70 12 03 03
Åben:

Kør-selv fra Auckland til Wellington via Coromandel

På denne 11 dages kør-selv fra Auckland til Wellington via Coromandel på Nordøen, slapper I først af et par dage på Coromandel-halvøen, inden I oplever alle højdepunkterne.

Dagsprogram

Dag 1: Auckland

Ankomst til Auckland. Fra lufthavnen er der transfer til Sky City Hotel, hvor I skal bo tre nætter. Byen er med over en mio. indbyggere New Zealands største by og huser omkring en fjerdedel af landets befolkning. En af byens største attraktioner er Kelly Tarlton’s Antarctic Encounter, hvor man har rekonstrueret et stykke af Sydpolen med alt, hvad dertil hører af pingviner, rokker, hajer og meget mere.

Dag 2: Auckland

Denne halvdagstur giver jer et overblik over Aucklands seværdigheder: Westhaven Marina, Harbour Bridge, American Express Viaduct Harbour og Mt. Eden, hvor I får et 360° vue over byen og de to havneområder. Siden går turen gennem det hyggelige shoppingområde Parnell og forbi Tamaki Waterfront. Turen slutter ved Kelly Tarlton’s Antarctic Encounter and Underwater World. Her kan I opleve pingviner og et stykke Antarktis fra en “Snow Cat”. I Stingray Bay bevæger I jer gennem et tunnelsystem under havets overflade og kan opleve den unikke verden under havets overflade og opleve dyr, der trives i farvandene omkring New Zealand. Halvdagsturen slutter ved Kelly Tarlton’s. Der går almindelige bybusser tilbage til centrum.

Dag 3: Auckland

Dagen er til rådighed i Auckland. Auckland er med over en mio. indbyggere New Zealands største by. Byen er bygget på 63 udslukte vulkaner, hvoraf mange ses som kegleformede, grønklædte høje rundt om byen. One Tree Hill, Mount Eden og Mount Albert er de største af Aucklands vulkaner og byder alle på en god udsigt over byen og havnene. One Tree Hill er let at kende på obelisken på toppen. Obelisken blev oprindelig rejst som et mindesmærke for aftaler mellem maorierne og de hvide immigranter. Mount Eden er den højeste af de tre vulkaner og har et særdeles flot græsklædt krater.

Med vand på begge sider kaldes Auckland i daglig tale “City of Sails” (Sejlenes By). Vandet er da også prydet af mange sejl- og lystbåde, og en tur med en af turbådene er absolut værd at bruge tid på. Mange af dem lægger til ved de ubeboede udslukte vulkanøer, hvor I kan vandre på den størknede lava, der runger hult under dine fødder. Fra havnen afgår også en “havbus”, der hver time sejler til Devonport, en lille bydel med små kunstforretninger og victorianske bygninger. Mod øst findes der brede sandstrande, og på den anden side af byen findes der bølger, som lokker surfere til fra hele verden. Queen Street og Karangahape Road, i daglig tale K-Road, er de bedste indkøbsgader. K-Road er en spændende gade, hvor mange af de etniske stillehavsfolk holder til. Her handles bl.a. farverige stoffer, eksotiske frugter og grønt. Auckland har en gruppe på ca. 100.000 indvandrere fra flere af Stillehavsøerne, og sammen med maorierne gør det faktisk byen til den største polynesiske by i verden.

Dag 4: Auckland - Coromandel

I starter morgenen med at hente lejebilen. Fra Auckland går turen til halvøen Coromandel. Turen går gennem meget varieret landskab, først flade kystnære landskaber, senere hårnålesving gennem de forrevne bjerge. Coromandel er et vildnisparadis med utilgængelige bjerge, kuperet landskab og en unik kystlinje med flotte badestrande. Specielt i december og januar er her usædvanlig smukt, når kysten er smykket af New Zealands rødt blomstrende juletræ, pohutukawatræet. I bjergene ser man både “tea tree”-buske og de særegne og enorme kauri-træer, der ingen sidegrene har – kun stamme og krone. Naturen er uberørt og fuglelivet særdeles rigt. I bor to nætter Grand Mercure Puka Park – en lækker lodge, der ligger på en 10 ha stor naturgrund i bushen ved bjergene.

Dag 5: Coromandel

Dagen er til fri disposition. Ved landsbyen Hahei ligger en af New Zealands smukkeste strande med hvidt pulversand, blåt hav og grønklædte øer i bugten. Herude bør I også besøge den hvide kalkstensklippe Cathedral Cove, der er et ikon for Coromandel. Fortsæt til Hot Water Beach, hvor den termiske aktivitet sender varmt vand op i sandet, blot et spadestik nede – en strand med indlagt varmt vand! I byerne langs kysten finder I let en fin frokost. Prøv alt godt fra havet – det fås ikke friskere!

Dag 6: Coromandel - Rotorua

Fra Coromandel går turen til Rotorua. Undervejs er det muligt at besøge en kiwifrugtplantage – New Zealands grønne guld, som det ofte kaldes. Rotorua er det kulturelle centrum for maorierne. Besøg kulturcenteret og hør maorierne selv formidle deres historie og mytologi. I det termisk aktive område syder det i undergrunden: der står damp ud af sprækker i jorden, kogende mudder giver dovne dampbobler fra sig, og gejserne sender vandet 20 m op i luften med regelmæssige intervaller. I overnatter på Ibis Hotel Rotorua, der ligger på bredden af den smukke Rotorua Sø.

Dag 7: Rotorua

Dagen bruges i Rotorua. Maorierne slog sig ned her i stort tal, og Rotorua var sammen med Northland det sted i New Zealand, hvor der boede flest maorier, da de første europæere kom til landet. De varme kilder blev brugt til bl.a. madlavning og vask. Sidst på eftermiddagen bliver I hentet i bus og kørt ud til et af maoriernes traditionelle samlingshuse kaldet en marae. Her skal I opleve et show, hvor I gennem danse og sange lærer om nogle af maoriernes traditioner. Middag er inkluderet – tilberedt efter de gamle metoder. Aftenen slutter ca. kl. 22.00, hvor I er tilbage på hotellet igen.

Dag 8: Rotorua - Tongariro National Park

Dagens mål er Tongariro National Park, men undervejs anbefaler vi, at I besøger Huka Falls og Taupo-søen, der er omgivet af meget varieret natur. Huka Falls er trods et beskedent fald på kun 12 m et af New Zealands smukkeste vandfald med helt vidunderlige turkise farver. Taupo-søen er verdenskendt for godt ørredfiskeri, så kan man lide at fiske, er det her, man skal slå til. Tilgængelig kun fra søsiden ligger en meget speciel skulpturpark, der blev skabt af en maorikunstner i 1980’erne.

Syd for Taupo-søen kommer I til Tongariro National Park, hvor I overnatter to nætter på Chateau Tongariro, der som det eneste hotel ligger inde i nationalparken.

Dag 9: Tongariro National Park

Oplev det fantastisk dramatiske vulkanske landskab i området omkring den berømte Tongariro Crossing. Turen er måske en af verdens smukkeste dagsvandreture, hvor I vandrer knapt 20 km nær den vulkanske højderyg med fem aktive vulkaner i et landskab fyldt med kratersøer og kildevæld. I vil få den ene mere spektakulære udsigt efter den anden på denne tur! Turen er guidet, og I vil undervejs nyde godt af guidens store viden om denne pragtfulde nationalpark. Vandreturen kræver god kondition, og I skal være i stand til at kunne trave i et jævnt tempo i otte timer. De dedikerede guider vil sørge for jeres sikkerhed og samtidig give jer et eventyr, I vil huske tilbage på. I skal som minimum medbringe gode travesko, fleecetrøje, hue og en vindtæt jakke, da vejret pludselig kan skifte i bjergene. I kan leje tøj og udstyr til turen, hvis I ikke har det med hjemmefra – det skal dog forhåndsbestilles.

Dag 10: Tongariro - Wellington

Kør fra Tongariro til Wellington først på dagen, så eftermiddagen kan nydes i New Zealands hovedstad. Besøg det bikubeformede parlament, der ligger i hjertet af byen. I kan også tage kabelbanen til botanisk have, der ligger på toppen af højdedraget bag ved byen. Eller hvad med et besøg på det nyskabende nationalmuseum Te Papa, der anvender så forskellige medier som damp, lys, rysteplader og lydoptagelser fra vulkanudbrud i formidlingen af New Zealands tilblivelse. i overnatter to nætter på det centralt beliggende Hotel Ibis i Wellington.

Dag 11: Wellington

Dagen er til rådighed i Wellington. Wellington blev valgt som New Zealands hovedstad i 1865 pga. sin centrale beliggenhed. Byen har kun 330.000 indbyggere og er omgivet af grønne, bølgende bakker, hvor husene breder sig ned over stejle skråninger. Fra udsigtspunktet Mount Victoria belønnes man af et pragtfuldt syn over byen og havnen. Selve bykernen er lille, og stort set alt ligger inden for en beskeden radius. Hvis I tager en tur med den berømte Cable Lane (kabelbanen) – kommer I til de højereliggende bydele, hvor udsigten over byen og havnen er betagende. Men sørg for at vælge en dag med klart vejr til denne tur. Wellingtons botaniske have er også et besøg værd. Haven er på 26 hektar og byder på alt fra buske og eksotiske blomster til klassisk havearkitektur. I den nordlige bydel, Thorndon, nærmere betegnet på Molesworth Street, ligger regeringsbygningen og parlamentsbygningen. Sidstnævnte kaldes også “bikuben” på grund af den karakteristiske facon. Her er der daglige rundvisninger. Ud over de statslige bygninger prydes Wellington af mange små, istandsatte træhuse, som tilhørte de første generationer af arbejdere og soldater i landet.

New Zealands enorme nationalmuseum, Te Papa Tongarewa, er et spændende, relativt nybygget museum ved havnefronten. Arkitekturen er unik både ind- og udvendig og præsenterer New Zealands folk, historie og kultur. Endvidere forsøger man at give den besøgende en visuel og “mærkbar” oplevelse af New Zealands flora, fauna og geologiske natur. Med en utrolig computerteknologi og fantastiske iscenesættelser er her oplevelser for både børn, barnlige sjæle og voksne i alle aldre. Der er gratis entre, men der opkræves entre til nogle af aktiviteterne.

Pris pr. person

Kør-selv fra Auckland til Wellington via Coromandel - 11 dage fra 10.750 kr.

Inkluderet i prisen

  • Transport fra lufthavnen i Auckland til hotel
  • 3 nætter på Sky City Hotel, Auckland
  • 7 dages billeje Auckland – Wellington i kategori C inkl. fri km og forsikring
  • Halvdagstur i Auckland inkl. Kelly Tarlton
  • 3 nætter på Grand Mercure Puka Park, Coromandel
  • 2 nætter på Ibis, Rotorua
  • Hangi-middag
  • 2 nætter på Bayview Chateau, Tongariro
  • Heldagstur “Tongariro Crossing” inkl. frokost
  • 2 nætter på Ibis, Wellington

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Cuba på cykel

Cuba på cykel

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Cykelferie på Cuba. Oplev Cubas fantastiske natur og fascinerende historie på cykel. I kommer helt tæt på øens eksotiske kultur, tempoet er afslappet og I rejser med guide og følgebil.

LÆS MERE

16 dage fra 26.795 kr.

Tango og samba

Tango og samba

Denne unikke rejse fører jer til Sydamerikas mest fascinerende storbyer: Buenos Aires i Argentina og Rio de Janeiro i Brasilien. Turen krydres med Foz do Iguazú-vandfaldene og strandbyen Búzios.

LÆS MERE

17 dage fra 23.950 kr.

La bella Cuba

La bella Cuba

Oplev det bedste af Cuba på kort tid. Og oplev cubanernes Cuba. Rejsen går til øens største attraktioner og smukke gamle byer. En intens rejse ind i Cubas unikke sjæl.

LÆS MERE

9 dage fra 22.750 kr.

Den store rundrejse i Kina

Den store rundrejse i Kina

Oplev det bedste af Kina på denne store rundrejse. Fra Den Forbudte By og Den Kinesiske Mur ved Beijing og terrakotta-hæren ved Xian til Sydkinas grønklædte kalkstensbjerge og Shanghais skov af skyskrabere.

LÆS MERE

13 dage fra 24.950 kr.

Burma - Østens Perle

Burma - Østens Perle

Burma er uden tvivl Østens perle, og på denne 13 dages rundrejse i Burma oplever du alle landets største attraktioner. Fra Yangons travle gader og gyldne pagoder til den magiske Inle sø, de gamle kongebyer ved Mandalay og ikke mindst Bagans imponerende stentempler.

LÆS MERE

13 dage fra 19.995 kr.

Ad silkevejen i Uzbekistan

Ad silkevejen i Uzbekistan

GRUPPEREJSE MED GUIDE. Farvestrålende moskeer, stærke fæstninger og dekorerede koranskoler pryder de atmosfærefyldte karavanebyer Khiva, Bukhara og Samarkand, og på markedspladserne indenfor de gamle bymure kan man stadig fornemme stemningen fra dengang, tungt læssede kamelkaravaner bragte rigdomme, viden og religioner ad den farefulde rute gennem Centralasien mellem Europa og Kina.

LÆS MERE

12 dage fra 16.895 kr.

Rajasthans paladser

Rajasthans paladser

Oplev Indiens magi i staten Rajasthan, der byder på historiske karavanebyer, eventyrlige paladser, farverige markeder og overdådige templer. Undervejs bor I på ægte maharaja-paladser og udforsker området med egen chauffør og private guider.

LÆS MERE

16 dage fra 14.995 kr.

Chile og Argentina - vin og vandfald

Chile og Argentina - vin og vandfald

Denne rejse til Chile og Argentina begynder i prægtige Chile. Herfra tager den jer over Andesbjergene til vindistrikterne og skønne Buenos Aires. I runder oplevelserne af med det enorme vandfald Foz do Igauzú.

LÆS MERE

13 dage fra 31.995 kr.

Natur og kultur i Vietnam og Laos

Natur og kultur i Vietnam og Laos

Oplev eksotiske kulturer og fantastisk natur på denne rejse til det nordlige Vietnam og Laos. I Vietnam venter Ha Long Bay, Hanoi og etniske landsbyerne, inden du rejser dybt ind mellem Laos’ jungleklædte bjerge til Vientiane, Vang Vieng og den vidunderlige gamle kongeby Luang Prabang.

LÆS MERE

16 dage fra 28.450 kr.

Nyhed
Det Ukendte Nordthailand

Det Ukendte Nordthailand

Dette er rejsen for dem, der ønsker at opleve det uspolerede Thailand og få et tæt indblik i landets rige traditioner og kulturer – alt sammen krydret med overnatning på små hyggelige boutique- hoteller, der emmer af ægte thai-stemning.

LÆS MERE

13 dage fra 23.995 kr.

Det ukendte Brasilien

Det ukendte Brasilien

Oplev storslået natur, rig kultur og smukke, afsidesliggende kolonitidsbyer på denne rejse gennem det ukendte Brasilien. Undervejs opleves også smukke Rio de Janeiro og spændende Salvador da Bahia.

LÆS MERE

16 dage fra 29.750 kr.

Mexicos kulturelle hjerte

Mexicos kulturelle hjerte

Læg de gængse turistruter i Mexico bag jer, og oplev en sand perlerække af storslåede ruinbyer, hyggelige kolonitidsbyer og ægte mexicansk kultur.

LÆS MERE

11 dage fra 21.450 kr.

Indokinas bedste

Indokinas bedste

Oplev Indokinas bedste på denne rejse gennem Laos, Vietnam og Cambodia. Udforsk magiske Luang Prabang, sejl i junke på den smukke Ha Long Bay, nyd Hoi Ans charme og slut af ved de fascinerende templer ved Angkor.

LÆS MERE

17 dage fra 29.495 kr.

Kejsertidens Kina

Kejsertidens Kina

Oplev de mest storslåede levn fra kejsertidens Kina på denne 9 dages rundrejse til Beijing og Xian. Gå igennem Den Forbudte By, nyd synet af Den Kinesiske Mur bugte sig over bjergene, og stå ansigt til ansigt med Terrakotta-hæren i Xian. For blot at nævne nogle få af højdepunkterne.

LÆS MERE

9 dage fra 17.550 kr.

Cubas bedste – fra vest til øst

Cubas bedste – fra vest til øst

Denne unikke rejse går til det østlige Cuba, som kun få turister finder vej til. Men I oplever også alle de kendte højdepunkter som Havanna, Trinidad og Vinales.

LÆS MERE

17 dage fra 24.550 kr.

Det bedste af Sydamerika

Det bedste af Sydamerika

Oplev det bedste af Sydamerika på denne rejse til Peru, Argentina og Brasilien. Inka-ruinen Machu Picchu, Iguazu-vandfaldet, charmerende Buenos Aires og livsglade Rio er blot nogle få af rejsens mange højdepunkter.

LÆS MERE

16 dage fra 36.995 kr.

Nordindiens højdepunkter

Nordindiens højdepunkter

Oplev Nordindiens højdepunkter. Fra hektiske Delhi til smukke Taj Mahal og fra eventyrlige Jaipur til pilgrimsbyerne Varanasi og Sarnath.

LÆS MERE

10 dage fra 15.595 kr.

Klassiske Vietnam

Klassiske Vietnam

Oplev Vietnams største seværdigheder såsom Ha Long-bugten, Ninh Binh, historiske Hoi An og kejserbyen Hué på denne rejse til Vietnam, der tager jer fra Hanoi i nord til Mekong-deltaet i syd.

LÆS MERE

13 dage fra 18.695 kr.

Rajasthans ukendte paladser og tigersafari

Rajasthans ukendte paladser og tigersafari

Bo på elegante historiske paladser, tag på tigersafari, og udforsk Rajasthans paladser, basarer, borge og helligdomme væk fra de gængse turistruter.

LÆS MERE

15 dage fra 14.695 kr.

Kinas højdepunkter og ukendte skatte

Kinas højdepunkter og ukendte skatte

Oplev en perlerække af Kinas højdepunkter og ukendte skatte. Fra Den Forbudte By, Terrakotta-hæren i Xian og Sydkinas smukke kalkstensbjerge til de fantastiske huletempler ved Datong og den ualmindelig velbevarede historiske by Pingyao.

LÆS MERE

15 dage fra 30.950 kr.

Sydindiens højdepunkter

Sydindiens højdepunkter

Prægtige templer, dyrerige nationalparker, historiske handelsbyer og farverigt gadeliv er blot nogle få af de mange højdepunkter, der venter på denne rejse gennem Sydindien med privatchauffør.

LÆS MERE

12 dage fra 19.995 kr.

Bestil tilbud