70 12 03 03
Åben:

Fra Colcas fascinerende dyb til Titicacas højder

På denne tur fra Colcas fascinerende dyb til Titicacas højder, har I ekstra god tid til at udforske den fascinerende Colca-kløft med de varme kilder og frodige terrasser, små primitive samfund og farverigt klædte bønder. Er I heldige vil I se de enorme andeskondorer, der svæver på himlen over kløften. Denne tur slutter ved Titicacasøen.

Dagsprogram

Dag 1: Arequipa - Colca Canyon

Fra Arequipa går det mod en af verdens dybeste kløfter Colca Canyon samt vulkanernes dal 170 km fra Arequipa. Undervejs kan I nyde den fantastiske udsigt til Andesbjergene. Turen når sit højeste punkt i Mirador de los Andes i ca. 4.800 m højde. Her gøres som regel stop og I vil mærke den tynde luft der er i disse højder. Det siges at chokolade samt the lavet på coca-blade kan modvirke de gener den tynde luft kan give. Efter at have kørt over de vidtstrakte højsletter, beboet af lamaer og de sky vicunaer, falder landskabet pludseligt ned mod en storslået kløft. På sit dybeste sted er der hele 3.191 meter fra toppen til bunden af kløften, hvilket gør Colca Canyon til verdens næstdybeste. Gennem tiderne har lokale bønder udhugget terrasser, der på spektakulær vis klamrer sig til kløftens stejle sider. Turen fortsætter ned i dalen mod den lille by Chivay, hvor I skal bo to nætter. Eftermiddagen er til fri disposition til vandreture i området, eller til et besøg ved byens termiske bade, der lokker med sit varme og mineralholdige vand (husk badetøj!)

Dag 2: Colca Canyon

 Colca Canyon

Efter morgenmaden går turen videre ind igennem den imponerende kløft. I besøger små landsbyer, hvor der kan være mulighed for at opleve typiske små markeder. Dagens mål er Cruz del Condor, hvorfra man har den mest fantastiske udsigt, og 1.200 meter under sig kan man se Colca-floden, som en smal streg. Det er også her, som navnet lyder, at du med lidt held og vejrgudernes velvilje, har mulighed for at opleve andeskondorerne på allertætteste hold. Disse kondorer er verdens største flyvende fugle med et vingefang på op til 3 meter. Fuglene bygger rede på klippefremspring i den smalle kløft, og stiger op gennem kløften på de på varme vinde, som solens første stråler skaber. Et fantastisk syn! Tilbage på hotellet er resten af dagen til fri disposition.

Dag 3: Colca Canyon - Puno

Efter morgenmaden påbegyndes turen (ca. 5 timer) fra Colca Canyons mageløse landskab gennem det bjergrige landskab ud på den flade højslette. Undervejs passeres den dybblå højfjeldssø Lagunillas og små indianerlandsbyer. Turen ender i byen Puno ved Titicacasøens bred. Her indkvarteres du på dit hotel for en enkelt nat.

Pris pr. person

Fra Colcas fascinerende dyb til Titicacas højder - 3 dage fra 6.075 kr.

Inkluderet i prisen

  • 3 dages udflugt til Colca Canyon inkl. guide
  • Privat transport Arequipa – Colca Canyon – Puno
  • Hotel i Colca Canyon i 2 nætter inkl. morgenmad
  • Hotel i Puno i 1 nat inkl. morgenmad

Ikke inkluderet i prisen

  • Fly eller anden transport til Arequipa og fra Puno
  • Transfer fra lufthavnen eller busstationen ved ankomst til Arequipa
  • Transfer til lufthavnen, bus- eller togstationen ved afrejse fra Puno
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Pris pr. person
i delt dobbeltværelse

1jan -31dec 2016
ved 2 voksne
6.075 kr.
Ved 2 voksne og 2 børn
Kontakt os for pris

Fraprisen er vejledende
Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Rejselængde og afrejsedato
Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Flere eller færre rejsedeltagere?
Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel

Lignende rejser


Det bedste af Peru

Det bedste af Peru

I oplever på denne rejse det bedste af Peru med Lima, Islas Ballestras, Colca Canyon og Titicaca-søen. For ikke at glemme Cuzco, Machu Picchu og Amazonjunglen.

LÆS MERE

21 dage fra 42.350 kr.

Det andet Peru

Det andet Peru

Den perfekte rejse for jer, som ønsker at opleve de mindre kendte, men absolut ikke mindre spændende, egne af Peru. En spændende cocktail af bjerge, arkæologi, landsbyer og skønne strande.

LÆS MERE

15 dage fra 33.250 kr.

Det bedste af Sydamerika

Det bedste af Sydamerika

Oplev det bedste af Sydamerika på denne rejse til Peru, Argentina og Brasilien. Inka-ruinen Machu Picchu, Iguazu-vandfaldet, charmerende Buenos Aires og livsglade Rio er blot nogle få af rejsens mange højdepunkter.

LÆS MERE

16 dage fra 36.995 kr.

Bestil tilbud