fra Vancouver til Tofino plus en færgetur.

De dybe skove og rå klippekyster omkring Tofino er hjem for en stor bestand af sortbjørne, og det er dem, der er i fokus på dagens bjørnesafari. Turen foregår alt efter vejret enten i en åben zodiak-gummibåd eller en større overdækket båd. Ofte er det muligt at komme ganske tæt på de store dyr, når de kommer ud fra skoven ved lavvande for at tage for sig af krabber, døde fisk og andet godt, der er skyllet i land af bølgerne. Også hjorte, søpapegøjer, havoddere, kongeørne og sæler lever langs disse kyster, så der er masser at kigge efter. Sejlturen tager mellem to og tre timer, hvorefter resten af dagen er fri til at nyde dette fantastiske område på egen hånd. Eksempelvis på en af de mange gode gåture omkring byen.

Endnu en flot køretur venter i dag, når du sætter kurs mod Campell River på østkysten. Byen ligger flot ud til havet, og herfra udgår et væld af ture til de mange småøer mellem Vancouver Island og fastlandet. Dyrelivet er særdeles rigt i skærgården, hvor hvaler, delfiner og søløver boltrer sig i bølgerne. Der er også gode chancer for at se bjørne og hjorte langs de stenede kyster samt rovfugle på udkig efter det næste måltid. En anden og ganske anderledes mulighed er at snorkle med laks. Hvert år søger tusindvis af laks op i denne flod for at gyde på det sted, hvor de selv blev udklækket. Alle fem slags Stillehavslaks kan opleves i Campbell River. Pukkel-laksen kommer i slutningen af juli, mens kongelaks, sølvlaks og rødlaks kommer i august og begyndelsen af september. Ketalaksen, der også er kendt som hundelaksen, er den sidste, der ankommer.

Distance ca. 275 km fra Tofino til Campbell River.

En ganske særlig oplevelse venter i dag, når letter med vandfly og flyver til Knight Inlet Lodge. Fra flyet har du en fantastisk udsigt over landskaberne under dig, og du får en fornemmelse af, hvor lidt mennesket fylder i denne vildmark. Efter en kort flyvetur lægger flyet an til landing ved Knight Inlet Lodge, der flyder på en kæmpestor tømmerflåde omgivet af utæmmet vildmark. Hver af lodgens 18 dobbeltværelser er komfortabelt indrettet og byder blandt andet på privat badeværelse med brusebad. Alle værelser har udsigt til naturen, og det er ikke ualmindeligt at se bjørne lunte rundt mellem træerne inde på land.

Faktisk er koncentrationen af grizzly-bjørne større her end de fleste andre steder i det vestlige Canada, så chancerne for at se bjørnene er store på dagens bjørnesafari. Om den foregår med båd eller fra udsigtsplatforme på land afhænger af tidspunktet på året, samt hvor bjørnene befinder sig. Også andre dyr holder naturligvis til i området. Ørne spejder efter fisk fra trækronerne, hjorte nipper forsigtigt til det frodige græs, og med held brydes stilheden af ulveflokkes hyl. Også under havoverfladen er der masser af liv. Fjordens næringsrige vand tiltrækker hvaler, delfiner, søløver og sæler, hvilket lokker spækhuggere til. Dem sejler du på udkig efter i løbet af eftermiddagen. Tilbage på lodgen serveres middagen, inden aftenen nydes i loungen, hvor lodgens eksperter fortæller om naturen og dyrelivet.

Nyd morgenen på Knight Inlet Lodge, inden turen går med vandflyver tilbage til Campbell River. Herfra fortsættes mod byen Victoria på sydkysten. Det er værd at køre dele af turen langs den mindre kystvej, hvor du har en fantastisk udsigt over havet med fastlandetskystbjerge i baggrunden. Undervejs kan du eventuelt gøre stop i Duncan, der har en flot samling af totempæle. Eller i Chemainus, hvis huse er prydet af store vægmalerier.

Vel fremme i Victoria bliver du indlogeret på Inn at Laurel Point, der ligger med en fin udsigt. I Victoria hylder man stadig de historiske bånd til England, hvilket kommer til udtryk i byens mange historiske bygninger, fine engelske haver og traditionsrige afternoon-tea. De seneste år er også økologi og alternativ livsstil vundet frem. Resultatet er en af Canadas hyggeligste byer, som det er ualmindelig let at forelske sig i. Ikke mindst over en lækker middag på havnepromenaden, mens solen går ned over havnen, og de gammeldags lygter tændes.

Distance ca. 275 km fra Campbell River til Victoria

Formiddagen byder på en hvalsafari på sundet ud for Victoria, hvor flokke af spækhuggere søger føde side om side med vågehvaler, gråhvaler, marsvin og spættede sæler. Ofte ses også søløver boltre sig i havoverfladen forskellige havfugle, der også nyder godt af det næringsrige vand.

Tilbage på landjorden er resten af dagen fri til at udforske Victorias historiske centrum. På Royal British Columbia Museum fortælles om både tiden før og efter europæernes ankomst, og i Thunderbird Park bag museet står en fin samling totempæle. Byens verdensberømte og velplejede haver er også et besøg værd. De er naturligvis anlagt med et tydeligt engelsk forbillede, og det er umuligt ikke at blive imponeret over den overdådige blomsterpragt i eksempelvis Butchart Gardens. Senere kan dagen passende fuldendes med en ægte britisk High Tea på et af byens mange tehuse.

Det er tid at forlade Vancouver Island og tage færgen fra Swartz Bay til Tsawwassen på fastlandet. Vel fremme i Vancouver indlogeres du på et godt hotel ved havnefronten, og du afleverer bilen. Her er du tæt på det hele, og du kan let udforske byens mange seværdigheder. Dagens køretur er ikke lang, så du har sandsynligvis tid til at få de første indtryk af Vancouver allerede i dag. Byen ligger flot mellem havet og bjergene, og byder på spændende museer, flotte parker, hyggelige bydele og et væld af restauranter og caféer.

Distance ca. 125 km fra Victoria til Vancouver plus en færgetur.

I dag får du for alvor Vancouver ind under huden, når du sammen med en lokal guide begiver dig ud på en halvdags byrundtur på cykel. Undervejs oplever du en række af byens forskellige bydele og seværdigheder. Deriblandt Stanley Park, der ligger flot ud til havet. Fortsæt forbi English Bay og med færge over False Creek til Granville Island, der byder på fantastisk mad og kunst. Her er der tid til at spise frokost på The Market, inden du forsætter langs havet med udsigt til Vancouvers skyskrabere og bjergene i baggrunden. Du passerer også Den Olympiske Landsby og Science World, inden turen fortsætter mod Chinatown og den historiske bydel Gastown. Turen foregår i et stille og roligt tempo på gode cykelstier og veje. Så langt de fleste vil sagtens kunne være med.  Cykelturen tager omkring fem timer, hvorefter resten af dagen er fri til at nyde Vancouver på egen hånd.

Vancouver har rigelige med oplevelser til endnu en dag, og hvordan du bruger tiden, er helt op til dig. Det er nemt at komme rundt til byens mange seværdigheder med de glimrende hop-on/hop-off-busser. Her bestemmer du selv hvor, hvornår og i hvilket tempo du ønsker at opleve byen. Bussen stopper blandt andet ved Stanley Park, Vancouver Aquarium, English Bay Beach, Chinatown, Granville Island, UBC Museum of Anthropology, Robson Street, Gastown og Canada Place. Så alle muligheder står åbne.

Du kan også tage turen til Capilano lige udenfor byen, hvor hængebroer fører rundt mellem trætoppene. Eller bestil en tur med postflyet, der forbinder storbyen med afsidesliggende småøer i skærgården. Her kan du nyde naturen og stemningen i de små byer, inden vandflyet tager dig tilbage til Vancouver.

Det er tid at vende hjemad. Så når tid er, går turen mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder. Eller forlæng rejsen med flere oplevelser i Canada eller USA. Eksempelvis være denne rundrejse i Alaska.

Du ankommer til Danmark.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse Danmark til Vancouver tur/retur
  • 1 nat på ved Vancouver Airport på Pacific Gateway Hotel
  • 8 dages leje af bil inkl ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin samt ekstra fører. Bilens størrelse afhænger af antal rejsende
  • Færge fra Horeshoe Bay til Nanaimo for bil og passagerer
  • 2 nætter i Tofino på Best Western Tin Wis Resort
  • 1 nat på  i Campbell River på Comfort Inn & Suites inkl. morgenmad
  • Transport med vandflyver til Knight Inlet og retur
  • 1 nat på Knight Inlet Lodge inkl. alle måltider
  • Bjørnetur og sejltur i Glendale Cove
  • 2 nætter i Victoria på Inn At Laurel Point
  • Hvaltur fra Victoria
  • Færge fra Swarz Bay til Tsawwassen for bil og passagerer
  • 3 nætter i Vancouver på Coast Coal Harbour Hotel eller Pinnacle Vancouver Harbour Front Hotel
  • Stor byrundtur i Vancouver på cykel

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
18. maj 2018 - 19. juni 2018
ved 2 voksne
fra 25.995 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
fra 18.595 kr.
20. juni 2018 - 30. september 2018
fra 29.295 kr.
fra 21.995 kr.
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Canada

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail, chat med os eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Canada

Vi kender de skønneste steder i Canada og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel